Kommissionens forordning (EF) nr. 725/98 af 31. marts 1998 om justering af den agromonetære udligningsstøtte til Irland
EF-Tidende nr. L 100 af 01/04/1998 s. 0045 - 0045
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 725/98 af 31. marts 1998 om justering af den agromonetære udligningsstøtte til Irland KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 724/97 af 22. april 1997 om foranstaltninger og udligning i forbindelse med væsentlige revalueringer, der påvirker landbrugsindkomsterne (1), særlig artikel 7, og ud fra følgende betragtninger: Det maksimale støttebeløb for den væsentlige revaluering af det irske pund den 29. marts 1997 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 806/97 af 2. maj 1997 om fastsættelse af de maksimale beløb for udligningsstøtten for de væsentlige revalueringer af det irske pund, pund sterling og den italienske lire, som indtrådte inden den 31. marts 1997 (2), ændret ved forordning (EF) nr. 1219/97 (3); i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 724/97 er det fastsat, at beløbene for anden og tredje rate af udligningsstøtten nedsættes i forhold til den indvirkning, udviklingen i landbrugsomregningskurserne har haft på indkomsterne indtil begyndelsen af måneden før den første måned for den berørte rate; omregningskursen for det irske pund er blevet forhøjet flere gange i perioden fra den væsentlige revaluering af det irske pund til begyndelsen af den måned, der går forud for den måned, hvor anden rate kan udbetales; på grund af det niveau, omregningskursen har nået, bør anden rate af støtten til Irland bortfalde; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de berørte forvaltningskomitéer - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Anden rate af udligningsstøtten til Irland som følge af den væsentlige revaluering, der fandt sted den 29. marts 1997, jf. forordning (EF) nr. 806/97, bortfalder. Ydelsen af tredje rate af den nævnte støtte vil blive undersøgt under hensyntagen til virkningerne af den monetære udvikling indtil begyndelsen af marts 1999. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 1998. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 108 af 25. 4. 1997, s. 9. (2) EFT L 115 af 3. 5. 1997, s. 16. (3) EFT L 170 af 28. 6. 1997, s. 56.