15.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 187/122


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

af 24. april 2007

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2005

(2008/519/EF)

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2005 (1),

der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2005 med centrets svar (2),

der henviser til Rådets henstilling af 27. februar 2007 (5711/2007 — C6-0080/2007),

der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3), særlig artikel 185,

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer (4), særlig artikel 14,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (5), særlig artikel 94,

der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0101/2007),

1.

meddeler direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2005;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der udgør en integrerende del heraf, til direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Hans-Gert PÖTTERING

Formand

Harald RØMER

Generalsekretær


(1)   EUT C 266 af 31.10.2006, s. 25.

(2)   EUT C 312 af 19.12.2006, s. 48.

(3)   EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

(4)   EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1645/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 13).

(5)   EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

af 24. april 2007

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2005

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2005 (1),

der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2005 med centrets svar (2),

der henviser til Rådets henstilling af 27. februar 2007 (5711/2007 — C6-0080/2007),

der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3), særlig artikel 185,

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer (4), særlig artikel 14,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (5), særlig artikel 94,

der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0101/2007),

A.

der henviser til, at Revisionsretten fastslog, at den havde fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2005, var rigtigt, og at de underliggende transaktioner, når der ses bort fra en række uregelmæssigheder i forbindelse med tildelingen af kontrakter, som helhed betragtet var lovlige og formelt rigtige,

B.

der henviser til, at Parlamentet den 27. april 2006 meddelte direktøren decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2004 (6) og i beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen bl.a.

—

bemærker det omfattende bortfald af bevillinger i centret i 2004; insisterer på, at centrets budgetoverslag skal forbedres, således at det gennemførte budget i højere grad kommer til at svare til det budget, budgetmyndigheden har vedtaget

—

er skuffet over at konstatere, at konflikten omkring arbejdsgiverandelen af pensionsbidragene for de ansatte i Oversættelsescentret, endnu ikke er løst; henstiller til centret at intensivere bestræbelserne på at løse denne konflikt,

Generelle bemærkninger vedrørende hovedparten af EU-agenturer, der skal meddeles individuel decharge

1.

mener ikke, at det stadig stigende antal agenturer eller de aktiviteter, visse af dem udfører, passer ind i en global vejledende ramme, eller at visse agenturers opgaver altid er udtryk for Unionens reelle behov eller lever op til borgernes forventninger, og konstaterer, at agenturerne generelt ikke altid har et godt ry eller en god presse;

2.

opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge en global vejledende ramme for oprettelsen af nye EU-agenturer og forelægge en costbenefit-analyse, inden der oprettes nye agenturer, idet det skal sikres, at overlapninger mellem agenturer eller andre EU-organers arbejdsopgaver undgås;

3.

opfordrer Revisionsretten til at afgive udtalelse om costbenefit-analysen, inden Parlamentet træffer afgørelse;

4.

opfordrer Kommissionen til hvert femte år at forelægge en undersøgelse af den merværdi, hvert enkelt eksisterende agentur tilfører; opfordrer i tilfælde af en negativ evaluering af den merværdi, et agentur tilfører, alle relevante institutioner til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at omformulere det pågældende agenturs mandat eller lukke det;

5.

beklager i betragtning af det stigende antal reguleringsorganer, at forhandlingerne om forslaget til interinstitutionel aftale om de nærmere regler for disse agenturer ikke har givet noget resultat, og opfordrer de kompetente tjenester i Kommissionen til i samråd med Revisionsretten at gøre alt for, at der hurtigst muligt kan indgås en sådan aftale;

6.

konstaterer, at Kommissionens budgetansvar kræver en tættere tilknytning mellem agenturerne og Kommissionen; opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage alle nødvendige skridt til at sikre, at Kommissionen inden den 31.12.2007 indrømmes en spærreminoritet i reguleringsagenturernes tilsynsorganer, og at dette sker automatisk i forbindelse med nyoprettelser;

7.

opfordrer Revisionsretten til at oprette et supplerende kapitel i årsberetningen til alle de agenturer, der skal meddeles decharge i forbindelse med Kommissionens regnskaber, for at få et meget tydeligere billede af agenturernes udnyttelse af EU-midler;

8.

minder om princippet om, at alle EU-agenturer, hvad enten de modtager støtte eller ej, skal meddeles decharge af Europa-Parlamentet, selv når der i henhold til oprettelsesretsakten er en anden dechargemyndighed;

9.

opfordrer Revisionsretten til at gennemføre resultatrevisioner for samtlige agenturer og aflægge beretning til Parlamentets relevante udvalg, herunder Budgetkontroludvalget;

10.

bemærker, at antallet af agenturer stiger konstant, og at der i overensstemmelse med Kommissionens politiske ansvar for agenturernes drift, der går videre end en simpel logistisk støtte, er et endnu større behov for, at de generaldirektorater i Kommissionen, der har til opgave at oprette og overvåge agenturer, udvikler en fælles tilgang til agenturer; mener, at en struktur, der svarer til den, der blev oprettet af agenturerne med henblik på en koordinering mellem de berørte GD'er, ville være en pragmatisk løsning hen imod en fælles tilgang fra Kommissionens side til alle spørgsmål vedrørende agenturerne;

11.

opfordrer Kommissionen til at forbedre den administrative og tekniske støtte til agenturerne under hensyntagen til, at Fællesskabets administrative regler bliver stadig mere komplekse, og til de tekniske problemer;

12.

konstaterer, at der ikke findes disciplinære organer i nogen af EU-agenturerne, og opfordrer Kommissionens tjenestegrene til at træffe de nødvendige foranstaltninger for hurtigst muligt at få etableret en sådan ordning;

13.

glæder sig over de store forbedringer i den indbyrdes koordinering mellem EU-agenturerne, hvilket gør det muligt for dem at afhjælpe tilbagevendende problemer, og gør samarbejdet med Kommissionen og Parlamentet mere effektivt;

14.

mener, at det forhold, at flere agenturer har oprettet en fælles støttetjeneste for at harmonisere it-systemerne for økonomisk forvaltning i forhold til Kommissionens, er et eksempel til efterfølgelse og bør udbredes;

15.

opfordrer agenturerne til at forbedre deres samarbejde og benchmarking med aktører på området; henstiller til Kommissionen at vedtage de foranstaltninger, den anser for nødvendige for at forbedre agenturernes omdømme og gøre deres aktiviteter mere synlig;

16.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag til harmonisering af formatet for agenturernes årlige indberetning med henblik på at udvikle præstationsindikatorer, der gør det muligt at foretage en sammenligning af deres effektivitet;

17.

opfordrer agenturerne til ved hvert regnskabsårs begyndelse at forelægge præstationsindikatorer, som de kunne blive evalueret efter;

18.

opfordrer alle agenturer til i højere grad at anvende SMART-mål, hvilket burde føre til en mere realistisk planlægning og gennemførelse af mål;

19.

er enig med Revisionsretten i, at Kommissionen også har ansvaret for agenturernes (økonomiske) forvaltning; henstiller derfor til Kommissionen at overvåge og om nødvendigt vejlede og hjælpe ledelsen af de forskellige agenturer, navnlig i relation til en korrekt anvendelse af udbudsprocedurerne, gennemskuelige ansættelsesprocedurer, en forsvarlig økonomisk forvaltning (underudnyttelse og overbudgettering) og vigtigst af alt en korrekt anvendelse af bestemmelserne om den interne kontrolramme;

20.

mener, at agenturernes arbejdsprogrammer burde give udtryk for deres bidrag på en umiddelbart anvendelig og målelig måde, og at der skal tages behørigt hensyn til Kommissionens standarder for intern kontrol;

Specifikke bemærkninger

21.

bemærker, at i regnskabsåret 2005 var den samlede udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillingerne over 90 %, og det samme gjaldt betalingsbevillingerne, og at bevillingerne til driftsudgifterne (budgetafsnit II) var underudnyttet, idet der var indgået forpligtelser for under 75 % af bevillingerne, og 24 % af forpligtelserne blev fremført; er foruroliget over, at over 50 % af de forpligtelser, der var fremført fra det foregående regnskabsår til driftsudgifter, er bortfaldet i samme periode; fastholder, at centret skal forbedre programmeringen af driftsudgifterne;

22.

opfordrer centret til at afklare den intellektuelle ejendomsret i tilknytning til IATE-databasen;

23.

håber, at konflikten om, hvad centret skal betale Kommissionen i arbejdsgiverandel af pensionsbidragene for de ansatte i centret kan blive løst så hurtigt som muligt.

(1)   EUT C 266 af 31.10.2006, s. 25.

(2)   EUT C 312 af 19.12.2006, s. 48.

(3)   EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

(4)   EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1645/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 13).

(5)   EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(6)   EUT L 340 af 6.12.2006, s. 102.