(1)

Den 18. februar 2021 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af calciumsilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 4. januar 2021 af Euroalliages (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for calciumsilicium i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelig dokumentation, jf. artikel 5, for, at visse krav i artikel 10, stk. 4, litra c) eller d), ikke er opfyldt.

(4)

I den foreliggende sag anmodede klageren ikke om registrering, og Kommissionen fandt, at kravene i litra d) ikke var opfyldt, da der ud over det importniveau, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden, ikke var nogen yderligere betydelig stigning i importen derefter. Ifølge data fra Eurostat faldt importmængden fra Kina med 86 % i de første fire måneder (dvs. marts til juni 2021) efter indledningen af undersøgelsen sammenlignet med de samme måneder i undersøgelsesperioden. På månedsbasis faldt den gennemsnitlige import fra Kina i de første fire måneder efter indledningen af undersøgelsen med 74 % i forhold til den gennemsnitlige månedlige import i undersøgelsesperioden. Kommissionen registrerede derfor ikke importen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(5)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede endvidere specifikt klageren, kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og myndighederne i Kina, kendte importører, leverandører og brugere samt forhandlere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(6)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(7)

Der blev ikke anmodet om høringer på dette tidspunkt i undersøgelsen.

(8)

Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen af undersøgelsen fra Eurofer og det tyske stålforbund (Wirtschaftsvereinigung Stahl) med anmodning om, at undersøgelsen blev afsluttet.

(9)

Eurofer hævdede, at hovedårsagen til EU-erhvervsgrenens dårlige resultater var afmatningen i stålproduktionen og ikke importen fra Kina, og at der i klagen derfor ikke kunne påvises en årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens situation. Eurofer hævdede også, at klageren ikke gav nogen oplysninger om, i hvilket omfang producenterne af calciumsilicium kan fremstille andre ferrolegeringer på de samme maskiner. Eurofer hævdede desuden, at klageren ikke foretog en korrekt analyse af andre faktorer end dumpingimporten, som kunne have forårsaget situationen for calciumsiliciumindustrien i Unionen, såsom covid-19-pandemien og forbindelsen til overkapaciteten for stål. Eurofer fremførte desuden, at de påståede kinesiske importstigninger ikke kunne afstemmes på grundlag af importdata fra Eurostat/COMEXT for KN-kode 7202 99 80. Ifølge disse oplysninger var importstigningerne fra Kina ikke synlige i undersøgelsesperioden, hvorimod importstigningerne fra Brasilien var meget kraftigere. Hvad rentabiliteten angår, hævdede Eurofer og det tyske stålforbund, at reduktionen heraf var den logiske konsekvens af den værste økonomiske krise i mere end ti år. Ifølge Eurofer var det snarere den generelle økonomiske situation, der førte til klagerens dårlige resultater, end importen. Med hensyn til omkostninger påpegede Eurofer navnlig, at energiomkostningerne i modsætning til klagerens påstand faldt i undersøgelsesperioden og derfor ikke kunne have bidraget til omkostningsstigningen. Ifølge Eurofer er de faste omkostninger heller ikke steget som følge af en lavere efterspørgsel efter stål. Det tyske stålforbund tilføjede, at det også må tages i betragtning, at de kinesiske producenter af legeringsinput har betydelige komparative omkostningsfordele ved fremstilling af legeringer på grund af lavere energi- og arbejdskraftomkostninger og deres egne kilder til råmaterialer. Alt dette viste angiveligt, at faldet i rentabiliteten ikke skyldtes importen fra Kina, men var den logiske konsekvens af den generelle økonomiske situation og covid-19-pandemien.

(10)

I klagen blev der konstateret underbud på grundlag af visse transaktioner, som var de bedste oplysninger, som klageren havde adgang til på daværende tidspunkt. Eurofer kritiserede denne metode og påpegede også, at der ved underbuddet burde tages hensyn til, om salget fandt sted i løs vægt eller som kernetråd.

(11)

Kommissionens analyse bekræftede, at ingen af de nævnte elementer, uanset om de var faktuelt korrekte eller ej, var tilstrækkelige til at rejse tvivl om konklusionen om, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser, som pegede på, at importen af den pågældende vare trængte ind i Unionen til dumpingpriser og syntes at forvolde EU-producenterne væsentlig skade. Disse aspekter var blevet konstateret på grundlag af de bedste beviser, som klageren rådede over på daværende tidspunkt, og var tilstrækkeligt repræsentative og pålidelige. Desuden blev Eurofers og det tyske stålforbunds påstande undersøgt nærmere i løbet af undersøgelsen, og de behandles nærmere nedenfor.

(12)

På grundlag af ovenstående bekræftede Kommissionen, at klageren havde fremlagt tilstrækkelige beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng og dermed opfyldte kravene i grundforordningens artikel 5, stk. 2.

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af visse typer af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(14)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den ville stille spørgeskemaer til rådighed for de to eneste kendte EU-producenter, nemlig OFZ, a.s. og Ferropem. Ikke desto mindre opfordrede Kommissionen også eventuelle andre EU-producenter til at give sig til kende over for Kommissionen og til at anmode om et spørgeskema senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen.

(15)

Ingen andre EU-producenter gav sig til kende over for Kommissionen. De to nævnte EU-producenter anses derfor for at udgøre 100 % af EU-erhvervsgrenen.

(16)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(17)

Fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører (Affival SAS, Coftech GmbH, Sider Trading SpA og SKW Stahl-Metallurgie GmbH) afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Kommissionen opfordrede de fire nævnte virksomheder til at udfylde spørgeskemaet til importører.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt at tage stikprøver og i bekræftende fald at udtage dem, bad Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(19)

Tre eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(20)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til den kinesiske regering (»GOC«).

(21)

I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfattede denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Kina. Kommissionen sendte derfor et supplerende spørgeskema herom til den kinesiske regering.

(22)

Spørgeskemaerne til EU-producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører, brugere og eksporterende producenter blev gjort tilgængelige online (3) på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(23)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de to EU-producenter, to EU-importører (Affival og Coftech), to brugere (AFV Acciaierie Beltrame S.p.A. og Filo d.o.o.) og de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter (Ningxia Ketong New Material Technology Co., Ltd., Ningxia Shun Tai Smelting Co., Ltd. og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler Overseas Metallurgy Co., Ltd. og Shaanxi Shenghua Metallurgy-Chemical Co., Ltd.).

(24)

Kommissionen indhentede og krydstjekkede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. På grund af udbruddet af covid-19-pandemien og de deraf følgende foranstaltninger, der blev truffet for at håndtere udbruddet (»covid-19-meddelelsen«) (4), var Kommissionen imidlertid ikke i stand til at aflægge kontrolbesøg hos de samarbejdsvillige virksomheder. Kommissionen har i stedet foretaget krydstjek uden kontrolbesøg af de oplysninger, som følgende virksomheder indgav, via videokonference:

—

OFZ, a.s., Istebné, Slovakiet.

—

Ferropem, Chambéry, Frankrig

—

Affival SAS, Solesmes, Frankrig

—

Ningxia Ketong New Material Technology Co., Ltd. (»Ketong«)

—

Ningxia Shun Tai Smelting Co., Ltd. og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler Overseas Metallurgy Co., Ltd. (»Shun Tai«)

—

Shaanxi Shenghua Metallurgy-Chemical Co., Ltd. (»Shenghua«).

(25)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(26)

Den pågældende vare er en legering eller en kemisk forbindelse, der indeholder 16 vægtprocent calcium eller derover, 45 vægtprocent silicium eller derover, under 14 vægtprocent og højst 10 vægtprocent af andre elementer, også præsenteret i bulk, emballeret i poser eller ståltromler, forseglet i stålplader (eller kernetråd), også i andre præsentationer, med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7202 99 80 og ex 2850 00 60 (Taric-kode 7202998030 og 2850006091) (»den pågældende vare«). Varen benævnes ofte calciumsilicium eller »CaSi«.

(27)

Calciumsilicium anvendes til fremstilling af specielle metallegeringer. Calciumsiliciumlegeringer anvendes som afiltnings-og afsvovlingsmiddel ved fremstilling af højkvalitetsstål.

(28)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(29)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(30)

Kommissionen modtog ingen påstande vedrørende varedækningen.

(31)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(32)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle kinesiske eksporterende producenter til at fremlægge oplysninger om de input, der anvendes til fremstilling af calciumsilicium. Tre kinesiske eksporterende producenter afgav de relevante oplysninger.

(33)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. GOC indsendte ikke de ønskede oplysninger. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(34)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen udpegede Kommissionen Brasilien som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(35)

Den 7. maj 2021 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af calciumsilicium. Desuden udpegede Kommissionen Brasilien og Argentina som mulige repræsentative lande. Kommissionen modtog bemærkninger fra klageren og de eksporterende producenter Ketong og Shenghua. Disse bemærkninger analyseres nærmere i betragtning 93-119.

(36)

Den 14. juni 2021 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Brasilien som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for den relevante virksomhed Rima Industrial S.A. (»Rima Industrial«) i det repræsentative land. Det andet notat behandlede også de bemærkninger, der blev modtaget til det første notat. Der blev modtaget bemærkninger til det andet notat fra klageren og de eksporterende producenter Ketong og Shenghua. Disse bemærkninger analyseres nærmere i betragtning 122-136.

(37)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(38)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(39)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje, jf. betragtning 33, var hensigtsmæssig.

(40)

I den nylige undersøgelse vedrørende ferrosilicium — producenterne af ferrosilicium tilhører lige som producenterne af calciumsilicium (5) sektoren for ferrolegeringer — med oprindelse i Kina konstaterede Kommissionen, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), i nævnte sektor. Kommissionen konkluderede i forbindelse med denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation også var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(41)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (6). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i ferrosiliciumsektoren ikke blot fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (7), men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b),andet led (8). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (9). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina (10). På samme måde konstaterede Kommissionen, at der er fordrejninger af lønomkostningerne i ferrosiliciumsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (11), og fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig hvad angår adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (12). På grund af den tætte lighed mellem de anvendte input og produktionsprocessen gælder disse konklusioner i vid udstrækning også for calciumsiliciumsektoren, idet den også er en del af sektoren for ferrolegeringer.

(42)

Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende ferrosiliciumsektoren i Kina undersøgte Kommissionen, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder markedet for den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(43)

Klagen i denne sag henviste til rapporten, navnlig vedrørende fordrejninger i energisektoren og med hensyn til input af visse mineraler. Klageren fremlagde desuden også en undersøgelse af markedsfordrejninger i den kinesiske industri for ferrolegeringer og for silicium forårsaget af staten. Denne undersøgelse viste, at den kinesiske industri for ferrolegeringer er underlagt en kraftig statsstyret vejledning og diskretionær indgriben, og den konkluderede, at kinesiske virksomheder i denne industri »opererer i et fordrejet markedsmiljø, hvor konkurrencemæssige kræfter ikke må præge hjemmemarkedet og tilpasse dette til verdensmarkederne.« Denne undersøgelse blev føjet til sagsakterne på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev indledt. Ingen interesserede parter, herunder GOC og de eksporterende producenter, fremsatte bemærkninger til denne undersøgelse. Klagen indeholdt også henvisninger til OECD's fortegnelse over eksportrestriktioner over for industrielle råmaterialer.

(44)

I calciumsiliciumsektoren er der fortsat en vis grad af ejerskab og kontrol fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Det fremgik af undersøgelsen, at 65 % af en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter — Shenghua — ejes af Shaanxi Metallurgical & Mining Group Co., som igen er en dattervirksomhed af statsejede Shaanxi Non-ferrous Metals Holding Group Co (13). Virksomheden anerkender, at den fortsat er under en statsejet virksomheds indflydelse og nyder godt af regeringens stærke opbakning (14). Selv om de to andre samarbejdsvillige eksporterende producenter tilsyneladende er privatejede, synes den ene af dem — Ningxia Shun Tai Smelting — desuden også at have et tæt forhold til de lokale myndigheder. Virksomheden er beliggende i Zhongwei Industrial Park, som giver etablerede virksomheder fordele under en lang række præferentielle politikker, f.eks. nedsatte afgifter eller elpriser (15). Det fremgår også af parkens websted, at »Ningxia Shuntai Smelting Company's projekt om produktion af calciumsiliciumlegeringer i lysbueovn med nedsænket elektrode og elektricitetsfremstilling fra overskudsvarme er et centralt investeringsfremmeprojekt for de kommunale myndigheder i Zhongwei«.

(45)

Da ingen andre kinesiske eksportører af den undersøgte vare samarbejdede, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede calciumsiliciumproducenter ikke fastslås yderligere.

(46)

Undersøgelsen bekræftede desuden, at der i sektoren for elektricitet, som er den vigtigste produktionsfaktor i fremstillingen af calciumsilicium, fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led Som Kommissionen konstaterede i sin rapport, er elmarkedet i Kina kendetegnet ved en stærk inddragelse af statsejede virksomheder i forskellige faser af forsyningskæden, og omkring 50 % af produktionskapaciteten var statsejet i 2017, mens hele transmissionsnettet ejes af to statsejede virksomheder (16).

(47)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fastslog Kommissionen i løbet af undersøgelsen, at der fandtes personlige forbindelser mellem Kinas kommunistiske parti (»CCP«) og mindst én virksomhed, der fremstiller den undersøgte vare. Shenghuas administrerende direktør og ejer af 35 % af virksomhedens kapitalandel beklæder samtidig stillingen som partisekretær (17).

(48)

Både offentlige og privatejede virksomheder i calciumsiliciumsektoren er således underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning. Som i enhver anden sektor i Kina er disse producenter tvunget til at være vært for partiopbygningsaktiviteter og opretholde en tæt forbindelse til CCP og dens ideologi. Følgende er et eksempel på ovennævnte tendens til en stigende grad af indgriben fra GOC's side i calciumsiliciumsektoren. Undersøgelsen afslørede omfattende partibygningsaktiviteter i virksomheden Shenghua. Producentens websted omfatter en uddybning af virksomhedens CCP-partiopbygning og dens rolle i virksomheden: »Den 17. juli afholdt CCP-partikomitéen i Shaanxi Shenghua Metallurgical Chemical Co., Ltd. det fjerde møde i den centrale studiegruppe under partikomitéen. Partisekretær og administrerende direktør, Wei Xinhua, ledede mødet. Medlemmer af partikomitéen, andre medlemmer af ikke-partiudvalg samt afdelingssekretærer deltog i mødet. På mødet introducerede vicesekretær for partikomitéen, Yang Hui, studiematerialet om »Kinas kommunistiske partis grundlæggende love — partiets forfatning fra Kinas kommunistiske partis 19. nationale kongres« og forestod en fælles gennemgang af den tale, som formanden for Metallurgical Group havde holdt ved konferencen til fejring af den 1. juli »Let's align with the advanced and unite and forge ahead the smelting force«. Deltagerne drøftede, hvordan man kan opfylde partimedlemmernes forpligtelser og deres missioner. […] [Wei Xinhua] fremsatte en række krav til ledelsesteamet og partiets medlemmer: 1. Løbende forbedre sig selv ved seriøst at læse partiets forfatning, […] 2. Styrke ideologi og tro, uvægerligt tilslutte sig ledelsen af virksomhedens partikomité, videreføre »Yan'an Spirit« og »Nail Spirit« og fokusere sin energi på opgaver med henblik på at opfylde sine pligter og udføre et godt arbejde for virksomheden. […] 4. Undersøge og løse sit eget arbejdsrelaterede problem i overensstemmelse med partiets forfatning og disciplin. Alle brancher skal udføre et godt arbejde inden for ideologisk uddannelse af partimedlemmer og ledere og styrke deres partiånd; […] Virksomhedens disciplinære tilsynsudvalg og kontoret for kontrol og tilsyn skal nøje udføre deres tilsynsopgaver« (18).

(49)

Det blev endvidere fastslået, at der i calciumsiliciumsektoren findes politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led.

(50)

Denne industri er sammen med andre undersektorer for ferrolegeringer, som spiller en væsentlig rolle i stålproduktionen, en vigtig sektor for GOC. Kommissionen fandt navnlig, at sektoren betragtes som en tilskyndet industri i Ningxiaprovinsen i henhold til den nationale udviklings- og reformkommissions (»NDRC«) fortegnelse over tilskyndede industrier fra 2020 i de vestlige provinser (19).

(51)

For så vidt angår de input, der er nødvendige for produktionen af calciumsilicium, er der også blevet udstedt talrige planer, direktiver og andre dokumenter på forskellige niveauer. Disse viser graden af statslig indgriben på markederne for disse input.

(52)

For så vidt angår elektricitet, som tegner sig for den største andel af inputomkostningerne, som fastslået af Kommissionen i rapporten, er elpriserne ikke markedsbaserede i Kina og påvirkes også af væsentlige fordrejninger (gennem central prisfastsættelse, prisdifferentiering og direkte elkøbspraksis) (20). Selv om energimarkedet i Kina har gennemgået en række ændringer og reformer (21), er nogle af de priser, der er relevante for energiforsyningen, stadig ikke markedsbaserede. Regeringen erkender, at priserne stadig i vid udstrækning kontrolleres af staten: »Den nuværende elprisstyring er stadig baseret på offentlige priser. Prisjusteringer halter ofte bagud i forhold til ændringer i omkostninger, og det er vanskeligt rettidigt og rimeligt at afspejle omkostningerne ved elforbrug […] Der er endnu ikke etableret en effektiv konkurrencebaseret mekanisme for salg af elektricitet, markedstransaktionerne mellem elproduktionsvirksomheder og -brugere er begrænsede, og det er vanskeligt at inddrage markedets afgørende rolle i ressourceallokeringen (22).« Denne statsfremkaldte svaghed på markedet er årsagen til yderligere forsøg på at forvalte markedet, hvilket viser sig i en række efterfølgende administrative dokumenter. I november 2020 offentliggjorde NDRC f.eks. meddelelsen om fremme af indgåelsen af elkontrakter i 2021 på mellemlang til lang sigt (23). Dokumentet pålægger navnlig at »bestræbe sig på at sikre, at den aftalte elektricitetsmængde ikke er mindre end 80 % af den gennemsnitlige mængde over de seneste tre år«, og med hensyn til prisfastsættelse at »etablere en mekanisme til afgørelse af afvigelser […] i de lokale markedsbestemmelser med henblik på at håndtere afvigelser mellem den aftalte elmængde og den faktiske gennemførelse« og for at »[f]orbedre den mellem- og langsigtede mekanisme for transaktionspriser«. Alle lokalområder skal nøje overholde eltransmissions- og distributionspriserne som fastsat af regeringen.« Meddelelsen indeholder også specifikke gennemførelsesbestemmelser, navnlig gennem oprettelsen af en overvågningsmekanisme for fremskridt med indgåelsen af kontrakter, eller ved at styrke overvågning, offentliggørelse og håndhævelse (24). Desuden offentliggjorde statsrådet i januar 2021 NDRC's udtalelse om standardisering af gebyrer for vandforsyning, elektricitet og opvarmning i byer for at fremme en kvalitetsudvikling af sektoren. Meddelelsen indeholder specifikke bestemmelser om statslig prisfastsættelse »[…] For projekter, der er underlagt statslig prisfastsættelse eller statsligt styrede priser, skal omkostningssammensætningen med rimelighed fastlægges, omkostningstilsynet og revisionen styrkes, prisfastsættelsesmekanismen forbedres, og prisniveauet fastlægges videnskabeligt. […]« Blandt meddelelsens »vigtigste mål« henvises der specifikt til regeringens inputmekanisme i forbindelse med prisfastsættelse samt sektordifferentiering af prisfastsættelsesmetoder: »Senest i 2025 skal der opnås klare resultater med hensyn til oprydning og standardisering af afgifterne inden for vandforsyning, energiforsyning, gas og opvarmning. Der skal etableres et grundlag for en videnskabelig, standardiseret og gennemsigtig prisdannelsesmekanisme, og den statslige inputmekanisme skal forbedres yderligere. Prisfastsættelsesmetoder, der gælder for tilknyttede sektorer, omkostningstilsyn og revisionsmetoder, prisadfærd og generel standarddækning af tjenesteydelser samt kvaliteten og effektiviteten af forsyning af vand, elektricitet, opvarmning og andre produkter og tjenester skal forbedres betydeligt (25).«

(53)

Kul er et andet råmateriale, der anvendes til fremstilling af calciumsilicium. Som Kommissionen konstaterede i sin rapport, er kulmarkedet i Kina genstand for fordrejninger, navnlig som følge af subsidiering (26) og forvaltning af og kontrol med udnyttelsen af kulressourcerne (27). I undersøgelsen vedrørende mononatriumglutamat med oprindelse i Kina og Indonesien drog Kommissionen desuden konklusioner om statens indgriben i markedskræfterne i den kinesiske kulsektor på provinsniveau, navnlig i Shandongprovinsen, ved hjælp af planlægningsdokumenter, der regulerer forsynings-, lokaliserings- og industrimønstre (28). I den aktuelle undersøgelse konstaterede Kommissionen yderligere elementer af statslig indgriben. I maj 2021 offentliggjorde den nationale energiforvaltning (NEA) og NDRC i fællesskab meddelelsen om forvaltningsforanstaltninger for produktionskapacitet og godkendelseskriterier for så vidt angår kulminer med henblik på at regulere kulminekapaciteten og håndhæve de relevante grænser, der er beregnet på grundlag af meddelelsen (29). Som et andet eksempel på vidtrækkende statslige reguleringsaktiviteter på kulmarkedet udsendte NDRC i december 2020 en meddelelse om sikring af indgåelse og gennemførelse af mellem- og langfristede kulkontrakter i 2021 (30). I meddelelsen understreges målet om at øge statens indflydelse og tilsyn i kontraktprocessen udtrykkeligt: »Give regeringens rolle større betydning, fokusere på at styrke systemopbygning, forbedre transaktionsreglerne, styrke tilsyn med kreditter og vejlede de relevante parter i bestræbelserne på at skabe øget opmærksomhed om den generelle situation, tage socialt ansvar, standardisere kontrakter og sikre en smidig funktion på kulmarkedet.« Meddelelsen indeholder også instrukser om at »[s]tyrke industriens selvdisciplin. Alle relevante industrisammenslutninger skal vejlede virksomhederne i at styrke selvdisciplinen, gennemføre kravene i forbindelse med kontrakter på mellemlang og lang sigt og ikke udnytte situationen med hensyn til udbud og efterspørgsel på markedet og branchens fordelagtige stilling til at indgå ubalancerede kontrakter. Store virksomheder skal foregå med et godt eksempel, selvregulere kontraktindgåelser, forbedre deres opfyldelse af forpligtelser, tage initiativ til at tage socialt ansvar med at sikre udbud og stabile priser og fremme en smidig funktion på kulmarkedet på nationalt plan.« Det skal især bemærkes, at der gives klare instrukser om ikke at udnytte udbud- og efterspørgselssituationen på markedet i forbindelse med kontraktindgåelser. I april 2021 udsendte NDRC endnu en meddelelse om sikring af tilsyn med og forvaltning af kontrakter vedrørende kul på mellemlang og lang sigt i 2021, som har til formål at føre bedre tilsyn med, at salgskontrakterne overholdes, og sikre kulforsyningen (navnlig baseret på bestemmelserne i førnævnte meddelelse nr. 902). På dette grundlag bør de relevante parter navnlig sikre, at den månedlige overholdelsesgrad ikke er mindre end 80 %, og at den kvartalsvise og årlige overholdelsesgrad ikke er mindre end 90 % (31).

(54)

Statslig indgriben på kulmarkedet fremgår også af den nylige beslutning om at forlænge prøvedriften for indstillede kulminer med endnu et år med henblik på at øge produktionen og udbuddet for at modvirke prisstigningerne på denne råvare (efter at minernes produktion tidligere var suspenderet) (32).

(55)

Desuden er to andre vigtige råmaterialer, der anvendes til fremstilling af calciumsilicium — kvartsit og kalksten — omfattet af den 13. femårsplan for mineralressourcer, som gør det muligt for staten at forvalte de vigtigste markeder for mineralressourcer i Kina i stort set alle områder (33). Desuden bekræftede undersøgelsen, at i henhold til 2020-udgaven af OECD's fortegnelse over eksportrestriktioner over for industrielle råmaterialer var kvartsit (HS-kode 250590) i 2019 underlagt et ikke-automatisk krav om eksportlicens (34), som kan begrænse eksportaktiviteterne og dermed fordreje markedet.

(56)

Som det fremgår af ovenstående eksempler, forvalter GOC udviklingen i calciumsiliciumsektoren i henhold til en bred vifte af politiske værktøjer og direktiver og kontrollerer praktisk talt alle aspekter af driften i sektoren. Denne statslige vejledning og indgriben vedrører også de vigtigste input, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare. Shenghua anerkender eksempelvis, at virksomheden tilpasser sine forretningsaktiviteter til centrale planlægningsdokumenter og centrale statslige politikker som beskrevet i virksomhedens målsætninger: »Bestræbe sig på at skabe og iværksætte projekter som f.eks. calciummetal af høj renhed, industrielt silicium af kemisk kvalitet og produktionslinjer med metallurgiske mikrobølger og andre projekter inden udløbet af den »13. femårsplan««. Virksomheden hævder også, at den »aktivt tilpasser sig den nye standard i den nationale økonomiske udvikling, tager nøje hensyn til den nye retning i politikken for reformer på udbudssiden, på det kraftigste påtager sig ansvaret for en sikker og miljøvenlig produktion og på grundlag af det stabile lederskab, den udøver i industrien for calciumsiliciumlegeringer, baserer den sig på Shaanxi Nonferrous Groups ledelse, talenter og videnskabelige forskning« (35).

(57)

Ud over ovenstående er calciumsiliciumproducenterne også begunstiget gennem forskellige former for statsstøtte, hvilket klart viser myndighedernes interesse i denne sektor. I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen, at Ningxia Shun Tai Smelting nød godt af støtte som følge af sin etablering i Zhongwei Industrial Park (se betragtning 44), mens virksomheden Ketong blev anerkendt som »virksomhedsbaseret teknologicenter i den selvstyrende region i 2020«. I den forbindelse skrev de lokale medier: »Ifølge relevante forskrifter blev det virksomhedsbaserede teknologicenter på regionsniveau anerkendt for første gang og vil modtage økonomisk støtte på 1 mio. RMB« (36). Andre lokale medier har bekræftet provinsens støtte til virksomheden: »Den relevante person i den selvstyrende regions ministerium for industri og informationsteknologi anførte, at vores distrikt aktivt fremmer den strukturelle omstilling, den grønne omstilling, den intelligente omstilling og den teknologiske omstilling af industrivirksomheder gennem en udvidelse af industrikæden, der betragtes som en prioritet, samt gennem grøn omstilling, intelligent omstilling og teknologisk omstilling, der betragtes som centrale værktøjer, og at det også fremmer strukturtilpasningen og produktopgraderingen i råmaterialeindustrien. […] For så vidt angår specielle legeringsmaterialer støtter vores region udviklingen af højtemperaturlegeringer, korrosionsbestandige legeringer, legeringer med ultrahøj styrke og andre materialer med særlige egenskaber og særlige funktioner. Med udgangspunkt i virksomheder som Shengyan Industrial, Ketong New Materials og Jun Magnetic New Materials vil der ske gennembrud inden for kerneteknologier med henblik på at udvikle legeringsmaterialer med særlige krav såsom modstandsdygtighed over for høje temperaturer, høj styrke og høj korrosionsbestandighed, som i vid udstrækning anvendes inden for rustfrit stål og specialstål (37).«

(58)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af calciumsilicium og de vigtigste råmaterialer til fremstilling af denne vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(59)

I den nuværende undersøgelse er der ikke fundet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i calciumsiliciumsektoren, der er nævnt i betragtning 41, ikke vil berøre producenterne af den undersøgte vare.

(60)

Calciumsiliciumsektoren påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 41. Sektoren påvirkes således af disse fordrejninger både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare eller det vigtigste råmateriale til fremstillingen heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(61)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at calciumsiliciumsektoren ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 41. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(62)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenterne af calciumsilicium køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(63)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for calciumsilicium, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(64)

GOC har ikke fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte. De eksporterende producenter Ketong og Shenghua fremsatte imidlertid en række bemærkninger.

(65)

Ketong hævdede, at den metode, der er foreskrevet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, til fastsættelse af den normale værdi, er uforenelig med Kinas protokol om tiltrædelse af WTO, WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) og WTO's tvistbilæggelsesorgans afgørelse og derfor ikke bør anvendes.

(66)

For det første mindede Ketong om, at afsnit 15 i Kinas protokol om tiltrædelse af WTO tillod undtagelser fra standardmetoden til fastsættelse af den normale værdi og prissammenlignelighed i henhold til artikel VI i GATT 1994 og antidumpingaftalen, men disse undtagelser var tidsbegrænsede, da de udløb den 11. december 2016. Ifølge Ketong bør Unionen fra den 12. december 2016 ikke afvige fra standardmetoden til fastsættelse af den normale værdi for producenter i eksportlandet, og fra kun at anvende eksportlandets hjemmemarkedspriser og -omkostninger, medmindre andre bestemmelser i WTO-aftalerne, herunder antidumpingaftalen, tillader andet. Ketong påstod, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for så vidt som den tillader Unionen at anvende data fra et egnet repræsentativt land, er i strid med EU's tilsagn i henhold til WTO-aftalerne, navnlig dens tilsagn i henhold til afsnit 15 i Kinas protokol om tiltrædelse af WTO.

(67)

Ketong hævdede også, at antidumpingaftalens artikel 2 ikke tillader anvendelse af andre oplysninger end dem, der findes i eksportlandet, med henblik på at fastsætte den normale værdi. I ekstraordinære tilfælde, hvor den normale værdi under ekstraordinære omstændigheder skal beregnes, skal oplysningerne vedrørende produktionsomkostningerne og SA&G og fortjenesten indhentes fra kilderne i eksportlandet. Ifølge Ketong findes begrebet væsentlige fordrejninger ikke engang i antidumpingaftalen.

(68)

For det andet mindede Ketong om, at WTO's appelorgan i European Union — Anti-dumping measures on biodiesel from Argentina (38) fandt, at Unionen handlede i strid med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 ved ikke at anvende de fortegnelser, der føres af de undersøgte producenter, som grundlag for beregningen af produktionsomkostningerne ved den undersøgte vare. Ketong anførte navnlig, at i lyset af denne afgørelse var fordrejninger i Argentina, som forårsagede en forskel mellem de indenlandske og internationale priser på det vigtigste råmateriale til den pågældende vare, ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag i henhold til artikel 2.2.1.1 til at konkludere, at producentens regnskaber ikke i rimelig grad afspejlede omkostningerne ved råmaterialer i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare eller til at se bort fra disse omkostninger ved beregningen af den normale værdi af den pågældende vare.

(69)

Shenghua fremførte ligeledes, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO-lovgivningen.

(70)

Først hævdede Shenghua, at antidumpingaftalen ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger i aftalens artikel 2.2, som kun tillader en beregning af den normale værdi, hvis der ikke finder salg sted i normal handel. Shenghua bemærkede, at der ikke findes nogen artikel i antidumpingaftalen, der gør det muligt at anvende data fra et tredjeland, som ikke kan afspejle eksportlandets priser eller omkostningsniveau, til at fastsætte den normale værdi. Den normale værdi fastsættes således iflg. antidumpingaftalen på grundlag af de salgspriser eller omkostninger, der afspejler pris- eller omkostningsniveauet i oprindelseslandet. Den beregnede pris baseret på priser i det repræsentative land kan således ikke afspejle pris- og omkostningsniveauet i eksportlandet.

(71)

For det andet hævdede Shenghua, at selv hvis begrebet væsentlige fordrejninger var i overensstemmelse med WTO-lovgivningen, ville den beregnede værdi skulle beregnes i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og WTO's appelorgans fortolkning heraf i EU-Biodiesel (DS473). Væsentlige fordrejninger i eksportlandet bør enten falde ind under definitionen af salg, der ikke er i »normal handel« eller af »en særlig markedssituation«. Shenghua gjorde gældende, at selv om begrebet »normal handel« ikke er udtrykkeligt defineret i antidumpingaftalen, fremgår det af artikel 2.2.1, at salg af en vare kan anses for ikke at finde sted i normal handel og kun lades ude af betragtning, »hvis […] dette salg finder sted inden for en længere periode i betydelige mængder og til priser, som ikke giver mulighed for dækning af alle omkostninger […]«. Shenghua hævdede på denne baggrund også, at klageren ikke havde bevist, at de påståede væsentlige fordrejninger falder ind under hverken kategorien salg »ikke i normal handel« eller en »særlig markedssituation«.

(72)

Kommissionen var af den holdning, at bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Unionens WTO-forpligtelser og den praksis, som både Ketong og Shenghua har henvist til. Hvad angår forpligtelserne under afsnit 15 i Kinas protokol om tiltrædelse af WTO, minder Kommissionen om, at i antidumpingprocedurer vedrørende varer fra Kina finder de dele af afsnit 15 i protokollen, der ikke er udløbet, fortsat anvendelse ved fastsættelsen af den normale værdi, både for så vidt angår den markedsøkonomiske standard, og for så vidt angår anvendelsen af en metode, der ikke er baseret på en streng sammenligning med kinesiske priser eller omkostninger.

(73)

For så vidt angår EU-Biodiesel-sagen vedrørte den relevante afgørelse ikke anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, men en specifik bestemmelse i grundforordningens artikel 2, stk. 5. Det er Kommissionens opfattelse, at WTO-lovgivningen som fortolket af WTO-panelet og appelorganet i EU-Biodiesel tillader anvendelsen af data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og underbygget. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet.

(74)

Med hensyn til påstanden, om at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser, vedrørte retsgrundlaget og de underliggende beviser i klagen betingelserne for at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Som anført i punkt 3 i indledningsmeddelelsen fandt Kommissionen, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, indeholder ingen yderligere beviskrav af den type, som denne part har fremført.

(75)

Kommissionen afviste derfor Ketongs og Shenghuas påstande.

(76)

Ketong fremførte, at virksomhedens omkostnings- eller priselementer, som Kommissionen ikke har påvist var fordrejede, ikke burde justeres eller fastsættes på et andet grundlag.

(77)

Shenghua fremførte, at hvis Kommissionen beslutter at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ville det være urimeligt at erstatte alle omkostningsfaktorer med data fra andre kilder, da det ifølge ordlyden af denne bestemmelse kun er de produktions- og salgsomkostninger, der beviseligt er fordrejede, der vil blive erstattet af ikkefordrejede priser og referenceværdier. Shenghua bemærkede specifikt, at klageren ikke kunne bevise, at arbejdskraftomkostningerne i Kinas calciumsiliciumindustri var fordrejede, og at Kommissionen derfor burde have anvendt de reelle arbejdskraftomkostninger som oplyst af de eksporterende producenter. Shenghua anførte, at det var urimeligt at erstatte arbejdskraftomkostningerne med arbejdskraftomkostningerne i et tredjeland, fordi de var påvirket af flere faktorer, såsom udbuds- og efterspørgselsforholdet på det pågældende marked, graden af automatisering i produktionen og råvareprisernes niveau i den region, hvor producenterne var beliggende. Shenghua tilføjede, at arbejdskraftomkostningerne ikke kun varierede mellem forskellige lande, men også mellem forskellige kinesiske producenter. Shenghua anførte, at det samme også gælder for energi, SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(78)

Som svar på påstanden om manglende dokumentation for fordrejninger af arbejdskraftomkostningerne i den indledende fase henviser Kommissionen til sin argumentation i betragtning 41 og 63. Fastlæggelsen af den faktiske eksistens af væsentlige fordrejninger og den deraf følgende anvendelse af den metode, der er foreskrevet i artikel 2, stk. 6a, litra a), finder imidlertid først sted på tidspunktet for den foreløbige og/eller endelige fremlæggelse af oplysninger. I dette tilfælde fandt Kommissionen, at klagerens dokumentation vedrørende de væsentlige fordrejninger, var tilstrækkelig til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Selv om Kommissionen anerkender, at lønomkostningerne kan variere fra land til land eller endda mellem sektorer, konstaterede Kommissionen desuden som et resultat af sin undersøgelse, at arbejdsmarkedet i Kina blev påvirket af fordrejninger på landsplan. De problemer, der er forbundet med det kinesiske arbejdsmarked, herunder manglen på fagforeninger, der er uafhængige af regeringen, og begrænsningerne for arbejdskraftens mobilitet som følge af husstandsregistreringssystemet, har en fordrejende virkning på lønudviklingen i Kina for alle økonomiske aktører. Det forhold, at lønomkostningerne kan være forskellige i andre lande eller kan variere inden for Kina, ændrer ikke ved denne konklusion.

(79)

I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen endvidere, jf. betragtning 51-55, at markederne for inputmaterialer, der anvendes af producenter af calciumsilicium i Kina, var genstand for talrige væsentlige fordrejninger, ikke kun specifikke fordrejninger, men også af tværgående karakter. Samme situation gjorde sig gældende for producenter af flere basisinput, der anvendes til fremstilling af calciumsilicium, og råmaterialer hertil. Kommissionen fandt derfor, at alle omkostninger ved input, der blev anvendt til fremstilling af den undersøgte vare, herunder energi, var fordrejede i Kina. Det forhold, at der, som Shenghua hævder, er forskelle i energiomkostningerne mellem forskellige lande, ændrer ikke ved Kommissionens vurdering med hensyn til de energipriser, der fordrejes i Kina.

(80)

Selv om grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), giver mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet, herunder arbejdskraft- og energiomkostninger, hvis det fastslås, at de ikke er fordrejede, er der i den forbindelse ingen beviser i sagsakterne, der viser, at de landsdækkende fordrejninger ikke finder anvendelse på producenter af calciumsilicium. Således kunne ingen af omkostningerne på hjemmemarkedet anvendes ved beregningen af den normale værdi.

(81)

For så vidt angår SA&G-omkostninger og fortjeneste bemærkede Kommissionen, at når det er fastslået, at det som følge af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, kan Kommissionen beregne den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et passende repræsentativt land for hver eksporterende producent, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen understreger, at sidstnævnte også specifikt forudsætter, at den beregnede normale værdi omfatter et rimeligt beløb til dækning af ikkefordrejede salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt for fortjeneste. Hvis Kommissionen i løbet af sin undersøgelse på grundlag af alle foreliggende oplysninger beviser, at der foreligger væsentlige fordrejninger, der påvirker den pågældende vare i eksportlandet, er de eksporterende producenters SA&G-omkostninger følgelig også påvirket af disse fordrejninger.

(82)

Både Ketongs og Shenghuas påstande blev derfor afvist.

(83)

Shenghua hævdede også, at selv hvis der blev anvendt data fra andre kilder, ville det være urimeligt at anvende data fra et tredjeland som den ikkefordrejede pris. Shenghua henviste til Kommissionens hensigt om at henvise til databasen Global Trade Atlas (»GTA«), for så vidt angår det repræsentative lands importpriser, og fandt, at virksomheden i undersøgelsesperioden købte alle råmaterialer til produktion af den undersøgte vare på hjemmemarkedet. Kommissionen bør derfor anvende en mere pålidelig og rimelig datakilde, og uanset hvilken datakilde der anvendes, bør der foretages passende justeringer (f.eks. for leveringsomkostninger) for at sikre, at den påståede ikkefordrejede pris er fastsat på samme købsbetingelser som råmaterialer indkøbt af Shenghua.

(84)

Med hensyn til dette argument bemærkede Kommissionen, at den af de grunde, der er anført i betragtning 41-63, anvender grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i denne undersøgelse. Kommissionen er derfor forpligtet til at anvende ikkefordrejede omkostninger i et egnet repræsentativt land for at sikre, at de anvendte omkostninger ikke påvirkes af fordrejninger, og at de er baseret på umiddelbart tilgængelige data såsom importoplysningerne i GTA-databasen. Da Shenghua ikke har fremlagt oplysninger til støtte for sin påstand vedrørende passende justeringer (f.eks. for højere leveringsomkostninger), anses importværdierne for det repræsentative land for at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og for at give et rimeligt skøn over prisen i det repræsentative land, herunder leveringsomkostningerne. Da de importerede input desuden er konkurrencedygtige på det repræsentative lands hjemmemarked med hensyn til priser, anså Kommissionen dem for at være en pålidelig indikator. Hvis ikke alle leveringsomkostninger i forbindelse med import tages i betragtning, vil den resulterende pris ikke afspejle den ikkefordrejede pris på det repræsentative lands marked. Dette ville være i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og påstanden blev derfor afvist.

(85)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af markedskræfternes frie samspil, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af påvirkningen fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(86)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(87)

Som forklaret i betragtning 35 og 36 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om sin konklusion om at anvende Brasilien som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(88)

I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Argentina, Brasilien, Kasakhstan, Malaysia og Mexico som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. de er alle klassificeret af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« ud fra bruttonationalindkomsten.

(89)

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter vedrørende ligheden mellem Kinas økonomiske udviklingsniveau og udviklingsniveauet i de lande, som Kommissionen udpeget.

(90)

Ketong bemærkede, at Verdensbanken også klassificerede Rusland som et »højere middelindkomstland« i lighed med Kina, og anmodede Kommissionen om også at betragte dette land som et potentielt repræsentativt land. Kommissionen har imidlertid ikke fundet nogen producent af calciumsilicium i Rusland med offentligt tilgængelige finansielle oplysninger, der er repræsentative for beregningen af den normale værdi af den undersøgte vare, og den undersøgte derfor ikke dette land yderligere.

(91)

I det første notat udpegede Kommissionen Brasilien og Argentina som lande, hvor det vides, at der produceres calciumsilicium. I dette notat udpegede Kommissionen desuden Kasakhstan, Malaysia og Mexico som lande, der fremstiller ferrolegeringer, en erhvervsgren, der mest ligner calciumsiliciumindustrien med hensyn til produktionsproces og produktionsfaktorer, som den kan anvende i tilfælde af mangel på relevante data fra de lande, der producerer calciumsilicium. Der blev modtaget bemærkninger hertil fra Ketong, Shenghua og klageren.

(92)

Kommissionen udpegede to producenter af calciumsilicium i Brasilien og en i Argentina, for hvilke der forelå offentligt tilgængelige finansielle oplysninger. De seneste finansielle data (dvs. 2019) var imidlertid kun tilgængelige for den argentinske producent og en af de to brasilianske producenter (Rima Industrial S.A.).

(93)

Klageren bemærkede, at Brasilien fortsat var et af de mulige repræsentative lande og støttede dets potentielle valg som repræsentativt land, som den oprindeligt havde foreslået i klagen.

(94)

Både Shenghua og Ketong hævdede med deres bemærkninger til det første notat, at Brasilien ikke kan være et passende repræsentativt land, idet importmængden af flere råmaterialer (f.eks. elektrodepasta og silica/kvartsit) var lav og derfor ikke repræsentativ.

(95)

For elektrodepasta dækkede importen til Brasilien imidlertid mindst 10 % af det indberettede forbrug i Kina, og den anses derfor for at være repræsentativ. For kvartsit anså Kommissionen den lave importmængde til Brasilien for ikke at være repræsentativ og anvendte den gennemsnitlige købspris, som EU-producenterne betalte, som et passende benchmark.

(96)

Shenghua hævdede, at prisen på elektricitet i Brasilien var for høj, og anmodede Kommissionen om at afvise Brasilien som et repræsentativt land på dette grundlag.

(97)

Kommissionen bemærkede, at det ikke nogen steder fremgår af kriterierne for udvælgelse af det repræsentative land, der er fastsat i grundforordningen, at priserne på forsyningstjenester skal ligge inden for et vist interval. Dette argument blev derfor afvist.

(98)

Med sine bemærkninger til det første notat hævdede Ketong, at elmarkedet i Brasilien var fordrejet, fordi 1) den brasilianske regering var majoritetsaktionær i elproducenten Electrobrás, og 2) den brasilianske regering regulerede elprisen gennem reguleringsorganet Agência Nacional de Energia Elétrica (»ANEEL«). Derfor ville Brasilien ikke være et egnet repræsentativt land.

(99)

Kommissionen bemærkede, at Ketong ikke fremlagde beviser for, at det statslige ejerskab af Electrobrás førte til en fordrejning af elmarkedet i Brasilien, og navnlig for at det påvirkede producenterne af calciumsilicium for så vidt angår den pris, de betalte for elektricitet i undersøgelsesperioden. Selv om 52 % af aktierne i Electrobrás f.eks. er statsejede, handles resten af aktierne offentligt. Dette aspekt er yderligere behandlet i betragtning 133 på grundlag af supplerende dokumentation fra de interesserede parter og i betragtning 152.

(100)

Shenghua hævdede, at Brasilien var et stærkt beskyttet marked og et land, der anvendte et »stort antal potentielt handelsbegrænsende foranstaltninger«, hvilket Kommissionen bekræftede i sin vurdering af Brasiliens importrestriktioner (40).

(101)

I det første notat anførte Kommissionen, at den ikke havde konstateret nogen handelsfordrejninger i Brasilien, som påvirkede de vigtigste input til produktionen af calciumsilicium. Shenghua har ikke godtgjort, at der foreligger sådanne fordrejninger, hverken for så vidt angår calciumsilicium og/eller de vigtigste produktionsfaktorer. Påstanden blev anset for at være ubegrundet og blev derfor afvist.

(102)

Ketong hævdede endvidere, at de brasilianske producenter, som Kommissionen havde udpeget, var aktive inden for en række økonomiske aktiviteter, og at deres omkostninger, indtægter og fortjeneste derfor ikke afspejlede en calciumsiliciumproducents omkostninger, indtægter og fortjeneste.

(103)

Kommissionen erkendte i det første notat, at de brasilianske producenter havde andre aktiviteter end fremstilling og salg af calciumsilicium, og at deres regnskaber ikke gjorde det muligt at fordele de finansielle resultater for hvert enkelt produkt. Kommissionen præciserede, at dette ikke i sig selv undergraver virksomhedernes repræsentativitet, og at den derfor kunne anvende virksomhedernes finansielle resultater til at fastsætte benchmarks for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Påstanden blev derfor afvist.

(104)

Shenghua hævdede, at en enkelt virksomheds SA&G-omkostninger og fortjeneste ikke var pålidelige eller repræsentative med henblik på beregningen af den normale værdi.

(105)

Kommissionen bemærkede, at Shenghua ikke dokumenterede, hvorfor en enkelt producents SA&G-omkostninger og fortjeneste ikke ville være pålidelige eller repræsentative for beregningen af den normale værdi. Shenghua udpegede heller ikke andre producenter i Brasilien med umiddelbart tilgængelige offentlige finansielle oplysninger, der kunne føjes til datasættet. Påstanden blev derfor afvist.

(106)

Ketong hævdede endvidere, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende finansielle data fra Dun & Bradstreet, da de ikke var tilstrækkeligt detaljerede til at give de nødvendige oplysninger til nøjagtigt at beregne en dumpingmargen.

(107)

Kommissionen bemærkede, at databasen Global Financials fra Dun & Bradstreet er det værktøj, den anvender til at indhente virksomhedsspecifikke regnskaber og nøgletal fra virksomheder i mulige repræsentative lande. I den forbindelse præciserede Kommissionen, at begreberne »direkte omkostninger« og »indirekte omkostninger«, der anvendes i Dun & Bradstreet-databasen, henviser til henholdsvis »omkostninger ved solgte varer« og »driftsomkostninger«. I modsætning til, hvad Ketong hævdede, har Kommissionen derfor tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at kunne finde de relevante oplysninger til at beregne den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Påstanden blev derfor afvist.

(108)

Både Shenghua og Ketong hævdede, at Argentina ikke var et egnet repræsentativt land på grund af handelsfordrejninger for halvkoks, som er en af de vigtigste produktionsfaktorer, som Kommissionen allerede nævnte i det første notat.

(109)

Kommissionen var enig i, at handelsfordrejningerne (i dette tilfælde eksportlicenser og afgifter) kan forklare den lave importmængde af halvkoks til Argentina og dermed gøre brugen af importprisen uegnet som referencepris.

(110)

Ketong hævdede endvidere, at hvis Kommissionen konkluderede, at markedet for mange af råmaterialerne i Kina var fordrejet, måtte den også anse det argentinske marked for at være fordrejet, da mange af de vigtigste input i Argentina har oprindelse i Kina.

(111)

Kommissionen afviste denne påstand, da langt størstedelen af råmaterialerne, bortset fra halvkoks blev importeret til Argentina fra andre lande end Kina, i modsætning til, hvad Ketong påstod. I det første notat anførte Kommissionen, at importen af halvkoks til Argentina var meget begrænset og ikke kom fra Kina. Kommissionen fandt derfor på daværende tidspunkt, at importen af halvkoks til Argentina ikke var repræsentativ. Halvkoks udgør ca. 10 % af produktionsomkostningerne ved den pågældende vare.

(112)

Klageren hævdede endvidere, at Argentina ikke kunne opfylde kriterierne for at blive valgt som repræsentativt land på nuværende tidspunkt under hensyntagen til offentligt tilgængelige oplysninger for den eneste producent af den pågældende vare i landet, som viste en tabsgivende situation.

(113)

Kommissionen var enig i, at den eneste argentinske producent af calciumsilicium, hvis finansielle data er offentligt tilgængelige, ikke kunne anvendes som benchmark for en fortjenstmargen, da virksomheden havde underskud i 2019. Hvis de finansielle data for 2020 bliver tilgængelige på et senere tidspunkt, kan Kommissionen på ny overveje Argentina som et repræsentativt land.

(114)

Ketong anmodede Kommissionen om at anvende Rusland som et repræsentativt land, da det af Verdensbanken blev klassificeret som et »højere middelindkomstland« og ligesom Kina havde produktion af calciumsilicium og mindst én producent, Kluchevsky Ferroalloy Plant PJSC.

(115)

Kommissionen analyserede påstanden fra Ketong for så vidt angår anvendelsen af Rusland som et egnet repræsentativt land. Den undersøgte de seneste finansielle oplysninger, som Ketong havde fremlagt vedrørende den russiske producent af ferrolegeringer, Kluchevsky Ferroalloy Plant PJSC, som ifølge sit websted angiveligt også producerer calciumsilicium. Oplysningerne vedrørte året forud for undersøgelsesperioden. Da disse data viste en fortjeneste på næsten nul og meget lave SA&G-omkostninger, fandt Kommissionen, at disse data ikke var repræsentative med henblik på at beregne den normale værdi af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(116)

Da Kommissionen heller ikke var i stand til at finde repræsentative finansielle data for andre mulige producenter af calciumsilicium i Rusland, og da Ketong heller ikke fremlagde sådanne oplysninger, konkluderede Kommissionen, at Rusland på nuværende tidspunkt ikke var et egnet repræsentativt land.

(117)

Shenghua og Ketong påstod, at hverken Brasilien eller Argentina var egnede repræsentative lande af de årsager, der er nævnt i betragtning 94, 96, 98, 100, 102, 104, 106, 108, 110 og 112, og foreslog, at da den globale produktion af calciumsilicium er begrænset, burde Kommissionen i stedet anvende data fra producenter af ferrolegeringer og/siliciummetal, da disse varer har en omkostningsstruktur svarende til omkostningsstrukturen for calciumsilicium. De foreslog at anvende Kasakhstan, da det er et af de lande, der har flest ferrolegeringsproducenter, hvis SA&G-omkostninger og fortjenstdata kan anvendes.

(118)

Kommissionen bemærkede, at i betragtning af at der findes lande, hvor der var produktion af calciumsilicium, blev Kasakhstan på nuværende tidspunkt ikke anset for at være et passende repræsentativt land i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), da landet ikke producerer calciumsilicium, og da der ikke foreligger relevante offentlige data.

(119)

Ketong hævdede endvidere, at kvaliteten og fuldstændigheden af GTA-dataene for så vidt angår Kasakhstan og Rusland er ringere end dataene fra ITC (International Trade Centre), og foreslog at anvende dem i stedet for GTA. Da Kommissionen ikke har til hensigt at anvende nogen af disse lande som et repræsentativt land, blev denne påstand ikke undersøgt yderligere på nuværende tidspunkt.

(120)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agter at benytte Brasilien som et passende repræsentativt land og finansielle data fra Rima Industrial S.A, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(121)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Brasilien som repræsentativt land og Rima Industrial S.A. som producent i det repræsentative land. Der blev modtaget bemærkninger hertil fra Ketong, Shenghua og klageren.

(122)

Klageren støttede valget af Brasilien som et repræsentativt land og afviste Kasakhstan, Argentina og Rusland som ikkerelevante repræsentative lande. Klageren fremlagde sammen med sine bemærkninger de seneste tilgængelige finansielle data for de to kendte brasilianske producenter af calciumsilicium, som blev offentliggjort i den officielle tidende i Minas Gerais (41) (42). Klageren hævdede endvidere, at den russiske virksomhed Kluchevsky Ferroalloy Plant PJSC, selv om den ifølge virksomhedens websted angiveligt producerer calciumsilicium, ikke havde produceret calciumsilicium i de seneste seks år, herunder i undersøgelsesperioden, og ikke havde planer om at producere calciumsilicium i den nærmeste fremtid.

(123)

Shenghua gentog sin påstand om, at Brasiliens elpriser var for høje, og at Brasilien derfor ikke bør betragtes som et egnet repræsentativt land. Shenghua hævdede, at Kommissionens påstand om, at det ikke fremgik af udvælgelseskriterierne i grundforordningen, at priserne på forsyningstjenester skal ligge inden for et vist interval, for at et land kan vælges som repræsentativt land, jf. betragtning 97, ikke var i overensstemmelse med grundforordningen og WTO's antidumpingaftale, som fastsætter, at selv om Kommissionen beslutter ikke at anvende salgspriserne eller omkostningerne for virksomhederne i oprindelseslandet, bør den anvende rimelige erstatningsdata til at fastsætte den normale værdi.

(124)

Som anført i betragtning 86 anvender Kommissionen ved udvælgelsen af et repræsentativt land de relevante kriterier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Brasilien opfyldte alle disse kriterier. Det forhold, at elpriserne er højere i Brasilien end i andre lande, udelukker ikke Brasilien som et egnet repræsentativt land. Påstanden blev derfor afvist.

(125)

Ketong hævdede, at den eneste årsag til, at Kommissionen afviste Rusland som repræsentativt land, var, at Kluchevsky Ferroalloy Plant havde en ikkerepræsentativ (dvs. for lav) fortjenstmargen og ikkerepræsentative SA&G-omkostninger i 2019. Desuden hævdede Ketong, at fortjenstmargenen ikke indgik i undersøgelsen i forbindelse med valget af et repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og at oplysningerne kun skulle være umiddelbart tilgængelige. Ifølge Ketong kunne der ikke ekstrapoleres en yderligere »undersøgelse af repræsentativitet« fra lovbestemmelsen, og det udgjorde således ikke et kriterium for vurderingen af, om et repræsentativt land var hensigtsmæssigt. Endvidere hævdede Ketong, at selv om fortjenstmargenen ville være en del af undersøgelsen, var det uklart, hvorfor Rima Industrial S.A. med en fortjenstmargen på kun 3 % ville være bedre end den lave, men stadig positive fortjenstmargen for Kluchevsky Ferroalloy Plant.

(126)

Kommissionen afviste denne påstand. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi omfatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Kommissionen fandt, at en fortjenstmargen på næsten nul ikke var et »rimeligt beløb«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit.

(127)

Derudover fremførte Ketong, at Rusland havde data af bedre kvalitet end Brasilien af flere årsager. For det første har Rima Industrial mere diversificerede aktiviteter end Kluchevsky Ferroalloy Plant, som fokuserer på ferrolegeringer. For det andet hævdede Ketong, at Kommissionen ikke dokumenterede sin påstand om, at Rima Industrials direkte omkostninger som anført i Dun & Bradstreet-databasen svarer til omkostninger ved solgte varer, og at indirekte omkostninger er driftsomkostninger. Data for Kluchevsky Ferroalloy Plant gjorde det tværtimod muligt at vurdere, hvad de forskellige omkostningskategorier omfattede. For det tredje havde Kluchevsky Ferroalloy Plant mere detaljerede SA&G-omkostninger.

(128)

Som forklaret i betragtning 122 forelå der nyere finansielle oplysninger om de to brasilianske producenter, som Kommissionen havde udpeget. Ifølge disse oplysninger havde Rima Industrial S.A. tab i 2020. Bozel Brasil S.A. opnåede derimod overskud i 2020. Som forudset i det første notat gjorde Kommissionen brug af data fra 2020, så snart de var blevet offentliggjort. Under hensyntagen til på den ene side, at en virksomhed, der ikke er rentabel, ikke er repræsentativ for situationen på hjemmemarkedet, og at Bozel Brasil S.A. på den anden side næsten udelukkende producerer calciumsilicium, anvendte Kommissionen derfor Bozel Brasils oplysninger. Disse påstande blev derfor afvist.

(129)

Desuden gentog Ketong sin påstand om, at den brasilianske import af kvartsit muligvis ikke er repræsentativ, hvorimod russiske importstatistikker for kvartsit fra ITC gav et pålideligt benchmark for prisen på kvartsit til industriel anvendelse.

(130)

Som forklaret i betragtning 90 og 115 anså Kommissionen ikke Rusland for at været et egnet repræsentativt land. For så vidt angår benchmarket for kvartsit, baserede Kommissionen sig i mangel af repræsentative importmængder i Brasilien på prisen på kvartsit på EU-markedet, jf. betragtning 95. Påstanden blev derfor afvist.

(131)

Ketong hævdede desuden, at hvis Kommissionen vælger Brasilien som repræsentativt land, skal den vælge de mest nøjagtige og ikkefordrejede elomkostninger for Brasilien. Ketong fremførte navnlig, at elektricitet i Brasilien blev markedsført i to forskellige kontraktforhold: det regulerede marked (»ACR«) og det frie marked (»ACL«). Ketong hævdede, at da industrielle aftagere hovedsagelig ville købe elektricitet på ACL-markedet, ville dette marked og ikke ACR-markedet være den rette kilde til den repræsentative pris for industrielle elforbrugere. Dette ville især være tilfældet for store industrielle elforbrugere, herunder producenter af calciumsilicium. Efter Ketongs opfattelse ville det være rimeligt, at en producent af calciumsilicium med en elefterspørgsel på langt over 3 MW (en enkelt ovns elforbrug er på over 20 MW) ville købe elektricitet direkte fra elværket til en fordelagtig pris på ACL-markedet. Desuden hævdede Ketong, at de elpriser fra virksomheden EDP Brasil, som Kommissionen anvendte i det andet notat, afspejlede eltaksten på ACR-markedet, som ikke ville være repræsentativ for de elpriser, som store industrielle forbrugere som f.eks. calciumsiliciumproducenterne betaler for elektricitet. Ketong hævdede også, at EDP Brasils eltakst var det prisloft, som reguleres af det regulerende organ ANEEL, og ikke den faktiske pris, som elektriciteten blev solgt til. Til støtte for denne påstand fremsendte Ketong en pressemeddelelse, hvori det blev anført, at ANEEL godkendte prisloftet for den planlagte auktion i december 2020. Desuden fremførte Ketong, at EDP Brasils driftsdata viste, at den pris, som EDP Brasils kunder faktisk betalte, enten på ACR-markedet eller på ACL-markedet, var lavere end taksten, og at Kommissionen derfor burde anvende disse data.

(132)

Kommissionen bemærkede, at elpriserne på ACL-markedet er aftalt bilateralt og ikke offentliggøres (43). Når forbrugerne køber elektricitet på ACL-markedet, skal de desuden indgå to kontrakter: en med elproducenten, som er ansvarlig for produktionen af elektriciteten, og en anden kontrakt med distributøren om brug af infrastrukturen (transmissionsledninger) (44). Generelt omfatter eltaksten omkostninger til produktion, transmission, distribution, sektorafgifter og skatter. De elpriser, som fremgår af EDP Brasils årsrapport, og som Ketong har anført, omfatter kun elprisen for produktion af elektricitet (vandkraft og varme), som ikke er den endelige pris, som forbrugeren betaler, og kan derfor ikke anvendes som benchmark.

(133)

Kommissionen bemærkede endvidere, at Ketong ikke fremlagde andre beviser end sin egen antagelse om, at producenterne af calciumsilicium forsynes via ACL-markedet i stedet for ACR-markedet. Desuden er der intet bevis for, at de takster, som Kommissionen anvender fra webstedet for EDP Brasil, som er en privat virksomhed, rent faktisk er et prisloft som foreslået af Ketong og ikke de takster, som forbrugerne betaler. De beviser, som Ketong har fremlagt i denne forbindelse, underbygger ikke denne påstand. Det fremgår blot af denne pressemeddelelse, at prisloftet er blevet forhøjet af ANEEL. Kommissionen bemærkede faktisk, at den gennemsnitstakst, der blev anvendt for elektricitet til industrielle brugere i undersøgelsesperioden, var på 391 BRL/MWh, mens det i den årsrapport fra EDP, som Ketong fremlagde, anføres, at eltaksten for industrielle brugere var på 508 BRL/MWh i sidste kvartal af 2020, hvilket er langt højere end den takst, som Kommissionen anvendte til beregning af benchmarket. Da der ikke forelå relevante alternative oplysninger i sagsakterne, besluttede Kommissionen foreløbigt at anvende de af EDP Brasil offentliggjorte takstpriser. Påstanden blev derfor afvist.

(134)

Ketong fremførte, at hvis Kommissionen beslutter at anvende Rima Industrials finansielle data fra Dun & Bradstreet, og da disse oplysninger blev fremlagt i en upræcis og generel form, der ikke gjorde det muligt at identificere de omkostninger, der indgik i de »indirekte omkostninger«, ville det ikke være berettiget at justere eksportprisen med salgsomkostningerne, da de samme omkostninger ville blive medtaget i den beregnede normale værdi.

(135)

Som anført i betragtning 128 vil Kommissionen anvende regnskaberne for Bozel Brasil S.A. Denne påstand er derfor ikke længere relevant.

(136)

Shenghua gentog sin påstand om, at Kasakhstan bør vælges som et egnet repræsentativt land. Kommissionen bør faktisk benytte sig af lande med produktion af ferrolegeringer, eftersom produktionen af calciumsilicium kun finder sted i Argentina og Brasilien, og førstnævnte blev udelukket af Kommissionen, mens Shenghua ikke anså sidstnævnte for passende på grund af høje eltakster som nævnt i betragtning 123.

(137)

Da der findes producenter i Brasilien med offentligt tilgængelige finansielle oplysninger, er det ikke nødvendigt at tage lande med produktion af ferrolegeringer, såsom Kasakhstan, i betragtning. Påstanden blev derfor afvist.

(138)

Da det blev fastslået, at Brasilien på dette stadie i undersøgelsen var et egnet repræsentativt land på grundlag af alle ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(139)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et passende repræsentativt land.

(140)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den pågældende vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå umiddelbart tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(141)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-data til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Som nærmere forklaret i betragtning 151 og 152 anførte Kommissionen desuden, at den ville anvende ILO's statistikker og umiddelbart tilgængelige kilder om arbejdskraftomkostninger i Brasilien til at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger og umiddelbart tilgængelige kilder til industrielle distributionstakster, som blev offentliggjort af en elleverandør, til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved elektricitet.

(142)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under krydstjek uden kontrolbesøg, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for calciumsilicium

(143)

Kommissionen inkluderede et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. Metoden til fastsættelse af dette beløb er udførligt forklaret i betragtning 154.

(144)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producent i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina, og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (48). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 85 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen til Brasilien fra Kina og lande uden markedsøkonomi fandt Kommissionen, at importen af de vigtigste råmaterialer fra andre tredjelande forblev repræsentativ (over 98 % af den samlede import til Brasilien). GTA angiver importværdier for Brasilien på fob-niveau. For at nå frem til cif-importværdier for Brasilien blev der lagt 3,1 % til fob-værdierne, hvilket er forskellen mellem de gennemsnitlige cif-og gennemsnitlige fob-eksportpriser på calciumsilicium i undersøgelsesperioden som oplyst af de samarbejdsvillige eksporterende producenter fra Kina.

(145)

Da der ikke foreligger importdata i Brasilien, og da der ikke foreligger en passende ikkefordrejet international pris på kul, anså Kommissionen den vejede gennemsnitlige importpris på bituminøst kul for at være et passende benchmark.

(146)

Da importmængderne af kvartsit til Brasilien var lave og derfor ikke blev anset for at være repræsentative, og da der ikke fandtes en ikkefordrejet international pris på kvartsit, anså Kommissionen den gennemsnitlige købspris, som EU-producenterne betalte, for at være et passende benchmark.

(147)

En eksporterende producent angav også kvartssand som en produktionsfaktor. De samarbejdsvillige eksporterende producenters faktiske omkostninger ved denne produktionsfaktor tegnede sig for en ubetydelig andel af de samlede produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. Da den værdi, der blev anvendt herfor, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, behandlede Kommissionen disse produktionsfaktorer som hjælpematerialer. Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede priser.

(148)

Biprodukterne mikrosilica (klassificeret i HS som slagge) og fint pulver udfældet af silica-calcium, et affaldsprodukt, der tariferes under samme HS-kode som calciumsilicium, udgjorde hver især mindre end 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Da der ikke var nogen import af slagge til Brasilien i undersøgelsesperioden, fastsatte Kommissionen referenceprisen for dette biprodukt på grundlag af forholdet mellem salget heraf på hjemmemarkedet i Kina og de samlede materialeomkostninger og anvendte dette forhold på de beregnede samlede ikkefordrejede materialeomkostninger. Det deraf følgende beløb blev derefter divideret med den faktiske solgte mængde for at nå frem til den ikkefordrejede enhedspris, jf. tabel 1 i betragtning 142. For så vidt angår det andet biprodukt, affald af calciumsilicium, justerede Kommissionen benchmarkprisen ved at anvende forholdet mellem salgsprisen på biproduktet og salgsprisen på calciumsilicium på hjemmemarkedet i Kina på benchmarkprisen for calciumsilicium fra det repræsentative land. Det deraf følgende justerede benchmark fremgår af tabel 1.

(149)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter.

(150)

Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger til sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger til råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(151)

Arbejdskraft er en vigtig produktionsfaktor, der tegner sig for ca. 5-10 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte ILO's statistikker til at fastsætte lønningerne i Brasilien. ILO's statistikker (49) indeholder oplysninger om månedslønninger for ansatte i fremstillingssektoren og om det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i Brasilien i 2020. Kommissionen beregnede arbejdskraftomkostningerne for en arbejdsgiver i Brasilien ved hjælp af offentligt tilgængelige kilder (50) vedrørende arbejdskraftomkostninger i Brasilien.

(152)

Kommissionen anvendte den seneste elpris, der var umiddelbart tilgængelig (pr. august 2021) som opkrævet af EDP Brasil (51). Denne pris blev justeret for inflation for at nå frem til en pris gældende for 2020. De foreliggende oplysninger gjorde det muligt at identificere prisen på elektricitet og den pris for brug af distributionssystemet (modalidade tarifaria azul), der blev betalt af industrielle brugere. De indeholder endda flere oplysninger om de priser, der betales af industrielle brugere, som har valgt differentierede takster baseret på tidspunktet på den dag, hvor elektriciteten forbruges (modalidade tarifaria verde). Det skal bemærkes, at den regulerende myndighed ANEEL (52) i Brasilien forpligter elleverandørerne til lejlighedsvis at forhøje deres takster med en bestemt procentsats for at regulere elforbruget i landet. ANEEL anvender en markering (53) (grøn, gul, rød 1, rød 2) til at signalere, om elprisen skal forblive som foreslået af leverandøren (grøn) eller forhøjes med 0,01343 BRL/kWt (gul), 0,04169 BRL/kWt (rød 1) eller 0,06243 BRL/kWt (rød 2) (data for 2020). Markeringerne offentliggøres månedligt af ANEEL og er umiddelbart tilgængelige på EDP Brazil's websted (54) for undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden var markeringen for det meste grøn. Først i januar 2020 var der en gul markering og i december 2020 en rød 2-markering, og derfor måtte eltaksterne forhøjes lidt. Samlet set havde denne stigning en marginal indvirkning på taksten.

(153)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(154)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger og afskrivninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske produktionsomkostninger. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(155)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2020 for Bozel Brasil S.A., jf. udtræk fra den officielle tidende i Minas Gerais (55)

(156)

På grundlag af de ikkefordrejede priser og benchmarks, der er beskrevet ovenfor, beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(157)

For det første fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger på grundlag af de produktionsfaktorer, som hver af virksomhederne indkøbte. Den anvendte dernæst de ikkefordrejede enhedsomkostninger på hver af de samarbejdsvillige eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal, der blev oplyst af ansøgeren, blev efterprøvet i forbindelse med kontrollen. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. tabel 1. Kommissionen reducerede produktionsomkostningerne med de ikkefordrejede omkostninger ved biprodukter.

(158)

Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger og afskrivninger, som forklaret i betragtning 154, til de ikkefordrejede produktionsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(159)

På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste for Bozel Brasil S.A. SA&G-omkostningerne, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, udgjorde 11,98 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 18,96 %.

(160)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(161)

De eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere uden for Unionen.

(162)

Eksportprisen var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(163)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de eksporterende producenter på grundlag af priserne ab fabrik.

(164)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, avance hos forhandlere og bankgebyrer.

(165)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(166)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(167)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af data fra Eurostat.

(168)

I dette tilfælde udgør eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter ca. 57,5 % af den samlede import i UP. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastsætte restdumpingmargenen på samme niveau som den højeste individuelle dumpingmargen, der blev fastsat for en repræsentativ varetype for en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(169)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(170)

Den samme vare blev fremstillet af to EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(171)

Da oplysningerne vedrørende skadesvurderingen primært stammede fra kun to EU-producenter, er tallene for skadesanalysen af fortrolighedshensyn angivet i intervaller. Indekserne er imidlertid baseret på faktiske data og ikke på intervallerne.

(172)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 1 313-1 590 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen og først og fremmest besvarelserne af antidumpingspørgeskemaerne fra de samarbejdsvillige EU-producenter. Som anført i betragtning 15 tegnede de to stikprøveudtagne EU-producenter sig for 100 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(173)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen anvendelsen i aftagerleddet af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare for så vidt angår integrerede EU-producenter.

(174)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om hele produktionen af calciumsilicium og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked. Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi de varer, der er bestemt til bunden anvendelse, ikke er i direkte konkurrence med importvarerne. Derimod er produktionen, der skulle afsættes på det frie marked, i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare.

(175)

Kommissionen konstaterede, at ca. 7,6 % af det samlede EU-forbrug var bestemt til bunden anvendelse i undersøgelsesperioden, jf. tabel 2. Den bundne anvendelse som en andel af det samlede forbrug var forholdsvis stabil i den betragtede periode og steg kun med 3 %. I denne forbindelse blev calciumsilicium anvendt til at fremstille ferrolegeringer i efterfølgende produktionsled af den pågældende producent, og et faktureret salg fandt derfor ikke sted.

(176)

Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen udelukkende på grundlag af data for det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(177)

Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse. Der er tale om følgende indikatorer: produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital. De vedrører hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked.

(178)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-producenternes salg på EU-markedet til importen af calciumsilicium. EU-salget blev indhentet fra EU-producenternes besvarelse af antidumpingspørgeskemaet. Importtallene blev indhentet hos medlemsstaternes nationale toldmyndigheder som beskrevet i afsnit 4.4.1.

(179)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (i ton)

(180)

Det samlede EU-forbrug og forbruget på det frie marked faldt støt i den betragtede periode og var på ca. halvdelen af det oprindelige niveau i undersøgelsesperioden. Faldet i forbruget skyldtes, at importen faldt med ca. 25 %, og at EU-hjemmemarkedssalget faldt med ca. 75 % i den betragtede periode, jf. tabel 6 og 12. En af hovedårsagerne til det betydelige fald i forbruget var nedgangen i produktionen af råstål, da calciumsilicium er et input til stålproduktionsprocessen, og da stålproduktionen er langt det største marked for calciumsilicium, og stålindustrien købte i et vist omfang mindre calciumsilicium, fordi den opbrugte sine lagre af calciumsilicium.

(181)

I klagen blev importstatistikkerne indhentet fra Eurostat under KN-kode 7202 99 80 og 2850 00 60 og blev justeret på grundlag af importpriserne for at fjerne varer, som ikke er den undersøgte vare. I sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen kritiserede Eurofer kvaliteten af de importdata (både med hensyn til mængde og priser), der blev anvendt i denne fase,. Dette var imidlertid den mest pålidelige dokumentation, der forelå på dette tidspunkt. Ikke desto mindre var det i løbet af den nuværende undersøgelse muligt at indhente mere nøjagtige importoplysninger, som beskrev den importerede vare for hver enkelt importangivelse, der blev indgivet til medlemsstaternes nationale toldmyndigheder. Kommissionen anmodede om detaljerede oplysninger om importen under KN-kode 7202 99 80 og 2850 00 60 fra Frankrig, Italien, Slovenien og Spanien, som er de fire medlemsstater med den største importmængde i klagen. Kommissionen fastsatte derefter importmængderne af og priserne på calciumsilicium for tre af disse medlemsstater (Frankrig, Slovenien og Spanien) på grundlag af en analyse af varebeskrivelsen i oplysningerne fra disse medlemsstater. For så vidt angår Italien, den fjerdestørste medlemsstat med hensyn til importmængde, var de leverede data ikke i det krævede format, og Kommissionen måtte derfor basere sig på oplysningerne i klagen i den foreløbige fase. Klagen viste, hvor stor en procentdel disse fire medlemsstater repræsenterede i hvert år af den betragtede periode. Kommissionen anvendte disse procentsatser til at beregne importmængden.

(182)

Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af importen fra Kina i forhold til forbrugsmængden på det frie marked i tabel 2.

(183)

Importen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde (i ton) og markedsandel

(184)

Efter en lille stigning i importen på 6 % fra 2017 til 2018 faldt importen fra Kina støt med 27 % fra 2018 til undersøgelsesperioden. Markedsandelen for denne import steg imidlertid støt med 57 % mellem 2017 og 2020. Selv om importen fra Kina faldt, var faldet meget mindre udtalt end faldet i EU-forbruget.

(185)

Kommissionen fastsatte de vejede gennemsnitlige priser på importen fra Kina på grundlag af nationale tolddata, der viste importen af calciumsilicium fra Kina som fastsat i overensstemmelse med betragtning 181. Disse priser var på cif-niveau.

(186)

Den vejede gennemsnitlige pris på importen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(187)

Importpriserne fra Kina steg med 6 % fra 2017 til 2018 og igen fra 2018 til 2019, men faldt derefter markant med 15,5 % fra 2019 til undersøgelsesperioden og nåede et prisniveau, der var 5 % lavere end i 2017. Importpriserne fra Kina var lavere end EU-salgspriserne, jf. tabel 8, med en forskel på 15-30 % i UP.

(188)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(189)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer for prisnedslag og provision, hvor det var nødvendigt. Ved denne analyse af hver enkelt varetype blev der taget hensyn til, om salget fandt sted i bulk eller i kernetråd, som Eurofer påpegede i sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen, jf. betragtning 9. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det vejede gennemsnitlige underbud blev fastsat til 10,6 %. Da den undersøgte vare er en råvare, blev dette anset for at være en betydelig underbudsmargen. Der blev konstateret underbud for alle de samarbejdsvillige eksporterende producenters varetyper. Denne import tegnede sig for ca. 57 % af den samlede import.

(190)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(191)

Med henblik på konstateringen af skade blev alle indikatorer baseret på de to samarbejdsvillige EU-producenter, som repræsenterede hele EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 15.

(192)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(193)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt drastisk med 91 % fra 2017 til 2020, hvorimod kapaciteten steg med 3 %, hvilket resulterede i et fald i kapacitetsudnyttelsen på 91 %.

(194)

EU-erhvervsgrenen producerer calciumsilicium på ovne, som også kan anvendes til produktion af andre ferrolegeringer. Under disse omstændigheder var EU-produktionen af calciumsilicium ikke kontinuerlig i den betragtede periode, da EU-producenterne kan optimere fortjenesten eller minimere tabene ved at fremstille den mest fordelagtige vare på de samme ovne.

(195)

Der blev identificeret andre årsager til produktionsafbrydelser såsom tekniske problemer med produktionsudstyr og vigtig vedligeholdelse. For at forsyne sine vigtigste kunder i perioder uden produktion leverede EU-erhvervsgrenen fra sine lagerbeholdninger og til tider via indkøbte varer.

(196)

Produktionen var lav i 2019 og især lav i undersøgelsesperioden, hvor producenterne stod over for pristryk fra betydelige importmængder af calciumsilicium til lave priser, hovedsagelig fra Kina, til trods for lavere efterspørgsel i Unionen som følge af reduceret stålproduktion og covid-19-pandemien.

(197)

Desuden var energipriserne, som udgør en betydelig del af produktionsomkostningerne, høje. Da Ferropem havde opbygget lagre af calciumsilicium i 2018 og 2019, besluttede virksomheden at reducere produktionen betydeligt i 2020.

(198)

Ferropem er i øjeblikket ved at gennemføre et omfattende omstruktureringsprogram for sine aktiviteter. Med hensyn til calciumsilicium har FerroGlobe (Ferropems modervirksomhed) tilkendegivet, at man er fast besluttet på at fortsætte produktionen af den pågældende vare i Unionen og i øjeblikket har to projekter i denne henseende.

(199)

Den anden EU-producent (OFZ) anførte, at den har en betydelig uudnyttet kapacitet, der kan anvendes til at øge EU-produktionen, forudsat at der er rimelige konkurrencevilkår på markedet.

(200)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet er baseret på kapaciteten på de ovne, der blev anvendt til produktion af calciumsilicium i den betragtede periode. Som anført af Eurofer og det tyske stålforbund i deres bemærkninger om indledningen af undersøgelsen bør det imidlertid præciseres, at disse ovne også blev anvendt til at producere andre varer, og at kapacitetsudnyttelsesgraden i tabel 5 (som kun omfatter calciumsilicium) derfor var lav i hele den betragtede periode. Ikke desto mindre kunne kapaciteten i Unionen øges betydeligt med kort varsel ved at producere calciumsilicium på de andre ovne, som blev anvendt til at producere andre ferrolegeringer i den betragtede periode. Den lille stigning i produktionskapaciteten i den betragtede periode skyldtes effektivitetsforbedringer.

(201)

Undersøgelsen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenens kapacitet, jf. tabel 5, er et tegn på forholdene i den betragtede periode, men at den kan øges betydeligt på kort sigt.

(202)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(203)

Ovenstående tabel viser EU-producenternes salgsmængde af egen produktion. Salgsmængden på det frie marked på EU-markedet faldt med 75 % mellem 2017 og udgangen af undersøgelsesperioden. De reducerede salgsmængder skyldtes det betydelige fald i produktionen, der fremgår af tabel 5.

(204)

EU-erhvervsgrenen mistede ca. halvdelen af sin markedsandel mellem 2017 og undersøgelsesperioden. Faldet i markedsandelen var ikke så udtalt som faldet i salgsmængderne, men det skete som følge af den fortsatte import, navnlig fra Kina, i betydelige mængder.

(205)

I en situation med faldende forbrug mistede EU-erhvervsgrenen ikke blot salgsmængder i Unionen, men også markedsandele. EU-erhvervsgrenens stilling på EU-markedet er derfor tydeligvis blevet svækket både i absolutte og i relative tal.

(206)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(207)

Antallet af ansatte varierede i den betragtede periode og afspejlede omfordelingen af visse ansatte til andre varer i perioder med svingende produktion. Derfor faldt antallet af ansatte fuldtidsækvivalenter, der arbejdede med calciumsilicium, med 73 % i den betragtede periode.

(208)

Produktiviteten steg med 11 % fra 2017 til 2018 og faldt derefter med 21 % fra 2018 til 2019 og faldt markant med 63 % mellem 2019 og undersøgelsesperioden. Under hensyntagen til udsvingene i beskæftigelsesniveauet i tabel 7 fulgte tendensen hovedsagelig produktionen, som faldt betydeligt i den betragtede periode.

(209)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(210)

Dette er den eneste antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(211)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen (EUR/ton)

(212)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser på det frie marked i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 14 % fra 2017 til 2018 og forblev på dette niveau i 2019, før de faldt med 8 % i undersøgelsesperioden. Priserne i undersøgelsesperioden var 5 % højere end i 2017. I 2018 og 2019 var de stigende salgspriser i tråd med de stigende omkostninger. Da salgsmængderne faldt betydeligt, stagnerede salgspriserne på EU-markedet i 2019 og faldt derefter markant i 2020. EU-producenternes priser blev negativt påvirket af den fortsatte betydelige lavprisimport fra Kina, som trykkede priserne på EU-markedet.

(213)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg støt med over 50 % fra 2017 til 2020. Disse omkostningsstigninger skyldtes i vid udstrækning det betydelige fald i produktionen i hele den undersøgte periode, som fandt sted af de årsager, der er beskrevet i betragtning 193-197. Det lave produktionsniveau i 2019 og 2020 betød navnlig, at de faste omkostninger (f.eks. afskrivninger) skulle dækkes gennem lavere produktionsmængder, hvilket førte til højere enhedsproduktionsomkostninger. Desuden var der stigninger i visse produktionsomkostninger som f.eks. energi.

(214)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

(215)

Arbejdskraftomkostningerne pr. ansat steg med 22 % fra 2017 til 2018 og faldt derefter med 27 % mellem 2018 og undersøgelsesperioden. Dette udsving skyldes betydelige forskelle i produktionsmængde og antallet af ansatte hos de to EU-producenter.

(216)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(217)

Slutlagrene steg støt fra 2017 til 2019, inden de faldt markant fra 2019 til udgangen af undersøgelsesperioden. EU-producenterne producerede ikke hele tiden i den betragtede periode, men traf produktionsbeslutninger afhængigt af markedssituationen for calciumsilicium og andre ferrolegeringer og mængden af calciumsilicium på lager. Lagerbeholdningerne er derfor generelt højere efter produktionsperioderne og falder derefter i perioder, hvor producenterne beslutter at sælge fra lagrene.

(218)

Slutlagrene i procent af produktionen steg i hele den betragtede periode, navnlig på grund af den betydelige produktionsnedgang, der fremgår af tabel 4.

(219)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(220)

Kommissionen fastsatte EU-producenternes rentabilitet ved salg af deres egen produktion som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I 2018 blev rentabiliteten fastholdt på samme niveau som i 2017, idet omkostningsstigningerne blev modsvaret af højere salgspriser, og EU-erhvervsgrenen opnåede derfor fortjenstniveauer på mellem 9,7 % og 12,5 % af omsætningen. Med lavere salgsmængder, stagnerende markedspriser og yderligere omkostningsstigninger faldt rentabiliteten imidlertid til mellem 0,9 % og 2,7 % i 2019. Da produktionen og salgsmængderne faldt yderligere i 2020, faldt markedspriserne, og omkostningerne steg igen, hvilket førte til meget store tab. Eurofer anvendte FerroGlobes årsberetninger til at anfægte de fortjenstmargener, der er nævnt i klagen. Ovennævnte fortjenstmargener vedrører imidlertid de producerende enheders salg (Ferropem og OFZ) og vedrører udelukkende calciumsilicium, mens de citerede årsberetninger viser rentabiliteten af alle varer fremstillet af FerroGlobe.

(221)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten var betydeligt positiv i 2017 og undersøgelsesperioden og var betydeligt negativ i 2018 og 2019. Denne tendens svarede generelt til ændringerne i slutlagrene. Da slutlagrene faldt i undersøgelsesperioden, var likviditeten positiv, idet der blev solgt ud af lagerbeholdningerne, mens likviditeten fra salget blev reduceret i 2018 og 2019, hvor slutlagrene steg.

(222)

De gennemsnitlige investeringer i den betragtede periode var lave og var på under 600 000 EUR om året. De højere investeringer i 2019 skyldes den lille kapacitetsforøgelse i 2020.

(223)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Mens den bogførte nettoværdi af investeringerne steg en smule i den betragtede periode, var hovedårsagen til det dramatiske fald i investeringsafkastet i 2019 og 2020 det betydelige fald i rentabiliteten i disse år.

(224)

Selv om der ikke var planlagt store investeringer i den betragtede periode, ville EU-producenternes evne til at rejse kapital være blevet forringet i denne periode, da deres rentabilitet faldt.

(225)

I den betragtede periode faldt importen fra det pågældende land med 22 %, men steg betydeligt i markedsandel, idet forbruget faldt med 50 %. Markedsandelen for importen fra Kina øgedes betydeligt (fra 38,7 % til 60,8 %). De kinesiske importpriser var konsekvent lave og lå betydeligt under EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. I undersøgelsesperioden underbød de samarbejdsvillige eksporterende producenters importpriser EU-erhvervsgrenens priser med 10,6 % i gennemsnit. EU-erhvervsgrenen var i sagens natur ikke i stand til at hæve priserne i samme omfang, da omkostningerne steg på grund af trykket på priserne som følge af importen fra Kina.

(226)

Den skade, som EU-erhvervsgrenen led, var en kombination af mængde- og prisvirkninger. Mange mængdeindikatorer udviste en markant negativ tendens i den betragtede periode: produktionen faldt med 91 %, kapacitetsudnyttelsen med 91 %, salgsmængden på EU-markedet faldt med 75 %, og markedsandelen faldt med 25 procentpoint. Desuden faldt beskæftigelsen med 73 %, de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger faldt med 11 %, og produktiviteten faldt med 67 %.

(227)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser steg kun med 5 % i den betragtede periode, og dens omkostninger steg med 51 %. Dette havde en dramatisk indvirkning på rentabiliteten og investeringsafkastet, som faldt fra et rimeligt niveau i 2017 og 2018 til en situation med betydelige tab i undersøgelsesperioden. Investeringerne var lave i hele perioden.

(228)

Meget få indikatorer udviste en positiv udvikling. Kapaciteten udviste en let positiv tendens som følge af forbedringer i produktionseffektiviteten. Calciumsilicium sælges normalt fra lager, og det stod klart, at udviklingen i likviditeten og lagerbeholdningerne hang nøje sammen. Da lagerbeholdningerne blev opbygget i 2018 og 2019, var likviditeten negativ, men derefter forbedredes likviditeten og blev positiv i 2020, hvor produktionen var lavere, og der solgtes større mængder fra lagerbeholdningerne. Den relativt lille bundne anvendelse steg med 3 % i løbet af perioden, men denne udvikling havde kun en marginal indvirkning på erhvervsgrenens generelle situation.

(229)

Kort sagt faldt forbruget på EU-markedet hurtigt, men EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at fastholde sin markedsandel. Importen fra Kina var betydelig i hele den betragtede periode til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Ved udgangen af 2019 og i 2020 solgte EU-erhvervsgrenen til priser, som ikke længere dækkede dens omkostninger, og erhvervsgrenen reducerede derfor sin produktion og salgsmængde betydeligt. Den største EU-producent reducerede produktionen betydeligt i 2020, og i undersøgelsesperioden fandt salget hovedsagelig sted fra lagerbeholdningerne. Denne situation var ikke holdbar, og der blev udarbejdet en omstruktureringsplan, som indebar en mulig lukning af det anlæg, der anvendes til produktion af calciumsilicium.

(230)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(231)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: Virkningen af faldet i forbruget som følge af nedgangen i efterspørgslen i stålindustrien, importen fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, øgede produktionsomkostninger i Unionen, importens indvirkning på evnen til at imødekomme efterspørgslen samt den bundne anvendelse.

(232)

Importmængden fra Kina faldt (jf. tabel 3) med 22 % fra 2017 til undersøgelsesperioden. Markedsandelen steg derimod med 57 %, nemlig fra 38,7 % til 60,8 %. Dette var til skade for EU-erhvervsgrenen. I samme periode (jf. tabel 6) faldt EU-erhvervsgrenens salg på det frie marked med 75 %, og dens markedsandel på det frie marked faldt fra 50,5 % til 25,1 %, hvilket udgør et fald på 50 %.

(233)

Priserne på dumpingimporten faldt med 5 % i den betragtede periode (jf. tabel 4). Til sammenligning steg EU-erhvervsgrenens priser på det frie marked med 6 % i samme periode. Den kinesiske import, som i stigende grad trængte ind på EU-markedet i hele den betragtede periode, fandt sted til priser, der konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser.

(234)

Presset fra dumpingimporten forårsagede også et betydeligt pristryk, som viste sig ved, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at hæve priserne i samme takt som omkostningerne. Som det fremgår af tabel 8, var produktionsomkostningerne i UP mere end 20 % højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser. Den manglende mulighed for at hæve priserne betød i 2019, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt til under 3 %, hvilket tydeligvis er et uholdbart niveau. I perioden 2017-2019 faldt importen fra Kina mængdemæssigt kun med 6 %, men dens markedsandel steg fra 38,7 % til 55,3 %, hvorimod EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 50,5 % til 29,5 %. Trods et fald i forbruget mellem 2017 og 2019 på 34 % fortsatte importen fra Kina med at vinde markedsandele fra EU-erhvervsgrenen. I samme periode steg de kinesiske importpriser med 12 % (tabel 4), mens EU-erhvervsgrenens priser steg mere, nemlig med 14 %, men langt mindre end produktionsomkostningerne, som steg med 27 %. Således led EU-erhvervsgrenen allerede i 2019 væsentlig skade som følge af dumpingimporten.

(235)

I 2020 faldt de kinesiske priser med yderligere 16 % i forhold til 2019, og markedsandelen for den kinesiske import steg fra 55 % til 61 %, hvilket er en stigning på 10 %. I samme periode faldt EU-erhvervsgrenens priser med 8,2 %, dens produktionsomkostninger steg med 19 %, og dens markedsandel faldt med 15 %, fra 29,5 % til 25,1 %. Dette havde en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenen, hvilket betød, at dens rentabilitet blev stærkt negativ i undersøgelsesperioden.

(236)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at importen fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

(237)

I deres bemærkninger i forbindelse med indledningen af undersøgelsen betragtede Eurofer og det tyske stålforbund udviklingen i forbruget i tabel 2 som hovedårsagen til skaden. Det faldt med 50 % i den betragtede periode. Denne udvikling afspejlede en lavere efterspørgsel fra den vigtigste brugersektor (stålindustrien). Stålindustrien reducerede sine indkøb af calciumsilicium ved at anvende sine lagre af calciumsilicium, og produktionen af råstål faldt i den betragtede periode med 18 %.

(238)

I 2018 faldt forbruget af calciumsilicium med 14 % i forhold til 2017, og EU-erhvervsgrenen var stadig i stand til at tilpasse sine aktiviteter til dette fald, således at rentabiliteten ved salget af calciumsilicium fortsat var på over 10 %. I 2019 var situationen imidlertid ikke længere holdbar for EU-erhvervsgrenen, da indtrængningen af den kinesiske import betød, at EU-erhvervsgrenens produktion og salg faldt til et niveau, der ikke gjorde det muligt for den at dække de stigende enhedsomkostninger. I 2020, hvor covid-19-pandemien begyndte, faldt forbruget med yderligere 25 %.

(239)

Både Eurofer og det tyske stålforbund hævdede, at faldet i produktionen af råstål var hovedårsagen til den skade, der var forvoldt calciumsiliciumindustrien snarere end importen fra Kina.

(240)

På baggrund af det faldende forbrug steg Kinas markedsandel imidlertid med 57 %, nemlig fra 38,7 % til 60,8 %, mens EU-erhvervsgrenens fald i produktion, salgsmængde, markedsandel, rentabilitet, beskæftigelse og investeringsafkast var større end faldet i forbruget. Dette skyldes, at den kinesiske indtrængning på markedet til lave priser førte til en betydelig forværring af disse skadesindikatorer.

(241)

Faldet i forbruget brød derfor ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. Som Eurofer påpegede, begyndte covid-19-pandemien desuden at have en virkning i 2020, mens der allerede var opstået en skadelig situation i 2019. Covid-19-pandemien bør derfor ses som en forværrende faktor i 2020.

(242)

Der var to hovedårsager til stigningen i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. For det første steg de elektricitetsomkostninger, der blev anvendt ved produktionen af calciumsilicium, og som udgør en betydelig del af produktionsomkostningerne (op til 40 % i den betragtede periode), for den største EU-producent med over 30 % i den betragtede periode.

(243)

For det andet steg enhedsproduktionsomkostningerne betydeligt som følge af EU-erhvervsgrenens lavere produktions- og salgsmængder i den betragtede periode. Dette betød, at de faste omkostninger blev dækket gennem lavere produktions- og salgsmængder, hvilket øgede andelen af faste omkostninger pr. enhed i produktionsomkostningerne pr. enhed.

(244)

Eurofer hævdede, at FerroGlobes aktivitetsrapport for andet kvartal 2020 viste, at der var sket omkostningsforbedringer som følge af et fald i energipriserne. Denne aktivitetsrapport vedrører imidlertid FerroGlobe, der opererer i flere lande, og vedrører ikke udelukkende Ferropem på det anlæg, der anvendes til produktion af calciumsilicium. Dette argument kunne derfor ikke accepteres.

(245)

I 2018 var EU-erhvervsgrenen i stand til at opretholde sine fortjenstniveauer på over 10 % trods stigninger i elomkostningerne, da den var i stand til at vælte disse omkostningsstigninger over på sine kunder. I 2019 var EU-erhvervsgrenen imidlertid ikke længere i stand til at hæve priserne som følge af pristrykket fra den kinesiske import, som i 2019 dominerede markedet (med en markedsandel på 55 %) og fungerede som prissætter på markedet. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at følge de lave importpriser i 2019. Dette bidrog til Ferropems beslutning om at reducere produktionen betydeligt i 2020.

(246)

Det bør derfor konkluderes, at stigninger i produktionsomkostningerne ikke var årsag til skaden. Det var den kinesiske lavprisimport, som selv i en situation med et fald i forbruget øgede sin markedsandel på EU-markedet til skade for EU-erhvervsgrenen, og dermed forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser til et rentabelt niveau.

(247)

EU-erhvervsgrenen købte calciumsilicium fra lande uden for Unionen (hovedsagelig fra Argentina) i den betragtede periode. Kommissionen undersøgte derfor, om beslutningen om at importere calciumsilicium havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade på grund af dens indvirkning på produktions- og salgsniveauet og dermed rentabiliteten. Denne import, der svingede i hele den betragtede periode og udgjorde 15 % af det samlede salg i den pågældende periode, fandt generelt sted på tidspunkter med tekniske problemer på deres produktionsanlæg i Unionen med at efterkomme kundernes ordrer. Den gjorde det derfor muligt for EU-erhvervsgrenen at dække efterspørgslen og kan som sådan ikke anses for at have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Desuden blev der ikke foretaget sådanne indkøb i UP, hvor EU-erhvervsgrenen oplevede den alvorligste skade.

(248)

Eurofer påpegede, at eftersom EU-erhvervsgrenen producerede calciumsilicium på samme udstyr som andre varer, ville et skift til andre varer forhindre produktionen af calciumsilicium.

(249)

Undersøgelsen viste imidlertid, at EU-producenterne havde uudnyttet kapacitet i hele den betragtede periode, selv under hensyntagen til disse andre ferrolegeringer. Det er derfor klart, at produktionen af andre varer ikke udgjorde en hindring for produktionen af calciumsilicium og ikke var en indirekte årsag til skade i den betragtede periode.

(250)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Import fra tredjelande

(251)

Importen fra Brasilien steg med 30 % i den betragtede periode. Markedsandelen for denne import øgedes fra 4,4 % til 11,5 % i denne periode. Denne import foregik til priser svarende til de kinesiske priser i perioden 2017-2019, men underbød de kinesiske priser med 10 % i 2020. Importen fra Brasilien bør derfor betragtes som en faktor, der bidrager til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, navnlig i 2020. Dette spørgsmål blev også rejst af Eurofer og det tyske stålforbund i forbindelse med deres bemærkninger til klagen.

(252)

Da mængden af denne import altid var mindst 5 gange lavere end importen fra Kina, er det imidlertid klart, at importen fra Kina var en vigtigere årsagsfaktor.

(253)

Importen fra andre tredjelande kom hovedsagelig fra Argentina, herunder køb foretaget af en af EU-producenterne fra en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, men denne import fandt ikke sted til mængder og priser, som forvoldte skade i den betragtede periode, og gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække efterspørgslen på konkrete tidspunkter med tekniske problemer, jf. betragtning 247.

(254)

Selv om importen fra Brasilien fandt sted i betydelige mængder og til lave priser, var denne import derfor ikke væsentlig nok til at svække årsagssammenhængen mellem de betydelige importmængder af calciumsilicium fra Kina til lave priser og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(255)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

EU-producenternes eksportresultater

(256)

EU-erhvervsgrenens eksport faldt med 46 % i den betragtede periode, hvilket var betydeligt mindre end faldet på 75 % i EU-producenternes salgsmængde på EU-markedet i den samme periode.

(257)

Gennemsnitsprisen på denne eksport steg først med 25 % i 2018. Dette niveau blev derefter fastholdt i 2019, inden et fald til et niveau, der stadig lå betydeligt over niveauet i 2017 i undersøgelsesperioden (+ 14 %). Gennemsnitsprisen på denne eksport var lidt lavere end den pris, som EU-erhvervsgrenen kunne have opnået på EU-markedet i 2017, men derefter forblev eksport- og hjemmemarkedssalgspriserne på samme niveau i resten af den betragtede periode.

(258)

I betragtning af EU-erhvervsgrenens eksportmængder og -priser til tredjelande og i betragtning af, at eksportsalget ikke forværredes lige så meget som salget på EU-markedet (jf. tabel 6), konkluderede Kommissionen foreløbigt, at eksportresultaterne bidrog, men kun i begrænset omfang, til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(259)

EU-erhvervsgrenen anvendte den pågældende vare til at producere andre ferrolegeringer i efterfølgende produktionsled. Som det fremgår af tabel 2, steg den bundne anvendelse i 2018 og 2019, men steg kun med 3 % i den betragtede periode. Desuden udgjorde det bundne marked mindre end 10 % af det samlede marked i den betragtede periode.

(260)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at udviklingen på det bundne marked ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(261)

Dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i 2019 og 2020 på grund af den massive indtrængning på markedet på bekostning af EU-erhvervsgrenen. Hvad angår priser, underbød importens stigende markedsandel konstant EU-erhvervsgrenens priser og skabte et betydeligt pristryk og forhindrede de stigninger i markedsprisen, som var nødvendige for, at EU-erhvervsgrenen kunne opnå rimelige fortjenstniveauer.

(262)

Andre faktorer havde også en indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Den vigtigste af disse faktorer var faldet i forbruget, som skyldtes en svagere efterspørgsel fra stålindustrien. I betragtning af at EU-erhvervsgrenen led under fald i produktion, salgsmængde, markedsandel og rentabilitet, der var meget større end faldet i forbruget (50 %), og at Kinas markedsandel i en situation med faldende forbrug steg med 57 %, dvs. fra 38,7 % til 60,8 %, konkluderes det imidlertid, at faldet i forbruget blot var en medvirkende faktor. Den vigtigste årsag til skaden var den kinesiske import, som i betydelig grad trængte ind på EU-markedet til lave priser i hele den betragtede periode.

(263)

Desuden påvirkede importen fra Brasilien og EU-erhvervsgrenens eksportresultater EU-erhvervsgrenens situation. Disse faktorer havde imidlertid en meget begrænset indvirkning på erhvervsgrenen, idet importen fra Brasilien fandt sted til priser svarende til priserne på den kinesiske import, men i meget lavere mængder. Den massive kinesiske import til priser, der var meget lavere end EU-erhvervsgrenens priser, er hovedårsagen til, at EU-erhvervsgrenen mistede salg og ikke kunne hæve sine priser i takt med produktionsomkostningerne, hvilket førte til alvorlige tab.

(264)

Kommissionen skelnede således mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(265)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden fremgår klart af udviklingen i produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde på EU-markedet, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, produktionsomkostninger, rentabilitet og investeringsafkast.

(266)

I det foreliggende tilfælde hævdede klagerne, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, uden fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Dernæst undersøgte den, hvorvidt dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter ville være højere end deres målprisunderbudsmargen (jf. betragtning 275-281).

(267)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(268)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(269)

Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. I 2017 og 2018, før EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, var EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige rentabilitet på mellem 9,7 % og 12,5 % af omsætningen, jf. tabel 11. En sådan fortjenstmargen blev anset for at være basisfortjenesten til dækning af de fulde omkostninger under normale konkurrencevilkår i forbindelse med denne undersøgelse.

(270)

Da en af EU-producenterne ikke producerede betydelige mængder calciumsilicium i undersøgelsesperioden, blev dens omkostninger ikke anset for at være pålidelige og hensigtsmæssige med henblik på fastsættelsen af målprisen. Da denne producent hovedsagelig solgte fra sine lagerbeholdninger produceret i 2019, ansås produktionsomkostningerne for det pågældende år for hensigtsmæssige i forbindelse med denne undersøgelse.

(271)

På dette grundlag er den ikkeskadevoldende pris på mellem 1 650 og 1 750 EUR/ton som følge af anvendelsen af ovennævnte fortjenstmargen på mellem 9,7 % og 12,5 % på EU-producenternes vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger.

(272)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af den dokumentation, der forelå i den foreløbige fase, fastslog Kommissionen, at der ikke var nogen yderligere omkostninger for EU-erhvervsgrenen i denne henseende.

(273)

Kommissionen fastsatte derefter målprisunderbudsmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som EU-producenterne solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(274)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder, jf. betragtning 168.

(275)

Da den således beregnede målprisunderbudsmargen var lavere end dumpingmargenen, foretog Kommissionen den undersøgelse, som der stilles krav om i grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(276)

Klageren fremlagde tilstrækkelige beviser i klagen for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår den pågældende vare i Kina. Ifølge beviserne i klagen er elektricitet, der tegner sig for 20 % af produktionsomkostningerne ved den pågældende vare, genstand for et dobbelt prissystem i Kina. Som anført i indledningsmeddelelsen omfattede Kommissionens undersøgelse derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, en undersøgelse af de påståede fordrejninger og andre fordrejninger, der er omfattet af grundforordningens artikel 7, stk. 2a, i Kina.

(277)

Først identificerede Kommissionen de vigtigste råmaterialer, herunder energi, som hver af de samarbejdsvillige eksporterende producenter anvendte i forbindelse med produktionen af den pågældende vare. De råmaterialer, som må forventes at tegne sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne i forbindelse med den pågældende vare, betragtes som de vigtigste råmaterialer Kommissionen konstaterede, at elektricitet er det eneste input, der tegnede sig for mere end 17 % af produktionsomkostningerne ved den pågældende vare.

(278)

Kommissionen undersøgte derefter, om elektricitet fordrejes af et dobbelt prissystem eller en anden af de foranstaltninger, der er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Til dette formål anvendte Kommissionen oplysningerne i klagen samt oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Som forklaret i betragtning 21 sendte Kommissionen et spørgeskema herom til GOC. GOC besvarede ikke spørgeskemaet. Efterfølgende underrettede Kommissionen ved brev af 31. marts 2021 GOC om, at den muligvis ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger i denne henseende, jf. grundforordningens artikel 18. GOC besvarede heller ikke dette brev.

(279)

I klagen hævdede klageren, at prisen på elektricitet i de nordlige provinser i Kina fordrejes af et dobbelt prissystem. Til støtte for påstanden omfattede klagen en sammenligning af priserne på elektricitet i de nordlige provinser i Kina, hvor de største eksportører af calciumsilicium er beliggende, og eksportprisen på elektricitet, der eksporteres fra samme provinser, som viste, at sidstnævnte konstant er betydeligt højere.

(280)

Undersøgelsen fandt ingen beviser for et dobbelt prissystem i Kina eller nogen anden af de foranstaltninger, der er nævnt i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Desuden er ingen af de samarbejdsvillige eksporterende producenter beliggende i de nordlige regioner, der er nævnt i klagen. To af de samarbejdsvillige eksporterende producenter anførte, at de købte elektricitet til markedsprisen i deres provins. En af dem fremlagde beviser for, at eltaksterne er meget højere i regionen end taksterne i klagen.

(281)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at elektricitet på grundlag af de foreliggende oplysninger på dette tidspunkt i undersøgelsen og de særlige omstændigheder i denne sag ikke var genstand for en fordrejning, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(282)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(283)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af interessernes hos de forskellige berørte parter, herunder EU-erhvervsgrenen, importører og brugere, såsom virksomheder, der producerer kernetråd, og stålindustrien.

(284)

EU-erhvervsgrenen tegner sig for 100 % af EU-produktionen i denne undersøgelse. En kombination af faktorer, herunder stigende indtrængning af kinesisk import til lave priser, skabte vanskelige markedsvilkår i 2019, og denne situation forværredes i 2020 af yderligere indtrængning af importen og et fald i forbruget, som delvis skyldtes covid-19-pandemien. EU-erhvervsgrenen led under betydelige fald i produktion, salgsmængde, beskæftigelse og rentabilitet.

(285)

Ferropem, den største EU-producent, blev tvunget til at påbegynde gennemførelsen af en omstruktureringsplan, som indebar en mulig lukning af det vigtigste calciumsiliciumanlæg i Chateau Feuillet. Indførelsen af foranstaltninger over for importen fra Kina ville give Ferropem mulighed for at genoptage produktionen af calciumsilicium på et andet anlæg i Unionen. Beskæftigelsen i Chateau Feuillet var på ca. 250 fuldtidsækvivalenter, hvoraf en betydelig del vedrørte calciumsilicium i hele den betragtede periode.

(286)

Foranstaltningerne ville forbedre markedsvilkårene for begge EU-producenter, da de ville få mulighed for at genvinde tabte markedsandele, og pristrykket ville blive fjernet, hvis de kinesiske importpriser var højere på grund af antidumpingtolden. Foranstaltningerne vil også fremme gennemførelsen af Ferropems omstruktureringsplan.

(287)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det bringe EU-erhvervsgrenen i fare, da en fortsættelse af den uholdbare situation på markedet i 2019 og 2020 vil true den fremtidige produktion af calciumsilicium i Unionen.

(288)

Desuden ville rentabiliteten og endog produktionen af andre ferrolegeringer blive truet, hvis der anvendes de samme anlæg til disse produkter som til calciumsilicium. Dette skyldes, at anlæg til ferrolegeringer er afhængige af, at de faste omkostninger deles med lavere enhedsproduktionsomkostninger for at gøre anlæggene rentable.

(289)

Det er klart, at det vil være i både calciumsiliciumindustriens og den bredere ferrolegeringssektors interesse, at der indføres foranstaltninger.

(290)

Undersøgelsen viste, at langt størstedelen af importen fra alle lande var i pulverform eller klumper og normalt blev omdannet til kernetrådsprodukter i Unionen, inden den blev solgt til den største slutbrugerindustri, stålindustrien. Derfor vurderes interesserne hos producenterne af kernetråd sammen med importørernes.

(291)

Som nævnt ovenfor indsendte to importører spørgeskemabesvarelser efter beslutningen om ikke at anvende stikprøveudtagning. Der var tale om Affival SAS i Frankrig og Coftech G.m.b.H. i Tyskland. En anden stålproducent, Filo D.o.o. i Slovenien, samarbejdede ved at indsende et brugerspørgeskema, da de ikke selv importerede direkte.

(292)

Undersøgelsen viste, at producenterne af kernetråd også fremstiller andre varer i form af kernetråd. For ovennævnte samarbejdsvillige virksomheder varierede omsætningen for varer, der indeholder calciumsilicium, i forhold til den samlede omsætning fra under 10 % til næsten 50 %.

(293)

Producenterne af kernetråd køber calciumsilicium fra det pågældende land, andre tredjelande og fra EU-erhvervsgrenen. Deres største bekymring var, at foranstaltninger over for importen fra Kina ville forstyrre markedet for calciumsilicium i Unionen og kan begrænse importen fra en af deres vigtigste forsyningskilder.

(294)

Det skal dog erindres, at der findes andre forsyningskilder rundt om i verden, hvoraf de vigtigste var Brasilien og Argentina i den betragtede periode, og at foranstaltningerne har til formål at genoprette fair konkurrence på EU-markedet til gavn for alle aktører på dette marked. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, kan dette true leveringen af calciumsilicium fra de to EU-producenter, hvilket ville være til skade for alle deltagere i forsyningskæden for calciumsilicium.

(295)

Oplysningerne i klagen viser, at den største brugerindustri er stålsektoren. Calciumsilicium anvendes imidlertid også i støberier og i den kemiske sektor.

(296)

Kun én stålproducent, AFV Acciaierie Beltrame S.p.A., udfyldte et spørgeskema. Desuden indgav Eurofer og det tyske stålforbund (Wirtschaftsvereinigung Stahl) bemærkninger af relevans for undersøgelsen.

(297)

Eurofer og det tyske stålforbund fremførte, at indførelsen af antidumpingtold ikke var i Unionens interesse, og at der ikke var nogen økonomisk begrundelse for at indføre antidumpingforanstaltninger. Den største bekymring vedrørte stålsektorens adgang til forsyninger. Det blev påstået, at EU-erhvervsgrenen aldrig havde leveret mere end 42 % af det synlige EU-forbrug.

(298)

Det blev desuden påstået, at de kapacitetstal, der blev offentliggjort af en af EU-producenterne, kun viste en begrænset mængde ledig kapacitet. Det ville derfor være yderst tvivlsomt, om EU-erhvervsgrenen ville være i stand til at levere til brugerne, hvis der blev pålagt antidumpingtold på importen fra Kina.

(299)

Desuden hævdede de, at der ikke var nogen alternativ kilde, der kunne erstatte de kinesiske mængder, og at der allerede blev opkrævet told i Unionen i form af told på importen fra Kina.

(300)

I den forbindelse fremførte EU-erhvervsgrenen, at den ikke var i tvivl om, at der burde være plads til forskellige forsyningskilder, så længe denne import fandt sted til rimelige priser. For øjeblikket foregår importen fra Kina imidlertid på skadevoldende niveauer, hvilket bringer EU-produktionen i fare.

(301)

Med hensyn til forsyningskilder konkluderede Kommissionen, at der i øjeblikket findes adskillige forsyningskilder, herunder EU-producenterne, som har rigelig uudnyttet kapacitet, og importen fra Kina, Brasilien og Argentina. Det var imidlertid ikke i Unionens interesse fortsat at tillade dumpingimporten fra Kina at true eksistensen af Unionens calciumsiliciumindustri, som traditionelt har forsynet en stor del af EU-markedet. Uden foranstaltninger vil der helt klart opstå forsyningsproblemer for stålindustrien, da produktion i Unionen måske ikke længere vil være mulig.

(302)

Kommissionen undersøgte også foranstaltningernes sandsynlige finansielle virkninger for stålindustrien, hvis der indføres foranstaltninger. Ifølge klageren vil genoprettelsen af rimelige markedsvilkår ikke medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for aftagerindustrien. Oplysningerne i besvarelsen fra AFV Acciaierie Beltrame S.p.A. viste, at indkøb af calciumsilicium udgør en meget lille procentdel af omkostningerne (mindre end 0,5 %). Indførelsen af foranstaltninger over for stålindustrien vil derfor have en marginal finansiel indvirkning på industrien.

(303)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af calciumsilicium med oprindelse i det pågældende land i denne fase af undersøgelsen.

(304)

På baggrund af Kommissionens foreløbige konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(305)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger på importen af calciumsilicium med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede målprisunderbudsmargenerne og dumpingmargenerne (jf. betragtning 275). Tolden bør fastsættes på niveauet for dumpingmargenen eller målprisunderbudsmargenen, alt efter hvad der er lavest.

(306)

På grundlag af ovenstående bør de foreløbige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(307)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret vedrørende disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(308)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(309)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(310)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(311)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(312)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(313)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne.

(314)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(315)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —