Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Grækenlands nationale reformprogram for 2012

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2 og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen[2],

under henvisning til beslutningerne fra Europa-Parlamentet[3],

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og

som tager følgende i betragtning:

(1)       Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)       Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[4], som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)       Den 12. juli 2011 vedtog Rådet en henstilling om Grækenlands nationale reformprogram for 2011.

(4)       Den 23. november 2011 vedtog Kommissionen den anden årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det andet europæiske semester med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(5)       Den 2. marts 2012 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for sikringen af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltagene til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(6)       Den 2. marts 2012 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(7)       Den 12. april 2012 afleverede Grækenland sit nationale reformprogram for 2012 og ufuldstændige oplysninger om landets budgetplaner. De græske myndigheder opfordres til at aflevere et fuldstændigt sæt standardoversigter som krævet i den præventive del af stabilitets- og vækstpagten.

(8)       Den 21. februar 2012 blev eurogruppen enig om et andet økonomisk tilpasningsprogram for Grækenland. Gennemførelsen af de økonomiske politikker, der beskrives i aftalememorandummet for særlig politisk konditionalitet, vil bidrage til at nedbringe Grækenlands offentlige gæld til 117 % af BNP i 2020. Det blev vedtaget, at den officielle sektorfinansiering af programmet vil beløbe sig til 130 mia. EUR indtil 2014 udover de beløb, der blev tildelt under det første tilpasningsprogram.

(9)       Frigivelsen af trancherne sker på basis af overensstemmelse med kvantitative resultatkriterier og en positiv vurdering af fremskridtene i forbindelse med de politikkriterier, der er fastsat i Rådets afgørelse 2011/734/EU af 12. juli 2011 (som ændret den 8. november 2011 og den 13. marts 2012) og i aftalememorandummet for økonomipolitisk konditionalitet, som blev underskrevet den 14. marts 2012.

(10)     Den 19. marts 2012 udbetalte EFSF den første rate (5,9 mia. EUR) af den første tranche (14,5 mia. EUR) af det nye finansieringsprogram til Grækenland. Grækenland har ligeledes modtaget 1,6 mia. EUR af IMF. I maj 2012 vil Grækenland have modtaget 147,5 mia. EUR gennem officiel finansiering under det første og det andet program.

(11)     I 2010 og 2011 har Grækenland gjort visse fremskridt i retning af de ambitiøse målsætninger i tilpasningsprogrammet. Flere faktorer har hæmmet gennemførelsen: politisk ustabilitet, sociale uroligheder og problemer med den administrative kapacitet og mere grundlæggende en recession, der har vist sig at være endnu dybere end forventet. Nogle vigtige finanspolitiske mål blev ikke nået, hvilket har ført til vedtagelsen af yderligere konsolideringsforanstaltninger gennem 2010 og 2011. Grækenland har dog formået at nedbringe den offentlige gæld betydeligt: fra 15,8 % af BNP i 2009 til 9,1 % i 2011.

(12)     Den 18. april 2012 vedtog Kommissionen en meddelelse om "Vejen til vækst i Grækenland", der fremhæver de positive virkninger, en fuld og effektiv gennemførelse af det økonomiske tilpasningsprogram kan få ved at lægge byggestenene til vækst, investeringer og social fornyelse. Denne meddelelse påminder, at Grækenland kan drage styrke og konkret støtte af sit EU-medlemskab og som en el af euroområdet. Den understreger, at de reformer, der er angivet i det andet økonomiske tilpasningsprogram, stiler efter at genskabe den græske økonomis vækstpotentiale og jobskabelse og skabe et mere ligeligt samfund. Den skitserer den brede finansielle støtte, som gøres tilgængelig for Grækenland, og fremhæver viljen blandt Grækenlands partnere, og især Kommissionen, til at finde metoder til at øge virkningerne af de første hurtige resultater ved hastig handling og EU-støtte.

(13)     Den økonomiske krise og de efterfølgende tiltag til finanspolitisk konsolidering har haft indflydelse på Grækenlands muligheder for at nå Europa 2020-målsætningerne, især de mål der er socialt orienterede. Ikke desto mindre kan strukturreformerne, især dem på arbejdsmarkedet, liberaliseringen af flere sektorer og et antal foranstaltninger, der skal forbedre erhvervsmiljøet, bidrage til at fremme konkurrenceevnen, sætte gang i produktiviteten, øge beskæftigelsen og nedbringe produktionsomkostningerne, så beskæftigelsen stiger og fattigdommen og den sociale eksklusion begrænses på mellemlang sigt. På trods af den økonomiske krise har Grækenland fortsat indsatsen med at nå de miljømæssige målsætninger for Europa 2020.

(14)     Strukturfondene undergår en strukturel omprogrammering med fokus på støtte til ungdomsbeskæftigelse og konkurrenceevne (især i små og mellemstore virksomheder). De nye foranstaltninger giver styrke til tiltagene på områder som adgang til beskæftigelse, uddannelse og professionelle kvalifikationer samt adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder.

(15)     Grækenland har givet en række tilsagn under europluspagten. Disse tilsagn og gennemførelsen af tilsagnene givet i 2011 omhandler fremme af beskæftigelsen, forbedret konkurrenceevne, øget holdbarhed i de offentlige finanser og større finansiel stabilitet,

HENSTILLER, at Grækenland:

gennemfører foranstaltningerne i Rådets afgørelse 2011/731/EU af 12. juli 2011, som ændret den 8. november 2011 og den 13. marts 2012, og i aftalememorandummet for særlig økonomipolitisk konditionalitet, som blev underskrevet den 14. marts 2012.

Udfærdiget i Bruxelles, den

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

[2]               COM(2012)307 final.

[3]               P7_TA(2012)0048 og P7_TA(2012)0047.

[4]               Rådets afgørelse 2012/238/EU af 26. april 2012.