31996R1015

Kommissionens forordning (EF) nr.1015/96 af 5. juni 1996 om fastsættelse af oplagringsstøtte for uforarbejdede tørrede druer og figner fra produktionsåret 1995/96

EF-Tidende nr. L 135 af 06/06/1996 s. 0016 - 0017


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1015/96 af 5. juni 1996 om fastsættelse af oplagringsstøtte for uforarbejdede tørrede druer og figner fra produktionsåret 1995/96

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 426/86 af 24. februar 1986 om den fælles markedsordning for produkter forarbejdet på basis af frugt og grøntsager (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2314/95 (2), særlig artikel 8, stk. 8, og

ud fra følgende betragtninger:

I artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 627/85 af 12. marts 1985 om oplagringsstøtte og udligningsbeløb for uforarbejdede tørrede druer og figner (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1922/95 (4), er det fastsat, at oplagringsstøtten for sultanas i klasse 4 og for figner i klasse C skal fastsættes pr. dag og pr. 100 kg netto; i stk. 2 i nævnte artikel er det fastsat, at der gælder en sats for oplagringsstøtten for tørrede druer indtil udgangen af februar i det år, der følger efter året, hvor produkterne blev opkøbt, og at der gælder en anden sats for oplagring efter denne periode;

oplagringsstøtten skal beregnes under hensyntagen til de tekniske omkostninger ved oplagringen og til finansieringen af den for produkterne betalte opkøbspris;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Produkter Forarbejdet på Basis af Frugt og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 627/85 omhandlede oplagringsstøtte fastsættes for produkter fra produktionsåret 1995/96 som angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 49 af 27. 2. 1986, s. 1.

(2) EFT nr. L 233 af 30. 9. 1995, s. 69.

(3) EFT nr. L 72 af 13. 3. 1985, s. 17.

(4) EFT nr. L 185 af 4. 8. 1995, s. 19.

BILAG

OPLAGRINGSSTØTTE FOR UFORARBEJDEDE TØRREDE DRUER OG FIGNER FRA PRODUKTIONSÅRET 1995/96

A. TØRREDE DRUER

>TABELPOSITION>

B. TØRREDE FIGNER

>TABELPOSITION>