<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.1.0-->
  <head>
    <title>2018-09-201809C119201703120-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0312-17-201803410-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="31/05/2018 14:44:19" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="UburYPOOPxavd5vQYhuYDI+245HnBj/phy63mbH3IsHbnUyCzb/Okbra+qSa0OSKihMNY+3fUJ0MEJWLhfSL3Q338FyTREZqkEOPzqHswo4FVfNLvKGMLNvXQIzrS+O7ykPFDUg4pyZkYnqTYuu6xpLpOrkNsy0UrkBCtdxLJuI=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="stadsme" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0312" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2017" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="stadsme" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_green" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 16/05/2018 13:04:53" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="06241fb3307945e0912d03d2a4604d8a" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0312" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId25" style="first"/>
      <div id="rId21" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sharpston – Sag C-312/17</div>
      <div id="rId22" style="default">Bedi</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      E. SHARPSTON
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 29. maj 2018  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-312/17
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      Surjit Singh Bedi
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Bundesrepublik Deutschland in Prozessstandschaft für das Vereinigte Königreich von Großbritannien und Nordirland
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-8" title="page-1">
      
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-9" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Hamm (den regionale appeldomstol i arbejdsretlige sager i Hamm, Tyskland))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-10" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78/EF – forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap – kollektiv overenskomst, hvorefter betaling af overgangshjælp ophører, når modtageren opfylder betingelserne for førtidig alderspension for handicappede«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med denne anmodning om præjudiciel afgørelse anmodes Domstolen om at tage stilling til anvendelsen af reglerne om forskelsbehandling på grund af handicap, som fremgår af Rådets direktiv 2000/78/EF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>), på en arbejdstager, som var berettiget til en overenskomstmæssig ydelse med det formål at sikre en passende forsørgelse for arbejdstagere, der har mistet deres arbejde, og hvis ret til denne ydelse ophørte, fordi han fik ret til en førtidig alderspension (dog til en nedsat sats) på grund af sit handicap. Den berørte arbejdstager led derved et betydeligt økonomisk tab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 157, stk. 2, TEUF bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-3">
      »Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv 2000/78</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 1 i direktiv 2000/78 bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-3">
      »Formålet med dette direktiv er, med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktivets artikel 2 fastsætter, for så vidt som det er relevant for dette forslag til afgørelse, følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-22" title="page-3">
      »1. I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-23" title="page-3">
      2. I henhold til stk. 1
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-24" title="page-3">
      a) foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-25" title="page-4">
      b) foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro, et bestemt handicap, personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller personer med en bestemt seksuel orientering, særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-26" title="page-4">
      i) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, eller
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-27" title="page-4">
      ii) medmindre arbejdsgiveren eller enhver anden person eller organisation omfattet af dette direktiv, i medfør af den nationale lovgivning er nødt til at træffe passende foranstaltninger for så vidt angår personer med et bestemt handicap i henhold til principperne i artikel 5 [  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>)] med henblik på at afhjælpe ufordelagtige virkninger af denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-28" title="page-4">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 3 i direktiv 2000/78 bestemmer, for så vidt som det er relevant for dette forslag til afgørelse, som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-4">
      »1. Inden for rammerne af [Den Europæiske Unions] beføjelser finder dette direktiv anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-4">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-32" title="page-4">
      c) ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-33" title="page-4">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-34" title="page-4">
      3. Dette direktiv omfatter ikke udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-35" title="page-4">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgende fremgår af artikel 16 i direktiv 2000/78:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-37" title="page-4">
      »Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-38" title="page-4">
      a) alle love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling, ophæves
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-39" title="page-5">
      b) alle bestemmelser, der strider imod princippet om ligebehandling, og som indgår i kontrakter eller kollektive overenskomster, virksomheders interne reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, erklæres eller kan erklæres ugyldige eller ændres.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nationale retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tarifvertrag zur sozialen Sicherung der Arbeitnehmer bei den Stationierungsstreitkräften im Gebiet der Bundesrepublik Deutschland (kollektiv overenskomst om social sikring af arbejdstagere ved hærenheder udstationeret i Forbundsrepublikken Tyskland, herefter »den kollektive overenskomst«) blev indgået den 31. august 1971 mellem medlemsstaten og en række fagforeninger. Den fastsætter arbejdsforholdene for arbejdstagere i hærenheder fra andre stater udstationeret på medlemsstatens område. Disse stater er bl.a. Det Forenede Kongerige  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den kollektive overenskomsts § 4 har overskriften »Overgangshjælp«. Den fastsætter, at overgangshjælpen udbetales i tillæg til en eventuel indkomst fra anden beskæftigelse uden for de hærenheder, der er udstationeret på tysk område. Denne bestemmelse indeholder også en formel til beregning af overgangshjælpen på grundlag af arbejdstagerens månedlige løn på tidspunktet for ophøret af dennes ansættelsesforhold hos de pågældende hærenheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den kollektive overenskomsts § 8 ophører udbetalingen af overgangshjælpen bl.a., når den pågældende arbejdstagers ret til førtidig alderspension indtræder i henhold til den nationale lovgivning om social sikring.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Faktiske omstændigheder, retsforhandlinger og det præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Surjit Singh Bedi, født den 3. august 1954, er erklæret svært handicappet med en invaliditetsgrad på 50%. Han begyndte at arbejde for de britiske styrker udstationeret i Tyskland som civilt ansat i 1978, senest som vagtmand på tjenestestedet i Münster (Tyskland). På grund af lukningen af tjenestestedet i Münster blev han opsagt pr. 31. december 2013. Den 1. marts 2014 blev han ansat som vagtmand i en privat virksomhed. Dér er han stadig ansat, og siden den 1. april 2016 har han arbejdet efter en kontrakt, som giver ham mulighed for at arbejde et varierende antal timer om måneden med tilsvarende varierende løn.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter opsigelsen modtog Surjit Singh Bedi overgangshjælp i henhold til den kollektive overenskomsts § 4 (herefter »overgangshjælpen«) fra den 1. januar 2014, senest 1 604,20 EUR pr. måned. De tyske myndigheder meddelte dog ved skrivelse af 23. marts 2015 Surjit Singh Bedi, at han fra den 30. april 2015 ikke længere var berettiget til overgangshjælpen, da han med virkning fra den 1. maj 2015 opfyldte betingelserne for at modtage førtidig alderspension for svært handicappede. Med virkning fra den 1. maj 2015 var Surjit Singh Bedi berettiget til førtidig alderspension med et beløb på 909,50 EUR pr. måned. Denne sats blev nedsat med 10,8%, da pensionsudbetalingen blev fremskyndet med 36 måneder. Desuden skulle pensionsudbetalingen reduceres med en række tærskelværdier beregnet efter den arbejdsindkomst, som modtageren måtte være berettiget til. Disse tærskelværdier ville eller kunne gælde for Surjit Singh Bedi, hvorved hans eventuelle pension ville blive tilsvarende begrænset. I forelæggelsesafgørelsen beskrives Surjit Singh Bedis økonomiske stilling, efter at han har mistet retten til overgangshjælpen, som betydeligt værre, når alle faktorer tages i betragtning, end den ville have været, hvis han fortsat havde modtaget overgangshjælpen, indtil han ville få fuld pension.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis Surjit Singh Bedi ikke havde været svært handicappet, ville han først have været berettiget til alderspension fra staten, når han var fyldt 63 år. I så fald ville overgangshjælpen fortsat være blevet udbetalt mindst indtil den 1. september 2017.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Surjit Singh Bedi anlagde søgsmål ved Arbeitsgericht Münster (arbejdsretten i Münster, Tyskland) til prøvelse af afgørelsen om at bringe udbetalingen af overgangshjælpen til ophør) mod Forbundsrepublikken Tyskland for det første i denne medlemsstats egenskab af part i den kollektive overenskomst og for det andet i denne medlemsstats egenskab af repræsentant for Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 56, stk. 8, i den supplerende aftale af 3. august 1959 til overenskomsten mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker hvad angår udenlandske styrker, der er stationeret i Forbundsrepublikken Tyskland, med senere ændringer. Ved dom af 11. februar 2016 fik Surjit Singh Bedi ikke medhold i sit søgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Surjit Singh Bedi har efterfølgende appelleret dommen til Landesarbeitsgericht Hamm (den regionale appeldomstol i arbejdsretlige sager i Hamm, Tyskland), idet han samtidig har nedlagt påstand om udbetaling af overgangshjælpen for perioden fra april til december 2016, i alt 3 049,92 EUR.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da det er usikkert, om afgørelsen om at bringe udbetalingen af overgangshjælpen til Surjit Singh Bedi til ophør udgør forskelsbehandling på grund af handicap, som er forbudt i henhold til direktiv 2000/78, har den pågældende ret forelagt Domstolen følgende spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-51" title="page-7">
      »Skal artikel 2, stk. 2, i [direktiv 2000/78] fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en kollektiv overenskomst, hvorefter retten til overgangshjælp (»Überbrückungsbeihilfe«), som tildeles med det formål at sikre arbejdstagere, der har mistet deres arbejde, en passende forsørgelse på grundlag af den overenskomstfastsatte grundløn, indtil der opnås økonomisk sikring ved retten til pension fra den lovpligtige pensionsforsikring, ophører, når retten til førtidig alderspension (»vorgezogenes Altersruhegeld«) indtræder, og hvis anvendelse tager udgangspunkt i muligheden for at modtage førtidspension på grund af handicap (»vorzeitige Altersrente wegen Behinderung«)?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forbundsrepublikken Tyskland, både på egne vegne og som repræsentant for Det Forenede Kongerige, samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Der er ikke afholdt retsmøde, og ingen har fremsat anmodning herom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvorvidt ophøret af udbetalingen af overgangshjælpen til Surjit Singh Bedi med den begrundelse, at han opfylder betingelserne for førtidig, men nedsat, alderspension på grund af sit handicap, udgør ulovlig forskelsbehandling som omhandlet i direktiv 2000/78.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at kunne besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at tage stilling til for det første direktivets anvendelsesområde og for det andet, hvorvidt den – eventuelle – forskelsbehandling af Surjit Singh Bedi udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling. For det tredje, og såfremt den pågældende forskelsbehandling udgør indirekte forskelsbehandling, bliver de undtagelser, der fremgår af direktivets artikel 2, stk. 2, litra b), relevante.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg vil behandle hver af disse problemstillinger hver for sig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendelsesområdet for direktiv 2000/78: Udgør overgangshjælpen »løn«?</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 3 i direktiv 2000/78 (med overskriften »Anvendelsesområde«) er bredt formuleret: Således bestemmer stk. 1, at direktivet finder anvendelse »både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer«, for så vidt angår bl.a. »ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn«. En vigtig begrænsning fremgår imidlertid af stk. 3, hvorefter direktivet ikke omfatter »udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.«</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En vis vejledning med hensyn til fortolkningen af denne begrænsning findes i 13. betragtning til direktivet, hvoraf fremgår, at en ordning for social sikring eller social beskyttelse er en ordning, hvis ydelser ikke er sidestillet med løn i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i det, der nu er artikel 157 TEUF. Domstolen har bekræftet denne fortolkning i sin praksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Spørgsmålet er, hvorvidt den overgangshjælp, som Surjit Singh Bedi har modtaget i henhold til den kollektive overenskomsts § 4, henhører under den begrænsning, der fremgår af direktivets artikel 3, stk. 3.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det mener jeg ikke, at den gør.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har fastslået, at ved fortolkningen af artikel 157 TEUF skal begrebet »løn« fortolkes bredt. Begrebet omfatter navnlig »samtlige ydelser i penge eller i naturalier, aktuelle eller fremtidige, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren, eventuelt indirekte, i henhold til en ansættelseskontrakt, ifølge lov eller frivilligt«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>). Den omstændighed, at visse ydelser udbetales efter arbejdsforholdets ophør, udelukker ikke, at de kan have karakter af »løn« i artikel 157 TEUF’s forstand  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>). Tilsvarende kan sådanne ydelsers karakter af løn ikke drages i tvivl, blot fordi ydelserne også afspejler socialpolitiske hensyn  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>). Domstolen har således fastslået, at ydelser, der udbetales i henhold til en pensionsordning, som i det væsentlige beror på pensionsmodtagerens arbejdsforhold, skal ses i tilknytning til den løn, vedkommende modtog, og henhører under artikel 157, stk. 2, TEUF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som anført i forelæggelsesafgørelsen, giver overgangshjælpen ældre arbejdstagere, der har været ansat i mange år og er blevet afskediget, mulighed for økonomisk støtte efter arbejdsforholdets ophør. Formålet er at sikre deres forsørgelse og at kompensere for ulemper som følge af en lavere løn i et nyt arbejdsforhold eller på grund af arbejdsløshed. Samtidig skal der skabes et incitament til, at arbejdstagere forbliver erhvervsaktive ved at indgå et nyt arbejdsforhold uden for hærenhederne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter min opfattelse følger det heraf, at overgangshjælpen opfylder kriteriet for det, som Domstolen har beskrevet som »det materielle indhold af lønnen«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>) i den retspraksis, der er nævnt i punkt 24 ovenfor. Som Kommissionen rettelig har bemærket, er det imidlertid ligeledes nødvendigt at fastslå, hvorvidt den pågældende arbejdstager modtog den omhandlede overgangshjælp som følge af arbejdsforholdet. Med andre ord skal der være en årsagssammenhæng mellem de to, for at ydelsen er omfattet af artikel 157 TEUF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>). I denne henseende har Domstolen fastslået, at socialpolitiske, statsorganisatoriske, etiske eller endog budgetmæssige hensyn, som har haft eller har kunnet have betydning for fastsættelsen af en ordning, ikke kan give anledning til at fjerne en ordning fra artikel 157 TEUF’s anvendelsesområde, såfremt de pågældende foranstaltninger kun berører en særlig gruppe af arbejdstagere, såfremt de direkte afhænger af den tilbagelagte tjenestetid, og såfremt beløbene herfor fastsættes på grundlag af (den tidligere) arbejdstagers senest oppebårne løn  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De to sager, der er nævnt i det foregående punkt, vedrørte henholdsvis ret til godtgørelse af udgifter til lægebehandling afholdt af registrerede partnere til statstjenestemænd i Tyskland  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>) og ret til enkemandspension omfattet af en erhvervstilknyttet lovpligtig pensionsforsikringsordning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>). Retspraksis er dog ikke begrænset til disse eksempler. Domstolen har f.eks. anvendt disse principper i forbindelse med en overgangsydelse, der ydes til arbejdstagere, som på fratrædelsestidspunktet havde nået en vis alder, idet Domstolen fastslog, at den omstændighed, at størrelsen af ydelsen skulle beregnes på grundlag af den sidste bruttomånedsløn, støttede synspunktet om, at overgangsydelsen udgør en fordel, der ydes som led i de pågældende arbejdstageres arbejdsforhold  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg ser ingen grund til, at disse principper ikke også kan anvendes på den foreliggende sag. Overgangshjælpen kommer til udbetaling i henhold til den kollektive overenskomst som følge af arbejdsforholdet indgået mellem personer som Surjit Singh Bedi og hærenheder udstationeret på tysk område. Overenskomsten indeholder bestemmelser om ordninger i form af overgangshjælp, som udtrykkeligt tager højde for arbejdsforholdets ophør. Overgangshjælpen beregnes (i henhold til den kollektive overenskomsts § 4) ved henvisning til lønnen ved arbejdsforholdets ophør. I forelæggelsesafgørelsen anføres det, at overgangshjælpen kun kan tildeles arbejdstagere, der har været »ansat i mange år«. Det synes derfor klart, at kravet om, at overgangshjælpen skal være direkte forbundet med den tilbagelagte tjenestetid, også er opfyldt. Den omstændighed, at overgangshjælpen udbetales af Tyskland og er finansieret ved nationale skatteindtægter, har, som Kommissionen efter min opfattelse retteligt har bemærket, ingen relevans, eftersom Tysklands engagement i denne henseende er en del af de interne ordninger, som eksisterer mellem Tyskland og de stater, hvis styrker tidligere har været udstationeret på tysk område. Dette omfatter Det Forenede Kongerige i egenskab af Surjit Singh Bedis tidligere arbejdsgiver. Det afgørende er, hvorvidt sidstnævnte medlemsstat, i sin egenskab af modtagerens oprindelige arbejdsgiver, har indført en ordning med henblik på at sikre, at der udbetales beløb til tidligere ansatte »i medfør af deres arbejdsforhold«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af alle de ovennævnte grunde mener, jeg, at udbetalinger af overgangshjælpen kan klassificeres som »løn« i artikel 157 TEUF’s forstand, og at den undtagelse, der fremgår af artikel 3, stk. 3, i direktiv 2000/78, ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Karakteren af den hævdede forskelsbehandling</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78 bestemmer, at der foreligger direkte forskelsbehandling, hvis en person af en af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver behandlet. Disse grunde omfatter handicap.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved fortolkningen af denne bestemmelse kan det ikke antages, at en foranstaltning, der finder anvendelse på samme måde på handicappede og på ikke-handicappede personer, indfører en forskellig behandling direkte på grund af handicap  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>). I den foreliggende sag er der intet, der tyder på, at den kollektive overenskomst finder anvendelse på en anden måde på handicappede arbejdstagere end på ikke-handicappede arbejdstagere. Faktisk fremgår det klart af forelæggelsesafgørelsen, at de begrænsninger, der følger af den kollektive overenskomsts § 8, finder anvendelse på flere forskellige kategorier af arbejdstagere, deriblandt handicappede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder kan behandlingen af arbejdstagere som Surjit Singh Bedi ikke anses for at udgøre direkte forskelsbehandling. Heraf følger, at det er nødvendigt at undersøge, om den udgør indirekte forskelsbehandling. I henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78 foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis ville stille personer med bl.a. et handicap særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg har allerede anført, at den omhandlede foranstaltning synes neutral  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>). Hvad dernæst angår spørgsmålet om, hvorvidt den stiller handicappede personer særlig ufordelagtigt, var resultatet af, at Surjit Singh Bedi fik ret til førtidig, om end nedsat, alderspension, at udbetalingen af overgangshjælpen ophørte. Ikke-handicappede arbejdstagere ville ikke på samme måde automatisk få ret til førtidig alderspension. Udbetalingen af overgangshjælpen ville således fortsætte, indtil den pågældende person nåede den normale pensionsalder på 63 år, hvor det fulde pensionsbeløb ville blive udbetalt. Det fremgår klart af forelæggelsesafgørelsen, at det økonomiske nettoresultat for sidstnævnte kategori er bedre end det økonomiske nettoresultat for Surjit Singh Bedi, og at Surjit Singh Bedi følgelig forholdsmæssigt var stillet betydeligt værre  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>). Han havde heller ikke noget valg i denne forbindelse: Overgangshjælpen ville ophøre, selv hvis han havde valgt ikke at modtage sin alderspension før den normale pensionsalder. Når dette er tilfældet, mener jeg, at foranstaltningen netop stiller handicappede arbejdstagere som Surjit Singh Bedi ufordelagtigt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endelig angår spørgsmålet om, hvorvidt disse arbejdstageres situation kan sammenlignes med ikke-handicappede personers situation, har Tyskland (i sine indlæg indgivet på medlemsstatens egne vegne) gjort gældende, at dette element mangler. Tyskland har nærmere bestemt anført, at den relevante vurdering kan udføres på to tidspunkter. Det første er datoen for arbejdsforholdets ophør. Tyskland accepterer, at handicappede og ikke-handicappede arbejdstagere på dette tidspunkt er stillet på samme måde. Det andet tidspunkt er det tidspunkt, hvor den pågældende person opnår ret til at få udbetalt en pension. På dette tidspunkt kan de to grupper, ifølge Tysklands argumentation, ikke antages at være stillet ens, eftersom deres behov for overgangshjælp vil være forskellige – handicappede arbejdstagere har ikke længere brug for overgangshjælp, mens ikke-handicappede arbejdstagere stadig har behov herfor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for den anden af disse fortolkninger har Tyskland henvist til Domstolens praksis. Tyskland har navnlig påberåbt sig i) Burton-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>), som drejede sig om en ordning for frivillig fratræden, i medfør af hvilken mandlige arbejdstagere fik ret til udbetaling senere end kvindelige arbejdstagere, fordi den normale pensionsalder for sidstnævnte var lavere end for førstnævnte, men hvor beløbet til udbetaling blev beregnet på samme måde for begge kategorier, ii) Roberts-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>), som omhandlede en overgangspension til ansatte, som på grund af dårligt helbred var nødt til at fratræde, før de nåede den normale pensionsalder, og udbetalingerne til kvinder var lavere end for mænd efter 60 år, eftersom kvinder, efter at de var fyldt 60 år, var berettiget til pension fra staten, men fremgangsmåden ved beregning af overgangspensionen var neutral, og iii) Hlozek-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>), som vedrørte overgangsydelse til arbejdstagere, som havde en bestemt alder på det tidspunkt, hvor de blev afskediget i forbindelse med en omstrukturering af den virksomhed, hvor arbejdstageren var ansat, idet kvinder var berettiget til overgangsydelsen fem år tidligere end mænd, da deres lovbestemte pensionsalder var fem år lavere end deres mandlige kollegers lovbestemte pensionsalder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg henter kun begrænset inspiration fra denne retspraksis. Domstolens ræsonnement i de pågældende domme var ikke fokuseret på, hvornår den hævdede forskelsbehandling måtte have indtrådt. Domstolen gav snarere en kort fremstilling af ordningerne for at konkludere i hver enkelt sag, at der ikke forelå forskelsbehandling. I Burton-dommen anerkendte Domstolen således, at den eneste forskel mellem de pågældende ydelser til mænd og kvinder var affødt af, at mindstepensionsalderen i henhold til gældende national lovgivning ikke var ens for mænd og kvinder. Den omtvistede ydelse blev imidlertid beregnet på samme måde uanset arbejdstagerens køn. Ud fra dette forelå der ingen forskelsbehandling  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>). Denne pointe fremstår endnu klarere i Roberts-dommen, hvor Domstolen fastslog, at fremgangsmåden ved beregning af overgangspensionen var neutral, hvilket med Domstolens ord »bekræfte[de], at der ikke [forelå] forskelsbehandling«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>). I Hlozek-dommen benyttede Domstolen et tilsvarende ræsonnement  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forekommer mig, at omdrejningspunktet i den foreliggende sag er, at den i hovedsagen omtvistede ordning ikke er neutral.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tyskland synes faktisk at anerkende, at der kan være andre relevante aspekter af Domstolens praksis. I denne henseende har Tyskland henvist til Odar-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>), som omhandlede en fratrædelsesgodtgørelse til en svært handicappet arbejdstager i henhold til en socialplan, som bevirkede, at den pågældende arbejdstager modtog en mindre ydelse, end han ville have været berettiget til, såfremt han ikke havde været handicappet. Der var ingen tvivl om, at de økonomiske resultater under ordningen var neutrale mellem de to kategorier af arbejdstagere. Domstolen bedømte situationen under henvisning til »arbejdstagere, som tilhører aldersgrupper tæt på pensionsalderen«, og fastslog, at disse befinder sig i en situation, der kan sammenlignes med situationen for andre arbejdstagere, der er berørt af socialplanen, eftersom deres arbejdsforhold ophører af samme grund og på samme vilkår. Den »fordel«, som arbejdstagere med svært handicap indrømmes, der bestod i at være berettiget til alderspension tre år tidligere end ikke-handicappede arbejdstagere, gjorde ikke, at de befandt sig i en særlig situation i forhold til disse arbejdstagere  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forekommer mig, at denne retspraksis er betydeligt mere relevant for den foreliggende sag end de domme, der omtales i punkt 35 og 36 ovenfor. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt den kan overføres præcist. Er den omstændighed, at i) de faktiske omstændigheder i Odar-sagen vedrørte beregning af en engangsgodtgørelse, som blev nedsat for svært handicappede arbejdstagere for at tage højde for, at de var berettiget til alderspension tidligere, hvorimod ii) ydelserne i den foreliggende sag omfattede løbende udbetalinger i henhold til den kollektive overenskomst, der blev bragt til ophør på det tidspunkt, hvor arbejdstageren opnåede ret til førtidig alderspension, navnlig tilstrækkelig til at sondre mellem de to situationer?</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg mener ikke, at dette er tilfældet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I begge sager har sagsøgeren oplevet en faktisk nedsættelse af den ydelse, som han har modtaget som følge af, at hans arbejdsforhold er bragt til ophør, for at tage højde for, at han er berettiget til alderspension tidligere. I Odar-sagen blev nedsættelsen indregnet i beregningen af engangsgodtgørelsen, mens den i den foreliggende sag opstod på det tidspunkt, hvor udbetalinger i henhold til den kollektive overenskomst ophørte. Nettoresultatet var det samme: Modtageren fik udbetalt færre penge, fordi han var handicappet. Begge de to ordninger havde til formål at tilgodese arbejdstagere af en bestemt alder, som stod over for afskedigelse af driftsøkonomiske årsager. Den omstændighed, at overgangshjælpen i den foreliggende sag blev udbetalt fortsat for at give de berørte arbejdstagere et incitament til at forblive erhvervsaktive, udgør efter min opfattelse ikke en forskel, som giver tilstrækkeligt grundlag for at sondre mellem de to situationer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Derfor mener jeg, at de to sagers baggrund, for så vidt som den har relevans for den foreliggende sag, i det væsentlige er sammenfaldende, og at de principper, der fremgår af Odar-sagen, kan anvendes på Surjit Singh Bedis situation. I Odar-sagen fastslog Domstolen, at handicappede arbejdstagere, som tilhørte aldersgrupper tæt på pensionsalderen, befandt sig i en situation, der kunne sammenlignes med situationen for andre arbejdstagere, der var berørt af ordningerne for udbetaling af engangsgodtgørelsen, eftersom deres arbejdsforhold ophørte af samme grund og på samme vilkår  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>). Efter min opfattelse er det ikke vanskeligt at anvende dette ræsonnement analogt på den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indirekte forskelsbehandling: de undtagelser, der fremgår af artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund er de næste spørgsmål, der skal behandles, hvorvidt den pågældende foranstaltning kan betragtes som objektivt begrundet i et legitimt mål, og hvorvidt midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 2000/78.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tyskland har anført (både i de indlæg, som denne medlemsstat har indgivet på egne vegne, og i de indlæg, som den har indgivet som repræsentant for Det Forenede Kongerige), at foranstaltningen netop har et legitimt mål. For så vidt som det er relevant  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>), har Tyskland især anført, at overgangshjælpen udbetales af statsmidler, og at disse pr. definition er begrænsede. Der er ingen rimelig begrundelse for en fortsat udbetaling af overgangshjælpen, når modtageren opnår et forsørgelsesgrundlag ad anden vej. Tyskland har bemærket, at Domstolen har fastslået, at behørig forvaltning af statsmidler kan udgøre et legitimt mål under sådanne omstændigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg anfægter ikke disse indlæg. Det gælder netop i dette tilfælde, at offentlige midler bør anvendes klogt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>). Jeg er således enig i, at målet er legitimt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kan det også betragtes som hensigtsmæssigt og nødvendigt?</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår det første af disse kriterier har Tyskland (både på egne vegne og som repræsentant for Det Forenede Kongerige) navnlig bemærket, at målet med overenskomsten er at sikre arbejdstagere en tilfredsstillende indkomst, hvis de i modsat fald ville blive stillet økonomisk ufordelagtigt, et mål, som »for handicappede arbejdstageres vedkommende kan antages at forsvinde«, når de bliver berettiget til førtidig alderspension. Tyskland betragter en sådan overvejelse som hensigtsmæssig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg er ikke uden for enhver tvivl overbevist af Tysklands ræsonnement her. Navnlig bygger Tysklands tilgang på den forudsætning, at målet, som er at støtte arbejdstagere, der stilles økonomisk ufordelagtigt, kan antages at forsvinde, når modtageren af den pågældende ydelse bliver pensionsberettiget. Dette forudsætter, at pensionen er tilstrækkelig høj til at kompensere for dette økonomiske behov. Selv om alderspension fra staten kan variere mellem medlemsstaterne, kan det ikke antages, at en sådan pension, selv ikke, når den udbetales med den fulde sats, i alle tilfælde er tilstrækkelig til, at modtageren kan opretholde et komfortniveau. Når det pågældende beløb nedsættes for at tage højde for førtidig udbetaling, er det endnu mere sandsynligt, at det modtagne beløb ikke vil udgøre en tilfredsstillende indkomst. I så fald kan det ikke hævdes, at modtagerens økonomiske behov »kan antages at forsvinde«. Jeg konkluderer derfor, at målet, nemlig at sikre en tilfredsstillende indkomst for arbejdstagere under omstændigheder som dem, der gælder for Surjit Singh Bedi, kun kan antages at forsvinde – og at foranstaltningen dermed kan betragtes som hensigtsmæssig – når forskellen mellem det pensionsbeløb, som de er berettiget til, og den overgangshjælp, som er bragt til ophør, ikke gør, at disse arbejdstagere vender tilbage, eller risikerer at vende tilbage, til en situation, hvor de har det økonomiske behov, som overgangshjælpen var tænkt som en afhjælpning af. Det tilkommer den nationale domstol at tage stilling til, om dette er tilfældet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår nødvendighedskriteriet lægger den samme medlemsstat stor vægt på den skønsmargin, som Domstolen har anerkendt som tillagt medlemsstaterne med hensyn til at definere foranstaltninger til opfyldelse af et bestemt mål inden for social- og beskæftigelsespolitik. Dette er efter Tysklands opfattelse i endnu højere grad tilfældet, når den pågældende foranstaltning er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter i en kollektiv overenskomst. Tyskland har bemærket, at Domstolen har accepteret, at arbejdsmarkedets parter har en »vid skønsmargin« i denne sammenhæng  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>), og har foretaget, hvad denne medlemsstat selv opfatter som en grundlæggende sondring mellem denne situation og den socialplan, som var omtvistet i Odar-sagen. National ret tillader et betydeligt mindre råderum i sidstnævnte tilfælde, idet planens parter er forpligtet til at tage højde for forhold efter arbejdsforholdets ophør.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg accepterer, at Domstolen bør være tilbageholdende med at gribe ind over for afgørelser truffet af arbejdsmarkedets parter ved udfærdigelsen af overenskomster som den i hovedsagen omtvistede  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>). Det råderum, som dette forudsætter, fjerner dog ikke behovet for at respektere princippet om, at foranstaltninger skal være både hensigtsmæssige og nødvendige. I denne henseende anfører jeg for det første, at Domstolen i dommen i sagen Hennigs og Mai, i forbindelse med behandlingen af den skønsmargin, som arbejdsmarkedets parter råder over i forbindelse med kollektive overenskomster, fastslog, at » ulige behandling på grund af alder [skal] være hensigtsmæssig og nødvendig til opfyldelse af det pågældende formål«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>). For det andet anfører jeg, at medlemsstaterne i henhold til artikel 16, litra b), i direktiv 2000/78 skal sikre, at alle bestemmelser, der strider imod princippet om ligebehandling, og som indgår i bl.a. kollektive overenskomster, erklæres eller kan erklæres ugyldige eller ændres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved afgørelsen af dette spørgsmål mener jeg, at det er afgørende at tage hensyn til svært handicappede arbejdstageres, som Surjit Singh Bedis, situation, og navnlig de særlige vanskeligheder og risici, som opstår for dem. Hele formålet med anvendelsen af direktiv 2000/78 på handicappede arbejdstagere er, når alt kommer til alt, netop at hindre forskelsbehandling af disse arbejdstagere og således stille dem stærkere på arbejdsmarkedet. Dette indbefatter at sikre, at de får de optimale muligheder på arbejdsmarkedet, og at de ikke stilles økonomisk ugunstigt. Disse arbejdstagere vil desuden sandsynligvis opleve større vanskeligheder end ikke-handicappede arbejdstagere med at finde beskæftigelse, og vanskelighederne vokser, når de nærmer sig pensionsalderen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">33</a>
</span>). Det er vigtigt at erindre, at Domstolen anerkendte retten til at arbejde så langt tilbage som i 1974, i forbindelse med afsigelsen af dommen i sagen Nold mod Kommissionen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">34</a>
</span>), og at denne ret nu er forankret i artikel 15 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">35</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er også vigtigt at anføre, at overgangshjælpen udbetalt til personer som Surjit Singh Bedi automatisk udløber, når de bliver berettiget til førtidig udbetaling af alderspension, selv om de ikke ønsker at få pensionen udbetalt på dette tidspunkt. De kan f.eks. ønske at forblive i beskæftigelse og udsætte pensionen til den normale pensionsalder, hvor de modtager det fulde pensionsbeløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne pointe forekommer mig at være kernen i de vanskeligheder, som opstår for de omtvistede nationale ordninger i den foreliggende sag. Der er utvivlsomt alle mulige prisværdige grunde til, at handicappede personer som Surjit Singh Bedi bør være berettiget til førtidig udbetaling af alderspension, om end til en nedsat sats, såfremt de måtte ønske at benytte sig af denne fordel. Som Tyskland har påpeget, kan de komme i en situation, hvor deres chance for at finde beskæftigelse er mindre, og hvor de vil være taknemmelige for den tilbudte økonomiske støtte. Disse ordninger giver imidlertid ikke sådanne arbejdstagere et reelt valg, såfremt de måtte ønske at fortsætte med at arbejde og har mulighed herfor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Snarere gælder det, at så snart den handicappede arbejdstager når den alder, hvor vedkommende er berettiget til førtidig alderspension til en nedsat sats, ophører ydelsen. Hvis arbejdstageren forbliver i beskæftigelse, lider han et tab, da ydelsen mistes. Hvis arbejdstageren beslutter at få pensionen udbetalt, vil han sandsynligvis også lide et tab – medmindre pensionsbeløbet er større end vedkommendes løn sammenlagt med ydelsen, et resultat, der synes usandsynligt i praksis. Arbejdstageren har ikke den tredje mulighed, hvor han kan vælge ikke at få udbetalt førtidig alderspension, men beslutte at forblive i arbejde og modtage ydelsen. Denne tredje mulighed er nøjagtig, hvad en ikke-handicappet arbejdstager automatisk får.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ud fra dette perspektiv udgør virkningen af ordningen, som fastsat i henhold til den kollektive overenskomst, efter min opfattelse det, som Domstolen i Odar-dommen har benævnt »et for vidtgående indgreb« i de legitime interesser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">36</a>
</span>) for handicappede arbejdstagere som Surjit Singh Bedi.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I lyset af denne konklusion bør jeg tilføje, at jeg ikke mener, at Tysklands argument om, at virkningen af nogen form for ulovlig forskelsbehandling i det væsentlige skal udredes i sammenhæng med den nationale pensionsordning, kan tiltrædes. For at opfylde kravene i direktiv 2000/78 skal de ansvarlige for forvaltningen og anvendelsen af den kollektive overenskomst sørge for, at opfyldelsen ikke udgør ulovlig forskelsbehandling. Det åbenbare første skridt i en sag som denne er at anmode om yderligere finansiering for at fjerne problemet. Eftersom der efterhånden må være forholdsvis få personer i samme situation som Surjit Singh Bedi, kan det meget vel tænkes, at de nødvendige midler vil blive bevilget. Er dette ikke tilfældet, eller såfremt der kun bevilges midler til at dække en del af det manglende beløb, er den alternative – men åbenbart mindre tilfredsstillende – løsning at omfordele ydelserne i henhold til overenskomsten, således at ordningen som helhed opfylder kravene.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger efter min opfattelse, at de omtvistede nationale regler ikke kan anses for at opfylde kriteriet om nødvendighed, hvorfor de ikke opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 2000/78.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det antydes ikke, at den yderligere undtagelse fastsat i direktivets artikel 2, stk. 2, litra b), nr. ii), som kun gælder handicappede personer og ikke de andre kategorier af personer, som direktivet har til formål at beskytte, er relevant i den foreliggende sag, hvorfor jeg ikke behandler det yderligere.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg konkluderer følgelig, at artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en kollektiv overenskomst, hvorefter retten til overgangshjælp, som beregnes på grundlag af den overenskomstfastsatte grundløn, og som tildeles med det formål at sikre arbejdstagere, der har været ansat i mange år, og som har mistet deres arbejde, en passende forsørgelse, ophører, for handicappede arbejdstagere, når retten til nedsat førtidig alderspension indtræder, når i) ikke-handicappede arbejdstagere fortsat er berettiget til overgangshjælpen, indtil retten til fuld alderspension ved den normale pensionsalder indtræder, og ii) den handicappede arbejdstager ikke gives mulighed for fortsat at modtage overgangshjælpen frem til den normale pensionsalder, hvorved vedkommende får mulighed for at forblive erhvervsaktiv på samme måde som ikke-handicappede arbejdstagere, men i stedet pålægges en betydelig økonomisk byrde, såfremt vedkommende måtte ønske at forblive erhvervsaktiv, indtil retten til fuld alderspension indtræder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår på baggrund af de ovenfor anførte grunde, at Domstolen besvarer det præjudicielle spørgsmål, som Landesarbeitsgericht Hamm (den regionale appeldomstol i arbejdsretlige sager i Hamm, Tyskland) har forelagt, som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-102" title="page-18">
      »Artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en kollektiv overenskomst, hvorefter retten til overgangshjælp, som beregnes på grundlag af den overenskomstfastsatte grundløn, og som tildeles med det formål at sikre arbejdstagere, der har været ansat i mange år, og som har mistet deres arbejde, en passende forsørgelse, ophører, for handicappede arbejdstagere når retten til nedsat førtidig alderspension indtræder, når i) ikke-handicappede arbejdstagere fortsat er berettiget til overgangshjælpen, indtil retten til fuld alderspension ved den normale pensionsalder indtræder, og ii) den handicappede arbejdstager ikke gives mulighed for fortsat at modtage overgangshjælpen frem til den normale pensionsalder, hvorved vedkommende får mulighed for at forblive erhvervsaktiv på samme måde som ikke-handicappede arbejdstagere, men i stedet pålægges en betydelig økonomisk byrde, såfremt vedkommende måtte ønske at forblive erhvervsaktiv, indtil retten til fuld alderspension indtræder.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) –Originalsprog: engelsk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) –Direktiv af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT 2000, L 303, s. 16).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) –Artikel 5 i direktiv 2000/78 har overskriften »Tilpasninger til handicappede i rimeligt omfang«. Den forpligter arbejdsgiverne til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige for at foretage tilpasninger for handicappede under visse omstændigheder.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) –Den fulde liste omfatter hærenheder fra Belgien, Canada, Frankrig, Det Forenede Kongerige samt USA.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) –Jf. dom af 6.12.2012, Dittrich m.fl. (C-124/11, C-125/11 og C-143/11, EU:C:2012:771, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) –Jf. dom af 6.12.2012, Dittrich m.fl. (C-124/11, C-125/11 og C-143/11, EU:C:2012:771, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) –Jf. dom af 1.4.2008, Maruko (C-267/06, EU:C:2008:179, præmis 44).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) –Jf. dom af 2.6.2016, C (C-122/15, EU:C:2016:391, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis). Jf. også analogt og a contrario dom af 22.11.2012, Elbal Moreno (C-385/11, EU:C:2012:746, præmis 19 ff.), samt mit forslag til afgørelse Espadas Recio (C-98/15, EU:C:2017:223, punkt 33 ff.).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) –Jf. dom af 2.6.2016, C (C-122/15, EU:C:2016:391, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) –Jf. dom af 6.12.2012, Dittrich m.fl. (C-124/11, C-125/11 og C-143/11, EU:C:2012:771, præmis 35).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) –Jf. dom af 6.12.2012, Dittrich m.fl. (C-124/11, C-125/11 og C-143/11, EU:C:2012:771, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis samt præmis 39).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) –Jf. i denne retning dom af 1.4.2008, Maruko (C-267/06, EU:C:2008:179, præmis 48).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) –Hvilket var tilfældet i sagen Dittrich m.fl.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) –Hvilket var tilfældet i Maruko-sagen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) –Jf. dom af 9.12.2004, Hlozek (C-19/02, EU:C:2004:779, præmis 38).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) –Dom af 11.4.2013, HK Danmark (C-335/11 og C-337/11, EU:C:2013:222, præmis 72).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) –Jf. punkt 31 ovenfor.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) –Jf. punkt 11 ovenfor.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) –Dom af 16.2.1982 (19/81, EU:C:1982:58).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) –Dom af 9.11.1993 (C-132/92, EU:C:1993:868).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) –Dom af 9.12.2004 (C-19/02, EU:C:2004:779).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) –Jf. i denne retning præmis 15 og 16 i dom af 16.2.1982 (19/81, EU:C:1982:58).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) –Jf. præmis 23 i dom af 9.11.1993 (C-132/92, EU:C:1993:868).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) –Jf. præmis 49 i dom af 9.12.2004 (C-19/02, EU:C:2004:779).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) –Dom af 6.12.2012 (C-152/11, EU:C:2012:772).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) –Jf. dommens præmis 61 og 62.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) –Jf. dommens præmis 61.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) –Tyskland har påberåbt sig yderligere to grunde ved at henvise til præmis 29 og 44 i dom af 12.10.2010, Ingeniørforeningen i Danmark (C-499/08, EU:C:2010:600). De to præmisser omhandler de legitime mål, som Domstolen har fastslået er gyldige i forbindelse med artikel 6 i direktiv 2000/78, der indeholder visse særlige bestemmelser om forskelsbehandling på grund af alder. Den foreliggende sag vedrører ikke forskelsbehandling af denne grund. Derfor behandler jeg ikke disse yderligere grunde nærmere.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) –Jf. bl.a. dom af 6.12.2012, Odar (C-152/11, EU:C:2012:772, præmis 43).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) –Tyskland har i denne henseende henvist til dom af 6.12.2012, Odar (C-152/11, EU:C:2012:772, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis), og af 8.9.2011, Hennigs og Mai (C-297/10 og C-298/10, EU:C:2011:560, præmis 65 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) –Jf. i denne retning dom af 31.5.1995, Royal Copenhagen (C-400/93, EU:C:1995:155, præmis 46).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) –Dom af 8.9.2011 (C-297/10 og C-298/10, EU:C:2011:560, præmis 65).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">33</a>
</span>) –Jf. i denne retning dom af 6.12.2012, Odar (C-152/11, EU:C:2012:772, præmis 67).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">34</a>
</span>) –Dom af 14.5.1974 (4/73, EU:C:1974:51, præmis 12-14).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">35</a>
</span>) –EUT 2010, C 83, s. 389.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">36</a>
</span>) –Jf. dom af 6.12.2012 (C-152/11, EU:C:2012:772, præmis 70).</p>
</body>
</html>
