European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/2293

15.10.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/2293

af 8. oktober 2026

om registrering af den geografiske betegnelse »Capocollo di Martina Franca« (BGB) i EU-registret over geografiske betegnelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), særlig artikel 21, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (2) blev Italiens ansøgning om registrering af den geografiske betegnelse«Capocollo di Martina Franca«, som Kommissionen havde modtaget inden datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2024/1143, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(2)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2024/1143, som finder anvendelse på ansøgningen om registrering i henhold til artikel 90, stk. 2, i nævnte forordning.

(3)

Den geografiske betegnelse »Capocollo di Martina Franca« bør derfor opføres i EU-registret over geografiske betegnelser.

(4)

Ved breve modtaget den 19. februar 2024 og den 5. marts 2026 meddelte de italienske myndigheder Kommissionen, at virksomheden Comalbest s.r.l. og virksomheden Industria Alimentare Apulia s.r.l., som lovligt havde markedsført et produkt med salgsbetegnelsen »Capocollo di Martina Franca«, der vedvarende havde anvendt denne betegnelse i mere end fem år, ikke var i overensstemmelse med produktspecifikationen, navnlig med hensyn til den omstændighed, at de ikke var etableret i det geografiske område, der er defineret i produktspecifikationen. Dette punkt var blevet rejst i den nationale indsigelsessag.

(5)

Da betingelserne i artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2024/1143, som finder anvendelse på ansøgningen om registrering i henhold til artikel 90, stk. 2, i nævnte forordning, er opfyldt, bør virksomhederne Comalbest s.r.l. og Industria Alimentare Apulia s.r.l. indrømmes en overgangsperiode, så de fortsat kan anvende betegnelsen »Capocollo di Martina Franca«. På baggrund af oplysningerne fra de italienske myndigheder bør denne overgangsperiode være på fem år fra denne forordnings ikrafttræden –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den geografiske betegnelse »Capocollo di Martina Franca« (BGB) opføres i det EU-register over geografiske betegnelser, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) 2024/1143.

Artikel 2

Virksomhederne Comalbest s.r.l. og Industria Alimentare Apulia s.r.l. bemyndiges til fortsat at anvende betegnelsen »Capocollo di Martina Franca« i en periode på fem år fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. oktober 2026.

På Kommissionens vegne

For formanden

Christophe HANSEN

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1151/oj).

(3)  Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT C, C/2026/3344, 22.6.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3344/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/2293/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)