Rettens dom (Syvende Afdeling) af 16. september 2009 –
Dominio de la Vega mod KHIM – Ambrosio Velasco (DOMINIO DE LA VEGA)

(Sag T-458/07)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket DOMINIO DE LA VEGA – det ældre EF-figurmærke PALACIO DE LA VEGA – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009]«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 26-29 og 45-55)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. oktober 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1431/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Ambrosio Velasco, SA og Dominio de la Vega, SL.

Oplysninger vedrørende sagen:

Ansøger om EF-varemærket:

Dominio de la Vega, SL

Det omhandlede EF-varemærke:

Figurmærket DOMINIO DE LA VEGA for varer i klasse 33, 42 og 43 – ansøgning nr. 2789576

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Ambrosio Velasco, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

EF-figurmærket PALACIO DE LA VEGA for varer i klasse 33 – ansøgning nr. 78147

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Indsigelsen taget til følge i forhold til alle de varer i klasse 33, mod hvilke den er rejst, og afslag på ansøgningen for disse varer

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen


Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Dominio de la Vega, SL betaler sagens omkostninger.