14.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 9/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 26/2010

af 12. januar 2010

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 872/2004 om yderligere restriktive foranstaltninger over for Liberia

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 872/2004 af 29. april 2004 om yderligere restriktive foranstaltninger over for Liberia (1), særlig artikel 11, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 872/2004 indeholder en liste over fysiske og juridiske personer, organer eller enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer i henhold til nævnte forordning.

(2)

Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 16. december 2009 at ændre listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 872/2004 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 2010.

For Kommissionen

På formandens vegne

João Vale DE ALMEIDA

Generaldirektør for eksterne forbindelser


(1)   EUT L 162 af 30.4.2004, s. 32.


BILAG

Bilag I til forordning (EF) nr. 872/2004 ændres således:

Følgende fysiske person udgår:

»Ali Kleilat (alias (a) Ali Qoleilat, (b) Ali Koleilat Delbi, (c) Ali Ramadhan Kleilat Al-Delbi, (d) Ali Ramadan Kleilat Al-Dilby, (e) Ali Ramadan Kleilat, (f) Ali Ramadan Kleilat Sari). Fødselsdato: 10.7.1970 (fødselsår oplyst på nogle af hans pas er 1963). Fødselssted: Beirut, Libanon. Nationalitet: Libanesisk. Pasnr.: (a) 0508734, (b) 1432126 (Libanon), (c) Regular-RL0160888 (Libanon), (d) D00290903 (Liberia), (e) Z01037744 (Nederlandene), (f) Regular-B0744958 (Venezuela). Nationalt registreringsnr.: 2016, Mazraa. Den i artikel 6, litra b), omhandlede dato: 23.6.2004.«