<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-12-202512C104202402790-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0279-24-202504338-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="26/05/2025 07:28:33" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="LBEe3X/zK6n2+0W9x1PdZ239LTIrUyAedS8L4duAUHCpgj2jGdQCQyLuN/WWlm2+qy/CX9kUfXg5NGS0/HeMC78TlUW1WatcusayNQUbrXWP6w1dD0C14gl7gm8867SbZasP+cPp7/SbDmsJSdAVcLk33+vWP+xxO0OUvFgwR7I=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="chehast" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0279" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="chehast" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 13-05-25 08:16:43" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="90b5fb70b6d04e1b82738baf23349642" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0279" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Norkus – sag C-279/24</div>
      <div id="rId21" style="default">Liechtensteinische Landesbank</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      R. NORKUS
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 22. maj 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-279/24
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      AY
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Liechtensteinische Landesbank (Österreich) AG
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-8" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-9" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde på det civilretlige område – forordning (EF) nr. 593/2008 – artikel 3, stk. 1 og 2 – lovvalg – artikel 6, stk. 1 og 2 – anvendelsesområde – aftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, der er bosiddende i en anden medlemsstat – virksomhed, der er rettet mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted efter indgåelsen af aftalen, der indeholder en lovvalgsklausul – artikel 6, stk. 4, litra a) – undtagelser – investeringsservice – direktiv 93/13/EØF – urimelige kontraktvilkår«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">I.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse, der er indleveret af Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig) i henhold til artikel 267 TEUF vedrører fortolkningen af artikel 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>) (herefter »Rom I-forordningen«) og af artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>) (herefter »direktiv 93/13«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem AY, en forbruger med bopæl i Italien, og Liechtensteinische Landesbank (Österreich) AG, en bank, der har hjemsted i Østrig (herefter »banken«), vedrørende tab, som AY har lidt som følge af køb af finansielle produkter. AY har anlagt sag ved de østrigske domstole med påstand om erstatning for disse tab på grund af fejl i de oplysninger og den rådgivning, som banken gav ham. AY har gjort gældende, at banken rettede sin virksomhed mod Italien, og at der skal ses bort fra lovvalgsklausulen, der er aftalt, idet den italienske lovgivning er mere fordelagtig for ham end den østrigske lovgivning. Han har gjort gældende, at set i lyset af italiensk ret tilsidesatte banken sine forpligtelser forud for aftaleindgåelsen og sine oplysningspligter. Banken er til gengæld af den opfattelse, at valget af østrigsk lov er gyldigt. Ifølge banken blev alle de effektuerede transaktioner bestilt af AY, som valgte investeringer uden at lade sig rådgive. Disse transaktioner udgjorde investeringer, som AY anså for at være hensigtsmæssige i hans situation, hvorfor banken ikke kan holdes ansvarlig i henhold til østrigsk ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende sag giver Domstolen lejlighed til at udvikle sin praksis vedrørende forbrugeraftaler. Mere konkret skal Domstolen for første gang tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der for at gennemføre formålet om forbrugerbeskyttelse skal pålægges en ændring af den nationale lovgivning, der finder anvendelse på en aftale, på grund af en erhvervsdrivendes faktiske handlinger i denne aftales løbetid, selv om aftaleparterne oprindeligt aftalte, at en bestemt medlemsstats lovgivning skulle anvendes. Eftersom hensyn, der er knyttet til retssikkerheden, kan være til hinder for en sådan fortolkning af EU-retten, tilkommer det Domstolen at foretage en omhyggelig afvejning af ovenstående interesser, dog uden at glemme princippet om partsautonomi, som spiller en afgørende rolle i aftaleretten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">II.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Relevante retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rom I-forordningen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rom I-forordningens artikel 3, stk. 1 og 2, med overskriften »Aftalt lovvalg« bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-19" title="page-4">
      »1. En aftale er underlagt den lov, som parterne har vedtaget. Lovvalget skal være udtrykkeligt eller klart fremgå af aftalens bestemmelser eller omstændighederne i øvrigt. Parternes lovvalg kan omfatte hele aftalen eller kun en del deraf.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-4">
      2. Parterne kan på et hvilket som helst tidspunkt vedtage, at aftalen skal være underkastet en anden lov end den, som hidtil skulle anvendes, enten ifølge et tidligere lovvalg aftalt i henhold til denne artikel eller i henhold til andre bestemmelser i denne forordning. Enhver ændring af lovvalg, der finder sted efter aftalens indgåelse, berører ikke aftalens gyldighed med hensyn til form ifølge artikel 11 og kan ikke gribe ind i tredjemands rettigheder.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte forordnings artikel 6, stk. 1-4, med overskriften »Forbrugeraftaler« fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-22" title="page-4">
      »1. Med forbehold af artikel 5 og 7 er en aftale, som en fysisk person med henblik på brug, der må anses for at ligge uden for vedkommendes erhvervsmæssige virksomhed (»forbrugeren«), indgår med en anden person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed (»den erhvervsdrivende«), underlagt loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, forudsat at den erhvervsdrivende:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-23" title="page-4">
      a) udøver sin erhvervsmæssige virksomhed i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, eller
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-24" title="page-4">
      b på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod dette land eller mod flere lande, inklusive dette land
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-25" title="page-4">
      og aftalen er omfattet af sådan virksomhed.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-26" title="page-4">
      2. Uanset stk. 1 kan parterne vælge den lov, der skal finde anvendelse på en aftale, der opfylder kravene i stk. 1, i overensstemmelse med artikel 3. Et sådant lovvalg må dog ikke medføre, at forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale i henhold til den lov, som ville have fundet anvendelse efter stk. 1, såfremt parterne ikke havde aftalt lovvalg.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-27" title="page-5">
      3. Er kravene i stk. 1, litra a) eller b), ikke opfyldt, bestemmes den lov, der finder anvendelse på en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, efter artikel 3 og 4.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-28" title="page-5">
      4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-29" title="page-5">
      a) aftaler om levering af tjenesteydelser til forbrugere, såfremt disse udelukkende skal præsteres i et andet land end det, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-5">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-31" title="page-5">
      d) rettigheder og forpligtelser, der udgør et finansielt instrument, og rettigheder og forpligtelser, der udgør vilkår og betingelser for udstedelse, udbud til offentligheden eller offentlige tilbud om overtagelse af værdipapirer og tegning og tilbagetrækning af andele i investeringsinstitutter, for så vidt disse aktiviteter ikke udgør levering af en finansiel tjenesteydelse
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-32" title="page-5">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv 93/13</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 3 i direktiv 93/13 bestemmer i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-35" title="page-5">
      »Et kontraktvilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, anses for urimeligt, hvis det til trods for kravene om god tro bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Østrigsk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 879, stk. 3, i Allgemeines Bürgerliches Gesetzbuch (den østrigske borgerlige lovbog, ABGB) bestemmer følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-38" title="page-5">
      »Et kontraktvilkår, der er indeholdt i de almindelige forretningsbetingelser eller i undertegnelsesaftaler, og som ikke fastsætter en af parternes hovedforpligtelser, er uden videre ugyldigt, såfremt det, henset til samtlige omstændigheder, medfører alvorlig skade for en af parterne.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">III.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for tvisten hovedsagen, hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 2013 ønskede AY, der har bopæl i Italien, at oprette en løbende konto og en konto, der fungerer som værdipapirdepot, i banken, der har hjemsted i Østrig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik herpå opsøgte AY først en filial af banken i Østrig og sendte senere fra Italien den af ham underskrevne anmodning om kontooprettelse og de dokumenter vedrørende »kundeprofilen«, som banken havde anmodet om. I henhold til bankens generelle vilkår og betingelser, som blev udleveret til ham, var alle retsforhold mellem parterne underlagt østrigsk lov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår desuden af forelæggelsesafgørelsen, at AY ved undertegnelsen af aftalen valgte modellen »forretning uden rådgivning«, og at AY, selv om hans kundeprofil blev aktualiseret flere gange, altid udtrykkeligt udelukkende valgte transaktioner »uden rådgivning«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I september 2015 og i juni 2016 købte AY via banken børshandlede gældsinstrumenter (Exchange Traded Notes, herefter »ETN«), som han solgte igen med gevinst i juli 2016.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efterfølgende, i oktober 2016, deltog AY i et arrangement, der blev afholdt af en italiensk investeringsvirksomhed i Padua (Italien), hvorunder virksomhedsdirektøren præsenterede en fond, hvori de ovennævnte gældsinstrumenter indgik. En medarbejder fra banken deltog ligeledes i dette arrangement med henblik på at præsentere banken over for de tilstedeværende investorer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mellem oktober 2017 og februar 2018 købte AY på eget initiativ yderligere andele i ETN’en via banken. I oktober 2017 købte AY endvidere ligeledes via banken andele i den fond, som var blevet præsenteret på arrangementet i Padua.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Idet AY er af den opfattelse, at han har lidt et økonomisk tab som følge af de køb af gældsinstrumenter og fondsandele, der blev foretaget fra oktober 2017, har han nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale ham en erstatning på 140 217,10 EUR med tillæg af renter, omkostninger og andre udgifter som følge af rådgivnings- og informationsfejl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for sin påstand har AY i det væsentlige gjort gældende, at lovvalgsklausulen i de generelle vilkår og betingelser er ulovlig, og at han derfor kan påberåbe sig beskyttelsen i de gældende præceptive retsregler i det land, hvor han har sit sædvanlige opholdssted, Italien, som er mere fordelagtige for ham. Ifølge den italienske lovgivning har banken nemlig tilsidesat sine oplysningspligter, og aftalerne vedrørende køb af de omhandlede gældsinstrumenter og fondsandele er derfor ugyldige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Underinstanserne frifandt sagsøgte. De lagde til grund, at det som følge af den aftale, der er indgået mellem parterne, er østrigsk lov, der finder anvendelse. Eftersom AY som kunde »uden rådgivning« endvidere ikke gjorde brug af nogen af bankens tjenesteydelser i Italien, hverken investeringsrådgivning eller andet, finder undtagelsen i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 4, litra a), anvendelse, hvorfor AY ikke kan drage fordel af de bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale i henhold til den lov, som ville have fundet anvendelse efter stk. 1 og 2, såfremt parterne ikke havde aftalt lovvalg.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">AY har anlagt revisionsankesag ved Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig), som er den forelæggende ret. Ved denne retsinstans har AY for det første præciseret, at hans krav kun vedrører de forretninger, der blev effektueret efter arrangementet i Italien i oktober 2016, fordi banken under dette arrangement aktivt markedsførte de omtvistede investeringer i Italien og således rettede sin virksomhed mod det italienske marked som omhandlet i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har AY gentaget, at lovvalgsklausulen skal forkastes som værende urimelig, fordi han i sin egenskab af forbruger ikke blev oplyst om, at han kunne påberåbe sig den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af de præceptive bestemmelser i det land, hvor han har sit sædvanlige opholdssted, i overensstemmelse med Rom I-forordningens artikel 6, stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje har AY gjort gældende, at undtagelsen i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 4, litra a), ikke kan finde anvendelse i den foreliggende sag, eftersom banken havde et websted på engelsk, hvor sagsøgeren som italiensk forbruger kunne se alle kontobevægelser, udskrive kontoudtog og finde oplysninger, udtalelser og analyser. Banken præsterede i det væsentlige investeringstjenesteydelser online i Italien, der var hans bopælsstat, og det var ikke nødvendigt, at han var fysisk til stede i Østrig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående har AY konkluderet, at de aftaler om finansielle ydelser, som han indgik som forbruger, med henblik på de omhandlede forretninger derfor, i overensstemmelse med Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, er underlagt den italienske lovgivning, der er mere fordelagtig for AY, hvilket indebærer, at disse aftaler er ugyldige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har indledningsvis anført, at AY hele tiden handlede som forbruger, både ved indledningen af forretningsforbindelsen og på tidspunktet for de omtvistede ordrer om køb af finansielle produkter. Ved indledningen af forretningsforbindelsen var betingelserne i Rom I-forordningens artikel 6 imidlertid endnu ikke opfyldt, idet banken endnu ikke udøvede virksomhed i eller rettede sin virksomhed mod Italien.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge denne ret valgte parterne således ved begyndelsen af forretningsforbindelsen gyldigt østrigsk lov, især da den aftale, der blev indgået mellem AY og banken, som aftale om levering af finansielle tjenesteydelser, selv hvis der ikke var foretaget et lovvalg, ville være underlagt samme lovgivning i henhold til Rom I-forordningens artikel 4, stk. 1, litra b).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret er derfor i første række i tvivl om, hvorvidt det forhold, at betingelserne i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, blev opfyldt under en allerede indledt forretningsforbindelse, medfører, at retsvirkningerne i henhold til denne bestemmelse skal anvendes på forretninger, der blev foretaget senere under forretningsforholdet, på trods af at parternes lovvalg var gyldigt på det tidspunkt, hvor forretningsforbindelsen blev indledt. Den forelæggende ret er nemlig af den opfattelse, at der ikke hersker nogen tvivl om, at banken »rettede« sin virksomhed mod forbrugerens opholdsstat efter 2016, og at AY’s efterfølgende ordrer kan være knyttet til denne virksomhed ifølge Domstolens praksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>). Rom I-forordningens artikel 6 finder derfor principielt anvendelse fra dette tidspunkt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række er den forelæggende ret, såfremt det antages, at Rom I-forordningens artikel 6 i finder anvendelse, i tvivl om, hvorvidt betingelserne for undtagelsen i denne forordnings artikel 6, stk. 4, litra a), er opfyldt i hovedsagen. Retten er navnlig i tvivl om, hvorvidt det kriterium, som fremgår af Domstolens dom af 3. oktober 2019, Verein für Konsumenteninformation (C-272/18, EU:C:2019:827), hvorefter det skal undersøges, om det følger af selve »indholdet« af de aftalte tjenesteydelser, at disse i det hele kun kan leveres uden for den stat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, med henblik på at afgøre, om disse tjenesteydelser falder inden for denne undtagelses anvendelsesområde. I den foreliggende sag har nævnte ret fremhævet, at det taler det imod en antagelse om, at tjenesteydelsen »udelukkende« blev præsteret i Østrig, at AY kunne afgive sine købsordrer via fjernkommunikation, benytte bankens websted på engelsk og havde adgang til at gennemse sine konti fra Italien.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Såfremt det antages, at Rom I-forordningens artikel 6 finder anvendelse, men ikke forordningens artikel 6, stk. 4, litra a), er den forelæggende ret i tredje række nærmere bestemt i tvivl om, hvorvidt en lovvalgsklausul, der er aftalt, inden betingelserne for at anvende nævnte forordnings artikel 6 var opfyldt, efter opfyldelsen af disse betingelser skal anses for urimelige som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13, når denne klausul ikke oplyser om retsvirkningerne i henhold til samme forordnings artikel 6, stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-59" title="page-8">
      »1) Skal retsvirkningerne af ordrer om køb af finansielle produkter, som en forbruger, der er bosiddende i stat A (her Italien), afgiver på grundlag af en fast forretningsforbindelse til en bank, der har hjemsted i stat B (her Østrig), bedømmes efter den lov, der finder anvendelse ifølge [Rom I-forordningens] artikel 6 [...], når betingelserne for at anvende Rom I-forordningens artikel 6 ganske vist var opfyldt ved afgivelsen af de enkelte ordrer, men ikke på det tidspunkt, hvor forretningsforbindelsen blev indledt, og parterne ved indledningen af forretningsforbindelsen i henhold til Rom I-forordningens artikel 3 havde vedtaget, at hele forretningsforbindelsen var underlagt loven i stat B?
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-60" title="page-9">
      Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-61" title="page-9">
      2) Kan undtagelsen i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 4, litra a), finde anvendelse, når en bank i henhold til en aftale opretter konti for en forbruger, der er bosiddende i en anden medlemsstat, og derefter køber finansielle produkter til forbrugeren, der indsættes på kontiene på grundlag af ordrer fra forbrugeren, når forbrugeren (også) kan afgive ordrerne via fjernkommunikation?
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-62" title="page-9">
      Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og det andet spørgsmål besvares benægtende:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-63" title="page-9">
      3) Er en aftale om lovvalg, der blev indgået, inden betingelserne for at anvende Rom I-forordningens artikel 6 var opfyldt, urimelig som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i [...] direktiv 93/13[...], når den ikke indeholder nogen henvisning til retsvirkningerne i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 2?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">IV.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforhandlingerne for Domstolen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forelæggelsesafgørelsen af 8. april 2024 indgik til Domstolens Justitskontor den 22. april 2024.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parterne i hovedsagen, den tjekkiske regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg inden for den frist, der er fastsat i artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På det almindelige møde den 4. januar 2025 har Domstolen besluttet ikke at afholde mundtlig forhandling i henhold til procesreglementets artikel 76, stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">V.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retlig bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledende bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rom I-forordningen indeholder lovvalgsregler, der har til formål at afgøre, hvilken lovgivning i medlemsstaterne der finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser. Forordningens materielle anvendelsesområde er fastsat i dens artikel 1, hvorefter denne forordning finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser på det civil- og handelsretlige område i situationer, hvor der skal foretages et lovvalg. De områder, der er anført i Rom I-forordningens artikel 1, stk. 2, er undtaget fra forordningens anvendelsesområde. Såfremt den omhandlede kontraktlige forpligtelse henhører under forordningens anvendelsesområde, skal den lov, der finder anvendelse, bestemmes i henhold til denne forordnings lovvalgsregler. I henhold til nævnte forordnings artikel 3 gælder princippet om frit lovvalg, dvs. at parterne principielt frit kan vedtage, hvilken lov der finder anvendelse på deres aftale. Hvis der ikke er foretaget et udtrykkeligt eller implicit lovvalg, bestemmes den lov, der finder anvendelse, generelt efter stk. 4, der indeholder forskellige tilknytningsregler for forskellige aftaletyper, og efter samme forordnings artikel 5 ff., der finder anvendelse på særlige aftaletyper.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved udøvelsen af de beføjelser, der er tillagt den nationale ret inden for rammerne af en præjudiciel forelæggelse, har denne ret fremsat en række konstateringer, der gør det muligt at kvalificere de omhandlede kontraktlige forpligtelser. Indledningsvis fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at AY er »forbruger« i henhold til Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, uanset at han på grund af sin erhvervserfaring har stor viden om finansielle transaktioner, kapitalmarkedet og det finansielle marked. Denne forbrugers modpart er den bank, der har leveret finansielle tjenesteydelser til denne i sin egenskab af »erhvervsdrivende« i henhold til samme bestemmelse. Dernæst er de kontraktlige forpligtelser mellem AY og hans bank af »civilretlig« karakter som omhandlet i forordningens artikel 1, stk. 1, hvorfor de er omfattet denne forordnings anvendelsesområde. Endelig foreligger der »en situation, hvor der skal foretages et lovvalg«, eftersom banken har støttet sig på østrigsk ret, der oprindeligt blev aftalt mellem parterne, mens AY har påberåbt sig italiensk ret med henblik på at gøre sine rettigheder gældende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at lovvalgsreglerne i Rom I-forordningens artikel 6 vedrørende »forbrugeraftaler« kan finde anvendelse i den foreliggende sag. De er også genstanden for tvisten i hovedsagen. De præjudicielle spørgsmål, der vil blive undersøgt i den rækkefølge, hvori de er stillet, vedrører navnlig fortolkningen af bestemmelserne i denne forordnings artikel 6, stk. 1, 2 og 4. Det er alene det tredje præjudicielle spørgsmål, der vedrører direktiv 93/13, som ikke direkte omhandler lovvalgsreglerne, men snarere indholdet af aftalebestemmelserne. Det rejser nogle vigtige spørgsmål angående forholdet mellem de forskellige EU-retsakter. I forbindelse med min bedømmelse vil jeg redegøre for det lovgivningsmæssige formål med disse bestemmelser og deres sammenhæng.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om Rom I-forordningens artikel 6 finder anvendelse på køb af finansielle produkter, når betingelserne i denne artikel, som var opfyldt på det tidspunkt, hvor transaktionerne blev gennemført, endnu ikke var opfyldt på tidspunktet for indgåelsen af den aftale, der lå til grund for disse transaktioner.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, finder italiensk ret anvendelse i den foreliggende sag i medfør af Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1. Såfremt spørgsmålet besvares benægtende, er det østrigsk ret, der finder anvendelse i medfør af lovvalgsklausulen, der er vedtaget i henhold til denne forordnings artikel 3, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det aftalte lovvalg i henhold Rom I-forordningens artikel 3, stk. 1</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da det første spørgsmål er formuleret i abstrakte vendinger, skal det af hensyn til en bedre forståelse af de retlige aspekter præciseres, at den forelæggende ret har lagt til grund, at betingelserne i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b), er blevet opfyldt efterfølgende, dvs. efter aftalens indgåelse, som følge af at banken rettede sin erhvervsmæssige virksomhed mod den stat, hvor AY har sit sædvanlige opholdssted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, er der ikke grundlag for at konkludere, at banken udøvede erhvervsmæssig virksomhed i Italien eller på nogen som helst måde rettede en erhvervsmæssig virksomhed mod dette land på tidspunktet for aftalens indgåelse. Det er årsagen til, at der oprindeligt ikke var nogen objektiv grund til at betvivle, at østrigsk ret fandt anvendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anmodningen om oprettelse, som AY underskrev i 2013, accepterede AY, at de generelle vilkår og betingelser, der ligeledes indeholdt lovvalgsklausulen, »er grundlaget for [deres] indeværende og fremtidige forretningsforbindelse«. Ud fra den klare ordlyd i lovvalgsklausulen, hvorefter østrigsk lov finder anvendelse, skulle dette lovvalg også omfatte fremtidige forretninger inden for rammerne af aftaleforholdet mellem parterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Muligheden for efterfølgende at ændre lovvalget i rammeaftalen i medfør af Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b)</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret er imidlertid af den opfattelse, at banken efter indledningen af forretningsforbindelsen i 2013 påbegyndte en adfærd, der kan begrunde en ny retlig bedømmelse af omstændighederne. Mere specifikt har den forelæggende ret for det første anført, at banken som følge af sin præsentation på arrangementet i Padua i oktober 2016 markedsførte sin forretning aktivt i Italien og dermed rettede sin virksomhed mod det italienske marked som omhandlet i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Den forelæggende ret har for det andet forklaret, at AY’s efterfølgende ordrer ligeledes lå inden for rammerne af denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om det tilkommer den forelæggende ret på eget ansvar at foretage den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>), skal det med henblik på det foreliggende forslag til afgørelse indledningsvis undersøges, om denne nye retlige bedømmelse af situationen er begrundet. Denne fremgangsmåde gør det muligt at undgå at fortolke en EU-retlig bestemmelse, der ikke kan anvendes under sådanne omstændigheder, og har til formål at give den forelæggende ret et brugbart svar. Jeg vil derfor i første omgang kort behandle spørgsmålet om, hvorvidt den forelæggende rets overvejelser er tilstrækkelige til at konkludere, at de retlige betingelser for anvendelsen af Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b), er opfyldt i den foreliggende sag, for i anden omgang at undersøge, om de af AY tilstræbte retsvirkninger, dvs. en ændring af lovvalget, kan fremkomme under sådanne omstændigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den formelle opfyldelse af de retlige betingelser</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første spørgsmål skal besvares bekræftende, såfremt banken faktisk rettede sin erhvervsmæssige virksomhed mod det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, således som den forelæggende ret har angivet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette afhænger af fortolkningen af ovennævnte bestemmelse, navnlig af, hvordan begrebet erhvervsmæssige virksomhed »rettet mod« den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, skal forstås. I denne henseende skal det noteres, at Rom I-forordningen ikke indeholder en definition af dette begreb, som endnu ikke er blevet fortolket af Domstolen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal dog nævnes, at dette begreb er meget lig begrebet i artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 44/2001/EF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>) og nu artikel 17, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1215/2012/EU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>). I henhold til denne bestemmelse sker fastlæggelsen af, hvilken ret der har kompetence til at afgøre en sag, på grundlag af kriteriet om den erhvervsmæssige virksomhed »rettet mod« den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl. I denne sammenhæng skal jeg gøre opmærksom på, at Domstolen fortolkede dette begreb i dommen i de forenede sager Pammer og Hotel Alpenhof  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>), hvorfor denne relevante praksis kan vise sig at være nyttig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at denne bestemmelse, ligesom bestemmelsen i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b), har til formål at løse konflikter mellem forskellige nationale retssystemer, taler efter min opfattelse for en tilgang, der tager hensyn til de underliggende principper og kriterier. I denne sammenhæng skal det nævnes, at det fremgår af 24. betragtning til Rom I-forordningen, at EU-lovgiver ønskede at sikre overensstemmelsen med forordning nr. 44/2001, hvorefter begrebet »det land, virksomheden er rettet mod« som betingelse for anvendelse af forbrugerbeskyttelsesreglen skal »fortolkes ensartet«. Den tilgang, der foreslås i det foreliggende forslag til afgørelse, er derfor i tråd med EU-lovgivers udtrykkelige ønske.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I ovennævnte dom i sagen Pammer og Hotel Alpenhof fastslog Domstolen, at en virksomhed er »rettet mod« forbrugerens stat, når den erhvervsdrivende har givet udtryk for sin hensigt om at etablere forretningsmæssig kontakt med forbrugerne i en eller flere andre medlemsstater, blandt hvilke figurerer den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl. Der skal derfor før den eventuelle indgåelse af aftalen med forbrugeren foreligge holdepunkter, der godtgør, at den erhvervsdrivende havde til hensigt at handle med forbrugere med bopæl i andre medlemsstater, herunder den medlemsstat, på hvis område den pågældende forbruger har sin bopæl, i den forstand at den erhvervsdrivende var indstillet på at indgå en aftale med disse forbrugere  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag er det ubestridt, at banken deltog i et arrangement i Italien, hvor den blev repræsenteret af en af dens ansatte, hvilket kun kan have haft til formål at indgå nye aftaler eller gennemføre nye forretninger med de tilstedeværende kunder. Jeg tilslutter mig derfor den forelæggende rets vurdering, hvorefter en sådan adfærd skal fortolkes således, at bankens virksomhed ligeledes var »rettet mod« Italien som omhandlet i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b), med henblik på at indgå aftaler med forbrugere.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse må bankens argument, der i det væsentlige drejer sig om, at den omstændighed, at en erhvervsmæssig virksomhed er blevet rettet mod det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, kun indebærer, at Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, finder anvendelse, såfremt der foreligger kausalitet mellem den erhvervsdrivendes virksomhed i forbrugerens bopælsland og indgåelsen af aftalen. Domstolen har nemlig allerede fastslået i Emrek-dommen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>), hvori en tilsvarende bestemmelse om jurisdiktion, nemlig bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning nr. 44/2001, skulle fortolkes, at bestemmelsen ikke kræver, at der foreligger kausalitet mellem det middel, den erhvervsdrivende benytter for at rette sin erhvervsmæssige virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har bopæl, dvs. et netsted, og aftaleindgåelsen med forbrugeren. Såfremt der foreligger kausalitet, udgør det dog et indicium for en tilknytning mellem aftalen og en sådan virksomhed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>). Da begrebet »virksomhed rettet mod« i Rom I-forordningen og i forordning nr. 44/2001  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>) skal »fortolkes ensartet«, finder samme fortolkning anvendelse på Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>), hvorfor der i den foreliggende sag ikke kræves bevis for kausalitet mellem bankens deltagelse i arrangementet i Padua i oktober 2016 og AY’s køb af værdipapirer efter dette arrangement. Den omstændighed, at den forelæggende ret ikke har nævnt noget om en sådan kausalitet, indebærer ikke i sig selv, at forordningens artikel 6, stk. 1, ikke finder anvendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendelse af retsvirkninger i den foreliggende sag</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når betingelserne for anvendelse af Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b), er opfyldt, bør det principielt udløse den i denne bestemmelse fastsatte retlige konsekvens, dvs. en anvendelse af den italienske lovgivning om forbrugeraftaler på omstændighederne i den foreliggende sag. Dette indebærer en ændring af lovvalget i aftaleperioden, selv om østrigsk lov oprindeligt blev vedtaget af parterne i medfør af denne forordnings artikel 3, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ud fra denne synsvinkel bør det anføres, at ordlyden af Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, ikke udtrykkeligt hjemler mulighed for at ændre lovvalget i en forbrugeraftale, når de under litra a) og b) anførte retlige betingelser ikke var opfyldt ved indledningen af aftaleforholdet, men opfyldes, mens dette forhold består. Denne bestemmelse regulerer den »klassiske« situation for fastlæggelse af den lov, der finder anvendelse på forbrugeraftalen, når disse krav er opfyldt allerede fra begyndelsen af aftaleforholdet. De særlige forhold ved situationen i forbindelse med omstændigheder, der ændrer sig i løbet af en fast forretningsforbindelse, kræver, at der sker en samordning af denne forordnings artikel 3, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, der både respekterer parternes aftalefrihed med hensyn til lovvalg og forbrugerbeskyttelsen i en sådan forbindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis skal erindres, at Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b), har til formål at beskytte forbrugeren, for så vidt som det i denne bestemmelse fastsættes, at loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, finder anvendelse. Det fastsættes således, at en lov, som forbrugeren kender, finder anvendelse, hvilket har stor betydning, eftersom det ikke er alle forbrugere, der er klar over, at aftaleforhold med et grænseoverskridende element kan føre til, at der skal foretages et lovvalg  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>). På grund af forbrugerens manglende erfaring på det handelsretlige område er denne ud fra EU-lovgivers synspunkt beskyttelsesværdig i forhold til den erhvervsdrivende, således som det følger af 23. betragtning til denne forordning. Den eventuelle anvendelse af en lovgivning, som forbrugeren ikke kender, kan fratage ham den beskyttelse, som retsordenen i det land, hvor han har sit sædvanlige opholdssted, giver ham.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forekommer mig imidlertid hensigtsmæssigt at bedømme spørgsmålet anderledes, når forbrugeren har indgået aftalen frivilligt og med fuldt kendskab til konsekvenserne af lovvalget. Denne konklusion er endnu mere overbevisende, når forbrugeren tager til det land, hvor den erhvervsdrivende er etableret, med henblik på at indgå en aftale dér, og den erhvervsdrivende på det pågældende tidspunkt ikke udøver virksomhed i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første vil enhver eventuel anerkendelse af forbrugerens ret til at påberåbe sig Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b), med henblik på at udvirke en ændring af lovvalget, selv om der er foretaget et lovvalg i henhold til denne forordnings artikel 3, stk. 1, på et fuldt oplyst grundlag og efter aftale med forbrugerens aftalepartner, efter min opfattelse svække princippet om parternes aftalefrihed og princippet om valgfrihed, som netop er kernen i nævnte forordning. Som det fremgår af 11. betragtning til nævnte forordning, udgør »[p]arternes frihed til at aftale, hvilken lov der skal finde anvendelse, [...] en af hjørnestenene i lovvalgsregelsystemet for kontraktlige forpligtelser«. Domstolen har i sin praksis udtrykkeligt anerkendt og har ligeledes fremhævet, at aftaleparternes frie valg af, hvilken lov der skal anvendes i forbindelse med deres aftaleforhold, skal respekteres  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det vil imidlertid ikke være tilfældet, hvis en ændring af lovvalget alene afhænger af den ene af aftaleparternes ønske. I denne sammenhæng skal det nævnes, at Rom I-forordningens artikel 3, stk. 2, bestemmer, at »[p]arterne kan på et hvilket som helst tidspunkt vedtage, at aftalen skal være underkastet en anden lov end den, som hidtil skulle anvendes, enten ifølge et tidligere lovvalg aftalt i henhold til den[ pågældende] artikel eller i henhold til andre bestemmelser i [...] forordning[en]« (min fremhævelse). Den eneste mulighed for at foretage en senere ændring af lovvalget, som EU-lovgiver har tilladt, er således muligheden for en indbyrdes aftale, og AY og banken har helt klart ikke gjort brug af denne mulighed. Jeg ser derfor ingen mulighed for at efterkomme AY’s anmodning om anvendelse af italiensk lov uden at bringe princippet om aftalefrihed og princippet om valgfrihed i fare. Ovennævnte bestemmelse, der afspejler disse principper, ville blive berøvet dens virkning, hvis banken kunne ændre lovvalget, idet den ved en ensidig beslutning rettede sin virksomhed mod Italien. Ud fra denne synsvinkel kan det hævdes, at en manglende mulighed for at ændre lovvalget ligeledes bidrager til at beskytte forbrugeren. En ændring af den valgte lov på grund af en ensidig handling fra den erhvervsdrivendes side kan nemlig medføre, at der anvendes en lov, der giver forbrugeren ringere beskyttelse end den, der er vedtaget mellem parterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som jeg allerede har nævnt i dette forslag til afgørelse, taler hensyn til retssikkerheden for det andet ligeledes mod, at Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, anvendes således, at bestemmelsen tillader en ændring af lovvalget i aftaleperioden. Som det fremgår af 16. betragtning til denne forordning, »[bør lovvalgsreglerne] [i] overensstemmelse med forordningens overordnede mål, som er at skabe retssikkerhed inden for det europæiske retsområde, [...] frembyde en høj grad af forudsigelighed«. En sådan forudsigelighed vil efter min opfattelse ikke foreligge, hvis det accepteres, at den lov, der finder anvendelse på et aftaleforhold, ændres ved en ensidig handling foretaget af en af parterne i denne aftale. I denne henseende bør det erindres, at Domstolen i sin praksis vedrørende denne forordning gentagne gange har henvist til kravene om retssikkerhed og navnlig nødvendigheden af at sikre forudsigelighed med hensyn til den anvendelige lov i kontraktforhold, der involverer forbrugere  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er min opfattelse, at denne lovgivningsmæssige målsætning vil blive bragt alvorligt i fare, såfremt det accepteres, at en senere ændring af den lov, der finder anvendelse på aftalen, kan finde sted ikke blot uafhængigt af parternes viljeserklæring, men også efter en tilfældig og enkeltstående begivenhed. AY’s argumentation forekommer mig netop at gå i denne retning, eftersom den er baseret på arrangementet i Padua som en begivenhed, der i sig selv kunne føre til en sådan ændring af den anvendelige lov. Selv om dette arrangement kan fortolkes således, at banken fra dette tidspunkt rettede sin virksomhed mod Italien  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>), synes det ikke at have haft nogen indvirkning på aftaleforholdet mellem AY og banken. Selv om AY har hævdet, at han mødte en af bankens medarbejdere ved denne lejlighed, tyder intet på, at den eksisterende aftale blev ændret. Det er heller ikke mit indtryk, at arrangementet var af et sådant omfang, at det kunne få nogen retlig betydning, navnlig med hensyn til en eventuel ændring af lovvalget. Ifølge den forelæggende rets oplysninger præsenterede den pågældende medarbejder hverken fonde eller andre finansielle produkter, men alene den bank, hvori han var ansat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det modsatte synspunkt vil have alvorlige konsekvenser for retssikkerheden. Enhver adfærd fra den erhvervsdrivendes side over for dennes kunder, selv den mest diskrete, skal i så fald undersøges for at se, om den muligvis fører til ændring af den lov, der finder anvendelse i faste forretningsforhold. Det skal ligeledes holdes for øje, at en eventuel ændring af den lov, der finder anvendelse, som følge af det berørte retssystem, kan have betydelig indflydelse på aftaleforholdene mellem parterne. En efterfølgende ændring af lovvalget risikerer nemlig at føre til ændring af et væsentligt element i aftalen. Ifølge den forelæggende rets redegørelse er banken forpligtet til at rådgive AY om hans investeringer, såfremt italiensk ret finder anvendelse. En sådan rådgivning var imidlertid ikke fastsat inden for rammerne af modellen med forretning uden rådgivning, der var aftalt mellem parterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det kan ikke udelukkes, at bankens rådgivningsforpligtelse derfor ligeledes krævede en tilpasning af det aftalte vederlag. En efterfølgende ændring af lovvalget vil dermed rejse tvivl om aftalens væsentligste indhold (essentialia negotii)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>). En sådan ændring vil ikke blot rejse mange spørgsmål vedrørende aftaleparternes rettigheder og pligter, men kan bringe selve aftalens eksistens i fare, hvis det, som den forelæggende ret har forklaret, i italiensk ret er fastsat, at en manglende overholdelse af oplysningspligten over for forbrugeren fører til, at aftalen er ugyldig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal desuden tages hensyn til, at en vid fortolkning som den af AY foreslåede ikke blot vil påvirke den aftale, der er indgået mellem ham og banken, men potentielt også et stort antal aftaler med en grænseoverskridende forbindelse. En bank, der opererer på hele det indre europæiske marked  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>), kan afskrækkes fra at udvide sin internationale tilstedeværelse for at undgå den uforudsigelighed, der er knyttet til risikoen for en eventuel ændring af lovvalget i faste aftaleforhold med forbrugere. En sådan tilgang kan forhindre den i at udnytte fordelene ved det indre marked, hvilket også vil være til skade for potentielle kunder, der ønsker at drage fordel af finansielle tjenesteydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>). Det indre markeds funktion og funktionen af andre integrerede områder i tilknytning hertil, såsom området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er nævnt i første og sjette betragtning til Rom I-forordningen, vil påvirkes af usikkerheden i forbindelse med fastlæggelsen af den lov, der finder anvendelse. Det er derfor åbenbart, at anvendelsen af denne forordnings artikel 6, stk. 1, på omstændigheder som dem i den foreliggende sag vil give alvorlige problemer med hensyn til retssikkerheden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">c)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Foreløbig konklusion</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af de ovenfor anførte grunde er det min opfattelse, at der ikke bør anlægges en vid fortolkning af Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, eftersom denne bestemmelse ikke tillader en efterfølgende ændring af den lov, der finder anvendelse på aftalen, under omstændigheder som de i sagen foreliggende. Til gengæld skal det lovvalg, som aftaleparterne vedtog i henhold til denne forordnings artikel 3, stk. 1, gælde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse af de enkelte finansielle transaktioner</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Et andet resultat kan komme på tale, hvis de forskellige ordrer, der blev afgivet, efter at betingelserne for at anvende Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, var opfyldt, skal anses for at udgøre selvstændige aftaler. Det samme gør sig gældende, hvis disse ordrer ændrede den eksisterende aftale mellem forbrugeren og banken i et sådant omfang, at ændringen ikke blot svarede til en ren ajourføring eller tilpasning af den pågældende aftale, men var en stiftelse af et nyt retsforhold mellem disse aftaleparter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det erindres, at Domstolen i Nikiforidis-dommen, fastslog, at Rom I-forordningen kun finder anvendelse på en aftale, der er indgået inden det tidspunkt, fra hvilket forordningen finder anvendelse, hvis aftalen er blevet ændret i et sådant omfang, at det må antages, at den er blevet erstattet af en ny aftale  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>). Under anvendelse af den tanke, der ligger til grund for denne praksis, skal det undersøges, om AY’s enkelte finansielle transaktioner i tidens løb retligt set kan adskilles fra den oprindelige aftale, der blev indgået mellem AY og banken, eller om de indebærer en væsentlig ændring af denne aftale. Visse elementer tyder dog på, at dette ikke er tilfældet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at AY og banken, da de underskrev aftalen om oprettelse af værdipapirdepotet og den løbende konto, indgik et tidsubegrænset aftaleforhold. Denne aftale udgør en form for »rammeaftale«, eftersom denne aftale har fungeret som grundlag for alle de senere ordrer om køb og salg af finansielle produkter, som AY har afgivet. For så vidt som AY valgte modellen »forretning uden rådgivning«, handlede banken forenklet udtrykt som mellemmand (agent), dvs. at den købte de tilsvarende finansielle produkter i overensstemmelse med AY’s instrukser og for hans regning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Alle de ordrer, som AY afgav og banken effektuerede, er dermed en del af denne rammeaftale, uanset hvornår de blev effektueret. Tilsvarende er der intet, der tyder på, at aftaleforholdet mellem AY og banken blev ændret, efter at banken, ifølge den forelæggende ret, begyndte at »rette« sin virksomhed mod Italien. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at fastslå, hvorvidt, og i bekræftende fald i hvilket omfang, det aftaleforhold, som AY og banken indledte i 2013, blev ændret i et sådant omfang, at ændringen ikke blot svarede til en ren ajourføring eller tilpasning af den pågældende aftale, men var en stiftelse af et nyt retsforhold mellem disse aftaleparter. I mangel af oplysninger i forelæggelsesafgørelsen om det modsatte skal det i den foreliggende sag antages, at aftaleforholdet ikke blev ændret væsentligt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Besvarelse af det første præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som svar på det første præjudicielle spørgsmål er det min opfattelse, at retsvirkningerne af ordrer om køb af finansielle produkter, som en forbruger, der er bosiddende i stat A, afgiver på grundlag af en fast forretningsforbindelse til en bank, der har hjemsted i stat B, skal bedømmes efter den lov, som parterne har vedtaget i den aftale, der gav anledning til forretningsforbindelsen, selv om betingelserne for at anvende Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, er blevet opfyldt efter indgåelsen af denne aftale og var opfyldt ved afgivelsen af de enkelte ordrer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">C.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Supplerende betragtninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som følge af mit forslag til besvarelse af det første præjudicielle spørgsmål er det ufornødent at behandle det andet og det tredje spørgsmål. For fuldstændighedens skyld og for det tilfælde, at Domstolen vælger ikke at følge mit forslag til besvarelse af det første præjudicielle spørgsmål, vil jeg alligevel undersøge disse spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om undtagelsen i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 4, litra a), såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. I henhold til denne undtagelse finder forordningens artikel 6, stk. 1 og 2, ikke anvendelse på en aftale om levering af tjenesteydelser til forbrugere, såfremt disse udelukkende skal præsteres i et andet land end det, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om denne bestemmelse ikke selv indeholder en definition af begrebet »tjenesteydelsesaftale«, er det åbenbart, at forbrugerbeskyttelsen på Unionens indre marked kræver, at dette begreb fortolkes selvstændigt og bredt i lyset af den økonomiske grundtanke, der er relevant for artikel 56 TEUF ff., snarere end med henvisning til medlemsstaternes aftaleret  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>). Der skal derfor anlægges en tilgang, der svarer til den, der er anvendt i Domstolens praksis vedrørende artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001, og som er gentaget i artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Begrebet »tjenesteydelser« omfatter således enhver økonomisk virksomhed, der udøves i en andens interesse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>), medmindre forpligtelsen til at overdrage ejerskabet til en vare er udslagsgivende  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>). Et sådant begreb omfatter en bred vifte af tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>). Jeg er derfor enig med den forelæggende ret i, at en aftale om køb af værdipapirer for en kundes regning skal anses for at være en aftale om levering af tjenesteydelser som omhandlet i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 4, litra a). Den omhandlede aftale falder således ind under denne bestemmelses materielle anvendelsesområde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tilsvarende kræver denne bestemmelse, at tjenesteydelser til forbrugere »udelukkende skal præsteres i et andet land end det, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted«. Årsagen til denne undtagelse kan sammenfattes som følger. Under de i bestemmelsen beskrevne omstændigheder kan en forbruger ikke med rimelighed forvente, at loven i det land, hvor han har sit sædvanlige opholdssted, finder anvendelse som undtagelse fra de almindelige regler om fastlæggelse af den lov, der finder anvendelse, eftersom aftalen har en stærkere tilknytning til det land, hvor den anden aftalepart har sin bopæl, selv om leverandøren har reklameret for eller markedsført tjenesteydelsen i det land, hvor forbrugeren har sin bopæl  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette rejser spørgsmålet om, hvilke kendetegn de pågældende tjenesteydelser skal have for at blive anset for »udelukkende« at være til rådighed i en bestemt medlemsstat. Domstolen undersøgte dette spørgsmål i sagen Verein für Konsumenteninformation, og fastslog, at det med henblik på at afgøre, om denne undtagelse finder anvendelse, er vigtigt at undersøge, om det følger af selve indholdet af de aftalte tjenesteydelser, at disse i det hele kun kan leveres uden for den stat, hvor forbrugeren har sit [sædvanlige] opholdssted  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>). Domstolen præciserede i denne sammenhæng ligeledes, at »[n]år stedet for den materielle opfyldelse af præstationen, ligesom det er fastsat i de i hovedsagen omhandlede aftaler, befinder sig i et andet land end det, hvor forbrugeren modtager præstationen, skal det fastslås, at tjenesteydelserne kun præsteres »udelukkende« uden for den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, når sidstnævnte ikke har mulighed for at drage nytte heraf i sin bopælsstat, men skal tage til udlandet med henblik herpå«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>). Der skal med andre ord være tale om tjenesteydelser, der i henhold til deres art kun kan leveres på et bestemt sted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg mener ikke, at disse betingelser er opfyldt i det foreliggende tilfælde, eftersom det klart fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at banken i henhold til den med AY indgåede aftale indledningsvis oprettede et værdipapirdepot og en løbende konto i Østrig og efterfølgende, efter ordrer fra AY og for dennes regning, købte finansielle produkter, der blev indsat på dennes konti. Dernæst kunne AY afgive sine købsordrer via fjernkommunikation (telefon eller e-mail) fra Italien. Ifølge den forelæggende ret kunne AY i øvrigt benytte bankens websted på engelsk, hvor han havde adgang til at gennemse sine konti. Endelig har denne ret antaget, at banken endvidere tilsendte AY oplysninger om effektuering af hans ordrer. Det ser derfor ud til, at AY som forbruger havde mulighed for at benytte bankens tjenesteydelser fra et hvilket som helst sted. Heraf følger, at Rom I-forordningens artikel 6, stk. 4, litra a), ikke finder anvendelse under sådanne omstændigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af de ovenfor anførte grunde foreslår jeg, at det andet præjudicielle spørgsmål besvares med, at undtagelsen i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 4, litra a), ikke finder anvendelse, når en bank i henhold til en aftale opretter konti for en forbruger, der er bosiddende i en anden medlemsstat, og derefter køber finansielle produkter til forbrugeren, der indsættes på kontiene på grundlag af ordrer og efter anvisning fra forbrugeren, herunder når ordrerne (også) afgives via fjernkommunikation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en klausul om lovvalg er »urimelig« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13, når betingelserne for at anvende Rom I-forordningens artikel 6 er indtrådt efter indgåelsen af aftalen, fordi forbrugeren, da aftalen blev indgået, ikke blev gjort opmærksom på retsvirkningerne i denne bestemmelses stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette spørgsmål vedrører forholdet mellem Rom I-forordningen og direktiv 93/13, hvilket er et emne, som Domstolen allerede har haft lejlighed til at behandle i sagen Verein für Konsumenteninformation  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>). I sin dom fremhævede Domstolen, at EU-lovgivningen i princippet tillader lovvalgsklausuler. Denne forordnings artikel 6, stk. 2, fastsætter nemlig parternes mulighed for at aftale den ret, der finder anvendelse på en forbrugeraftale, på betingelse af at der sikres en overholdelse af den beskyttelse, som forbrugeren har i henhold til bestemmelserne i domstolslandet, som ikke kan fraviges ved aftale  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen præciserede, at en på forhånd affattet lovvalgsklausul, hvorefter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende har sit hjemsted, finder anvendelse, kun er urimelig, for så vidt som dens ordlyd eller kontekst udviser særlige kendetegn, der medfører en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser. Navnlig kan en formulering, som ikke opfylder kravet i artikel 5 i direktiv 93/13 om at være udarbejdet på en klar og forståelig måde, medføre, at en sådan klausul er urimelig. Dette krav skal under hensyn til, at forbrugeren befinder sig i en svagere stilling end den erhvervsdrivende hvad angår bl.a. informationsniveau, være genstand for en vid fortolkning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tilsvarende har Domstolen fastslået, at når ufravigelige lovbestemmelser er bestemmende for virkningerne af et kontraktvilkår, er det endvidere af afgørende betydning, at den erhvervsdrivende underretter forbrugeren om disse bestemmelser. Dette er tilfældet med Rom I-forordningens artikel 6, stk. 2, hvori bestemmes, at valget af den lov, der skal finde anvendelse, ikke må medføre, at forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale i henhold til den lov, som ville have fundet anvendelse, såfremt parterne ikke havde aftalt lovvalg  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>). Domstolen fastslog således, at et vilkår er urimeligt, for så vidt som det vildleder den pågældende forbruger ved at give denne indtryk af, at det kun er lovgivningen i denne medlemsstat, der finder anvendelse på aftalen, uden at oplyse forbrugeren om, at denne i medfør af den pågældende bestemmelse ligeledes har ret til at påberåbe sig den beskyttelse, som tilkommer ham i medfør af de ufravigelige bestemmelser i den lovgivning, der ville finde anvendelse, hvis dette vilkår ikke var aftalt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">33</a>
</span>), dvs. bestemmelserne i loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">34</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Opmærksomheden skal dog henledes på, at den forelæggende ret i den foreliggende sag står over for en særlig situation, nemlig den, at der kan være tale om en efterfølgende ændring af den lov, der finder anvendelse på aftalen, på grund af den erhvervsdrivendes adfærd på grundlag af Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Spørgsmålet er derfor, om beskyttelsen af en forbruger mod et urimeligt vilkår i medfør af direktiv 93/13 kan komme i betragtning under sådanne omstændigheder, hvilket, henset til den af mig foreslåede besvarelse af det første præjudicielle spørgsmål  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">35</a>
</span>), kun kan udgøre et hypotetisk scenario.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv hvis en eventuel ændring af parternes oprindelige lovvalg er tilladt, på grund af at betingelserne i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, efterfølgende er blevet opfyldt (hvilket jeg ikke anbefaler), vil forbrugeren imidlertid fremadrettet være beskyttet af loven i det land, hvor han har sit sædvanlige opholdssted, den vedtagne lov vil ikke længere finde anvendelse, og beskyttelsen af forbrugeren på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 2, andet punktum, vil ikke give nogen mening.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvorom alting er, bør spørgsmålet om, hvorvidt vilkåret om den lov, der finder anvendelse på forbrugeraftalen, under de i sagen foreliggende omstændigheder besvares benægtende. I denne henseende skal det påpeges, at den forelæggende ret ikke er i tvivl om, hvorvidt vilkåret var gyldigt på tidspunktet for undertegnelsen af aftalen, men på det tidspunkt, flere år efter undertegnelsen af aftalen, hvor betingelserne for at anvende Rom I-forordningens artikel 6 blev opfyldt. Det fremgår imidlertid af Domstolens praksis, at efterprøvelsen af, om et kontraktvilkår er urimeligt i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13, skal foretages under hensyn til tidspunktet for indgåelsen af den pågældende aftale, under hensyn til alle de omstændigheder, som den erhvervsdrivende kunne have kendskab til på det nævnte tidspunkt, og som ville kunne påvirke den efterfølgende gennemførelse af den nævnte aftale, idet et kontraktvilkår kan indebære en skævhed mellem parterne, som først viser sig i forbindelse med gennemførelsen af aftalen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">36</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den erhvervsdrivendes overholdelse af »det krav om gennemsigtighed, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, og artikel 5 i direktiv 93/13, skal følgelig vurderes i forhold til de oplysninger, som den erhvervsdrivende rådede over på tidspunktet for indgåelsen af den aftale, som vedkommende indgik med en forbruger«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-37" href="#t-37">37</a>
</span>). På denne baggrund er jeg af den opfattelse, at i mangel af tegn på det modsatte må det lægges til grund, at banken ikke havde nogen objektiv grund til at formode, at der kunne ske en ændring af den lov, der fandt anvendelse på aftalen, i fremtiden, og at det var nødvendigt at oplyse AY herom. Ud fra denne synsvinkel mener jeg ikke, at det kan foreholdes banken, at den tilsidesatte sin forpligtelse til gennemsigtighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er heller ikke klart, hvilke EU-retsakter der – ud over den generelle forpligtelse på området for tjenesteydelser til at give oplysninger om, at der foreligger aftalevilkår om, hvilken lov der finder anvendelse på aftalen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-38" href="#t-38">38</a>
</span>) – forpligter den pågældende erhvervsdrivende til at underrette forbrugeren om enhver mulig ændring af den anvendelige lov. Dette gælder navnlig de konkrete retsvirkninger, der følger af en anvendelse af artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 593/2008, sammenholdt med den ufravigelige nationale lovgivning, henset til den omstændighed, at varetagelsen af en sådan forpligtelse vil kræve en kompleks retlig vurdering af situationen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-39" href="#t-39">39</a>
</span>). En forpligtelse til at give forbrugeren oplysninger kan imidlertid ikke forstås således, at den erhvervsdrivende har en generel forpligtelse til at give juridisk rådgivning, især når der er tale om usikre begivenheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det ovenstående er jeg af den opfattelse, at det tredje præjudicielle spørgsmål bør besvares således, at en klausul om lovvalg ikke er urimelig som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13, når betingelserne for at anvende Rom I-forordningens artikel 6 indtræder efter indgåelsen af aftalen, fordi forbrugeren, da aftalen blev indgået, ikke blev gjort opmærksom på retsvirkningerne i denne betingelses stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">VI.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af samtlige ovenfor anførte betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare de af Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig) forelagte præjudicielle spørgsmål som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-135" title="page-24">
      »Retsvirkningerne af ordrer om køb af finansielle produkter, som en forbruger, der er bosiddende i stat A, afgiver på grundlag af en fast forretningsforbindelse til en bank, der har hjemsted i stat B, skal bedømmes efter den lov, som parterne har vedtaget i den aftale, der gav anledning til forretningsforbindelsen, selv om betingelserne for at anvende artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) er blevet opfyldt efter indgåelsen af denne aftale og var opfyldt ved afgivelsen af de enkelte ordrer.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – EUT 2008, L 177, s. 6.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – EFT 1993, L 95, s. 29.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – Jf. dom af 7.12.2010, Pammer og Hotel Alpenhof (C-585/08 og C-144/09, EU:C:2010:740, præmis 75 ff.), og af 17.10.2013, Emrek (C-218/12, EU:C:2013:666, præmis 32).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – Jf. dom af 21.7.2005, Coname (C-231/03, EU:C:2005:487, præmis 10), af 10.3.2011, Privater Rettungsdienst und Krankentransport Stadler (C-274/09, EU:C:2011:130, præmis 29 og 36), og af 21.5.2015, Kansaneläkelaitos (C-269/14, EU:C:2015:329, præmis 25).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – Rådets forordning af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001, L 12, s. 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Dom af 7.12.2010, Pammer og Hotel Alpenhof (C-585/08 og C-144/09, EU:C:2010:740).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Dom af 7.12.2010, Pammer og Hotel Alpenhof (C-585/08 og C-144/09, EU:C:2010:740, præmis 75 og 76).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Dom af 17.10.2013 (C-218/12, EU:C:2013:666).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Dom af 17.10.2013 (C-218/12, EU:C:2013:666, præmis 32). Min fremhævelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – Jf. punkt 43 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – G.-P. Calliess, Rome Regulations: Commentary (G.-P. Calliess/R. Moritz), 3. udgave, Kluwer Law International, Alphen aan den Rijn 2020, artikel 6, punkt 54, s. 190, argumenterer ligeledes for en anvendelse af denne retspraksis inden for rammerne af Rom I-forordningen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Jf. i denne retning G.-P. Calliess, Rome Regulations: Commentary (G.-P. Calliess/R. Moritz), 3. udgave, Alphen aan den Rijn 2020, artikel 6, punkt 3, s. 164.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Jf. dom af 17.10.2013, Unamar (C-184/12, EU:C:2013:663, præmis 49).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Jf. dom af 18.10.2016, Nikiforidis (C-135/15, EU:C:2016:774, præmis 36), og af 14.9.2023, Diamond Resorts Europe m.fl. (C-632/21, EU:C:2023:671, præmis 75).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – Jf. punkt 45 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – De tjenesteydelser eller varer, der skal leveres, på den ene side og prisen og vederlaget på den anden side udgør kernen i et kontraktforhold (jf. generaladvokat Wahls forslag til afgørelse Andriciuc m.fl., C-186/16, EU:C:2017:313, punkt 34).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Det drejer sig om det indre marked med dets grundlæggende rettigheder, navnlig den frie udveksling af tjenesteydelser, som er relevant i den foreliggende sag. Det indre marked, der består på Unionens område, er udstrakt til landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), herunder Liechtenstein, ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (jf. dom af 28.10.2010, Établissements Rimbaud, C-72/09, EU:C:2010:645, præmis 20).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – G. Cordero-Moss, »The impact of EU law on Norwegian private international law«, i Acta Universitatis Carolinae Iuridica, bind 66, nr. 4 (2020), s. 34, fremhæver nødvendigheden af et lovvalg i dagens verden. Ifølge forfatteren kan uforudsigeligheden med hensyn til aftaleparternes rettigheder og pligter have en afskrækkende virkning og i værste fald begrænse den internationale virksomhed hos økonomiske aktører, der ønsker at handle eller investere på det indre marked.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Jf. dom af 18.10.2016 (C-135/15, EU:C:2016:774, præmis 37).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – G.-P. Calliess, Rome Regulations: Commentary (G.-P. Calliess/R. Moritz), 60. udgave, Alphen aan den Rijn 2020, artikel 6, punkt 60, s. 192.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Jf. dom af 14.7.2016, Granarolo (C-196/15, EU:C:2016:559, præmis 37).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – P. Mankowski, Brussels Ibis Regulation: Commentary (U. Magnus/P. Mankowski), 1. udgave, Köln 2016, artikel 7, punkt 97 ff.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – R. Schulze, Bürgerliches Gesetzbuch, 12. udgave, Baden-Baden 2024, Rom I-forordningens artikel 6, punkt 7; P. Mankowski, Brussels Ibis Regulation: Commentary (U. Magnus/P. Mankowski), 1. udgave, Köln 2016, artikel 7, punkt 114, s. 201.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – M. McParland, The Rome I Regulation on the Law Applicable to Contractual Obligations, Oxford 2015, s. 554, punkt 12, s. 198.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – Dom af 3.10.2019 (C-272/18, EU:C:2019:827, præmis 51). Min fremhævelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – Dom af 3.10.2019, Verein für Konsumenteninformation (C-272/18, EU:C:2019:827, præmis 52). Min fremhævelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Dom af 28.7.2016 (C-191/15, EU:C:2016:612)</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Dom af 28.7.2016, Verein für Konsumenteninformation (C-191/15, EU:C:2016:612, præmis 66).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) – Dom af 28.7.2016, Verein für Konsumenteninformation (C-191/15, EU:C:2016:612, præmis 67 og 68).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) – Dom af 28.7.2016, Verein für Konsumenteninformation (C-191/15, EU:C:2016:612, præmis 69).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">33</a>
</span>) – Dom af 28.7.2016, Verein für Konsumenteninformation (C-191/15, EU:C:2016:612, præmis 71).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">34</a>
</span>) – Jf. dom af 14.9.2023, Club La Costa m.fl. (C-821/21, EU:C:2023:672, præmis 74).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">35</a>
</span>) – Jf. punkt 63 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">36</a>
</span>) – Jf. dom af 9.7.2020, Ibercaja Banco (C-452/18, EU:C:2020:536, præmis 48).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-37" href="#c-37">37</a>
</span>) – Jf. dom af 9.7.2020, Ibercaja Banco (C-452/18, EU:C:2020:536, præmis 49). Min fremhævelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-38" href="#c-38">38</a>
</span>) – I henhold til artikel 22, stk. 1, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT 2006, L 376, s. 36) påser medlemsstaterne, at tjenesteyderen stiller oplysninger til rådighed for tjenestemodtageren om, hvorvidt »tjenesteyderen anvender aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting«. I medfør af artikel 2, stk. 2, litra b), er finansielle tjenesteydelser imidlertid udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-39" href="#c-39">39</a>
</span>) – G. Rühl, »The Unfairness of Choice-of-Law Clauses, Or: The (Unclear) Relationship of Art. 6 Rome I Regulation and the Unfair Terms in Consumer Contracts Directive«, i Common Market Law Review, 55, 2018, s. 219 ff., fremhæver denne bestemmelses kompleksitet, som endog bereder juridiske fagfolk vanskeligheder. Ifølge forfatteren skal Domstolens praksis ikke forstås således, at den erhvervsdrivende er forpligtet til at opregne alle de bestemmelser i forbrugerens bopælsland, der har forrang for den vedtagne lov.</p>
</body>
</html>
