|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1203 |
9.6.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1203
af 8. juni 2026
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Arabiske Republik Egypten udvidet til også at omfatte import til offshoreanlæg, import afsendt fra Kongeriget Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Kongeriget Marokko, og import afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«)., særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber (»GFF«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Den Arabiske Republik Egypten (»Egypten«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. |
|
(2) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 (3) indførte Kommissionen en endelig udligningstold på importen af GFF og ændrede niveauet for den antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492. |
|
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/806 (4) udvidede Kommissionen antidumping- og udligningstolden for så vidt angår GFF med oprindelse i Kina og Egypten, som føres til en kunstig ø, et fast eller flydende anlæg eller enhver anden struktur på en medlemsstats kontinentalsokkel eller i dens eksklusive økonomiske zone, der er angivet af en medlemsstat i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention (»UNCLOS«). |
|
(4) |
Efter en første antiomgåelsesundersøgelse udvidede Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/302 (5) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/301 (6) antidumping- og udligningstolden på importen af GFF med oprindelse i Kina afsendt fra Kongeriget Marokko (»Marokko«), uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko. |
|
(5) |
Efter en fornyet absorberingsundersøgelse ændrede Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1233 (7) niveauet for antidumpingtolden på importen af GFF med oprindelse i Egypten. |
|
(6) |
Efter endnu en antiomgåelsesundersøgelse udvidede Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1477 (8) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1478 (9) antidumping- og udligningstolden til at omfatte importen af GFF afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, med undtagelse af de varer, der eksporteres af visse specifikke tyrkiske virksomheder. |
|
(7) |
Efter en delvis interimsundersøgelse blev yderligere en tyrkisk eksporterende producent ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2169 (10) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2158 (11) føjet til fritagelseslisten i henholdsvis gennemførelsesforordning (EU) 2022/1477 og gennemførelsesforordning (EU) 2022/1478. |
|
(8) |
For så vidt angår virksomheder i Kina ligger den gældende antidumpingtold på mellem 34,0 % og 69,0 %. |
|
(9) |
For så vidt angår virksomheder i Egypten ligger den gældende antidumpingtold på 33,1 % for alle eksporterende producenter. |
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
|
(10) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (12) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse (»anmodningen«) i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. |
|
(11) |
Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 3. januar 2025 af Tech-Fab Europe e.V. (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for GFF i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(12) |
Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og indledte den 3. april 2025 en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af GFF med oprindelse i Kina og Egypten (»de pågældende lande«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (13) (»indledningsmeddelelsen«). |
|
(13) |
Den 13. juni 2025 indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse (14) af antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af GFF med oprindelse i Kina og Egypten. |
1.4. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
|
(14) |
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.5. Interesserede parter
|
(15) |
I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte producenter i Kina og Egypten, de kendte importører, distributører og brugere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage. |
|
(16) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
1.6. Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen
|
(17) |
Egyptens regering (»GOE«) hævdede, at undersøgelsen ikke burde have været indledt, og hævdede, at der var mangler i den ikke-fortrolige udgave af anmodningen om fornyet undersøgelse samt utilstrækkelige beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng. |
|
(18) |
For det første hævdede GOE, at påstanden om, at anmodningen om fornyet undersøgelse blev støttet af producenter, der tegnede sig for over 50 % af EU-produktionen, ikke kunne efterprøves, da produktions- og salgsmængderne i den ikke-fortrolige udgave af anmodningen om fornyet undersøgelse kun blev fremlagt som indekser. |
|
(19) |
Kommissionen var uenig i denne påstand, da den havde foretaget en undersøgelse af holdningstilkendegivelser inden indledningen af undersøgelsen. Med henblik herpå er alle EU-producenter, der er nævnt i anmodningen om fornyet undersøgelse, og som Kommissionen på anden måde havde kendskab til inden indledningen, blevet kontaktet og taget i betragtning ved beregningen af ansøgerens repræsentativitet. |
|
(20) |
I forbindelse med denne undersøgelse indsendte 11 EU-producenter besvarelser vedrørende holdningstilkendegivelser. I den ikke-fortrolige udgave af deres svar vedrørende holdningstilkendegivelse tilkendegav de alle, at de gik ind for indledningen af undersøgelsen. Disse ikke-fortrolige udgaver af besvarelserne om holdningstilkendegivelse indeholdt også produktionsmængder for hver af disse EU-producenter, normalt udtrykt i intervaller, hvilket gav en rimelig forståelse af deres relative størrelse. |
|
(21) |
I notatet om holdningstilkendegivelser, der blev offentliggjort i det ikke-fortrolige dossier den 27. marts 2025 (15), angives den samlede anslåede EU-produktion af den undersøgte vare på grundlag af disse besvarelser om holdningstilkendegivelse. GOE fremsatte ingen bemærkninger til dette notat. På grundlag af disse oplysninger var det muligt med rimelighed at konkludere, at EU-producenterne havde søgsmålskompetence. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(22) |
For det andet hævdede GOE, at ansøgeren burde have anvendt enten hjemmemarkedspriserne i Egypten eller eksportpriserne til tredjelande i stedet for at beregne den normale værdi. GOE tilføjede, at den normale værdi under alle omstændigheder var blevet beregnet i strid med artikel 2.2 og artikel 2.2.1.1 i aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 (»antidumpingaftalen«). Ifølge GOE baserede ansøgeren sig på EU-producenternes forbrugskvoter og data fra offentlige kilder til at anslå de vigtigste omkostningselementer (omkostninger ved råmaterialer, arbejdskraft og elektricitet). Salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjenstmargener blev også taget fra offentligt tilgængelige optegnelser over virksomheder i tredjelande. GOE hævdede, at de egyptiske producenters faktiske omkostninger, SA&G-omkostninger og fortjeneste burde have været anvendt i stedet. |
|
(23) |
Som et yderligere punkt tilføjede GOE, at ansøgeren anvendte mangelfulde data om eksportpriser, hvilket resulterede i en urimelig sammenligning af den beregnede normale værdi og eksportpriserne. GOE anfægtede, at ansøgeren anvendte en række offentligt tilgængelige data (såsom Eurostat, Global Trade Atlas (»GTA«) og prisnoteringer fra markedsoplysninger), som ikke blev justeret korrekt, til at foretage flere beregninger af dumpingmargenerne. GOE hævdede, at ansøgeren således overvurderede dumpingmargenerne i sin anmodning om fornyet undersøgelse. |
|
(24) |
Indledningsvis fremhævede Kommissionen, at den retlige standard for beviser, der kræves i forbindelse med en anmodning om fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11 (dvs. »tilstrækkeligt bevismateriale til at begrunde indledningen af en undersøgelse«), gør det klart, at mængden og kvaliteten af oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse ikke er de samme som dem, som Kommissionen baserer sine konklusioner på ved afslutningen af en undersøgelse. Faktisk skal anmodningen om fornyet undersøgelse indeholde tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fortsat dumping og skade, som ansøgeren med rimelighed kan forventes at have adgang til. |
|
(25) |
I denne sag har Kommissionens analyse af de beviser, som ansøgeren fremlagde i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, vist, at anmodningen om fornyet undersøgelse indeholdt tilstrækkelige beviser for, at der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade samt en årsagssammenhæng mellem den påståede dumpingimport og den påståede skade til at proceduren kan indledes. |
|
(26) |
For så vidt angår salgspriser, produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger og fortjenstniveauer for eksporterende producenter af GFF i Kina og Egypten påpegede Kommissionen, at ansøgeren faktisk netop har opfyldt de bevisstandarder, der kræves på tidspunktet for anmodningen om fornyet undersøgelse. Ansøgeren har ikke adgang til de præcis samme oplysninger. Det var derfor nødvendigt at anslå dumpingmargenerne på grundlag af en beregnet normal værdi. Ved udarbejdelsen heraf baserede ansøgeren sig med rette på flere verificerbare og offentligt tilgængelige internationale referenceværdier for at påvise, at der forekommer dumping i flere scenarier. |
|
(27) |
Det samme gælder ansøgerens anvendelse af internationale handelsstatistikker til at fastsætte eksportprisen, da disse er de mest pålidelige kilder til oplysninger om eksportpriser, og Kommissionen fandt, at de var passende justeret for at sikre en rimelig sammenligning af salgspriserne med den normale værdi. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(28) |
For det tredje hævdede GOE, at der ikke var tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fortsat dumping til at indlede den fornyede undersøgelse. Anmodningen om fornyet undersøgelse viste, at den egyptiske eksport til Unionen havde en lav markedsandel, mens eksportpriserne steg i den betragtede periode. Desuden hævdede GOE, at der ikke var beviser for underbudspriser eller dumping, eller at den egyptiske eksport ville stige, hvis foranstaltningerne udløb. GOE understregede desuden, at tidligere dumpingpraksis ikke er en begrundelse for at opretholde foranstaltningerne. |
|
(29) |
Kommissionen var også uenig i påstanden om, at der ikke var tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fortsat dumping. Det er ikke korrekt at hævde, at den tidligere dumpingpraksis var den faktor, der blev anset for at have opfyldt kravet om tilstrækkelige beviser. Som forklaret i betragtning 24 og 25 opfylder ansøgeren den retlige standard for indledning og baserer sig på flere offentligt tilgængelige referenceværdier for at påvise, at der fortsat fandt dumping sted. Kommissionen fandt, at beviserne i anmodningen om fornyet undersøgelse, der viste fortsat dumping, med rimelighed var tilgængelige for ansøgeren og tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(30) |
For det fjerde hævdede GOE, at den underliggende begrundelse for anmodningen var protektionisme snarere end afhjælpning af påstået dumping og skade. Ud over det forhold, at denne årsag ikke er blandt de relevante retlige kriterier, fremlagde GOE imidlertid ingen beviser til støtte for denne påstand. Kommissionen fandt, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser for dumping, skade og sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(31) |
For det femte hævdede GOE, at ansøgeren uretmæssigt knyttede den egyptiske eksport til antiomgåelses- og absorberingspraksis, der angiveligt blev tilskrevet Kina. |
|
(32) |
I anmodningen blev der imidlertid udtrykkeligt henvist til de relevante forordninger om modvirkning af omgåelse og absorbering, som analyserede de kinesiske og egyptiske eksportørers adfærd særskilt. I modsætning til GOE's påstand blev Kina desuden ikke tilskrevet nogen absorberingspraksis. I stedet blev det konstateret, at de egyptiske eksporterende producenter absorberede tolden som fastsat i forordning (EU) 2022/1233 (se afsnit 1.1). Påstanden blev derfor afvist. |
|
(33) |
For det sjette hævdede GOE endvidere, at offentlige erklæringer fra kinesiske eksporterende producenter vedrørende deres strategier på urimelig vis påvirkede vurderingen af den egyptiske eksport. GOE kunne imidlertid ikke påvise, at ansøgeren havde sammenblandet adfærden hos eksportørerne fra de to lande. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(34) |
For det syvende hævdede GOE, at skadesanalysen i anmodningen var mangelfuld, da den ikke behandlede alle skadesindikatorer – specifikt investeringsafkast, evnen til at rejse kapital og lønninger. |
|
(35) |
Kommissionen påpegede, at i grundforordningens artikel 5 kræves det ikke, at alle de skadesfaktorer, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 5, analyseres i en anmodning om fornyet undersøgelse eller udviser forværring, for at der kan fastslås tilstrækkelige beviser for væsentlig skade. Af grundforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det ganske rigtigt, at anmodningen om fornyet undersøgelse skal indeholde oplysninger om den mængdemæssige udvikling i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på markedet i Unionen og følgevirkningerne for den pågældende erhvervsgren i Unionen dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer og forhold, som har indflydelse på situationen for den pågældende erhvervsgren i Unionen, såsom de faktorer og forhold, der er anført i nævnte forordnings artikel 3, stk. 3, og artikel 3, stk. 5. Desuden indeholdt anmodningen en vurdering af rentabiliteten, som er tæt forbundet med investeringsafkastet og evnen til at rejse kapital. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(36) |
For det ottende hævdede GOE, at importen fra Egypten var af mindre betydning og stabil i løbet af den periode, der blev anvendt i anmodningen om fornyet undersøgelse og derfor ikke kunne have forvoldt væsentlig skade. GOE hævdede også, at EU-erhvervsgrenens vanskeligheder var strukturelle (f.eks. konkurrence i vindenergisektoren, import fra andre lande, mætning af markedet og globale forsyningsskift) og selvforskyldte. GOE hævdede endvidere, at anmodningen var mangelfuld, fordi den ikke isolerede virkningerne af importen fra Egypten fra andre skadesfaktorer. |
|
(37) |
Kommissionen påpegede, at det i anmodningen blev anerkendt, at importen fra Egypten udgjorde en lille andel af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket ikke er usædvanligt i udløbsundersøgelser, hvor foranstaltninger kan påvirke importen. Den vigtigste overvejelse i sådanne tilfælde er den potentielle virkning, hvis foranstaltningerne ophæves – og ikke situationen – i den betragtede periode. Tilstedeværelsen af andre skadesfaktorer end importen fra Egypten ophæver ikke automatisk de mulige væsentlige virkninger af denne import. Selv om importen fra Egypten ikke havde nogen skadevoldende virkning i den betragtede periode, hvilket er en påstand GOE ikke underbyggede, ville dette ikke underminere argumentet om, at der kunne opstå fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. GOE fremlagde heller ikke beviser for, at den skade, som EU-erhvervsgrenen stod over for, var selvforskyldt. Påstandene blev derfor afvist. |
|
(38) |
For det niende hævdede GOE, at påstanden i anmodningen om, at den egyptiske eksport ville blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne blev ophævet, var spekulativ og ubegrundet. |
|
(39) |
Kommissionens analyse, der var baseret på umiddelbare beviser i anmodningen om fornyet undersøgelse, viste imidlertid, at de egyptiske eksporterende producenter havde en betydelig kapacitet, som hovedsagelig er rettet mod EU-markedet, og at EU-markedet fortsat var attraktivt for eksport. Uden foranstaltninger kunne det derfor formodes, at importen fra Egypten ville stige. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(40) |
For det tiende hævdede GOE, at der i anmodningen manglede tilstrækkelige beviser for underbud og målprisunderbud, da den var baseret på brede markedsprissammenligninger snarere end data på transaktionsniveau. |
|
(41) |
I den indledende fase foreligger der ikke detaljerede importpriser pr. varetype. Sådanne data bliver først tilgængelige efter kontrol af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter under antagelse af samarbejde. Det er derfor urealistisk at forvente produktspecifikke underbuds- og målprisunderbudsberegninger i anmodningen og endnu senere i undersøgelsen, hvis der ikke samarbejdes. I den indledende fase blev umiddelbare beviser baseret på Eurostats gennemsnitlige data anset for tilstrækkelige. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(42) |
Endelig fremførte GOE, at ansøgeren ikke havde analyseret eller fremlagt beviser for, at det var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne. |
|
(43) |
Selv om der ikke er noget retligt krav om at undersøge Unionens interesser i forbindelse med udløbsundersøgelsen i den indledende fase, tydede den tilgængelige dokumentation ikke på overvejelser vedrørende Unionens interesser (f.eks. negative virkninger for brugere eller andre erhvervsdrivende), der kunne berettige en afslutning af sagen. Dette er et spørgsmål, som er op til selve undersøgelsen at undersøge. Påstanden blev derfor afvist. |
1.7. Stikprøveudtagning
|
(44) |
Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. |
Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(45) |
Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Stikprøven bestod af to EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for over 25 % af produktions- og salgsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode. Stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende stikprøveudtagningen. |
Stikprøveudtagning af importører
|
(46) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. |
|
(47) |
Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina og Egypten |
|
(48) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina og Egypten om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egyptens repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte andre eventuelle eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(49) |
Der var ingen eksporterende producenter i de pågældende lande, der afgav de ønskede oplysninger. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var relevant at anvende stikprøver. |
1.8. Spørgeskemabesvarelser
|
(50) |
Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). GOC besvarede ikke spørgeskemaet. |
|
(51) |
Kommissionen anmodede de stikprøveudtagne EU-producenter om at udfylde spørgeskemaerne, som blev gjort tilgængelige på Kommissionens websted (16) på dagen for indledningen af undersøgelsen. |
|
(52) |
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de to stikprøveudtagne EU-producenter: Vitrulan Composites Oy and European Owens Corning Fiberglas sprl. |
|
(53) |
Ansøgeren udfyldte et makroøkonomisk spørgeskema med de makroøkonomiske indikatorer. |
1.9. Kontrol
|
(54) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter:
|
1.10. Efterfølgende procedure
|
(55) |
Den 16. april 2026 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. |
|
(56) |
Ingen af parterne fremsatte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, og ingen af parterne anmodede om en høring. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(57) |
Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen åben mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7019 61 00 , ex 7019 62 10 , ex 7019 62 90 , ex 7019 63 00 , ex 7019 64 00 , ex 7019 65 00 , ex 7019 66 00 , ex 7019 69 10 , ex 7019 69 90 og ex 7019 90 00 (Taric-kode 7019 61 00 81, 7019 61 00 83, 7019 61 00 84, 7019 62 10 81, 7019 62 10 83, 7019 62 10 84, 7019 62 90 81, 7019 62 90 83, 7019 62 90 84, 7019 63 00 81, 7019 63 00 83, 7019 63 00 84, 7019 64 00 81, 7019 64 00 83, 7019 64 00 84, 7019 65 00 81, 7019 65 00 83, 7019 65 00 84, 7019 66 00 81, 7019 66 00 83, 7019 66 00 84, 7019 69 10 81, 7019 69 10 83, 7019 69 10 84, 7019 69 90 81, 7019 69 90 83, 7019 69 90 84, 7019 90 00 81, 7019 90 00 83 og 7019 90 00 84) (»den undersøgte vare«). |
|
(58) |
KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen. |
|
(59) |
GFF anvendes til en lang række formål, f.eks. til fremstilling af vindmøllevinger, produktion af udstyr til skibe, lastbiler og sportsudstyr samt til rørfornyelse. |
2.2. Den pågældende vare
|
(60) |
Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Kina og Egypten. |
2.3. Samme vare
|
(61) |
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
|
(62) |
Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. DUMPING
3.1. Indledende bemærkninger
|
(63) |
I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af GFF fra både Egypten og Kina, dog i betydeligt mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«). Ifølge Eurostats importstatistikker havde importen af GFF fra begge lande imidlertid stadig en betydelig markedsandel i Unionen. Importen fra Kina tegnede sig for ca. 8 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, mens importen fra Egypten tegnede sig for ca. 2 % (sammenlignet med markedsandele på henholdsvis 22 % og 9 % i den oprindelige undersøgelse). I absolutte tal var importen fra Kina og Egypten på henholdsvis 11 345 og 2 514 ton i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med henholdsvis 37 558 og 15 334 i den oprindelige undersøgelsesperiode. |
|
(64) |
Som nævnt i betragtning 49 samarbejdede ingen af de kinesiske eller egyptiske eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske og egyptiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina og Egypten. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i den henseende. |
|
(65) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 var konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse og oplysninger indhentet fra samarbejdsvillige parter i løbet af den fornyede undersøgelse (dvs. ansøgeren og de stikprøveudtagne EU-producenter) samt oplysninger fra andre offentligt tilgængelige kilder. |
3.2. Kina
3.2.1. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for importen af GFF med oprindelse i Kina
|
(66) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelig dokumentation, som pegede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(67) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(68) |
Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. |
|
(69) |
I samme punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikke-fordrejede priser eller referenceværdier. |
|
(70) |
Den 27. september 2025 underrettede Kommissionen de interesserede parter ved et notat (»notatet om produktionsfaktorer«) om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremhævede Kommissionen den manglende samarbejdsvilje fra både GOC og eksporterende producenter i Kina, som blev meddelt myndighederne i Folkerepublikken Kina via en verbalnote (17). I notatet om produktionsfaktorer blev det fremhævet, at Kommissionen derfor vil basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. |
|
(71) |
I den forbindelse meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den havde til hensigt at anvende oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse til at fastsætte de kilder, der vil blive anvendt til at fastsætte den normale værdi. Kommissionen valgte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land. |
|
(72) |
I notatet om produktionsfaktorer fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i fremstillingen af GFF. Kommissionen underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte SA&G-omkostninger og fortjenstmargener på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden TÜRKİYE ŞİŞE VE CAM FABRİKALARI A.Ş, (»Şişecam«), som er en producent i det repræsentative land. |
|
(73) |
Kommissionen modtog ingen bemærkninger til notatet om produktionsfaktorer. |
3.2.2. Normal værdi
|
(74) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres følgende »Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet.« |
|
(75) |
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. |
|
(76) |
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser og som følge af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.2.3. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
|
(77) |
Kommissionen undersøgte dokumentationen i sagen for at afgøre, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket gør anvendelsen af hjemmemarkedspriser og -omkostninger i dette land uhensigtsmæssig. Denne analyse omfattede følgende beviser vedrørende de forskellige kriterier, der er relevante for at fastslå, at der foreligger væsentlige fordrejninger. |
|
(78) |
For det første omfattede beviserne i anmodningen følgende elementer, der tyder på, at der foreligger væsentlige fordrejninger:
|
|
(79) |
For det andet konstaterede Kommissionen i tidligere undersøgelser vedrørende glasfibersektoren i Kina (29), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (30). |
|
(80) |
Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i glasfibersektoren ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (31), men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (32). |
|
(81) |
Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (33). |
|
(82) |
Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (34). |
|
(83) |
På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i glasfibersektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (35), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (36). |
|
(84) |
For det tredje konkluderede Kommissionen i den oprindelige undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger (37), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen er ikke bekendt med nogen større strukturelle ændringer i Kina generelt og/eller i den relevante sektor i særdeleshed, der kan påvirke denne konklusion. |
|
(85) |
For det fjerde pegede yderligere beviser i rapporten om væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi (»rapporten«) (38), som Kommissionen udarbejdede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), på, at der også forekom væsentlige fordrejninger i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(86) |
For det femte har hverken GOC eller de eksporterende producenter fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse. |
|
(87) |
I betragtning af ovenstående viste den tilgængelige dokumentation, at priserne på eller omkostningerne i forbindelse med den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, da de påvirkes af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold deri. |
|
(88) |
På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor udelukkende den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.2.4. Repræsentativt land
Generelle bemærkninger
|
(89) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
|
|
(90) |
Som forklaret i betragtning 70-73 har Kommissionen offentliggjort et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: Dette notat beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og underrettede de interesserede parter om, at Kommissionen havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. I betragtning 88 konkluderede Kommissionen, at der forelå væsentlige fordrejninger. |
Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas
|
(91) |
I notatet om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Tyrkiet som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at begge lande på grundlag af bruttonationalindkomsten af Verdensbanken klassificeres som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel«, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare. Den undersøgte vare blev fremstillet i Tyrkiet. |
|
(92) |
I notatet om produktionsfaktorer forklarede Kommissionen, at hverken GOC eller nogen eksporterende producenter i Kina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I notatet om produktionsfaktorer blev det fremhævet, at Kommissionen derfor vil basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18, dvs. anvende oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse til at udvælge det repræsentative land og fastlægge de kilder, der vil blive anvendt til at fastsætte den normale værdi. |
|
(93) |
Kommissionen anså derfor Tyrkiet som et egnet repræsentativt land. |
Tilgængeligheden af relevante data i det repræsentative land
|
(94) |
I notatet om produktionsfaktorer anførte Kommissionen også, at relevante finansielle data for en GFF-producent i Tyrkiet også var umiddelbart tilgængelige. |
|
(95) |
I lyset af ovenstående betragtninger underrettede Kommissionen i notatet om produktionsfaktorer de interesserede parter om, at den har til hensigt at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land og de umiddelbart tilgængelige regnskaber for Şişecam med henblik på at indhente ikke-fordrejede priser eller referenceværdier og finansielle data til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. |
|
(96) |
Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Tyrkiet som repræsentativt land og Şişecam som producent i det repræsentative land. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(97) |
Den første udvælgelse af et eller flere potentielt repræsentative lande og egnede virksomheder med umiddelbart tilgængelige oplysninger er ikke til hinder for, at Kommissionen på et senere tidspunkt kan supplere eller begrænse denne udvælgelse og undersøgelsen i forbindelse hermed, herunder ved nye forslag om et potentielt repræsentativt land og en lignende vare. Formålet med notaterne vedrørende produktionsfaktorerne er netop at opfordre interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens tjenestegrenes foreløbige undersøgelse og, hvis det er berettiget, at modtage forslag til alternativer, som Kommissionens tjenestegrene kan vurdere. Disse notater indeholder endda et særligt bilag, der skal vejlede parterne i fremlæggelsen af oplysninger om eventuelle yderligere repræsentative lande og/eller virksomheder med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
Niveau af social og miljømæssig beskyttelse
|
(98) |
Da det blev fastslået, at Tyrkiet var et egnet repræsentativt land på grundlag af alle ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum. |
Konklusion
|
(99) |
På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
3.2.5. Kilder anvendt til fastsættelse af ikke-fordrejede omkostninger
|
(100) |
I notatet om produktionsfaktorer anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå umiddelbart tilgængelige oplysninger om ikke-fordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. |
|
(101) |
I notatet om produktionsfaktorer anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-databasen til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger for det vigtigste råmateriale, nemlig glasfiberrovings. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende data fra Tyrkiets statistiske institut (41) og Eurostat (42) til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger vedrørende henholdsvis arbejdskraft og energi. |
|
(102) |
I lyset af alle de oplysninger, der var baseret på anmodningen om fornyet undersøgelse, er følgende produktionsfaktorer og deres kilder udpeget med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for GFF
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Råvarer
|
(103) |
For at fastsætte den ikke-fordrejede pris på glasfiberrovings som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importtold. |
|
(104) |
En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (46). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 77-88 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|
(105) |
Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ. |
|
(106) |
Kommissionen fandt også, at mere end 80 % af importen af det vigtigste råmateriale (dvs. glasfiberrovings) til Tyrkiet kom fra Egypten, og at priserne var lavere end alle andre importkilder. |
|
(107) |
I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 (47) konstaterede Kommissionen, at den eneste GFR-producent i Egypten, og dermed den eneste producent af glasfiberrovings, er Jushi Egypt. Som fastslået i nævnte forordning var Jushi Egypt ejet af kinesiske virksomheder og blev subsidieret af både Kina og Egypten. Gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 udlignede således eksporten af GFR til Unionen. |
|
(108) |
Da Jushi Egypt fortsat er den eneste eksporterende producent af glasfiberrovings i Egypten, er der ingen grund til at antage, at de samme subsidier ikke ligeledes påvirker priserne på varer, der eksporteres til andre markeder, og Kommissionen fandt, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne på glasfiberrovings til Tyrkiet. Efter at have udelukket importen fra Egypten til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ på mere end 10 000 ton. |
|
(109) |
Med hensyn til importtold noterede Kommissionen sig, at Tyrkiet importerede glasfiberrovings fra mere end 20 lande med en varierende grad af importtoldsatser og betydelige forskelle i mængderne. Kommissionen beregnede importtolden for glasfiberrovings på grundlag af afgiftsniveauet for importen af glasfiberrovings fra hvert af disse lande. |
|
(110) |
Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af niveauet af de dumpingmargener, der er beregnet nedenfor, samt arten af denne udløbsundersøgelse, hvor der fokuseres på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at justeringer for indenlandsk transport var unødvendige. Sådanne justeringer ville kun medføre en forhøjelse af den normale værdi og som følge heraf en højere dumpingmargen. |
Arbejdskraft
|
(111) |
Tyrkiets statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen fastsatte referenceværdien for den nuværende undersøgelsesperiode på grundlag af de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time for fremstillingssektoren under NACE-kode (48) C-23 i 2022, dvs. den økonomiske aktivitet »Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter« i henhold til NACE rev. 2-nomenklaturen. Værdierne blev yderligere justeret for inflation ved anvendelse af arbejdsomkostningsindekset, som offentliggøres af Tyrkiets statistiske institut (49), for at afspejle omkostningerne i den nuværende undersøgelsesperiode. |
Elektricitet
|
(112) |
Elprisen for virksomheder (industrielle brugere) i Tyrkiet offentliggøres af Eurostat: Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval CNY pr. kWh i den nuværende undersøgelsesperiode, som offentliggjort den 10. september 2025 (50). |
Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste
|
(113) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer. |
|
(114) |
For at fastsætte en ikke-fordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data, som ansøgeren fremlagde i anmodningen om fornyet undersøgelse, fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikke-fordrejede værdi af fremstillingsomkostningerne med henblik på at opnå den ikke-fordrejede værdi af de indirekte produktionsomkostninger. |
|
(115) |
SA&G-omkostningerne og fortjenesten blev baseret på umiddelbart tilgængelige oplysninger for virksomheden Şişecam (se betragtning 118). |
3.2.6. Beregning af den normale værdi
|
(116) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi på ab fabrik-basis i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(117) |
Først fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til fremstillingen af GFF. Kommissionen multiplicerede det vægtede gennemsnit af forbrugskvoterne af de vigtigste varekategorier med de ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land (Tyrkiet), som beskrevet i afsnit 3.2.5. |
|
(118) |
Efter at de ikke-fordrejede produktionsomkostninger var blevet fastsat, som anført ovenfor, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger samt SA&G-omkostningerne og fortjenstmargenen. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra ansøgerens oplysninger. SA&G-omkostningerne og fortjenstmargenen blev fastsat på grundlag af årsregnskaberne for 2023 som indberettet og justeret for inflation i virksomhedens reviderede regnskaber for 2024 (51) (se afsnit 3.2.5). |
|
(119) |
Kommissionen lagde i særdeleshed følgende elementer til de ikke-fordrejede produktionsomkostninger:
|
|
(120) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.2.7. Eksportpris
|
(121) |
På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af Eurostats cif-priser justeret til ab fabrik-niveau. Cif-prisen blev således reduceret med omkostningerne ved (sø)fragt og forsikringer og indenlandske transportomkostninger. |
3.2.8. Sammenligning
|
(122) |
Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med eksportpriserne ab fabrik som fastsat ovenfor. |
|
(123) |
Den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, blev ikke justeret, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. |
3.2.9. Dumpingmargen
|
(124) |
Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|
(125) |
På dette grundlag var de vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på 59,0 % for eksport fra Kina. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.3. Egypten
|
(126) |
Som allerede anført i betragtning 49 samarbejdede ingen egyptiske eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen baserede derfor sine konklusioner vedrørende dumping på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. |
3.3.1. Normal værdi
|
(127) |
Da der ikke forelå oplysninger om hjemmemarkedspriserne på GFF i Egypten for så vidt angår Hengshi Egypt eller Jushi Egypt, beregnede Kommissionen den normale værdi for Egypten på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 3, ved hjælp af oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse. |
|
(128) |
For så vidt angår råmaterialer anvendte ansøgeren specifikt eksportstatistikker for glasfiberrovings fra Comtrade-databasen (52). Grunden til, at denne tilgang blev valgt frem for at basere sig på import af glasfiberrovings til Egypten, er, at næsten hele denne import kom fra Kina og sandsynligvis var virksomhedsinterne overførsler fra Jushi Group. |
|
(129) |
For så vidt angår elektricitet blev der anvendt elpriser for virksomheder i Egypten fra Global Petrol Prices (53). For så vidt angår arbejdskraftomkostninger blev der anvendt lønninger offentliggjort af Salary Explorer (54) for sektoren »Factory and Manufacturing« i Egypten. |
|
(130) |
Der blev lagt passende beløb til indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger og fortjeneste til disse produktionsomkostninger, som var baseret på oplysninger fra ansøgeren. |
|
(131) |
Den samme andel af de indirekte produktionsomkostninger i de direkte produktionsomkostninger, der blev beregnet på grundlag af oplysninger fra ansøgeren, som for den normale værdi i Kina, dvs. 16,8 %, blev tilføjet (jf. betragtning 119). |
|
(132) |
Hengshi Egypts regnskaber var ikke umiddelbart tilgængelige, og Jushi Chinas regnskaber indeholdt ikke oplysninger om Jushi Egypts SA&G-omkostninger. Ansøgeren anvendte derfor data om SA&G-omkostningerne fra den tyrkiske producent af GFF – Şişecam. Kommissionen fulgte samme tilgang og anvendte Şişecams SA&G-omkostninger på 11,24 % af omkostningerne ved solgte varer som anført i betragtning 119. |
|
(133) |
Fortjenstmargenen på 20,1 % blev også lagt til produktionsomkostningerne som anført i anmodningen om fornyet undersøgelse. Ansøgeren anvendte Jushi Chinas offentligt tilgængelige regnskaber til at indhente fortjenesten. |
3.3.2. Eksportpris
|
(134) |
På grund af det manglende samarbejde fra de egyptiske eksporterende producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af Eurostats cif-priser justeret til ab fabrik-niveau. Cif-prisen blev således reduceret med omkostningerne ved (sø)fragt og forsikringer og indenlandske transportomkostninger. |
3.3.3. Sammenligning
|
(135) |
Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, med eksportpriserne ab fabrik som fastsat ovenfor. |
|
(136) |
Den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, blev ikke justeret, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. |
3.3.4. Dumpingmargen
|
(137) |
Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|
(138) |
På dette grundlag var de vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på 100,26 % for eksport fra Egypten. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT DUMPING
|
(139) |
I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Egypten og Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og omgåelses- og absorberingspraksis. |
4.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina og Egypten
|
(140) |
På grund af den totale mangel på samarbejdsvilje fra Egyptens, Kinas og de eksporterende producenters side i begge lande blev konklusionerne vedrørende produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. |
|
(141) |
Ansøgeren fremlagde dokumentation for, at den samlede produktionskapacitet for GFF i Kina var på ca. 1 400 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode med en overkapacitet på ca. 800 000 ton. Når den indenlandske efterspørgsel og den samlede eksport er trukket fra, anslåedes de kinesiske producenters ledige kapacitet, der er tilgængelig for EU-markedet, til at være på ca. 700 000 ton, hvilket er fem gange mere end det samlede forbrug i Unionen. |
|
(142) |
For så vidt angår kapacitet i Egypten, er der dokumentation for, at de to eneste GFF-producenter i Egypten (Hengshi Egypt og Jushi Egypt) blev oprettet med det formål at forsyne EU-markedet. Hengshi Egypt og Jushi Egypt tilhører samme gruppe af virksomheder, der er registreret i Kina, og de er begge beliggende i China-Egypt Suez Economic and Trade Cooperation Zone. De kontrolleres i sidste ende af et kinesisk statsligt organ og blev oprettet som led i en strategi til fremme af Kinas udadgående udvidelse. |
|
(143) |
Mens Jushi Egypt blev oprettet med det primære mål at eksportere GFR til Unionen, blev Hengshi Egypt efterfølgende oprettet for at supplere sin produktportefølje med GFF. Fra 2017 var Hengshis GFF-kapacitet, som ansøgeren har anslået, på 30 000 ton eller 22 % af det samlede EU-forbrug. |
|
(144) |
Ansøgeren har desuden vist, at Unionen har været et af de vigtigste bestemmelsessteder for egyptisk GFF fra 2022 og fremefter, mens det egyptiske hjemmemarked for GFF er minimalt med en efterspørgsel på højst 1 500 ton om året. |
|
(145) |
Kommissionen konkluderede derfor, at kinesiske og egyptiske producenter har tilstrækkelig kapacitet til at være parate til at øge deres eksport til EU-markedet kraftigt, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
4.2. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(146) |
På trods af både den gældende antidumping- og udligningstold, som kommer oven i den konventionelle importtold på importen fra Kina (mellem 5 % og 7 % for forskellige toldkoder, som den pågældende vare henhører under), eksporterer de kinesiske og egyptiske eksporterende producenter fortsat til Unionen. Importmængderne fra begge lande er endda steget i absolutte tal i den betragtede periode: Importmængden fra Kina steg med 102 % og fra Egypten med 115 %. |
|
(147) |
GTA-eksportdata viste, at priserne på den kinesiske eksport til Unionen, før forsendelsesomkostninger og told, var ca. 15 % højere end de vejede gennemsnitlige eksportpriser til de 10 største eksportmarkeder. I betragtning af EU-markedets betydning for kinesiske og egyptiske eksporterende producenter, og at kinesiske eksporterende producenter er i stand til at sælge til sådanne priser til Unionen selv på trods af de gældende foranstaltninger, er det klart, at EU-markedet fortsat er meget attraktivt. |
|
(148) |
Desuden viser forekomsten af omgåelses- og absorberingspraksis, som blev behandlet ved ændringer af de foranstaltninger, der er beskrevet i afsnit 1.1, yderligere EU-markedets tiltrækningskraft. |
4.3. Konklusion
|
(149) |
Som beskrevet ovenfor blev der konstateret fortsat dumping med betydelige dumpingmargener for både Egypten og Kina. I betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og kapacitetsstørrelsen i Egypten samt EU-markedets tiltrækningskraft og tidligere omgåelsespraksis konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil det sandsynligvis føre til fortsat dumping, idet dumpingeksporten kommer ind på EU-markedet i betydelige mængder. |
5. SKADE
5.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion
|
(150) |
Ifølge Kommissionens oplysninger blev samme vare fremstillet af 18 producenter i Unionen i den betragtede periode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|
(151) |
Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til 100 653 ton. Kommissionen fastsatte tallet ud fra alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks.:
To EU-producenter blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 45. De tegnede sig for [30 %–40 %] af den samlede EU-produktion af samme vare. |
5.2. EU-forbruget
|
(152) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af den makroøkonomiske spørgeskemabesvarelse og Eurostats importdata. |
|
(153) |
EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbruget
|
||||||||||||||||||||||
|
(154) |
EU-forbruget steg med 11 % mellem 2021 og 2022 som følge af genopretningen og genopbygningen af lagre i aftagerindustrierne efter pandemien. |
|
(155) |
Mellem 2022 og 2024 udviklede EU-forbruget sig under påvirkning af to modsatrettede tendenser. På den ene side faldt efterspørgslen fra vindmølle- og vingeproducenter, da disse producenter stod over for et øget konkurrencepres fra importen fra Kina til Unionen. På den anden side steg efterspørgslen fra andre slutbrugermarkeder, navnlig sektoren for »cured-in-place pipe lining« (»CIPP«). Samlet set resulterede denne modsatrettede udvikling i en stabilisering af EU-forbruget, som svingede inden for et snævert interval efter 2021. |
5.3. Importen fra de pågældende lande
5.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra de pågældende lande
|
(156) |
Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af importmængden og det samlede EU-forbrug. |
|
(157) |
Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde (i ton) og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(158) |
Importmængden fra Kina og Egypten steg med henholdsvis 102 % og 115 % i den betragtede periode. |
|
(159) |
I den betragtede periode steg EU-forbruget kun med 13 %. Som følge heraf øgede de pågældende lande deres markedsandel: fra 5 % til 8 % for så vidt angår Kina og fra 1 % til 2 % for så vidt angår Egypten. |
5.3.2. Priser på importen fra de pågældende lande og prisunderbud
|
(160) |
Kommissionen beregnede importpriserne fra de pågældende lande på grundlag af importdata fra Eurostat. |
|
(161) |
De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(162) |
Den vejede gennemsnitlige pris på importen fra de pågældende lande på EU-markedet steg med 23 % fra 2021 til 2022, forblev stabil i 2023 og faldt i den nuværende undersøgelsesperiode til omkring niveauet i 2021. |
|
(163) |
Med hensyn til beregningen af prisunderbuddet i undersøgelsesperioden gjorde de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje og den deraf følgende mangel på transaktionsdata det umuligt at foretage en meningsfuld beregning af det faktiske prisunderbud (sammenligninger type for type). I betragtning af dataenes statistiske karakter tager de gennemsnitlige importpriser navnlig ikke højde for forskelle i varesortimentet, som i sagens natur er betydelige for den undersøgte vare. Dette illustreres af beviserne fra EU-producenterne, hvis salgspriser varierer betydeligt på tværs af varetyper. De eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje skabte således selve den bevismæssige mangel, der forhindrede Kommissionen i at beregne underbuddet. |
|
(164) |
Da importstatistikkerne under disse omstændigheder ikke kunne anvendes til at konkludere, at der ikke var tale om underbud i undersøgelsesperioden, måtte andre elementer tages i betragtning. Kommissionen kunne navnlig udlede forekomsten af betydelige prisvirkninger af importen fra de pågældende lande af de foreliggende faktiske oplysninger. |
|
(165) |
I den betragtede periode steg importmængden fra de pågældende lande i et højere tempo end den moderate stigning i EU-forbruget. Stigningen i importen fra de pågældende lande bidrog til udhulingen af EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel samt til EU-erhvervsgrenens kroniske manglende evne til at hæve sine priser for at dække sine omkostninger. I et sådant scenarie tyder de foreliggende faktiske oplysninger således på, at der forekommer prisunderbud og pristryk. |
5.4. Import fra andre tredjelande end Kina og Egypten.
|
(166) |
Importen af GFF fra andre tredjelande end Kina og Egypten havde hovedsagelig oprindelse i Indien, Tyrkiet og Thailand. |
|
(167) |
Den aggregerede importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af GFF fra andre tredjelande udviklede sig således: Tabel 5 Import fra tredjelande
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(168) |
Kommissionen undersøgte udviklingen i mængder og priserne på cif og leveret told betalt (»ddp«) på importen fra tredjelande. Den fortoldede pris blev beregnet ved at lægge den gældende konventionelle told og antidumpingtold til cif-prisen. |
|
(169) |
For så vidt angår Indien steg importmængden betydeligt i den betragtede periode og nåede op på en markedsandel på 11 % i den nuværende undersøgelsesperiode. I hele den betragtede periode var de gennemsnitlige cif- og ddp-priser på importen fra Indien betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger. I den nuværende undersøgelsesperiode var priserne på ddp-niveau henholdsvis 16 % og 24 % lavere. |
|
(170) |
Med hensyn til Tyrkiet blev importmængden seksdoblet mellem 2021 og 2022 for at nå en markedsandel på 15 % i 2022. Efter den antiomgåelsesundersøgelse, der er nævnt i betragtning 6 (55), udvidede Kommissionen i september 2022 antidumpingforanstaltningerne til også at omfatte importen af GFF afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, med undtagelse af de varer, der eksporteres af visse specifikke tyrkiske virksomheder. Importen fra Tyrkiet begyndte at falde i 2023, men tegnede sig stadig for en markedsandel på 6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. I hele den betragtede periode var de gennemsnitlige cif- og ddp-priser på importen fra Tyrkiet betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger. I den nuværende undersøgelsesperiode var ddp-priserne på henholdsvis 14 % og 22 % lavere. |
|
(171) |
For så vidt angår Thailand begyndte importmængden fra et meget lavt udgangspunkt på 229 ton i 2021 og nåede op på en markedsandel på 3 % i den nuværende undersøgelsesperiode. I hele den betragtede periode var de gennemsnitlige cif- og ddp-priser på importen fra Thailand betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger. I den nuværende undersøgelsesperiode var priserne på ddp-niveau henholdsvis 42 % og 48 % lavere. |
|
(172) |
Den samlede importmængde fra andre tredjelande faldt i løbet af den betragtede periode, mens markedsandelen faldt fra 10 % til 4 %. Fra 2022 til den nuværende undersøgelsesperiode var den gennemsnitlige cif-pris på importen fra andre tredjelande betydeligt højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger. |
5.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
5.5.1. Generelle bemærkninger
|
(173) |
Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|
(174) |
Som nævnt i betragtning 45 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(175) |
Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. |
|
(176) |
Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra efterprøvede data i besvarelsen af det makroøkonomiske spørgeskema, som var blevet indsendt af ansøgeren. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(177) |
Da de mikroindikatorer, der blev anvendt i skadesanalysen, blev indhentet fra kun to stikprøveudtagne EU-producenter, præsenteres de tal, der er udregnet på baggrund af disse data, herunder i intervaller for at beskytte fortroligheden af EU-producenternes data. |
|
(178) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
|
(179) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedsomkostninger, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
5.5.2. Makroøkonomiske indikatorer
5.5.2.1.
|
(180) |
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(181) |
EU-producenternes produktionsmængde svingede, men udviste et samlet fald på 11 % i den betragtede periode. Dette skyldes et fald i efterspørgslen fra producenter af vindmøllevinger, som selv er udsat for kinesisk konkurrence. Dette fald i efterspørgslen blev delvis opvejet af efterspørgslen i andre sektorer, der er nævnt i betragtning 155. Produktionen til disse andre sektorer er imidlertid kortere, hvilket resulterer i hyppigere maskinomkonfiguration og længere tomgangstiden for maskinerne, hvilket har en negativ indvirkning på kapacitetsudnyttelsen. |
|
(182) |
Produktionskapaciteten på verdensplan faldt kun med 2 % i den betragtede periode, og kapacitetsudnyttelsen faldt derfor med 9 %. Lav kapacitetsudnyttelse som følge af manglende evne til at sælge tilstrækkelige mængder til levedygtige priser bidrog til EU-erhvervsgrenens vanskelige situation. |
5.5.2.2.
|
(183) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Salgsmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(184) |
Salgsmængden på EU-markedet forblev stabil i 2022 i forhold til 2021 og steg derefter med 10 procentpoint i 2023. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt salget imidlertid med 8 551 ton eller 9 procentpoint på årsbasis. I den betragtede periode faldt salget med 2 %, mens EU-forbruget steg med 13 %, hvilket resulterede i et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 76 % til 66 % i den betragtede periode. Ikke blot drog EU-erhvervsgrenen ikke fordel af det voksende EU-marked, men den mistede endda en betydelig del af sin markedsandel. |
5.5.2.3.
|
(185) |
Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne bevare sin markedsandel i en situation med stigende efterspørgsel i modsætning til de pågældende lande, som vandt markedsandele i den betragtede periode. |
5.5.2.4.
|
(186) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(187) |
Beskæftigelsen forblev forholdsvist stabil i den betragtede periode. |
|
(188) |
Da beskæftigelsen forblev stort set stabil, og produktionsmængderne faldt, forværredes arbejdsproduktiviteten med 13 % i den betragtede periode. Som forklaret i betragtning 181 skiftede efterspørgslen gradvist til varer fremstillet i mindre serier, hvilket krævede hyppigere maskinomkonfigurationer, hvilket igen øgede tomgangstiden og også påvirkede produktiviteten negativt. |
5.5.2.5.
|
(189) |
Både de kinesiske og egyptiske dumpingmargener lå væsentligt over minimalniveauet. |
|
(190) |
Udtrykt i mængde steg importen fra de pågældende lande væsentligt i den betragtede periode. |
|
(191) |
På trods af de gældende antidumpingforanstaltninger forværredes de fleste skadesindikatorer i den betragtede periode, og EU-erhvervsgrenen befandt sig i en vanskelig situation i den nuværende undersøgelsesperiode. |
5.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer
5.5.3.1.
|
(192) |
De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(193) |
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris lå under de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger i hele den betragtede periode. Den højeste enhedssalgspris blev nået i 2023, fordi prisen blev angivet i aftaler, der blev indgået i 2022 på grundlag af høje energiomkostninger. |
|
(194) |
I løbet af den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens salgspris med 9 %. Dette opvejede kun delvist stigningen på 20 % i produktionsomkostningerne i samme periode, hvilket førte til en forværring af rentabiliteten. |
5.5.3.2.
|
(195) |
De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)
|
||||||||||||||||||||||
|
(196) |
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 6 % i den betragtede periode. |
5.5.3.3.
|
(197) |
De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(198) |
Efter et fald i 2022 som følge af den covid-relaterede genoprettelse af balancen steg lagerbeholdningerne igen og nåede op på [20 %–25 %] af produktionen ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Stigende lagerbeholdninger tyder på, at EU-erhvervsgrenen producerede varer, som den ikke kunne sælge til bæredygtige priser eller i tilstrækkelige mængder. Dette afspejler direkte en forringelse af erhvervsgrenens konkurrencemæssige position. |
5.5.3.4.
|
(199) |
De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(200) |
Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Som det fremgår af tabel 9, steg enhedsproduktionsomkostningerne hurtigere end enhedssalgsprisen, og rentabiliteten forværredes derfor løbende og betydeligt i den betragtede periode. |
|
(201) |
Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Med undtagelse af 2022, hvor genoprettelsen af lagerbeholdninger efter covid påvirkede likviditeten positivt, blev denne skadesindikator forværret i den betragtede periode og endte med at være betydeligt negativ i den nuværende undersøgelsesperiode. Den faldende likviditet reducerede også evnen til at rejse kapital. |
|
(202) |
Investeringerne steg med 25 % i den betragtede periode. Det blev konstateret, at de hovedsagelig vedrørte udskiftning, rationalisering og overholdelse af miljø- og sociallovgivningen. |
|
(203) |
Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det startede positivt i 2021, faldt derefter løbende i den betragtede periode og faldt til under – 25 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(204) |
På trods af den nedadgående tendens i likviditeten og investeringsafkastet var EU-erhvervsgrenen i stand til at finansiere de nødvendige investeringer, jf. betragtning 202. |
5.6. Konklusion vedrørende skade
|
(205) |
De fleste skadesindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode. |
|
(206) |
EU-erhvervsgrenens produktion faldt i den betragtede periode, og salget på EU-markedet faldt med 2 % på trods af stigningen på 13 % i EU-forbruget. Dette resulterede i et tab af markedsandele, som faldt fra 76 % i 2021 til 66 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette tab af markedsandele på et voksende marked gavnede Kina og Egypten og andre tredjelande i den betragtede periode. |
|
(207) |
EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele på EU-markedet blev forværret af faldet på 49 % i eksportsalget i den betragtede periode, jf. tabel 13. |
|
(208) |
EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 2 % i den betragtede periode, og kapacitetsudnyttelsen faldt fra 45 % til 41 % på grund af faldet i produktionen. |
|
(209) |
Beskæftigelsen forblev stabil i løbet af den betragtede periode. Produktiviteten udviklede sig i takt med ændringerne i produktionen og faldt med 13 % i den betragtede periode. |
|
(210) |
Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 20 % i den betragtede periode. |
|
(211) |
EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser steg kun med 9 % på et marked, der var udsat for pres fra lave priser, hvilket er en utilstrækkelig stigning til at matche stigningen i produktionsomkostningerne. |
|
(212) |
EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt konstant i den betragtede periode og nåede ned på mellem [– 7 % og – 10 %] i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(213) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. |
6. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
|
(214) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. |
6.1. Dumpingimportens virkninger
|
(215) |
Som forklaret i afsnit 5.3.2 steg importmængden fra Kina og Egypten til trods for antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne i den betragtede periode, og markedsandelene steg fra 6 % i 2021 til 10 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(216) |
Den vedvarende stigning i markedsandelen for importen til dumpingpriser fra Egypten og Kina i den betragtede periode lagde et stigende pris- og mængdepres på EU-erhvervsgrenen. Det deraf følgende fald i salgsmængder og pristryk er en direkte årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i den nuværende undersøgelsesperiode. |
6.2. Virkningerne af andre faktorer
6.2.1. Import fra andre tredjelande
|
(217) |
Importmængderne fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 5: |
|
(218) |
Betragtning 169-171 viser, at de gennemsnitlige ddp-priser på importen fra Indien, Tyrkiet og Thailand var betydeligt lavere end de gennemsnitlige ddp-priser på importen fra Kina og Egypten i 2023 og den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af deres store markedsandel og deres lave gennemsnitlige ddp-priser konkluderede Kommissionen, at importen fra Indien, Tyrkiet og Thailand også udøvede et pristryk og bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Da importen fra Kina og Egypten imidlertid næsten fordobledes i den betragtede periode med en betydelig stigning, navnlig mellem 2023 og den nuværende undersøgelsesperiode, til priser, der udøvede et betydeligt pristryk, konkluderede Kommissionen, at importen fra tredjelande ikke ændrede dette forhold og ikke svækkede årsagssammenhængen. |
6.2.2. EU-erhvervsgrenens eksportresultater
|
(219) |
EU-erhvervsgrenens samlede eksportmængde og de stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige eksportsalgspriser udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(220) |
På tredjelandsmarkeder var EU-producenterne udsat for hård konkurrence om vindprodukter og blev i stigende grad presset ind på snævrere markeder såsom CIPP og fritidsmarkederne (skibsskrog, autocampere), der var kendetegnet ved højere priser, men også højere produktionsomkostninger. |
|
(221) |
Eksportresultaterne forværredes konstant i den betragtede periode, hvilket resulterede i et fald i eksportmængden på 49 %. |
|
(222) |
Da EU-erhvervsgrenens salg i vid udstrækning var rettet mod EU-markedet og ikke hovedsagelig mod eksport, konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke svækkede årsagssammenhængen. |
6.3. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng
|
(223) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingeksporten fra Kina og Egypten forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Samtidig bidrog importen fra tredjelande også til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede imidlertid, at disse faktorer hverken hver for sig eller samlet svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og Egypten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i den nuværende undersøgelsesperiode. |
7. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT OG/ELLER FORNYET SKADE
|
(224) |
Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(225) |
Kommissionen konkluderede, at importen fra Kina og Egypten forvoldte EU-erhvervsgrenen skade i den nuværende undersøgelsesperiode, og at importen fra tredjelande i et vist omfang bidrog til væsentlig skade. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade forårsaget af dumpingimporten fra Kina eller Egypten, hvis foranstaltningerne over for disse lande fik lov at udløbe. |
|
(226) |
I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i de pågældende lande, EU-markedets tiltrækningskraft og de sandsynlige prisniveauer for importen fra de pågældende lande, hvis der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger, og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen. |
7.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina og Egypten
|
(227) |
Som forklaret i betragtning 141 var den samlede produktionskapacitet for GFF i Kina på ca. 1 400 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Når den indenlandske efterspørgsel og den samlede eksport er trukket fra, er de kinesiske producenters ledige kapacitet, der er tilgængelig for EU-markedet, på ca. 700 000 ton, hvilket er fem gange mere end det samlede forbrug i Unionen. |
|
(228) |
Som forklaret i betragtning 142-144 er produktionskapaciteten for GFF i Egypten på mindst 30 000 ton eller ca. 22 % af det samlede forbrug i Unionen, mens det egyptiske hjemmemarked for GFF synes at være minimalt. |
|
(229) |
Det kan derfor konkluderes, at der er en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina og en betydelig kapacitet i Egypten, som kan dirigeres til EU-markedet i endnu større mængder til dumpingpriser, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. |
7.2. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(230) |
Som allerede forklaret i afsnit 4.2 bevises EU-markedets tiltrækningskraft af, at Unionen på trods af den relativt høje gældende antidumpingtold, som lægges oven i den konventionelle importtold på mellem 5 % og 7 % for importen fra Kina, forblev ét af de vigtigste eksportmarkeder for kinesiske og egyptiske eksporterende producenter, og de øgede endda deres eksportmængde i den betragtede periode med 102 % for så vidt angår Kina og 115 % for så vidt angår Egypten, idet den kinesiske eksport til Unionen var i stand til at opnå høje priser sammenlignet med andre markeder, selv på trods af de gældende foranstaltninger. |
|
(231) |
Yderligere beviser for EU-markedets tiltrækningskraft findes i følgende omgåelses- og absorberingspraksis i den betragtede periode, som blev behandlet i de forordninger, der er omhandlet i afsnit 1.1:
|
7.3. Sandsynlige prisniveauer for importen uden antidumpingforanstaltninger
|
(232) |
Som det fremgår af tabel 4, var importpriserne på cif-niveau til Unionen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode på 1 744 EUR/ton, hvilket er lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris [2 100–2 400] EUR/ton, jf. tabel 9, og også lavere end deres produktionsomkostninger [2 300–2 600] EUR/ton. |
|
(233) |
Hvis der ikke var indført antidumpingforanstaltninger, og der kun var indført antisubsidieforanstaltninger, ville importen fra Kina være kommet ind i Unionen til endnu lavere priser. Underbuddet forventedes i virkeligheden at være endnu højere som forklaret i betragtning 165. |
|
(234) |
Som det fremgår af tabel 4, var importpriserne på cif-niveau til Unionen fra Egypten i den nuværende undersøgelsesperiode på 1 431 EUR/ton, hvilket er lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris [2 100–2 400] EUR/ton, jf. tabel 9, og også lavere end deres produktionsomkostninger [2 300–2 600] EUR/ton. |
|
(235) |
Hvis der ikke var indført antidumpingforanstaltninger, og der kun var indført antisubsidieforanstaltninger, ville importen fra Egypten være kommet ind i Unionen til endnu lavere priser. |
|
(236) |
Det er derfor sandsynligt, at importen fra Kina og Egypten uden antidumpingtold ville have en endnu større negativ indvirkning på EU-priserne. |
|
(237) |
Denne konklusion viser klart, at der under alle omstændigheder vil være sandsynlighed for fornyet skade forårsaget af importen, som desuden sandsynligvis vil foregå i betydeligt større mængder, hvis foranstaltningerne udløber. |
7.4. Konklusion
|
(238) |
På grundlag af ovenstående analyse konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten med oprindelse i Kina og Egypten. Uden at det berører denne konklusion, fastslog Kommissionen endvidere, at der er en klar risiko for fornyet væsentlig skade som følge af denne import, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Hvis foranstaltningerne ikke forlænges, vil dumpingimporten fra begge oprindelseslande efter al sandsynlighed vende tilbage i betydeligt større mængder og til skadevoldende priser. Det er derfor berettiget at udvide foranstaltningerne både på grund af den fortsatte skade, der er forårsaget af importen fra de pågældende lande, og uafhængigt heraf på grund af risikoen for fornyet skade. |
8. UNIONENS INTERESSER
|
(239) |
I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og leverandørernes interesser. |
8.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(240) |
Undersøgelsen viste, at hvis foranstaltningerne udløber, vil dette sandsynligvis have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Da EU-erhvervsgrenen allerede befinder sig i en vanskelig situation, vil dens situation hurtigt blive forværret i form af lavere salgsmængder og salgspriser, hvilket vil føre til et kraftigt fald i rentabiliteten og potentielt true dens overlevelse. |
|
(241) |
Det vil derfor være i EU-erhvervsgrenens interesse, at antidumpingforanstaltningerne opretholdes. |
8.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
|
(242) |
Kommissionen kontaktede alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og opfordrede dem til at samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse. Ingen importører samarbejdede. |
|
(243) |
I den oprindelige undersøgelse samarbejdede en enkelt importør, og det blev konstateret, at denne importerede ubetydelige mængder GFF. |
|
(244) |
I den oprindelige undersøgelse og i denne undersøgelse blev det konstateret, at de fleste brugere med store mængder kræver specifik skræddersyet GFF, og at GFF derfor ikke er en råvare, der regelmæssigt importeres i store mængder af uafhængige importører. |
|
(245) |
Kommissionen konkluderede derfor, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ virkning på importørernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke, eller kun marginalt, ville påvirke dem. |
8.3. Brugernes interesser
|
(246) |
Kommissionen kontaktede alle kendte brugere i forbindelse med denne undersøgelse og opfordrede disse til at samarbejde. Ingen brugere samarbejdede, hvilket bekræfter, at brugerne ikke blev påvirket særlig negativt af de gældende foranstaltninger. |
|
(247) |
I den nuværende undersøgelsesperiode er EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet (246 427 ton) større end EU-forbruget (136 112 ton). EU-erhvervsgrenens samlede kapacitetsudnyttelse i den nuværende undersøgelsesperiode var på 41 %. Navnlig har de to stikprøveudtagne virksomheder, som er certificerede leverandører af GFF til vindindustrien, begge en betydelig uudnyttet kapacitet og kan dække yderligere efterspørgsel. EU-erhvervsgrenen består desuden af mere end 10 grupper eller virksomheder, hvilket gør EU-erhvervsgrenen konkurrencedygtig. |
|
(248) |
Undersøgelsen viste også, at antidumpingforanstaltningerne ikke blokerede for importen fra Kina og Egypten, som tilsammen tegnede sig for en markedsandel på 10 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden øgede andre tredjelande deres markedsandel fra 18 % til 24 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(249) |
Kommissionen konkluderede derfor, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville bringe forsyningsstabiliteten i fare. |
|
(250) |
Den oprindelige undersøgelse viste (56), at GFF udgjorde mellem 4 % og 14 % af de samlede produktionsomkostninger for en vindmøllevinge, at vingerne ikke sælges separat, men som en del af vindmøllerne, og at vindmølleproducenterne regelmæssigt sælger yderligere materialer og tjenester til udviklerne af vindmølleparker. Kommissionen beregnede derfor GFF-omkostningerne i forhold til en vindmølles samlede omkostninger og i forhold til de samlede omkostninger til opførelse af en hel vindmøllepark. GFF's andel af vindmølleproducenternes omkostninger blev derfor fastsat til mellem 0,1 % og 2 %. I den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen, at enhver omkostningsstigning som følge af antidumpingtold enten kunne væltes over på udviklerne af vindmølleparker eller kunne absorberes af vindmølleproducenterne. |
|
(251) |
Den nuværende undersøgelse viste, at EU-erhvervsgrenens pris i den betragtede periode i gennemsnit kun var [5–6] % højere end gennemsnitsprisen i den betragtede periode i den oprindelige undersøgelse, dvs. mellem 2015 og 2018. Det kan derfor konkluderes, at antidumpingforanstaltningen havde en mindre indvirkning på prisen på GFF om nogen. |
|
(252) |
Kommissionen konkluderede derfor, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke vindenergiindustriens konkurrenceevne. |
|
(253) |
Da antidumpingforanstaltningerne ikke bringer forsyningsstabiliteten eller konkurrenceevnen for GFF i fare, jf. betragtning 249 og 252, forventes de ikke at tilskynde til udflytning af produktionen og er forenelige med Unionens mål for vedvarende energi. |
|
(254) |
I den oprindelige undersøgelse hævdede flere brugere fra skiindustrien, at eksistensen af GFF-producenter i Unionen var afgørende for deres forsyningsstabilitet, da de krævede en lokal partner for tæt samarbejde om udformningen af skræddersyet GFF. |
|
(255) |
Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke var tvingende årsager til ikke at opretholde foranstaltningerne for så vidt angår brugernes interesser. |
8.4. Interesse for leverandører af tjenesteydelser i forbindelse med forskæring og fremstilling af sæt
|
(256) |
De oprindelige og nuværende undersøgelser viste, at EU-erhvervsgrenen og brugerne gør brug af tjenester fra eksterne tjenesteydere, almindeligvis benævnt forskæringsvirksomheder og virksomheder, der fremstiller sæt. Forskæring består i at modtage GFF i ruller og udskære stofferne til den krævede størrelse. Fremstilling af sæt består i at samle de afskårne GFF-lag og emballere dem i skræddersyede sæt, der letter fremstillingen i industrien i det efterfølgende produktionsled. |
|
(257) |
I den nuværende undersøgelse gav ingen leverandører af tjenesteydelser i forbindelse med forskæring og fremstilling af sæt sig til kende. |
|
(258) |
I den tidligere undersøgelse blev det anslået, at der var ca. 2 000 ansatte hos leverandører af tjenesteydelser i forbindelse med forskæring i Unionen, og det blev konstateret, at kinesiske og egyptiske eksporterende producenter i stigende grad integrerede tjenesteydelser i forbindelse med forskæring og fremstilling af sæt. Der var intet, der tydede på, at situationen ændrede sig. Hvis foranstaltningerne blev ophævet, ville disse tjenesteudbydere derfor miste en væsentlig del af deres virksomhed. |
|
(259) |
Kommissionen konkluderede derfor, at en videreførelse af foranstaltningerne er i Unionens interesse for leverandører af tjenesteydelser i forbindelse med forskæring og fremstilling af sæt. |
8.5. Leverandørernes interesser
|
(260) |
EU-producenterne af glasfiberrovings, dvs. de vigtigste råmaterialer til fremstilling af GFF, samarbejdede ikke i forbindelse med denne undersøgelse. Det er imidlertid klart i deres interesse, at antidumpingforanstaltningerne til beskyttelse af deres kunder opretholdes. |
8.6. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(261) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af GFF med oprindelse i de pågældende lande. |
9. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(262) |
På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping, fortsat og fornyet skade for så vidt angår Kina og fortsat skade for Egypten og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende GFF fra Kina og Egypten opretholdes. |
|
(263) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold og fritagelse fra udvidelse af foranstaltningerne efter antiomgåelsesundersøgelser. Anvendelsen af individuel antidumpingtold eller fritagelser finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 7. Indtil en sådan faktura fremlægges, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina« eller »al anden import med oprindelse i Den Arabiske Republik Egypten«. |
|
(264) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser og fritagelser ved import, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 7, skal medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats eller fritagelse er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|
(265) |
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told. |
|
(266) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina og Egypten, som er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af den toldsats, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina« eller »al anden import med oprindelse i Den Arabiske Republik Egypten«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|
(267) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (57). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(268) |
Alle de interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(269) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (58) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(270) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen åben mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7019 61 00 , ex 7019 62 10 , ex 7019 62 90 , ex 7019 63 00 , ex 7019 64 00 , ex 7019 65 00 , ex 7019 66 00 , ex 7019 69 10 , ex 7019 69 90 og ex 7019 90 00 (Taric-kode 7019 61 00 81, 7019 61 00 83, 7019 61 00 84, 7019 62 10 81, 7019 62 10 83, 7019 62 10 84, 7019 62 90 81, 7019 62 90 83, 7019 62 90 84, 7019 63 00 81, 7019 63 00 83, 7019 63 00 84, 7019 64 00 81, 7019 64 00 83, 7019 64 00 84, 7019 65 00 81, 7019 65 00 83, 7019 65 00 84, 7019 66 00 81, 7019 66 00 83, 7019 66 00 84, 7019 69 10 81, 7019 69 10 83, 7019 69 10 84, 7019 69 90 81, 7019 69 90 83, 7019 69 90 84, 7019 90 00 81, 7019 90 00 83 og 7019 90 00 84), og som har oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Arabiske Republik Egypten.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 beskrevne varer fremstillet af følgende virksomheder:
|
Oprindelsesland |
Virksomhed |
Antidumpingtold (%) |
Taric-tillægskode |
|
Folkerepublikken Kina |
Jushi Group Co. Ltd; Zhejiang Hengshi Fiberglass Fabrics Co. Ltd Taishan Fiberglass Inc. |
69,0 |
C531 |
|
PGTEX China Co. Ltd Chongqing Tenways Material Corp. |
37,6 |
C532 |
|
|
Andre virksomheder, som samarbejdede i forbindelse med både den oprindelige antisubsidieundersøgelse og den oprindelige antidumpingundersøgelse, og som er opført i bilag I |
37,6 |
Jf. bilag I |
|
|
Andre virksomheder, som samarbejdede i forbindelse med den oprindelige antidumpingundersøgelse, men ikke i forbindelse med den oprindelige antisubsidieundersøgelse, og som er opført i bilag II |
34,0 |
Jf. bilag II |
|
|
Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina |
69,0 |
C999 |
|
|
Den Arabiske Republik Egypten |
Jushi Egypt For Fiberglass Industry S.A.E Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics S.A.E. |
33,1 |
C533 |
|
Al anden import med oprindelse i Den Arabiske Republik Egypten |
33,1 |
C999 |
3. Den endelige antidumpingtold på importen af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, jf. stk. 2, udvides til at omfatte import af stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen åben mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2 afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko (Taric-kode 7019 61 00 81, 7019 62 10 81, 7019 62 90 81, 7019 63 00 81, 7019 64 00 81, 7019 65 00 81, 7019 66 00 81, 7019 69 10 81, 7019 69 90 81 og 7019 90 00 81). Den udvidede told er den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.
4. Den endelige antidumpingtold på importen af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Arabiske Republik Egypten, jf. stk. 2, udvides til at omfatte import af stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen åben mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2 afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet (Taric-kode 7019 61 00 83, 7019 62 10 83, 7019 62 90 83, 7019 63 00 83, 7019 64 00 83, 7019 65 00 83, 7019 66 00 83, 7019 69 10 83, 7019 69 90 83 og 7019 90 00 83) med undtagelse af varer produceret af følgende virksomheder:
|
Land |
Virksomhed |
Taric-tillægskode |
|
Tyrkiet |
Saertex Turkey Tekstil Ltd. Şti. |
C115 |
|
Tyrkiet |
Sonmez Asf Iplik Dokuma Ve Boya San Tic A. Ş. |
C116 |
|
Tyrkiet |
Telateks Tekstil Ürünleri Sanayi ve Ticaret Anonim Şirketi Telateks Dış Ticaret ve Kompozit Sanayi Anonim Şirketi |
C117 |
|
Tyrkiet |
Fibroteks Dokuma Sanayi Ve Ticaret AS |
899G |
Den udvidede told er den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.
5. Den endelige antidumpingtold på importen af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Arabiske Republik Egypten, jf. stk. 2, udvides til at omfatte stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen åben mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2 (Taric-kode 7019 61 00 81, 7019 61 00 83, 7019 61 00 84, 7019 62 10 81, 7019 62 10 83, 7019 62 10 84, 7019 62 90 81, 7019 62 90 83, 7019 62 90 84, 7019 63 00 81, 7019 63 00 83, 7019 63 00 84, 7019 64 00 81, 7019 64 00 83, 7019 64 00 84, 7019 65 00 81, 7019 65 00 83, 7019 65 00 84, 7019 66 00 81, 7019 66 00 83, 7019 66 00 84, 7019 69 10 81, 7019 69 10 83, 7019 69 10 84, 7019 69 90 81, 7019 69 90 83, 7019 69 90 84, 7019 90 00 81, 7019 90 00 83 og 7019 90 00 84), som reeksporteres i henhold til EU-toldkodeksen til en kunstig ø, et fast eller flydende anlæg eller enhver anden struktur på en medlemsstats kontinentalsokkel eller i den eksklusive økonomiske zone, der er angivet af en medlemsstat i henhold til UNCLOS.
6. Den endelige antidumpingtold på importen af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Arabiske Republik Egypten, jf. stk. 2, udvides til at omfatte stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen åben mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2 (Taric-kode 7019 61 00 81, 7019 61 00 83, 7019 61 00 84, 7019 62 10 81, 7019 62 10 83, 7019 62 10 84, 7019 62 90 81, 7019 62 90 83, 7019 62 90 84, 7019 63 00 81, 7019 63 00 83, 7019 63 00 84, 7019 64 00 81, 7019 64 00 83, 7019 64 00 84, 7019 65 00 81, 7019 65 00 83, 7019 65 00 84, 7019 66 00 81, 7019 66 00 83, 7019 66 00 84, 7019 69 10 81, 7019 69 10 83, 7019 69 10 84, 7019 69 90 81, 7019 69 90 83, 7019 69 90 84, 7019 90 00 81, 7019 90 00 83 og 7019 90 00 84), som modtages på en kunstig ø, et fast eller flydende anlæg eller enhver anden struktur på en medlemsstats kontinentalsokkel eller i den eksklusive økonomiske zone, der er angivet af en medlemsstat i henhold til UNCLOS, og ikke er omfattet af stk. 5.
7. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, og fritagelse fra udvidelse af foranstaltningerne efter antiomgåelsesundersøgelser, jf. stk. 4, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at det (mængde) af (den undersøgte vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Indtil der fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for al anden import med oprindelse i det relevante land.
8. Hvis en ny eksporterende producent fra Folkerepublikken Kina fremlægger tilstrækkelig dokumentation for Kommissionen, kan bilaget ændres ved at tilføje den nye eksporterende producent til listen over samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven og derfor er omfattet af den relevante vejede gennemsnitlige antidumpingtoldsats. En ny eksporterende producent skal fremlægge beviser for, at:
|
a) |
den pågældende ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, med oprindelse i Kina i perioden mellem den 1. januar 2018 og den 31. december 2018 (den oprindelige undersøgelsesperiode) |
|
b) |
virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de foranstaltninger, som indføres ved denne forordning, og som har eller kunne have samarbejdet i forbindelse med den undersøgelse, der førte til indførelsen af tolden, og |
|
c) |
virksomheden faktisk har eksporteret den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode. |
9. Hvis den endelige udligningstold, der er indført ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/776, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/1233, ændres eller ophæves, forhøjes de i stk. 2 anførte toldsatser i samme forhold begrænset til den faktiske dumpingmargen, der blev konstateret, eller den skadesmargen, der blev konstateret for hver virksomhed, og fra denne forordnings ikrafttræden.
10. I de tilfælde, hvor udligningstolden er blevet fratrukket antidumpingtolden for visse eksporterende producenter, skal tilbagebetalingsanmodninger i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2016/1037 (59) også medføre en vurdering af den dumpingmargen, der var gældende for den pågældende eksporterende producent i perioden for undersøgelsen vedrørende tilbagebetaling. Det beløb, der skal tilbagebetales til ansøgeren, kan ikke overstige forskellen mellem den opkrævede told og den kombinerede udlignings- og antidumpingtold, der blev fastsat i forbindelse med undersøgelsen vedrørende tilbagebetaling.
11. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 af 1. april 2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 108 af 6.4.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/492/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 af 12. juni 2020 om indførelse af endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 189 af 15.6.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/776/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/806 af 23. maj 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 om indførelse af endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og indførelse af endelig antidumpingtold og endelig udligningstold på import af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, som føres til en kunstig ø, et fast eller flydende anlæg eller enhver anden struktur på en medlemsstats kontinentalsokkel eller i dens eksklusive økonomiske zone, der er angivet af en medlemsstat i henhold til UNCLOS (EUT L 145 af 24.5.2022, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/806/oj).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/302 af 24. februar 2022 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776, på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber (»GFF«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) til også at omfatte importen af GFF afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko, og om afslutning af undersøgelsen vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 på importen af GFF med oprindelse i Egypten, ved import af GFF afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko (EUT L 46 af 25.2.2022, s. 49, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/302/oj).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/301 af 24. februar 2022 om udvidelse af den endelige udligningstold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber (»GFF«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) til også at omfatte importen af GFF afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko, og om afslutning af undersøgelsen vedrørende den mulige omgåelse af de udligningsforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 på importen af GFF med oprindelse i Egypten, ved import af GFF afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko (EUT L 46 af 25.2.2022, s. 31, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/301/oj).
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1233 af 18. juli 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 190 af 19.7.2022, s. 70, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1233/oj).
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1477 af 6. september 2022 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776, på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, til også at omfatte importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 233 af 8.9.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1477/oj).
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1478 af 6. september 2022 om udvidelse af den endelige udligningstold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, til også at omfatte importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 233 af 8.9.2022, s. 18, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1478/oj).
(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2169 af 17. oktober 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2022/1477 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776, på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, til også at omfatte importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet (EUT L, 2023/2169, 18.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2169/oj).
(11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2158 af 17. oktober 2023 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1478 om udvidelse af den endelige udligningstold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, til også at omfatte importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet (EUT L, 2023/2158, 18.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2158/oj).
(12) EUT C, C/2024/4357, 9.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4357/oj.
(13) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT C, C/2025/2022, 3.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2022/oj).
(14) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT C, C/2025/3223, 13.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3223/oj).
(15) Oplysningerne findes i dossieret for interesserede parter under sagsnummer: t25.010131.
(16) https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2784.
(17) Oplysningerne findes i dossieret for interesserede parter under sagsnummer: t25.005259.
(18) Anmodningen (den ikke-fortrolige udgave), punkt 45-48.
(19) Anmodningen (den ikke-fortrolige udgave), punkt 46-49.
(20) Anmodningen (den ikke-fortrolige udgave), punkt 50.
(21) Anmodningen (den ikke-fortrolige udgave), punkt 52-54.
(22) Anmodningen (den ikke-fortrolige udgave), punkt 55-72.
(23) Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452 af 13. juli 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 179 af 14.7.2023, s. 57, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1452/oj), betragtning 42-68, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2673 af 11. oktober 2024 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af glasfibergarn med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L, 2024/2673, 14.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2673/oj), betragtning 44-70.
(24) Anmodningen (den ikke-fortrolige udgave), punkt 74.
(25) Anmodningen (den ikke-fortrolige udgave), punkt 75.
(26) Anmodningen (den ikke-fortrolige udgave), punkt 76.
(27) Anmodningen (den ikke-fortrolige udgave), punkt 77.
(28) Anmodningen (den ikke-fortrolige udgave), punkt 79-88.
(29) Gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452, betragtning 53-68, og gennemførelsesforordning (EU) 2024/2673, betragtning 54-70.
(30) Gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452, betragtning 68. gennemførelsesforordning (EU) 2024/2673, betragtning 70.
(31) Gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452, betragtning 53-55, gennemførelsesforordning (EU) 2024/2673, betragtning 54-56.
(32) Gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452, betragtning 56-59, gennemførelsesforordning (EU) 2024/2673, betragtning 57-60.
(33) Gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452, betragtning 60-61, gennemførelsesforordning (EU) 2024/2673, betragtning 61-63.
(34) Gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452, betragtning 62, gennemførelsesforordning (EU) 2024/2673, betragtning 63.
(35) Gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452, betragtning 63, gennemførelsesforordning (EU) 2024/2673, betragtning 64.
(36) Gennemførelsesforordning (EU) 2023/1452, betragtning 64, gennemførelsesforordning (EU) 2024/2673, betragtning 65.
(37) Gennemførelsesforordning (EU) 2020/492, betragtning 98-162.
(38) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« (SWD (2024) 91 final) af 10. april 2024.
(39) World Bank Open Data – Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(40) Hvis den undersøgte vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.
(41) TÜİK – Veri Portalı (tuik.gov.tr).
(42) https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/nrg_pc_205/default/table?lang=en.
(46) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/755/oj). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.
(47) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 af 24. juni 2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten og om endelig opkrævning af den midlertidige udligningstold og om opkrævning af den endelige udligningstold på den registrerede import af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten (EUT L 201 af 25.6.2020, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/870/oj).
(48) Statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter, almindeligvis benævnt NACE.
(49) Tyrkiets statistiske institut – arbejdsomkostningsindeks: TÜİK – Veri Portalı (tuik.gov.tr). Senest tilgået den 30. marts 2026. De relevante dossierer findes i dossieret for interesserede parter under sagsnummer: t25.010131.
(50) https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/nrg_pc_205/default/table?lang=en, senest tilgået den 10. september 2025.
(51) https://www.sisecam.com/en/investor-relations/annual-reports, senest tilgået den 13. oktober 2025.
(52) https://comtradeplus.un.org/.
(53) https://www.globalpetrolprices.com/Egypt/electricity_prices/.
(54) https://www.salaryexplorer.com/average-salary-wage-comparison-egypt-c64.
(55) Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1477.
(56) Jf. betragtning 480 og 481 i forordning 2020/492.
(57) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel og Økonomisk Sikkerhed, Direktorat G, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles, Belgien.
(58) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).
(59) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1037/oj).
BILAG I
Andre virksomheder, som samarbejdede i forbindelse med både den oprindelige antisubsidieundersøgelse og den oprindelige antidumpingundersøgelse
|
Virksomhedens navn |
Taric-tillægskode |
|
Changshu Dongyu Insulated Compound Materials Co., Ltd |
B995 |
|
Changzhou Pro-Tech Industry Co., Ltd |
C534 |
|
Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co., Ltd |
C535 |
|
Neijiang Huayuan Electronic Materials Co., Ltd |
C537 |
|
NMG Composites Co., Ltd |
C538 |
|
Zhejiang Hongming Fiberglass Fabrics Co., Ltd |
C539 |
BILAG II
Andre virksomheder, som samarbejdede i forbindelse med den oprindelige antidumpingundersøgelse, men ikke i forbindelse med den oprindelige antisubsidieundersøgelse
|
Virksomhedens navn |
Taric-tillægskode |
|
Jiangsu Jiuding New Material Co., Ltd |
C536 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1203/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)