11.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 180/18


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 8. juli 2009

om ændring af tillægget til bilag VI til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse for så vidt angår visse mejerivirksomheder i Bulgarien

(meddelt under nummer K(2009) 5314)

(EØS-relevant tekst)

(2009/537/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig bilag VI, kapitel 4, afdeling B, litra f), første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bulgarien er ved akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse blevet indrømmet overgangsperioder for så vidt angår visse mejerivirksomheders opfyldelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (1).

(2)

Bulgarien har fremlagt garantier for, at tre mejerivirksomheder har afsluttet forbedringen af deres anlæg og nu er i fuld overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter. En af disse virksomheder har tilladelse til at modtage og behandle både rå mælk, der opfylder EU-kravene, og rå mælk, der ikke gør det, uden adskillelse af de to kategorier af mælk. Den pågældende virksomhed bør derfor tilføjes på listen i kapitel I i tillægget til bilag VI. En af de mejerivirksomheder, der for øjeblikket er opført på listen i kapitel I, vil udelukkende behandle rå mælk, der opfylder kravene, og vil derfor blive betragtet som en EU-godkendt mejerivirksomhed. Virksomheden bør derfor udgå af listen i kapitel I i tillægget til bilag VI.

(3)

Tillægget til bilag VI til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tillægget til bilag VI til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse ændres som angivet i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.


BILAG

I kapitel I i tillægget til bilag VI til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse foretages følgende ændringer:

1)

Følgende linje indsættes:

Nr.

Vet. nr.

Virksomhedens navn

By/vej eller landsby/region

»47

2812010

ET »Mladost-2-Yanko Yanev«

gr. Yambol, ul. »Yambolen« 13«

2)

Følgende linje udgår:

Nr.

Vet. nr.

Virksomhedens navn

By/vej eller landsby/region

»22

BG 2012043

»Agroprodukt« OOD

gr. Sliven

kv. Industrialen«