European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1974

30.9.2025

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1974

af 29. september 2025

om gennemførelse af forordning (EU) 2019/1716 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Nicaragua

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2019/1716 af 14. oktober 2019 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Nicaragua (1), særlig artikel 13, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 14. oktober 2019 vedtog Rådet forordning (EU) 2019/1716.

(2)

Rådet har foretaget en gennemgang af listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til forordning (EU) 2019/1716. På grundlag af denne gennemgang bør begrundelsen for to fysiske personer ajourføres.

(3)

Bilag I til forordning (EU) 2019/1716 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) 2019/1716 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2025.

På Rådets vegne

M. BØDSKOV

Formand


(1)   EUT L 262 af 15.10.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1716/oj.


BILAG

I bilag I til forordning (EU) 2019/1716 affattes punkt 7 og 9 under overskriften »A. Fysiske personer, jf. artikel 2« således:

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse

»7.

Rosario María MURILLO ZAMBRANA

Alias: Rosario María MURILLO DE ORTEGA

Stilling(er): Republikken Nicaraguas medpræsident (siden februar 2025, tidligere vicepræsident siden 2017) gift med præsident Daniel Ortega

Født: 22. juni 1951

Fødested: Managua, Nicaragua

Køn: kvinde

Nationalitet: nicaraguansk

Pasnummer: A00000106 (Nicaragua)

Nicaraguas medpræsident siden februar 2025, førstedame i Nicaragua og leder af ungsandinisterne. Nicaraguas vicepræsident fra januar 2017 til februar 2025. Hun spillede en afgørende rolle med hensyn til at tilskynde til og retfærdiggøre undertrykkelsen af oppositionens demonstrationer under ledelse af det nicaraguanske nationale politi i 2018. I juni 2021 truede hun offentligt den nicaraguanske opposition og miskrediterede uafhængige journalister. Disse trusler er blevet gentaget siden da. Disse trusler er blevet gentaget siden da. I februar 2023 afslørede Daniel Ortega, at Rosario María Murillo Zambrana var initiativtager til ny undertrykkelse i forbindelse med, at 222 politiske fanger blev udvist og fik frataget deres statsborgerskab.

Hun er dermed ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og for undergravning af demokratiet i Nicaragua.

2.8.2021

9.

Juan Antonio VALLE VALLE

Stilling(er): Leder af det nicaraguanske nationale politi

Rang: General-/seniorkommissær

Født 4. maj 1963

Fødested: Matagalpa, Nicaragua

Køn: mand

Nationalitet: nicaraguansk

Som leder med rang af seniorkommissær (anden højeste rang) i det nicaraguanske nationale politi (NNP) og indtil februar 2025 med ledende stilling i Managua er Juan Antonio Valle ansvarlig for gentagne tilfælde af politibrutalitet og overdreven magtanvendelse, der har ført til hundredvis af civiles død, for vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, for krænkelser af ytringsfriheden og for forhindring af demonstrationer mod regeringen.

Han er dermed ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Nicaragua.

2.8.2021«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1974/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)