14.11.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 412/35


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9165 — CPPIB/OTPP/IDEAL/CAGT)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 412/10)

1.   

Den 5. november 2018 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 anmeldelse af en planlagt fusion (1).

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Canada Pension Plan Investment Board (»CPPIB«, Canada)

—

Ontario Teachers' Pension Plan Board (»OTPP«, Canada)

—

Promotora del Desarrollo de América Latina, S.A. de C.V. (»IDEAL«, Mexico).

CPPIB, OTPP og IDEAL erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over hele Concesionaria Autopista Guadalajara-Tepic, S.A. de C.V. (»CAGT«, Mexico), IDEAL's datterselskab med koncession på udvikling, vedligeholdelse, drift og udnyttelse af betalingsveje i Mexico kaldet Tepic Bypass, Guadalajara Bypass og Guadalajara-Tepic Toll Road.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   CPPIB: en organisation til porteføljeforvaltning, der investerer Canada Pension Plans midler primært i offentlige kapitalfonde, private kapitalfonde, fast ejendom, infrastruktur og i fastforrentede investeringer

—   OTPP: en organisation til porteføljeforvaltning, der investerer aktiver i pensionsordninger på vegne af aktive og pensionerede lærere i den canadiske provins Ontario

—   IDEAL: aktieselskab, der forvalter en strategisk portefølje med aktiver i flere forskellige infrastruktursektorer og fremmer samfundsudviklingen og den økonomiske vækst ved at designe, udvikle, finansiere og forvalte forskellige infrastrukturprojekter i Mexico og Panama samt ved at varetage den langsigtede forvaltning af, levering af tjenesteydelser fra, vedligeholdelse af og drift af de koncessioner og projekter, som selskabet har andele i.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9165 — CPPIB/OTPP/IDEAL/CAGT.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.