I de forenede sager
repræsenteret af:
i sag 32/78, advokat ved Cour de Cassation Georges van Hecke og (for de skriftlige forhandlinger) af advokat Jean François Bellis, Bruxelles, i sagerne 36-82/78, advokat Michel Waelbroek og advokat Georges Vandersanden, Bruxelles,
og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat E. Arendt, 34, rue Philippe II,
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER, repræsenteret af juridisk konsulent Antonio Marchini-Camia, bistået af advokaterne Francis Herbert og Jean-J. Evrard, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos juridisk konsulent Mario Cervino, Jean Monnet-bygningen, Kirchberg,
angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 78/155/EØF af
afsiger
DOMSTOLEN
sammensat af præsidenten H. Kutscher, afdelingsformændene J. Mertens de Wilmars og Mackenzie Stuart, dommerne P. Pescatore, M. Sørensen, A. O'Keeffe og G. Bosco,
generaladvokat: J.-P. Warner
justitssekretær: A. Van Houtte
følgende
Standardkontrakten indeholder i artikel 1, litra a), 2. pkt., følgende bestemmelse:
De fleste af bestemmelserne i standardkontrakten svarer til de kontraktsbestemmelser, som ligger til grund for det salgssystem, som BMW Munchen har etableret i Forbundsrepublikken Tyskland og Vest-Berlin, og hvortil Kommissionen meddelte fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, ved beslutning af
Denne prisforskel gav anledning til reeksport af nye BMW-vogne fra Belgien til andre EF-lande og til tredjelande. Reeksporten af nye BMW-vogne, særlig til Forbundsrepublikken Tyskland, var størst mellem august og november 1975. Prisstoppet blev ophævet pr.
I et yderligere brev af
Mellem maj og oktober 1975 rettede BMW Belgium for sit vedkommende direkte henvendelse til flere af sine forhandlere angående reeksporten, og selskabet sendte ligeledes to cirkulærer — henholdsvis af
I cirkulære-skrivelsen af
Vi finder det uforståeligt, at sådanne salg gennemføres i en tid, hvor vi må indføre en kvotaordning for leveringen af køretøjerne. Desuden må vi henvise til, at hver enkelt forhandler med BMW-salgskontrakten har forpligtet sig til ikke at levere BMW-produkter til videreforhandlere, der ikke er autoriserede til at sælge produkter, der omfattes af kontrakten med BMW. Forhandlere, der sælger vogne gennem sådanne videreforhandlere på det indenlandske marked eller uden for Belgien, gør sig skyldige i en grov krænkelse af bestemmelserne i BMW's salgskontrakt. …
I den anden cirkulæreskrivelse, af
Fra Tyskland og Nederlandene har vi dog fået underretning om, at belgiske forhandlere sælger i disse lande. Vi må desværre deraf slutte, at de pågældende forhandlere ikke kan eller vil indse følgerne af deres handlemåde. … Dette fører naturligt til, Stillet over for denne situation findes der efter vor opfattelse kun én løsning: Ingen BMW-forhandler i Belgien må fremtidigt sælge vogne til udlandet eller til firmaer, der leverer vogne til udlandet. … Ved undertegnelse af medfølgende genpart bedes De meddele Deres indforståelse med ovenstående forslag. Som bilag vedlægges en erklæring fra medlemmerne af forhandlernes rådgivende udvalg, som fuldt ud tiltræder vort forslag, og som på møder med Dem endnu en gang personligt vil fremføre deres standpunkt. Indforstået: …
I en ligeledes den
Vi har derfor anmodet om at få oplyst navnene på disse forhandlere, således at vi — Deres rådgivende udvalg — er i stand til at meddele Dem alle, hvilke kolleger der er ansvarlige for en eventuel nedskæring af leveringerne af todørsmodeller og af 518-modeller til Belgien. Det rådgivende udvalg ser det som sin vigtigste opgave at give gode råd til BMW's forhandlernet, hvilket i det foreliggende tilfælde kun kan være ensbetydende med:
Efter at BMW Belgium havde underrettet BMW München om disse skridt, svarede BMW München med en skrivelse af
derefter hed det imidlertid videre:
indgriben over for Deres medkontrahenter alene på grundlag af reeksport er ikke tilladt; kun mistanke om kontrakstridigt salg til frie videreforhandlere er tilstrækkelig som begrundelse for advarselsskrivelser; der må kun fremsættes trusler om forholdsregler over for Deres medkontrahenter, såfremt de er påkrævede på grundlag af en påvist misligholdelse af kontrakten.
De to virksomheder angav, at de, når de afgav ordrer til de autoriserede forhandlere, handlede som
I et brev af
Kommissionen indledte en undersøgelse af sagen og sendte den
Den
Den
»Med skrivelse af
…
Af meddelelser til os fremgår det, at dette cirkulære og de dertil hørende bilag mod vor hensigt af tredjemand anses for at være anvisninger fra importøren til forhandlerne.
Skulle dette have været tilfældet, vil vi gerne med denne skrivelse fjerne enhver usikkerhed herom.
Det var og er ikke vor eller forhandlernes rådgivende udvalgs hensigt at meddele Dem bestemte anvisninger eller pålægge Dem forbud mod reeksport. I det omfang, hvori vort cirkulære af
Formålet med vor skrivelse af
I intet tilfælde vil eller ville vi hindre en BMW-forhandler i at sælge til en mellemmand for en privatkunde, men vi modsætter os, at forhandlerne handler med videreforhandlere.
Den af MGH mod BMW Belgium anlagte forbudssag ved handelsretten i Antwerpen afsluttedes den
I mellemtiden havde MGH anlagt erstatningssag mod BMW Belgium ved Landgericht Bielefeld (Forbundsrepublikken Tyskland) under påberåbelse af, at EØF-traktaten var overtrådt. Landgericht Bielefeld frifandt sagsøgte ved dom af
En tredjemand, som betragtede de ydre faktiske omstændigheder, kunne imidlertid, som de enkelte kontraktsforhold var udformet, kun konkludere, at sagsøgerne optrådte som forhandlere. I forhold til en forhandler var det af sagsøgerne udstedte eksportforbud imidlertid retmæssigt … Desuden måtte sagsøgtes cirkulære af september 1975 betragtes som et sådant [generelt eksport-] forbud. Der er imidlertid ikke behov for at tage endelig stilling til dette spørgsmål. Formålet med EØF-traktatens artikel 85 er imidlertid ikke at yde en part beskyttelse mod et forbud, i tilfælde hvor der retmæssigt kunne gennemføres et salgsforbud over for den pågældende part. Dette er imidlertid netop tilfældet for sagsøgernes vedkommende i deres egenskab af forhandlere …
Desuden fandt der en brevveksling sted mellem Heuer og BMW Belgium i tidsrummet fra oktober til december 1975. Som afslutning herpå sendte BMW Belgium Heuer et brev af
den aftale, som de 47 belgiske BMW-forhandlere havde indgået — dels med BMW Belgium, dels indbyrdes — som følge af deres skriftlige accept af BMW Belgium's cirkulære af den aftale, som de otte medlemmer af forhandlernes rådgivende udvalg havde indgået — dels indbyrdes, dels med BMW Belgium — og som lå til grund for det rådgivende udvalgs cirkulære af
Kommissionen fastslog i beslutningens artikel 1, at de virksomheder, som beslutningen var rettet til,
På grundlag heraf blev der i beslutningens artikel 2 pålagt bøder af forskellig størrelse i forhold til den grad af skyld, Kommissionen fandt, at følgende virksomheder havde udvist: a) BMW Belgium, b) de otte medlemmer af det rådgivende udvalg og c) de øvrige 39 forhandlere. Tre af medlemmerne af det rådgivende udvalg blev — fordi deres omsætning var mindre — pålagt mindre bøder end de øvrige fem medlemmer. Endelig bestemtes det i beslutningens artikel 3, at bøderne skulle betales inden for en frist på tre måneder regnet fra meddelelsen af beslutningen.
Ved kendelse af
På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen indledt den mundtlige forhandling efter af have stillet en række spørgsmål til BMW Belgium og til Kommissionen.
Proceduren for Kommissionen blev således indledt som følge af klager fra firmaer, der ikke havde krav på at få leveret BMW-vogne. Det må under disse omstændigheder være tilladeligt at rejse spørgsmålet, om firmaerne havde en
Efter denne indledende bemærkning har BMW angående sagens realitet først gennemgået spørgsmålet om den egentlige rækkevidde af cirkulærerne af
I modsætning til, hvad Kommissionen har anført, kan opregningen af ulemperne i punkt 4 i cirkulæret af
Cirkulæret af samme dato fra forhandlernes rådgivende udvalg havde også til formål at bringe den anvendte praksis (levering til ikke-autoriserede forhandlere) i strid med forpligtelserne ifølge forhandlerkontrakterne til ophør, samtidig med at udvalget udtrykte sin beklagelse over den adfærd, der udvistes af visse forhandlere, som ikke havde fulgt henstillingerne i cirkulæret af
Kommissionens opfattelse beror på en fortolkningsmetode, der går ud på, at afgørende og klare passager i cirkulæret overses, samtidig med at opmærksomheden samles om andre passager, som løsrevet af sammenhængen kunne tages til indtægt for, at BMW Belgium havde til hensigt at forbyde enhver eksport.
Denne metode, der i sig selv er diskutabel, forekommer at være endnu mindre holdbar, hvis man betragter de omstændigheder, hvorunder cirkulærerne af
For det første blev det nye cirkulære — efter cirkulæret af
For det andet var de omtvistede cirkulærer et led i en række breve, som BMW Belgium sendte direkte til visse belgiske forhandlere mellem den
Selve den omstændighed, at de fleste af brevene blev afsendt i tiden omkring den
To af disse enkeltbreve, der den
BMW Belgium's formål med at udsende cirkulæret af
Såfremt Domstolen måtte anse det for påkrævet, har BMW i øvrigt tilbudt ved ethvert retsmiddel, herunder navnlig ved vidneførsel, at bevise, at forhandlerne opfattede cirkulærerne af
Den af Kommissionen (i svarskriftet, s. 20) fremhævede omstændighed, at en autoriseret forhandler, Sels, straks efter at have modtaget cirkulæret af
I øvrigt er det en kunstig sondring, der opstilles mellem de forhandlere, som returnerede genparten af cirkulæret i underskrevet stand til BMW, og de øvrige forhandlere. Alle forhandlerne i BMW's salgsorganisation modtog nemlig et eksemplar af cirkulæret, og ingen af dem tog afstand fra det. Da BMW Belgium ikke udsendte rykkerskrivelser for at få forhandlerne til at underskrive cirkulæret, kan ingen vide, hvor mange forhandlere der ville have underskrevet, hvis de på ny var blevet opfordret dertil. I øvrigt kan der ikke konstateres nogen mærkbar forskel mellem den adfærd, som udvistes af de forhandlere, som underskrev cirkulæret, og af de forhandlere, som ikke underskrev det. Der er således intet der tyder på, at den omstændighed, at en række forhandlere ikke underskrev cirkulæret, nødvendigvis skal fortolkes som et tegn på, at de ikke kunne tilslutte sig det: det er måske mere realistisk at betragte det som udtryk for en forglemmelse.
På baggrund af alle disse omstændigheder har BMW Belgium sammenfattende anført, at cirkulærerne af
Sagsøgerne har stærkt fremhævet, at der ikke blev indgået nogen
Den omstændighed, at BMW Belgium anmodede sine forhandlere om at tilbagesende genparten af cirkulæret i underskrevet stand, indebærer på ingen måde, at cirkulæret skulle have den rækkevidde, som Kommissionen tillægger det. Mange af forhandlerne overholdt ikke længere forhandlerkontraktens artikel 1, og det var derfor ikke urimeligt af BMW Belgium at anmode dem om skriftligt at vedstå deres forpligtelse. En sådan anmodning blev i øvrigt fremsat over for visse forhandlere i breve fra BMW Belgium.
Men den virkelige årsag til, at BMW i det konkrete tilfælde anmodede sine forhandlere om at underskrive og tilbagesende genparten af cirkulæret, var en anden. Fremgangsmåden blev i det væsentlige valgt af praktiske hensyn, nemlig for at undgå, at cirkulæret af
BMW Belgium, har først anført, at der ikke var grundlag for at
Det fremgår nemlig af det ovenfor anførte, at BMW Belgium ikke kunne anmode sine forhandlere om at tiltræde et generelt eksportforbud, men udelukkende søgte at hindre salg til ikke-autoriserede forhandlere. Selv om visse af udtrykkene i cirkulæret af
I øvrigt kunne den hævdede overtrædelses varighed, som i beslutningen blev anslået til fem måneder, være nedbragt betydeligt, hvis Kommissionen havde givet meddelelse om sine indsigelser mod cirkulæret af
For det andet har BMW Belgium anført, at bødens
overtrædelsens karakter, idet overtrædelsen i virkeligheden bestod i, at der i en skrivelse, hvis generelle rækkevidde ikke var uretmæssig, anvendtes nogle enkelte uheldigt valgte ord, som havde større rækkevidde end forfatteren havde tænkt sig,
det korte tidsrum, der gik mellem udsendelsen af cirkulæret af
at den hævdede overtrædelse ikke havde nogen reel indvirkning på handelen mellem Belgien og de øvrige EF-lande ud over at gøre det vanskeligere for ikke-autoriserede forhandlere at købe nye BMW-vogne i Belgien, dvs. for virksomheder, som under ingen omstændigheder retmæssigt kunne gøre krav på at få leveret vogne.
Kommissionen har derefter gjort nærmere rede for de særlige forhold i automobilbranchen og har efter en kort omtale af sagens faktiske omstændigheder afgrænset stridsspørgsmålene. I denne forbindelse har Kommissionen henvist til, at denne sag ikke angår det forbud mod salg til ikke-autoriserede forhandlere, som et selektivt salgssystem — som det BMW Miinchen anvender — indebærer for forhandlerne, men derimod BMW Belgium's anmodning til forhandlerne — i cirkulæret af
Det bestrides ikke, at der, da sagens omstændigheder udspillede sig, var en betydelig prisforskel mellem Belgien og Forbundsrepublikken Tyskland, og at de ændringer, der siden skete i Belgien og i de andre medlemsstater, medførte en udjævning af forbrugerpriserne og en aftagende eksport til Tyskland. Men alt dette er uden betydning, for så vidt det godtgøres, at de omtvistede cirkulærer havde til
På den anden side har spørgsmålet, om de belgiske BMW-forhandleres nægtelse af at levere til MGH og Heuer var berettiget på grund af, at disse to firmaer måtte betragtes som
Hvad særligt angår sagsøgernes fortolkning af BMW-forhandler Sels' brev af
Efter disse mere generelle betragtninger har Kommissionen foretaget en nærmere gennemgang af de enkelte anbringender, og har i det væsentlige anført følgende:
Kommissionen har anført, at ingen af de argumenter, sagsøgerne har anført til støtte for deres fortolkning af cirkulærerne af
En nærmere gennemgang af disse ulemper viser, at formålet med cirkulæret i virkeligheden var at forbyde enhver eksport af BMW-vogne.
Det eneste relevante spørgsmål i forbindelse med denne opregning er, om det på baggrund af de nævnte ulemper — og i betragtning af, at forslagene i cirkulæret var udtrykkelige og utvetydige — klart fremgik, at forslagene kun angik salg til ikke-autoriserede forhandlere. Dette spørgsmål kan kun besvares bekræftende, hvis ulemperne kun kunne være en følge af salg til ikke-autoriserede forhandlere. Det er imidlertid ikke tilfældet: ulemperne var som følge af deres karakter forbundet med ethvert salg uden for salgsdistrikterne, særlig enhver eksport, helt uanset om det drejede sig om salg til ikke-autoriserede forhandlere, til autoriserede forhandlere uden for salgsdistrikterne, til forbrugere eller til formidlere for forbrugere.
Desuden havde det ikke været påkrævet at anmode forhandlerne om en skriftlig accept
Påstanden om, at BMW Belgium som et 100 %-ejet datterselskab af BMW München ikke kunne forfølge et andet formål med cirkulærerne end foreskrevet af moderselskabet, er ikke et brugbart kriterium for fortolkningen af cirkulærerne. BMW München's hensigt, som udtrykt i brevet af
De ydre omstændigheder, som kunne indebære, at aftalen (som kom i stand gennem cirkulæret fra BMW Belgium og forhandlernes accept heraf) ikke skulle tillægges den betydning, som fremgår af aftalebestemmelserne
På den anden side kan der af flere grunde heller ikke lægges vægt på argumentationen vedrørende de enkeltbreve, der blev fremsendt, således at sagsøgernes tilbud om at føre bevis i denne sammenhæng overhovedet ikke er relevant. Brevene bidrog til at opretholde forvirringen med hensyn til, hvad der var forbudt, og hvad der var tilladt. Desuden fremgår det af en række breve, som er forelagt Kommissionen af sagsøgernes advokat i sagerne 36-82/78, at BMW Belgium førte den generelle politik at forbyde eksport og desuden udøvede en pression, som må have foranlediget forhandlerne til at nægte enhver — endog retmæssig — eksport (jf. bilag 7, 8 og 9 til duplikken).
I øvrigt kunne de breve, der blev udsendt forud for cirkulærerne, kun fjerne enhver tvivl med hensyn til cirkulærernes rækkevidde, for så vidt brevene kunne siges at udgøre omstændigheder, som vedrørte alle aftalens partner. Det er imidlertid ikke tilfældet: de vedrørte kun et begrænset antal af de forhandlere, der havde underskrevet cirkulærerne, og de kunne derfor højst begrænse cirkulærernes rækkevidde for disse forhandleres vedkommende. Men selv for de forhandleres vedkommende, som havde underskrevet cirkulærerne, var brevene intet bevis for, at cirkulærerne af september 1975, som hævdet, kun skulle have begrænset betydning. I brevene reagerede BMW Belgium nemlig udtrykkeligt og klart på kontraktstridige forhold, medens cirkulærerne efter deres ordlyd indeholdt et generelt eksportforbud. Under disse omstændigheder er det udelukket, at de forhandlere, som både modtog cirkulærerne og brevene, kunne anlægge en begrænsende fortolkning af det i cirkulærerne indeholdte forbud; hvis nemlig forbudet havde været af begrænset rækkevidde, ville BMW Belgium have anvendt samme formulering som i brevene. Heller ikke af de to breve, som er omtalt i replikken (s. 10), og som blev sendt, efter at cirkulærerne var udsendt, kan det udledes, hvilken betydning cirkulærerne af
Endelig må man ikke glemme de øvrige forhandlere, som ikke havde underskrevet cirkulærerne, og som ikke modtog enkeltbreve. Det er et spørgsmål, om disse forhandlere i betragtning af cirkulærernes ordlyd ikke deri måtte se en udvidelse af rækkevidden af det forudgående cirkulære af
Som følge af det generelle og specielle kendskab, som BMW Belgium, som et 100 %-ejet datterselskab af BMW München havde til rækkevidden af forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, med hensyn til selektivt salg, måtte selskabet desuden være bekendt med, at et generelt eksportforbud var en hindring for at opnå den fritagelse for forhandlerkontrakten for Belgien, som selskabet anmodede om i henhold til artikel 85, stk. 3. Samtidig med, at selskabet anmeldte kontrakten, genindførte det — i et dokument, som ikke var omfattet af anmeldelsen, og som ikke skulle være nået ud over forhandlerkredsen — et generelt eksportforbud, som helt bevidst ikke var optaget i kontrakten.
I øvrigt kan sagsøgerne kun have held med at bevise, at de forhandlere, som cirkulærerne af
at to af disse forhandlere ikke havde underskrevet BMW Belgium's cirkulære, at de (meget få) eksportforretninger, der var tale om, kunne være udslag af en hensigt til ikke at følge anvisningerne, og at eksportforretningerne fremfor alt synes at have været
og selv hvis man antager, at de pågældende forhandlere opfattede cirkulæret i den af sagsøgerne anførte betydning, beviser den omstændighed, at ganske enkelte af de forhandlere, der modtog cirkulærerne, kunne opfatte dem i en mere begrænset betydning end ordlyden berettigede til, dog ikke, at det store flertal af forhandlerne opfattede dem på samme måde.
I virkeligheden har hverken medlemmerne af det rådgivende udvalg eller forhandlerne selv i sagerne 36-82/78 bestridt, at der er sket en overtrædelse, som konstateret af Kommissionen, hvilket klart viser, at formålet med det omtvistede cirkulære var at indføre et generelt eksportforbud. Da sagsøgerne under høringen søgte at placere cirkulærerne i deres rette sammenhæng, bestræbte de sig da rent faktisk også kun for at redegøre for, at der fra deres side ikke var kommet en aftale i stand, og ikke for at påvise, at formålet ikke var at begrænse konkurrencen (jf. stævningens bilag 17, s. 10).
Heraf har Kommissionen sluttet, at BMW Belgium og de forhandlere, der underskrev cirkulæret af
Kommissionen har anført, at det forhold, at de pågældende forhandlere underskrev BMW Belgium's cirkulære af
den omstændighed, at BMW Belgium ved andre lejligheder stillede krav om en underskrift for at få forhandlere, der havde misligholdt deres forpligtelser, til at vedstå disse, ikke udelukkede, at der blev stillet krav om en underskrift, når forhandlerne som følge af et
det — hvis kravet om, at cirkulæret skulle underskrives, kun blev fremsat, for at cirkulæret ikke skulle forblive ubemærket — ville have været konsekvent at udsende rykkerskrivelser for at få sikkerhed for, at cirkulæret ikke var gået tabt
alt tydede på, at kravet om, at cirkulærerne skulle underskrives, blev fremsat, for at BMW Belgium kunne fastslå, hvilke af forhandlerne der ville tilslutte sig et generelt forbud. Kravet må også ses på baggrund af den slet skjulte trussel i cirkulæret fra det rådgivende udvalg.
For så vidt angår det
For det andet har Kommissionen anført, at det ikke er afgørende, at BMW München's anvisninger til sit 100 %- ejede datterselskab BMW Belgium gik i retning af et begrænset og ikke et generelt eksportforbud. Kommissionen kunne med god grund i sin beslutning fastslå, at BMW Belgium, selv om selskabet var undergivet BMW München's tilsyn, dog havde den begrænsede adgang til selvstændigt at træffe beslutninger, som bestod i, at selskabet selv kunne udforme cirkulæret. Rent bortset fra, at BMW Belgium på intet tidspunkt under den administrative procedure har hævdet, at dets afhængighed af BMW München gik så vidt som til, at selskabet ikke selv kunne fastlægge indholdet af det pågældende cirkulære, må det bemærkes, at BMW München ved i sin meddelelse af
Men selv hvis det måtte antages, at BMW München ikke indrømmede BMW Belgium en sådan handlefrihed, ville det deraf kun følge, at den pågældende adfærd måtte ses som udtryk for, at de to virksomheder optrådte som en enhed, og i så fald ville der være grundlag for at fastslå, at de i forening måtte være ansvarlige for adfærden og for overtrædelsen af traktatens artikel 85. At Kommissionen i så fald har undladt at benytte sig af, at virksomhederne optrådte i fællesskab, for at udstrække det ansvar, datterselskabet har pådraget sig, til moderselskabet, kan på ingen måde have betydning for retmæssigheden af den beslutning, der er truffet over for datterselskabet.
I virkeligheden er det betegnende, at BMW Belgium ikke hurtigt reagerede på henvendelserne fra BMW München, særlig skrivelsen af
Såfremt Domstolen til trods herfor måtte finde, at det ikke er godtgjort, at den overtrædelse, for hvilken der i den nu anfægtede beslutning blev pålagt en sanktion, blev begået forsætligt, rejser der sig det spørgsmål, om Domstolen under udøvelsen af sin fulde prøvelseseret (forordning nr. 17/62, artikel 17) ikke skal sætte sin egen afgørelse i stedet for Kommissionens og fastslå, at overtrædelsen blev begået uagtsomt, idet de nødvendige forudsætninger herfor i hvert fald er til stede.
Med hensyn til bødens
Kommissionen har endvidere anført, at sagsøgernes argumentation om, at overtrædelsen kunne være blevet af kortere varighed, hvis Kommissionen hurtigere havde givet meddelelse om klagepunkterne, er uholdbar. Det fremgår af sagens forløb, at Kommissionen på alle stadier gennemførte den administrative procedure, som angik en lang række virksomheder, og som førte til vedtagelsen af den anfægtede beslutning, uden afbrydelser og uden nævneværdige forsinkelser. Efter Kommissionens opfattelse var det snarere BMW Belgium, der ved ikke at reagere hurtigere på de nævnte forhold, bidrog til, at overtrædelsen blev af længere varighed.
Kommissionen har endelig anført, at bøden ikke forekommer at være for streng i betragtning af indholdet af cirkulæret af
det fremgår af hele den retlige og faktiske sammenhæng, hvori sagens omstændigheder må ses, helt fra BMW München's breve til BMW Belgium fra den
det fremgår klart af de breve, som sagsøgte har fremlagt i bilag 5 til svarskriftet — nemlig en række breve fra BMW Belgium til visse forhandlere, hvori forhandlernes opmærksomhed henledtes på, at de var kontraktligt forpligtet til ikke at sælge til ikke-autoriserede forhandlere — at BMW Belgium kun bestræbte sig for at sikre, at det selektive salgssystem blev overholdt i den form, som af Kommissionen var anerkendt som retmæssig, og det fremgår — endnu en gang — af brevene, at importørens og forhandlernes egentlige sigte var at undgå salg til udlandet til ikke-autoriserede forhandlere. At MGH og Heuer
i modsætning til, hvad Kommissionen har hævdet, er det på ingen måde uden betydning at rejse spørgsmålet om, nøjagtig hvilken form for virksomhed MGH og Heuer drev, idet det netop er den atmosfære præget af en
for at bedømme rækkevidden af den forpligtelse, sagsøgerne påtog sig ved at underskrive BMW Belgium's cirkulære af
desuden må det heller ikke overses, at det på grund af de ikke ubetydelige ulemper, salg uden for distriktet indebærer, er naturligt, at forhandlerne lægger mest vægt på at sælge til kunder inden for deres distrikt, uden at dette dog må opfattes, som om de principielt vil modsætte sig salg til udlandet;
som det fremgår af de breve, der er forelagt som bilag til replikken, havde cirkulærerne i øvrigt ingen indvirkning på forhandlernes adfærd med hensyn til salg til udlandet.
Til støtte for deres argumentation har sagsøgerne erklæret sig rede til ved ethvert retsmiddel bl.a. at godtgøre, at MGH og Heuer ikke handlede som formidlere, og at der, på det tidspunkt cirkulærerne af
Kommissionen kan heller ikke påberåbe sig referatet af høringen (jf. svarskriftet, s. 14) til støtte for, at sagsøgerne skulle have anerkendt, at cirkulærerne var retsstridige. Under hørigen erklærede sagsøgerne nemlig kun, at cirkulæret af
Sagsøgerne har endvidere i tilknytning til en gennemgang af tidligere afgjorte sager (kommissionsbeslutninger, Domstolens praksis), som sagsøgte har anført til støtte for, at det standpunkt, der i det konkrete tilfælde er indtaget i den anfægtede beslutning, skulle være i overensstemmelse med en konstant og kendt praksis, indvendt, at hverken beslutningerne eller retsafgørelserne er af betydning for det foreliggende tilfælde. Kommissionen har ganske vist altid været meget agtpågivende over for konkurrencebegrænsende virkninger af eneforhandlingsklausuler og klausuler om selektivt salg inden for automobilbranchen, særlig forbud mod parallelimport, men den har ikke altid indtaget en så streng og repressiv holdning over for disse klausuler som i den her foreliggende tilfælde.
Efter disse generelle betragtninger har sagsøgerne anført følgende om de retlige spørgsmål i sagen:
Men selv om det måtte antages, at accepten ikke var ugyldig alene på grund af den økonomiske afhængighed, følger heraf ikke nødvendigvis, at det er berettiget at pålægge forhandlere, som har været parter i en — endog retsstridig — aftale, en bøde.
I modsætning til, hvad Kommissionen har anført, beviser den omstændighed, at nogle af forhandlerne ikke sendte cirkulæret tilbage til BMW Belgium i underskrevet stand, ikke i sig selv, at de nægtede at medvirke til en overtrædelse af traktatens artikel 85. For det første må det bemærkes, at ingen af disse forhandlere udtrykkeligt nægtede at underskrive med den begrundelse, at cirkulæret var i strid med artikel 85. For det andet er det hævet over enhver tvivl, at en række forhandlere ikke mente, at cirkulæret vedrørte dem, enten på grund af deres virksomheders størrelse eller beliggenhed (de solgte kun i undtagelsestilfælde til udlandet); endnu andre forhandlere undlod måske blot at underskrive cirkulæret.
Det bør endelig bemærkes, at forhandlernes økonomiske afhængighed af BMW Belgium — selv om der, som hævdet af Kommissionen, ikke skulle være tale om en fuldstændig afhængighed — kan have været tilstrækkelig til, at visse af forhandlerne så sig foranlediget til at underskrive en aftale, hvis affattelse de ikke nødvendigvis var enige i på alle punkter. Det kan ikke nægtes, at BMW Belgium har lagt pres på forhandlerne for at få dem til at acceptere. Det var i øvrigt også med dette formål, at BMW Belgium benyttede sig af medlemmerne af det rådgivende udvalg, som endog ikke selv deltog i udformningen af det cirkulære, som de underskrev og udsendte til forhandlerne.
Sagsøgerne har sluttelig, med henvisning til bestemte tilfælde, anført, at Kommissionen i samtlige tidligere beslutninger, hvorved der i forbindelse med forhandlerkontrakter er pålagt bøder for overtrædelse af traktatens artikel 85, stk. 1, konsekvent har undladt at pålægge forhandlerne sanktioner, men kun er skredet ind over for leverandørerne. Ved uden en klart holdbar begrundelse at have behandlet de belgiske BMW-forhandlere strengere, end det hidtil har været tilfældet for forhandlere i tilsvarende situationer, har Kommissionen til skade for BMW-forhandlerne overtrådt princippet om forbud mod forskelsbehandling.
Først og fremmest tog de intet initiativ i sagen. Som Kommissionen har bemærket, var det på BMW Belgium's initiativ, at medlemmerne af det rådgivende udvalg fandt anledning til at acceptere ordlyden af
I betragtning af den atmosfære af mistænksomhed, der på daværende tidspunkt herskede inden for hele BMW's belgiske forhandlersystem over for de påståede formidlere, som i virkeligheden var frie forhandlere, fandt sagsøgerne, at de ved at give deres tilslutning kun gjorde deres pligt som medlemmer af det rådgivende udvalg.
Advarselsskrivelsens ordlyd kunne ganske vist forekomme at være for vidtgående, men hvis man ser på første afsnit i cirkulæret af
Det er derfor fejlagtigt at hævde, at sagsøgerne handlede
Med hensyn til bødens
Under disse omstændigheder går det for vidt alene af denne grund at drage konsekvenser, som giver sig udslag i, at der pålægges dem en højere bøde end de øvrige forhandlere. I det omfang, der i beslutningen pålægges medlemmerne af det rådgivende udvalg en sådan bøde, bør beslutningen derfor annulleres med den begrundelse, at den er utilstrækkeligt og uklart begrundet, og at den er i strid med artikel 15 i Rådets forordning nr. 17/62 og med princippet om forbud mod forskelsbehandling.
Endelig har sagsøgerne — ud over det tilbud om bevisførelse, som de har fremsat sammen med de øvrige forhandlere, tilbudt at godtgøre, at
Efter disse bemærkninger har Kommissionen — for alle sagernes vedkommende — fremhævet, at den anfægtede beslutning, for så vidt det deri fastslås, at der skete en overtrædelse af traktatens artikel 85, ikke er baseret på salgsnægtelsen over for MGH og Heuer. Det er i det foreliggende tilfælde uden betydning, om salgsnægtelsen var berettiget ifølge forhandlerkontraktens artikel 1, litra a), og om forhandlerne havde en
Det konkurrencebegrænsende formål, som forfulgtes med aftalerne, og som følger af forhandlernes accept — indbyrdes og i forhold til BMW Belgium — af cirkulæret af
Sagsøgernes anbringende om, at den forpligtelse, forhandlerne påtog sig efter opfordring fra BMW Belgium, hverken blev opfattet eller fortolket således, at den skulle have til formål eller til følge at fremkalde en opdeling af markederne, modbevises af selve cirkulærets og
For så vidt angår argumentet vedrørende de ulemper, der er forbundet med salg
Kommissionen har sammenfattet sine generelle bemærkninger således, at den overtrædelse af artikel 85, stk. 1, som de omtvistede aftaler indebar, blev begået
Kommissionen har derefter for hver gruppe af sager taget stilling til sagsøgernes retlige argumentation.
Endelig er forhandlerens nære økonomiske afhængighed af leverandøren et fælles kendetegn for alle aftaler om selektivt salg, og Kommissionen har altid taget hensyn hertil på dette område.
I øvrigt går det spørgsmål, der rejser sig, ikke ud på, om en større grad af økonomisk uafhængighed havde gjort det lettere for forhandlerne at nægte at underskrive BMW Belgium's cirkulære af
Sagsøgernes gennemgang af årsagerne til, at nogle af forhandlerne ikke skrev under, er irrelevant i dette tilfælde. I særdeleshed savner den del af argumentationen, som støttes på forhandlervirksomhedernes beliggenhed i forhold til landegrænserne, fornødent grundlag, også fordi der i flere tilfælde var tale om, at forhandlere leverede til privatpersoner i Tyskland, uanset at deres virksomheder var beliggende tæt ved grænsen til Frankrig eller inde i landet.
Det samme gælder argumentet om, at salg inden for salgsdistrikterne måtte foretrækkes; men selv om dette forekommer naturligt, kan det dog ikke anføres som begrundelse for, at forhandlerne skulle påtage sig en forpligtelse til ikke at eksportere.
Det fremgår i øvrigt af referatet af møderne den
En autoriseret automobilforhandler måtte rent faktisk i september 1975 vide, at et eksportforbud var i strid med traktatens artikel 85, stk. 1, idet:
Domstolen gentagne gange fra den sagsøgerne som BMW-forhandlere måtte være særlig velinformerede på dette område, eftersom det netop var over for BMW München, Kommissionen udstedte sin fritagelsesbeslutning af fritagelsesbeslutningens indhold og betydning desuden blev udførligt omtalt i fagbladene inden for automobilbranchen (bilag 2 til svarskriftet), betydningen af problematikken vedrørende eksportforbud inden for automobilbranchen blev fremhævet i forbindelse med flere forhandlinger og forspørgsler i Europa-Parlamentet (bilag 1 til svarskriftet), BMW Belgium efter at have ophævet eksportforbudet forelagde forhandlerne nye kontrakter og i følgebreve gjorde dem opmærksom på denne væsentlige forskel i forhold til den tidligere affattelse af kontrakterne, forhandlerne, som det fremgår af det nævnte referat af møderne den
Endelig har Kommissionen bestridt sagsøgernes anbringende om, at Kommissionen — fordi den ikke hidtil havde pålagt forhandlere bøder — heller ikke kunne gøre det i dette tilfælde. Det ville være en konsekvens af denne tankegang, at Kommissionen aldrig skulle kunne bringe artikel 15, stk. 2, i anvendelse, hvis den ikke havde gjort det allerede i den første beslutning på området. Rent bortset fra, at en sådan opfattelse er udtryk for en underkendelse af Kommissionens skønsfrihed på dette område, ville den også indebære, at Kommissionen i sine beslutninger ikke kunne imødekomme behovet for at give virksomhederne tid til at tilpasse sig konkurrencereglerne på meget specielle områder. Tværtimod skal Kommissionen efter denne tilpasningsperiode, og efter at det er pæciseret, hvorledes sådanne regler skal anvendes, kunne bringe forbudsbestemmelserne i traktatens artikel 85 i anvendelse i deres fulde konsekvens, og den skal ligeledes kunne pålægge bøder.
Argumentet vedrørende den mistænksomhed, der på daværende tidspunkt skal have været fremherskende inden for det belgiske forhandlernet, og det nødvendige i at hindre salg til ikke-autoriserede forhandlere kan ikke udelukke, at der forelå en sådan hensigt. Dels var arten af den virksomhed, som MGH og Heuer udøvede, intet bevis for, hvad formålet med cirkulæret var. Dels måtte medlemmerne af det rådgivende udvalg være klar over, at deres henvendelse til forhandlerne gav ethvert forslag fra BMW Belgium særlig vægt. Medlemmerne af det rådgivende udvalg må have vidst, at eksportforbudet var i strid med traktatens artikel 85, og hvis deres ønske virkelig var at hindre salg til ikke-autoriserede forhandlere, måtte de have fremhævet dette i deres cirkulære: men det var netop det modsatte, der skete, idet salg til ikke-autoriserede forhandlere ikke nævnes én eneste gang i cirkulæret. Det var heller ikke en tilfældighed, at medlemmerne af udvalget, som frivilligt havde bragt sig i en særlig position i forhold til forhandlerne, aktivt støttede et forslag om et eksportforbud og dermed tilskyndede de øvrige forhandlere til at tilslutte sig det. Det er derfor naturligt, at de må bære ansvaret for de retsstridige følger af deres adfærd. At der ikke fremkom klager fra private har ingen betydning i dette tilfælde, idet sagsøgerne meget vel var klar over, at private, uanset at de kender deres rettigheder, kun sjældent anlægger sag mod erhvervsdrivende.
Kommissionen har dog erkendt, at visse af de omstændigheder, sagsøgerne har henvist til, spiller en rolle ved afgørelsen af overtrædelsens
Parterne har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den
Generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den
Denne prisforskel medførte øget reeksport af BMW-vogne fra Belgien til andre medlemsstater, særlig til Forbundsrepublikken Tyskland og til Nederlandene. En del af denne eksport fandt sted til ikke-autoriserede forhandlere, som ikke handlede for forbrugeres regning.
BMW Belgium sendte derpå til visse af sine forhandlere en række breve, hvori selskabet bl.a. henledte opmærksomheden på forhandlerkontraktens artikel 1, litra a), hvorefter
Fra Tyskland og Nederlandene har vi dog fået underretning om, at belgiske forhandlere sælger i disse lande. Vi må desværre deraf slutte, at de pågældende forhandlere ikke kan eller vil indse følgerne af deres handlemåde. … Dette fører naturligt til, Stillet over for denne situation findes der efter vor opfattelse kun én løsning: Ingen BMW-forhandler i Belgien må fremtidigt sælge vogne til udlandet eller til firmaer, der leverer vogne til udlandet. … Ved undertegnelse af medfølgende genpart bedes De meddele Deres indforståelse med ovenstående forslag. Som bilag vedlægges en erklæring fra medlemmerne af forhandlernes rådgivende udvalg, som fuldt ud tiltræder vort forslag, og som på møder med Dem endnu en gang personligt vil fremføre deres standpunkt. Indforstået …
Vi beklager især, at hele forhandlernettet rammes af de uheldige følger, der forårsages af nogle få forhandlere, som på uansvarlig vis har ignoreret importørens henstilling af Vi har derfor anmodet om at få oplyst navnene på disse forhandlere, således at vi — Deres rådgivende udvalg — er i stand til at meddele Dem alle, hvilke kolleger, der er ansvarlige for en eventuel nedskæring af leveringerne af todørs-modeller og af 518-modeller til Belgien. Det rådgivende udvalg ser det som sin vigtigste opgave at give gode råd til BMW's forhandlernet, hvilket i det foreliggende tilfælde kun kan være ensbetydende med:
Af de i alt 90 belgiske BMW-forhandlere underskrev 48 (hvoraf én i mellemtiden er afgået ved døden) genparten af følgebrevet til BMW Belgium's cirkulære af
indgriben over for Deres medkontrahenter alene på grundlag af reeksport er ikke tilladt; kun mistanke om kontraktstridigt salg til frie videreforhandlere er tilstrækkelig som begrundelse for advarselsskrivelser; der må kun fremsættes trusler om forholdsregler over for Deres medkontrahenter, såfremt de er påkrævede på grundlag af en påvist misligholdelse af kontrakten.
… Af meddelelser til os fremgår det, at dette cirkulære og de dertil hørende bilag mod vor hensigt af tredjemand anses for at være anvisninger fra importøren til forhandlerne. Skulle dette have været tilfældet, vil vi gerne med denne skrivelse fjerne enhver usikkerhed herom. Det var og er ikke vor eller forhandlernes rådgivende udvalgs hensigt at meddele Dem bestemte anvisninger eller pålægge Dem forbud mod reeksport. I det omfang hvori vort cirkulære af Formålet med vor skrivelse af I intet tilfælde vil eller ville vi hindre en BMW-forhandler i at sælge til en mellemmand for en privatkunde, men vi modsætter os, at forhandlerne handler med videreforhandlere. …
Da det således er ubestrideligt, at klausulerne i cirkulæret er udformet af denne sagsøger, er det uden betydning, om denne sagsøger herved samtidig var sig en overtrædelse af forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, bevidst.
Dette argument må imidlertid forkastes, dels fordi Kommissionen først den
Ved, selv om det kun måtte være efter anvisning fra BMW Belgium, at underskrive det andet cirkulære af
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
Kutscher
Mertens de Wilmars
Mackenzie Stuart
Pescatore
Sørensen
O'Keeffe
Bosco
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den
A. Van Houtte
Justitssekretær
H. Kutscher
Præsident