1.En medlemsstat underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen, når det konstateres, at der på dens område forekommer en af de i direktiv 82/894/EØF omhandlede sygdomme, samt når der konstateres zoonoser, sygdomme eller andre forhold, der kan udgøre en alvorlig fare for dyrs eller menneskers sundhed.

Afsendelsesmedlemsstaten iværksætter straks de bekæmpelsesforanstaltninger eller forebyggende foranstaltninger, der er fastsat i EF-bestemmelserne, navnlig afgrænsning af de heri foreskrevne iagttagelsesdistrikter, eller træffer enhver anden foranstaltning, som den finder hensigtsmæssig.

En bestemmelses- eller transitmedlemsstat, der ved den i artikel 5 omhandlede kontrol har konstateret en af de sygdomme eller andre forhold, som er nævnt i første afsnit, kan om nødvendigt træffe forebyggende foranstaltninger, der er fastsat i EF-bestemmelserne, herunder anbringe dyrene i karantæne.

Indtil der er truffet foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 4, kan bestemmelsesmedlemsstaten, når tungtvejende hensyn til menneskers og dyrs sundhed taler herfor, træffe beskyttelsesforanstaltninger over for de berørte bedrifter, centre eller organer eller i tilfælde af en epizooti oprette det iagttagelsesdistrikt, som er foreskrevet i EF-bestemmelserne.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, meddeles straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

[...]

Under hensyn til, at den politik, som sagsøgte havde gennemført indtil den 3. april 2001 med henblik på at forhindre en (yderligere) spredning af mund- og klovesygevirus, og som bestod i nedslagtning af alle klovbærende dyr inden for en radius på én, senere to kilometer omkring et udbrud, ikke kunne forhindre, at der var yderligere udbrud af sygdommen i regionen Oene, samt i betragtning af den store kvægtæthed i denne region, er College van Beroep af den opfattelse, at sagsøgte under en veterinær synsvinkel med rimelighed kunne indtage det synspunkt, at der muligvis også uden for zonen på to kilometer omkring udbruddet i regionen Oene befandt sig klovbærende dyr, som var bærer af smitstof. College van Beroep tager i denne forbindelse i betragtning, at mund- og klovesygevirus er meget smitsom, at virussen kan spredes hurtigt og på forskellige måder, og at sagsøgte med hensyn til de foranstaltninger, der skulle træffes, rådførte sig med veterinæreksperter.

[...]

I forbindelse med alle relevante forhold og omstændigheder ser College van Beroep intet grundlag for at konkludere, at sagsøgte med hensyn til den foreliggende sag har foretaget en — i betragtning af [den skønsmargin, sagsøgte har i denne forbindelse] — ukorrekt vurdering og afvejning. Efter College van Beroeps opfattelse er det ikke muligt at fastholde den opfattelse, at de ulemper, som opstod for sagsøgeren som følge af beslutningen om at slå sagsøgerens dyr ned, ikke stod i et rimeligt forhold til de formål, der blev forfulgt med beslutningen. College van Beroep bemærker endvidere i denne forbindelse, at sagsøgeren med sit argument overser, at ifølge sagsøgtes bemærkninger ville ethvert mistænkt dyr, som fik lov til at leve videre i regionen Oene, i princippet udgøre en risiko for bekæmpelsen af mund- og klovesygeepidemien. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der i hans tilfælde forelå særlige omstændigheder, som gjorde, at sagsøgte burde være nået til det resultat, at hans mistænkte dyr ikke udgjorde en betydelig veterinær risiko.

Det er tilstrækkeligt godtgjort, at der på den primære bedrift befandt sig dyr, på hvilke der den 23., 24. og 25. marts 2001 blev konstateret kliniske symptomer på mund- og klovesyge, således at der er tale om smittede dyr som omhandlet i artikel 2, litra c), i direktiv 85/511, og at de i dette direktivs artikel 5 foreskrevne foranstaltninger til aflivning skulle anvendes på disse dyr. I modsætning til det, sagsøgerne har gjort gældende herom, er det for at kvalificere dyr som smittede dyr ikke et krav, at de kliniske symptomer er blevet bekræftet ved laboratorieundersøgelser. Endvidere kan den omstændighed, at det på et senere trin ved en laboratorieundersøgelse viser sig, at der ikke fastslås en mund- og klovesygesmitte på den primære bedrift, ikke, når der også henses til det relevante beslutningstidspunkt, ændre den konklusion, at sagsøgte inden for rammerne af den omhandlede beslutningsprocedure med rimelighed kunne gå ud fra, at der var tale om smitte med mund- og klovesyge på den primære bedrift. I forbindelse hermed og under hensyntagen til det forhold, at sagsøgernes dyr på tidspunktet for den første beslutning befandt sig inden for en radius på en kilometer fra den primære bedrift, kunne sagsøgte med rimelig indtage det standpunkt, at sagsøgernes dyr havde haft lejlighed til at blive smittet med mund- og klovesygevirussen.

Under denne synsvinkel må beslutningen den 26. marts 2001 om at anse sagsøgernes dyr for mistænkt for at være smittet med mund- og klovesyge betragtes som lovlig. College van Beroep tager i denne forbindelse i betragtning, at mund- og klovesygevirus er yderst smittefarlig, at denne virus hurtigt kan sprede sig på forskellige måder, og at sagsøgte med henblik på de foranstaltninger, der skulle træffes, modtog rådgivning fra veterinære sagkyndige, der fandt, at der var særlig smitterisiko for bedrifter, der lå inden for den ovenfor nævnte radius fra den smittede bedrift. Hertil kommer, at sagsøgerne ikke har bestridt den veterinære sagkyndiges udtalelse med begrundede argumenter.

1)Kan en medlemsstat af fællesskabsretten udlede en kompetence til at træffe foranstaltning til nedslagtning af dyr, som er mistænkt for at være angrebet af eller kontamineret med mund- og klovesyge?2)Giver direktiv 85/511, som ændret ved direktiv 90/423, medlemsstaterne mulighed for at træffe (eller lade træffe) supplerende nationale foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge?3)Hvilke grænser sætter fællesskabsretten for en medlemsstats mulighed for at træffe andre supplerende nationale foranstaltninger end dem, der er fastsat i direktiv 85/511, som ændret ved direktiv 90/423?

Ud over foranstaltningerne i direktiv 85/51 l/EØF anvender Nederlandene som sikkerhedsforanstaltning forebyggende aflivning af modtagelige dyr på bedrifter, der ligger i umiddelbar nærhed af smitteramte eller mistænkte bedrifter, idet der tages hensyn til den epidemiologiske situation og den store tæthed af modtagelige dyr i visse dele af landet.

Da mund- og klovesyge er en sygdom, der udgør en alvorlig fare for dyr, kan medlemsstaterne af artikel 10, stk. 1, i direktiv 90/425 udlede en kompetence til at træffe andre supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af sygdommen end dem, der er omhandlet i direktiv 85/511, herunder en kompetence til at træffe foranstaltning til nedslagtning af dyr, som befinder sig på en nabobedrift eller inden for en fastsat radius omkring en bedrift med smittede dyr.

Sådanne supplerende foranstaltninger skal træffes i overensstemmelse med formålene med de gældende fællesskabsretlige bestemmelser og nærmere bestemt med direktiv 85/511, med fællesskabsrettens generelle principper, såsom proportionalitetsprincippet, og med meddelelsesforpligtelsen i artikel 10, stk. 1, i direktiv 90/425.