<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?><SUMMARY.JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.SUMMARY><REF.CASE FILE="ECRCJ1970DAA.0100018901.case.xml"><NO.CASE>32/70</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61970J0032</NO.CELEX><NO.SEQ>0046.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>189</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>190</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>2</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.SUMMARY><CURR.TITLE><LEFT>DOM AFSAGT <DATE ISO="19701201">1. 12. 1970</DATE> — SAG 32/70</LEFT><RIGHT><IE/></RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.SUMMARY.JUDGMENT><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT></P><P><HT TYPE="UC">af <DATE ISO="19701201">1. december 1970</DATE></HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Union nationale des mutualités socialistes</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">mod La Marca Stéphanie</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">(anmodning om præjudiciel afgørelse fra la Commission de réclamation de Liège en matière d'assurance obligatoire contre la maladie et l'invalidité)</HT></P></TI><STI><P>Sag 32/70</P><P>Processprog: Fransk</P></STI></TITLE><PARTIES><P><IE/></P></PARTIES><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Angående:</P></TI></TITLE><P>En anmodning om fortolkning af visse bestemmelser i forordning nr. 4/EØF <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>om regler til gennemførelse og supplement af forordning nr. 3 om social tryghed for vandrende arbejdstagere<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>, indgivet til Domstolen i henhold til EØF-traktatens artikel 177 af Commission de réclamation de Liège en matière d'assurance obligatoire contre la maladie et l'invalidité (ankenævn inden for den obligatoriske syge- og invalideforsikring) i en sag, der verserer for denne ret mellem ovennævnte parter.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Domskonklusion :</P></TI></TITLE><P>Artikel 28, stk. 2 i forordning nr. 4 finder ikke anvendelse på en arbejdstager, som i en medlemsstat er omfattet af en lovgivning af A-typen og i den pågældende stat, her Belgien, erhverver ret til syge- og invalideforsikringsydelser ved i henhold til artikel 16 og 17 i forordning nr. 3 at påberåbe sig de i en anden medlemsstat tilbagelagte forsikringsperioder, og som dernæst bliver invalid uden at have været beskæftiget i i alt 6 måneder i den stat, i hvilken han er omfattet at lovgivningen af A-typen, såfremt der ikke i den anden medlemsstat, her Forbundsrepublikken Tyskland, kan tilstås nogen ydelse som følge af utilstrækkelige forsikringsperioder.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Generaladvokatens forslag til afgørelse :</P></TI></TITLE><P>Spørgsmålet bør besvares således:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Artikel 28, stk. 2 i forordning nr. 4 finder ikke anvendelse på en arbejdstager, der i en medlemsstat har tilbagelagt forsikrings- eller hermed ligestillede perioder på under 6 måneder, såfremt det er godtgjort, at der ikke i en anden medlemsstat trods sammenlægning af alle forsikringsperioder består noget krav på en ydelse. I et sådant tilfælde skal der tages hensyn til den første medlemsstats almindelige regler om sammenlægning af forsikringsperioder og forholdsmæssig beregning.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Forordning nr. 3 og 4 kan ikke betragtes som internationale overenskomster. Disse forordninger indeholder det princip, at en medlemsstat ikke må behandle vandrende arbejdstagere, som er statsborgere i andre medlemsstater, ringere end sine egne statsborgere.</TXT></NP></ITEM></LIST></GR.SEQ><?PAGE NO="190"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Sammendrag</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><P>Social sikring af vandrende arbejdstagere — forsikring mod invaliditet, alderdom og død — sammenlegning af tilbagelagte forsikringsperioder — anvendelse af artikel 28, stk. 2 i forordning nr. 4 — formål — grænser.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><P>Artikel 28, stk. 2 i forordning nr. 4, der tilsigter en administrativ forenkling, kan ikke berøre de rettigheder, som private har i medfør af EØF-traktatens artikel 51. Når en forsikringsperiode på 6 måneder ikke kan tages i betragtning i en anden medlemsstat, idet de tilbagelagte forsikringsperioder er utilstrækkelige i henhold til medlemsstatens lovgivning, mangler der en væsentlig betingelse for anvendelsen af denne bestemmelse. I dette tilfælde reguleres betingelserne for erhvervelse af ret til ydelser ved alderdom, død og invaliditet udelukkende af de almindelige bestemmelser i artiklerne 26 — 28 i forordning nr. 3.</P></GR.SEQ></GR.SEQ></CONTENTS.SUMMARY.JUDGMENT></SUMMARY.JUDGMENT>