Dom af 5.10.1994, sag C-381/93, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 5145, præmis 17, Kohll-dommen, præmis 33, Smits og Peerbooms-dommen, præmis 61, og Wattsdommen, præmis 94.

Det fremgår af afgørelse 94/604/EF nr. 153 af 7.10.1993 fra De Europæiske Fællesskabers Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, som vedrører de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af forordning nr. 1408/71 og nr. 574/72 (E 001 og E 103-E 127) (EUT 1994 L 244, s. 22), at blanket E 112 skal benyttes ved anvendelsen af artikel 22, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning nr. 1408/71. Ifølge dom af 12.4.2005, sag C-145/03, Keller, Sml. I, s. 2529, skal blanket E 111 og E 112 yde opholds-medlemsstatens institution og de læger, der er godkendt af denne institution, sikkerhed for, at indehaveren af disse blanketter er berettiget til at modtage behandling i medlemsstaten i det i blanketten anførte tidsrum, og at udgifterne til behandlingen vil blive afholdt af den kompetente institution (præmis 49).

Den græske repræsentant forklarede som svar på de spørgsmål, jeg stillede ham under retsmødet, at den omstændighed, at hans land overtager betalingen, var en praksis, der knytter sig til godtagelsen af blanket E 112, men dette er uden betydning i den foreliggende sag, for det annullerer ikke indholdet af de skrevne bestemmelser, og i det foreliggende tilfælde er den nævnte blanket heller ikke blevet anvendt. Repræsentanten erklærede ligeledes, at han var uvidende om, hvorvidt den græske sociale sikring har indgået nogen form for aftale med private hospitaler i andre medlemsstater.

Dette fremgår af de oplysninger, der kan findes på hjemme-siden for OAEE (http://www.oaee.gr/English/diafora/oaee.htm) og IKA (http://www.ika.gr/fr/home.cfm), og det blev bekræftet af Grækenlands repræsentant på retsmødet.

A. Desdentado Bonete og E. Desdentado Daroca, El reintegro de los gastos de la asistencia sanitaria prestada por servicios ajenos a la seguridad social, Revista del Ministerio de Trabajo y Asuntos Sociales, nr. 44, Madrid, 2003, s. 28.

Kohll-dommen, præmis 41, Smits og Peerbooms-dommen, præmis 72, Müller-Fauré og van Riet-dommen, præmis 73, og Watts-dommen, præmis 103.

Kohll-dommen, præmis 50, Smits og Peerbooms-dommen, præmis 73, Müller-Fauré og van Riet-dommen, præmis 67, og Watts-dommen, præmis 104.

Kohll-dommen, præmis 51, Smits og Peerbooms-dommen, præmis 74, Müller-Fauré og van Riet-dommen, præmis 67, og Watts-dommen, præmis 105.

Smits og Peerbooms-dommen, præmis 76-80, Müller-Fauré og van Riet-dommen, præmis 77-80, og Watts-dommen, præmis 108 og 109.

Smits og Peerbooms-dommen, præmis 81, og Watts-dommen, præmis 111.

Under retsmødet anførte Nederlandenes repræsentant, at niveauet vil kunne konstateres ved hjælp af en erklæring fra de kompetente myndigheder i det pågældende land, men for så vidt angår de overenskomstdækkede privatklinikker er det min opfattelse, at garantien umiddelbart følger af den omstændighed, at de har indgået en aftale med de offentlige sundhedsorganer.

1 komedien Doktoren mod sin vilje lader Molière imidlertid Valère sige, at vi søger altid at finde en eller anden kyndig mand, en eller anden læge, der er forskellig og i stand til at give sikker lindring til vores herres datter, som er ramt af en sygdom, som pludselig har frarøvet hende talens brug; adskillige læger har udtømt deres viden med hende, men der findes sommetider mennesker, der kender vidundermidler, som andre er uvidende om; og det er dem, vi søger (Samlede værker, La Pleiade, Gallimard, Paris, 1971, første akt, fjerde scene, s. 231).

Keller-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 28, præmis 52, og Kohll-dommen, præmis 48.

Den græske repræsentant var på retsmødet ikke i stand til at anføre en objektiv begrundelse for begrænsningen til mindreårige.

1 punkt 80 i det forslag til afgørelse, som jeg fremsatte i forbindelse med Smits og Peerbooms-dommen, nævner jeg fænomenet helseturisme, bestående i, at patienter, der normalt tilhører de mere velstillede, rejser til udlandet for at opnå en bedre lægelig behandling, og jeg nævner som et eksempel den tyske forfatter Thomas Mann, der ledsagede sin syge hustru til et sanatorium i Davos (Schweiz), hvor han fik ideen til romanen Troldfjeldet, hvor han beskriver denne trafik i jagten på den ideelle behandling.

1 punkt 19-24 i forslaget til afgørelse i forbindelse med Watts-dommen konstaterer generaladvokat Geelhoed de spændinger, som følger af de opdelte nationale sundhedsog sygesikringssystemer og den måde, som disse fungerer på i forbindelse med det indre marked, der er fælles for 25 medlemsstater, og han beskriver de faktorer, som disse spændinger udspringer af, og nævner blandt disse tilskyndelsen til patienters bevægelighed; men disse systemers forskelligartethed hindrer ikke, at de deler de fælles principper om solidaritet, ret og rimelighed samt almengyldighed (konklusioner fra Rådet og medlemsstaternes repræsentanter, forsamlet i Rådet, af 19.7.2002 om bevægelighed for patienter og udviklingen inden for sundhedsvæsenet i Den Europæiske Union, EFT 2002 C 183, s. 1). I litteraturen savnes der ikke stemmer, som gør opmærksom på, at de grundlæggende friheders indtrængen på den sociale beskyttelses område medfører risici for solidariteten (E. Mossialos, M. McKee, W. Palm, B. Kart og F. Marhold, L'influence de la législation de l'UE sur la nature des systèmes de soins de santé dans l'Union européenne, Revue belge de sécurité sociale, 2002, s. 895-897).

Kommissionen har i september 2006 iværksat en offentlig rundspørge om Fællesskabets virke på området for sundhedstjenesteydelser med henblik på at kunne fremsætte konkrete forslag i løbet af 2007 (http://ec.europa.eu/health/ph_overview/co_operation/mobility/patient_mobility_fr.htm).