I sag 20/81 R
1. Arbed SA, Luxembourg,
2. Stahlwerke Röchling-Burbach GmbH, Völklingen,
3. Neunkircher Eisenwerk Aktiengesellschaft, vormals Gebrüder Stumm, Neunkirchen,
ved advokaterne Arved Deringer og Jochim Sedemund, Köln, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georges Faber, Arbed SA, avenue de la Liberté, Luxembourg,
Kommissionen for De europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent H. Matthies, bistået af professor E. Grabitz, Freie Universität, Berlin, og med valgt adresse hos O. Montalto, Kommissionens juridiske tjeneste, Jean Monnet-bygningen, Kirchberg, Luxembourg,
har
PRÆSIDENTEN FOR De EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL
afsagt følgende
I artikel 4, nr. 5, bestemmes, at Kommissionen for at tage hensyn til omstruktureringen øger referenceproduktionen :
I så tilfælde forøger Kommissionen referenceproduktionen, så der nåes et samlet tal svarende til produktionen i det tilsvarende kvartal af 1974
Det sagsøgende selskab Röchling påberåber sig nr. 3, de sagsøgende selskaber Arbed og Neunkircher Eisenwerk påberåber sig nr. 5.
begæringen om foreløbige forholdsregler forkastes.
De sagsøgende selskaber har anført, at der ikke kan ventes at falde dom i hovedsagen inden udgangen af 1. kvartal 1981 eller endog, i tvivlstilfælde, ikke inden udgangen af 2. kvartal 1981, for hvilket der på ny skal henholdsvis fastsættes og meddeles referenceproduktion og produktionskvoter. I denne situation har de valget mellem enten at blive stående ved de fastsatte kvoter, som de anser for retsstridige, eller at overskride dem, med den følge at Kommissionen i medfør af artikel 9 i den generelle beslutning pålægger dem betydelige bøder.
Såfremt de sagsøgende selskaber overholder de fastsatte produktionskvoter, bliver deres produktion ca. 20 % lavere end den produktion , de har ret til ifølge en traktatsmedholdelig kvotaordning, hvilket får alvorlige økonomiskfinansielle samt sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Denne lavere produktion vil økonomisk være ensbetydende med en yderligere forringelse af driftsresultatet for virksomheden, idet de faste omkostninger, der er særlig store i denne form for industrivirksomhed, skal dækkes af en endnu mindre produktion. For så vidt beskæftigelsen angår må selskabet Röchling-Burbach og Neunkircher Eisenwerk AG efter allerede at have haft en betydelig arbejdsfordeling foretage omfattende afskedigelser. Og de beskæftigelsesproblemer, som dette vil give anledning til, vil ikke længere som i forbindelse med strukturomlægningsprogrammer kunne imødegås ved sociale foranstaltninger, idet virksomhederne ikke råder over de hertil nødvendige midler.
Dersom omvendt de sagsøgende selskaber for at undgå disse alvorlige følger skulle beslutte sig for i begrænset omfang at overskride produktionskvoterne, ville de økonomiske byrder som følge af de høje bøder, der måtte påregnes, være lige så alvorlige. Selv om Domstolen senere i hovedsagen helt eller delvis måtte give de sagsøgende selskaber medhold i deres påstande, vil det være umuligt at udligne det produktionsunderskud, der nu opstår. Hvad der ikke produceres i første kvartal 1981 vil være endeligt tabt for de sagsøgende selskaber.
I øvrigt er Fællesskabets interesse i en nøje overholdelse af produktionskvoterne ikke så stor, at den ville hindre en begrænset forhøjelse for første kvartal 1981. I den generelle beslutnings artikel 14 bestemmes, at Kommissionen om fornødent kan tilpasse bestemmelserne i beslutningen, såfremt foranstaltningerne til dens gennemførelse medfører usædvanlige vanskeligheder for en virksomhed. Det har gentagne gange parterne imellem været drøftet, om artikel 14 skulle anvendes, men Kommissionen har hidtil ikke kunnet beslutte sig til at anvende den. Der er herved ikke blot tale om et fejlskøn, idet Kommissionen ikke, som den var forpligtet til, har benyttet den skønsbeføjelse, den besidder i henhold til artikel 14; der foreligger også en passivitet, der gør det nødvendigt at træffe en foreløbig forholdsregel for at undgå et uopretteligt tab for de sagsøgende selskaber. Ved en sådan foreløbig forholdsregel kan der under alle omstændigheder henses til kriterierne i artikel 14 i et sådant omfang, at de sagsøgende selskaber bliver i stand til at overvinde de alvorligste overgangsvanskeligheder.
Kommissionen har anført, at den er klar over de vanskeligheder, som et stort antal stålværker befinder sig i, og at den forstår, at virksomhederne benytter sig af alle til rådighed stående midler for at opnå, at der fastsættes højere kvoter. Dette er baggrunden for, at den anvender kvotasystemet med den største påpasselighed og herved hele tiden opretholder kontakten til virksomhederne. De anmodninger om forhøjelse af produktionskvoterne, der i slutningen af 1980 blev fremsat af de sagsøgende selskaber, har imidlertid efter nærmere prøvelse måttet afvises som ubegrundede. I øvrigt har de sagsøgende selskaber ikke anfægtet kvotafastsættelsen for koncernen for fjerde kvartal af 1980, og Kommissionen er overrasket over, at de for så vidt angår første kvartal af 1981 anfægter en metode, som de har accepteret for sidste kvartal af 1980.
Hvis de sagsøgende selskabers begæring om foreløbige forholdsregler skal kunne admitteres, skal de godtgøre, at forholdsreglerne:
Af begæringen om foreløbige forholdsregler fremgår, at de forholdsregler, der er tale om, foregriber Domstolens afgørelse af hovedsagen. Formålet er nemlig gennem en hastesagsprocedure at få medhold i påstandene i hovedsagen for to tredjedels vedkommende. En foreløbig foranstaltning af denne art ville i realiteten være en endelig forholdsregel; når en produktion, der ikke har kunnet gennemføres, ikke kan udlignes, vil det så meget mere være udelukket at slå en streg over en allerede gennemført produktion. At gøre forholdsregler afhængig af, at der stilles sikkerhed, er på den anden side heller ikke nogen brugbar udvej, idet de sagsøgende selskaber mener, at byrden herved bliver ligeså tung.
Artikel 1, stk. 3, i den generelle beslutning indeholder ikke nogen definition af virksomhedsbegrebet, men angiver alene, hvem reglerne om den omhandlede ordning er rettet til. Angivelsen af grupper af virksomheder medfører ikke nogen forskelsbehandling, hvorimod ulige behandling af økonomiske enheder alt efter deres retlige status ville være udtryk for en forskelsbehandling. Arbed-gruppen har i øvrigt selv påberåbt sig artikel 1, stk. 3, og anmodet om forhøjelser af kvoterne for produktgruppe III og for råstål, hvilke forhøjelser er blevet bevilget for fjerde kvartal af 1980.
Kommissionen har for så vidt angår beregningen af referenceproduktionen samt af de produktionskvoter, som de sagsøgende selskaber gør krav på, bemærket, at den hidtil ikke har fundet anledning til at kontrollere de anførte tal eller de forhold, de grundes på. Men der kan kun næres den allerstørste betænkelighed ved så store forhøjelser. Såfremt de øvrige grupper af virksomheder og de virksomheder, der ejer flere fabrikker, gjorde krav på noget tilsvarende, ville det være ensbetydende med et sammenbrud for hele kvotasystemet. Det må ikke glemmes, at systemet hviler på en ligelig fordeling af de påregnelige behov, og at de forhøjelser, der bevilges en virksomhed, betyder tilsvarende nedsættelser for samtlige virksomheder.
Artikel 14 i den generelle beslutning har endelig ikke til formål at give nogle virksomheder særlige fordele, men tværtimod at afværge de uforholdsmæssigt store byrder, som anvendelsen af den generelle beslutning kunne påføre visse virksomheder, uden dog at sætte målene for kvotaordningen over styr.
De sagsøgende selskaber har ifølge Kommissionen ikke godtgjort, at de begærede forholdsregler er nødvendige for at undgå uoprettelig skade. De skal efter deres oplysninger om, at de fastsatte kvoter medfører en direkte trussel for
Kommissionen har i det hele bestræbt sig på at undgå yderligere afskedigelser samt nye økonomiske byrder. Men den finder ikke, at forhøjelse af nogle virksomheders kvoter er et passende middel til gennemførelse af disse mål. Kvotasystemet hviler på en tidsmæssigt begrænset fordeling samtlige virksomheder imellem af den produktion, der vil kunne afsættes.
Kommissionen har endelig oplyst, at Arbed-gruppens referenceproduktion og dermed dens produktionskvoter — for at undgå forsyningsvanskeligheder for visse traditionelle aftagere af specialprodukter — er blevet forhøjet for fjerde kvartal af 1980 med henholdsvis
Parterne har efter behørig indkaldelse afgivet indlæg vedrørende begæringen om foreløbige forholdsregler i retsmødet den
Af disse grunde
bestemmer
Domstolens præsident
før anden afgørelse træffes:
Således bestemt i Luxembourg den
A. Van Houtte
Justitssekretær
J. Mertens de Wilmars
Præsident