<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-09-202509C104202304890-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0489-23-202504265-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="19/05/2025 09:35:39" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="pWz6PQtlFrkAExBh7TcZxjHYvj824zJbVipd9ny9Dzgd6L0p3SpySsnpiyQd0cJfjehaonhOBFHmn9VR28QbG5misd7Ui3VkmGwJbyt2/SKyXGRJb45NmzHr9ua+tIenLRbn4J+FKK1HFdRk4HukVx0sxNEJA3W66wciMnAGx/A=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="rormali" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0489" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2023" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="rormali" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 05-05-25 16:08:13" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="7920374e98a24955aaaae65baf751a13" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0489" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId25" style="first"/>
      <div id="rId21" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Spielmann – sag C-489/23</div>
      <div id="rId22" style="default">Casa Judeţeană de Asigurări de Sănătate Mureș m.fl.</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      D. SPIELMANN
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 15. maj 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-489/23
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      AF
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Guvernul României,
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-8" title="page-1">
      Ministerul Sănătăţii,
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-9" title="page-1">
      Casa Judeţeană de Asigurări de Sănătate Mureș
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-10" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (kassationsdomstol, Rumænien))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-11" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – social sikring – grænseoverskridende sundhedsydelser – fri udveksling af tjenesteydelser – artikel 56 TEUF – direktiv 2011/24/EU – artikel 7, stk. 7 – godtgørelse af de af den forsikrede afholdte udgifter til sundhedsydelser – godtgørelse – krav om en lægeundersøgelse, som udelukkende er foretaget af en læge henhørende under den offentlige sygeforsikringsordning i den forsikredes forsikringsmedlemsstat, og som har givet anledning til en henvisning til hospitalsindlæggelse«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det præjudicielle spørgsmål, der er emnet for dette forslag til afgørelse, som Domstolen har ønsket afgrænset, vedrører fortolkningen af artikel 56 TEUF og artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24/EU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>). Domstolen er for første gang blevet anmodet om at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse i direktivet tillader en forsikringsmedlemsstat at gøre godtgørelsen af udgifterne til grænseoverskridende hospitalsydelser betinget af, at en læge, der henhører under den offentlige sygeforsikringsordning i denne medlemsstat, foretager en lægeundersøgelse, og at der efterfølgende udfærdiges henvisning til hospitalsindlæggelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om præjudiciel afgørelse er indgivet af Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (kassationsdomstol, Rumænien) i forbindelse med en tvist mellem på den ene side AF, der er bosat i Rumænien, og på den anden side Guvernul României (den rumænske regering), Ministerul Sănătăţii (sundhedsministeriet, Rumænien) og Casa Judeţeană de Asigurări de Sănătate Mureș (distriktskontoret for sygeforsikring i Mureș, Rumænien) vedrørende sidstnævntes afslag på godtgørelse af udgifterne til den hospitalsbehandling, som AF havde modtaget i Tyskland.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning (EØF) nr. 1408/71</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, i den konsoliderede affattelse af 7. juli 2008  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>), bestemte i artikel 22 med overskriften »Ophold uden for den kompetente stat – Tilbagevenden eller flytning til en anden medlemsstat under et sygdoms- eller moderskabstilfælde – Nødvendigheden af at rejse til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling«:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-3">
      »1. En arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som opfylder de i den kompetente stats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, i givet fald under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 18, og:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-21" title="page-3">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-22" title="page-4">
      c) som af den kompetente institution får tilladelse til at rejse til en anden medlemsstat for der at få den efter hans tilstand fornødne behandling
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-23" title="page-4">
      har ret til:
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-24" title="page-4">
      i) naturalydelser, der for den kompetente institutions regning ydes af opholdsstedets […] institution efter den lovgivning, der gælder for denne institution, som om han var forsikret dér, dog således at det tidsrum, for hvilket disse ydelser kan udredes, afhænger af den kompetente stats lovgivning
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-25" title="page-4">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-26" title="page-4">
      2. […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-27" title="page-4">
      Den i stk. 1, litra c), krævede tilladelse kan ikke nægtes, når den pågældende behandling er opført under de ydelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor vedkommende er bosat, og såfremt denne behandling under hensyn til den pågældendes aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling ikke kan ydes inden for den frist, der normalt er nødvendig for at opnå denne behandling i den medlemsstat, hvor han er bosat.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning (EF) nr. 883/2004</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>) ophævede og erstattede forordning nr. 1408/71 med virkning fra den 1. maj 2010.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne forordnings artikel 20 med overskriften »Rejse med det formål at opnå naturalydelser – tilladelse til nødvendig behandling uden for bopælsmedlemsstaten« bestemmer i stk. 1 og 2:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-4">
      »1. Medmindre andet [...] følger af denne forordning, skal en forsikringstager, som rejser til en anden medlemsstat med det formål at opnå naturalydelser under opholdet, søge den kompetente institution om tilladelse hertil.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-32" title="page-5">
      2. En forsikringstager, som af den kompetente institution får tilladelse til at rejse til en anden medlemsstat for dér at få den for hans tilstand passende behandling, har ret til naturalydelser, der for den kompetente institutions regning udredes af institutionen på opholdsstedet efter den for denne institution gældende lovgivning, som om den pågældende var forsikret i henhold til denne lovgivning. Der gives tilladelse, hvis den pågældende behandling er opført under de ydelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende er bosat, og denne behandling ikke kan ydes inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældendes aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning (EF) nr. 987/2009</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 26, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>) bevarer den kompetente institution retten til når som helst under proceduren for bevilling af tilladelse at lade forsikringstageren undersøge af en af den selv udpeget læge i opholds- eller bopælsmedlemsstaten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv 2011/24</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24 bestemmer, at forsikringsmedlemsstaten for en forsikret, der søger godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser, herunder sundhedsydelser, der er modtaget i form af telemedicin, kan fastsætte de samme betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter, på lokalt, nationalt eller regionalt plan, som den ville fastsætte, hvis disse sundhedsydelser var blevet leveret på dens område. Dette kan omfatte en vurdering foretaget af en sundhedsprofessionel eller sundhedsadministrator, der leverer tjenesteydelser til forsikringsmedlemsstatens lovpligtige socialsikringsordning eller nationale sundhedssystem, såsom en alment praktiserende læge eller en læge i det primære sundhedsvæsen, som patienten er registreret hos, hvis en sådan vurdering er nødvendig for at fastlægge den enkelte patients ret til sundhedsydelser. De betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter, der er fastsættes i henhold til dette stykke, må imidlertid hverken være diskriminerende eller udgøre en hindring for den frie bevægelighed for patienter, tjenesteydelser eller varer, medmindre det er objektivt begrundet i krav til planlægningen med det formål at sikre, at der på den pågældende medlemsstats område er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet, eller et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette direktivs artikel 8 har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-38" title="page-6">
      »1. Forsikringsmedlemsstaten kan indføre en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 9. Ordningen med forhåndstilladelse, herunder kriterierne og anvendelsen af disse kriterier, og individuelle afgørelser om afslag på forhåndstilladelse skal begrænses til, hvad der er nødvendigt og rimeligt i forhold til målet, og må ikke være et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en ubegrundet hindring for den frie bevægelighed for patienter.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-39" title="page-6">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-40" title="page-6">
      3. For så vidt angår anmodninger om forhåndstilladelse fra en forsikret med henblik på at modtage grænseoverskridende sundhedsydelser, kontrollerer forsikringsmedlemsstaten, om betingelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 er opfyldt. Hvis disse betingelser er opfyldt, gives forhåndstilladelsen i overensstemmelse med denne forordning, medmindre patienten anmoder om andet.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-41" title="page-6">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-42" title="page-6">
      5. Med forbehold af stk. 6, litra a), b) og c), kan forsikringsmedlemsstaten ikke afslå at give forhåndstilladelse, hvis patienten er berettiget til de pågældende sundhedsydelser i medfør af artikel 7, og hvis de pågældende sundhedsydelser ikke kan leveres på forsikringsmedlemsstatens område inden for en tidsfrist, som er lægeligt forsvarlig, baseret på en objektiv medicinsk vurdering af patientens helbredstilstand, baggrunden for og den forventede udvikling af patientens sygdom, omfanget af patientens smerter og/eller arten af vedkommendes handicap på tidspunktet for anmodningen om tilladelse eller for fornyelse af anmodningen om tilladelse.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rumænsk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Normele Metodologice privind asistența medicală transfrontalieră (gennemførelsesbestemmelser vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser) (herefter »gennemførelsesbestemmelserne«) findes i bilaget til Hotărârea Guvernului no 304/2014 pentru aprobarea Normelor metodologice privind asistența medicală transfrontalieră (regeringsbeslutning nr. 304/2014 om godkendelse af gennemførelsesbestemmelser vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser) af 16. april 2014 (herefter »regeringsbeslutning nr. 304/2014«)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>), hvorved gennemførelsesbestemmelserne blev vedtaget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse gennemførelsesbestemmelsers kapitel II med overskriften »Metode til godtgørelse af priser/satser, der er repræsentative for værdien af de grænseoverskridende sundhedsydelser, inklusive deres niveau«, indeholder artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i), som bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-46" title="page-6">
      »1. Efter skriftlig anmodning, bilagt behørig dokumentation, fra den forsikrede, et familiemedlem (forældre, ægtefælle, barn) eller en af den forsikrede bemyndiget person refunderer sygeforsikringskassen den forsikredes udgifter til de grænseoverskridende sundhedsydelser, der er leveret på en [EU-]medlemsstats område og afholdt af den forsikrede, til de satser, der er fastsat i artikel 4, såfremt:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-47" title="page-7">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-48" title="page-7">
      b) følgende kriterier for berettigelse til godtgørelse er opfyldt:
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-49" title="page-7">
      i) Der er leveret hospitalsydelser i en anden EU-medlemsstat, efter at en læge, som leverer sundhedsydelser inden for rammerne af den sociale sygeforsikringsordning i Rumænien, har foretaget en lægeundersøgelse, som har givet anledning til en henvisning til hospitalsindlæggelse, med undtagelse af de situationer, der er fastsat i artikel 1, kriterium nr. 2, og de situationer, der falder ind under de kriterier, der tillader indlæggelse uden henvisning som omhandlet i Contractul-cadru privind condițiile acordării asistenței medicale în cadrul sistemului de asigurări sociale de sănătate (rammeaftale om betingelser for levering af sundhedsydelser inden for rammerne af den sociale sygeforsikringsordning).«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 3, stk. 2, præciserer, at der »ved »behørig dokumentation« i stk. 1 forstås enhver lægeerklæring, herunder henvisning til hospitalsindlæggelse, recept på udlevering af lægemidler og medicinsk udstyr og lægeattest med anbefaling om helbredende behandling i henhold til de nationale sundhedsprogrammer med specifikke lægemidler, der inden for den rumænske sygeforsikringsordning udleveres fra apoteker i lukkede kredsløb, som – i kopi – dokumenterer, at den forsikrede har modtaget sundhedsydelser, lægemidler og medicinsk udstyr, og som er dateret og underskrevet af den læge, der har udstedt dokumentet […]«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De faktiske omstændigheder, hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og sagen for Domstolen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 8. marts 2018 blev AF, der var bosat i Rumænien, diagnosticeret med adenocarcinom i prostata af Clinica de Urologie și Andrologie Endoplus (urologisk og andrologisk klinik Endoplus) i Cluj-Napoca (Rumænien).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til de sundhedsmæssige fordele for patienten og dennes helbredelse anbefalede denne klinik en behandling bestående af en prostatektomi foretaget ved hjælp af en robotkirurg. AF blev oplyst om, at der fandtes en sådan robot på det offentlige hospital i Cluj-Napoca (Rumænien), om end den ikke var i drift på dette tidspunkt, og at der var mulighed for at gennemgå samme indgreb inden for det private sundhedsvæsen til en udgift på ca. 13 000 EUR.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund besluttede AF at få foretaget operationen ved hjælp af robotkirurgi på en specialiseret klinik i Tyskland, som udelukkende foretager dette indgreb, for samme beløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I begyndelsen af april 2018 anmodede AF distriktskontoret for sygeforsikring i Mureș om udstedelse af blanket E 112, som er en specifik blanket, der i henhold til forordning nr. 1408/71, som erstattet af forordning nr. 883/2004, er påkrævet ved behandling i en anden medlemsstat, for at få tilladelse til at rejse til og modtage behandling på denne medlemsstats område. Denne anmodning blev ikke imødekommet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sideløbende med denne procedure blev AF tilbudt muligheden for at gennemgå det kirurgiske indgreb i Tyskland den 9. maj 2018, da en anden patient havde annulleret sin reservation på denne dato. Hvis AF havde takket nej, havde han måtte afvente en ny operationsdato otte uger efter modtagelse af tilladelsen fra distriktskontoret for sygeforsikring i Mureș. Den 24. april 2018 betalte AF et gebyr for sin booking den 9. maj 2018.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter at have betalt besluttede AF at fremsende anmodningen om udstedelse af den påkrævede blanket til distriktskontoret for sygeforsikring i Mureș med posten med bekræftelse af modtagelsen. Det fremgik af det svar, som AF modtog, at hans anmodning ikke var blevet fremsat ved hjælp af standardblanketten til en sådan anmodning og ikke var ledsaget af dokumentation i henhold til national lovgivning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det kirurgiske indgreb fandt sted den 9. maj 2018, mens den ordinerede indlæggelse varede fra den 8. til den 14. maj 2018.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved hjemkomsten til Rumænien efter operationen anmodede AF distriktskontoret for sygeforsikring i Mureș om godtgørelse af beløbet på 13 069 EUR svarende til udgiften for den behandling, som han havde modtaget i Tyskland, under henvisning til forordning nr. 1408/71, som erstattet af forordning nr. 883/2004, og dom af 5. oktober 2010, Elchinov  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>). Distriktskontoret for sygeforsikring i Mureș afslog at refundere beløbet med den nærmere begrundelse, at blanket E 112 skulle have været udstedt inden den forsikredes afrejse, og at AF for at opnå godtgørelse skulle have fulgt den procedure, der er fastlagt i bilaget til regeringsbeslutning nr. 304/2014.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">AF svarede, at han også havde fulgt denne procedure, men uden held, og gjorde gældende, at godtgørelsen blev afslået, fordi han ikke havde fremlagt en henvisning til hospitalsindlæggelse udstedt af en læge, der leverede sundhedsydelser inden for rammerne af den sociale sygeforsikringsordning i Rumænien, idet denne betingelse var fastlagt ved gennemførelsesbestemmelsernes artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved endnu en anmodning til distriktskontoret for sygeforsikring i Mureș anmodede AF om godtgørelse af udgiften til den grænseoverskridende sundhedsydelse, idet han samtidig indgav et antal dokumenter i kopi i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne. Denne anmodning blev afslået på grund af mangel på dokumentation for, at AF af en læge fra Rumæniens sociale sygeforsikringsordning havde fået foretaget en lægeundersøgelse, der havde givet anledning til en henvisning til hospitalsindlæggelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">AF anlagde sag ved Curtea de Apel Târgu Mureș (appeldomstolen i Târgu Mureș, Rumænien) med påstand om bl.a. delvis annullation af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i), og om godtgørelse af udgifterne til den behandling, som han havde modtaget i Tyskland. AF gjorde bl.a. gældende, at bestemmelserne i rumænsk ret vedrørende betingelserne for godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser og metoden til beregning heraf udgjorde en ukorrekt gennemførelse af direktiv 2011/24, og at han havde ret til godtgørelse af den fulde udgift til den behandling, der blev foretaget i Tyskland, eller i det mindste en godtgørelse svarende til kostprisen for den omtvistede operation, hvis den efter en forhåndstilladelse var blevet leveret i Rumænien via sygeforsikringsordningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 30. december 2019 frifandt Curtea de Apel Târgu Mureș (appeldomstolen i Târgu Mureș) distriktskontoret for sygeforsikring i Mureș, idet den forkastede AF’s søgsmål som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">AF har derefter iværksat appel til prøvelse af denne afgørelse ved Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (kassationsdomstol), som er den forelæggende ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne ret har udtrykt tvivl med hensyn til foreneligheden med EU-retten af de bestemmelser i rumænsk ret, som gør godtgørelsen af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser betinget af, at en læge, der henhører under forsikringsmedlemsstatens offentlige sundhedsvæsen (og ikke det private), foretager en lægeundersøgelse, og at denne læge udsteder en henvisning til hospitalsindlæggelse, idet den pågældende sundhedsydelse leveres i en anden medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret er ligeledes i tvivl om foreneligheden med EU-retten af den nationale regel, hvorved der lægges et så lavt loft over det beløb, som godtgørelsen kan udgøre af udgifterne til grænseoverskridende sundhedsydelser, at beløbet adskiller sig væsentligt fra de udgifter, som den forsikrede reelt har afholdt i den medlemsstat, hvor disse sundhedsydelser blev leveret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (kassationsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-68" title="page-10">
      »1) Skal artikel 49 TEUF og […] 56 TEUF samt artikel 7, stk. 7, i direktiv [2011/24] fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning, hvorefter refusion af udgifter afholdt af en person, der er omfattet af den lovpligtige sygeforsikring i bopælsmedlemsstaten, på automatisk vis er betinget af en [lægeundersøgelse] foretaget af en sundhedsprofessionel, der leverer tjenesteydelser til denne stats sygeforsikringsordning, og af denne professionelles efterfølgende udstedelse af en henvisning til indlæggelse, uden at det er tilladt at fremlægge tilsvarende lægeerklæringer udstedt af institutioner inden for det private sundhedsvæsen, selv i den situation, hvor indlæggelsen har fundet sted, og sundhedsydelserne er blevet leveret i en anden medlemsstat end den forsikredes bopælsmedlemsstat?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-69" title="page-10">
      2) Skal artikel 49 TEUF og […] 56 TEUF samt artikel 22, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1408/71, princippet om fri bevægelighed for patienter, princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som i tilfælde af manglende forhåndstilladelse fastsætter størrelsen af de refunderede ydelser til det samme niveau som de udgifter, som bopælsmedlemsstaten ville have afholdt, hvis sundhedsydelserne var blevet leveret på dens område, ved anvendelse af en beregningsformel, der væsentligt begrænser refusionsbeløbet i forhold til de udgifter, som den forsikrede faktisk har afholdt i den medlemsstat, der har leveret de konkrete sundhedsydelser?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen og den polske regering har indgivet skriftlige indlæg.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledende bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg gør opmærksom på, at der er sket en vis forgrening af kompetencerne inden for sundhedsvæsenet, som har skabt et spændingsfelt mellem medlemsstaternes beføjelse til at organisere deres sundhedsvæsen på den ene side  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>) og de grundlæggende friheder på den anden side.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af fast retspraksis, at lægelige ydelser mod vederlag henhører under bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser, herunder når behandlingen ydes inden for hospitalssektoren. Fri udveksling af tjenesteydelser omfatter frihed for modtagerne af tjenesteydelserne, herunder personer, der skal modtage lægebehandling, til at rejse til en anden medlemsstat for dér at modtage ydelserne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår ligeledes af Domstolens praksis, at EU-retten ikke begrænser medlemsstaternes kompetence til selv at udforme deres sociale sikringsordninger. Det tilkommer følgelig hver medlemsstat i lovgivningen at fastsætte dels vilkårene for retten eller forpligtelsen til at blive tilsluttet en social sikringsordning, dels de betingelser, som en person skal opfylde for at være berettiget til ydelser. Det forholder sig imidlertid således, at medlemsstaterne skal overholde EU-retten ved udøvelsen af denne kompetence  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>), bl.a. bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har endvidere flere gange fastslået, at artikel 56 TEUF er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, som bevirker, at udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstater bliver vanskeligere end levering af tjenesteydelser internt i en medlemsstat  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>), og at nationale foranstaltninger, som forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af denne frihed mindre attraktiv, udgør restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår direktiv 2011/24 fremgår det af fjerde betragtning hertil, at uden at dette berører patienters mulighed for at modtage grænseoverskridende sundhedsydelser i henhold til dette direktiv, har medlemsstaterne ansvaret for at levere sikre, effektive og kvantitativt tilstrækkelige sundhedsydelser af høj kvalitet til borgerne på deres område.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår endvidere af syvende og ottende betragtning til dette direktiv, at det både respekterer medlemsstaternes frihed til at vælge, hvilken form for sundhedsydelser de finder hensigtsmæssige, og ikke anfægter denne frihed og samtidig har til formål at opnå en mere overordnet og også effektiv anvendelse af de principper, som Domstolen har udviklet i sin praksis i forbindelse med en række spørgsmål vedrørende sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat end den, i hvilken modtageren af sundhedsydelserne er bosat, navnlig godtgørelsen af disse sundhedsydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til dette direktivs artikel 2, litra m), berører det ikke bestemmelserne i forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I artikel 7 i direktiv 2011/24 med overskriften »Generelle principper for godtgørelse af udgifter«, der er indeholdt i dette direktivs kapitel III, som fastsætter regler for godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser, opstilles i stk. 1 princippet om, at forsikringsmedlemsstaten, uden at det berører forordning nr. 883/2004, og med forbehold af bestemmelserne i dette direktivs artikel 8 og 9 sikrer, at den forsikredes udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser godtgøres, hvis den forsikrede har ret til de pågældende sundhedsydelser i forsikringsmedlemsstaten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 7, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2011/24 bestemmer, at udgifterne til grænseoverskridende sundhedsydelser godtgøres eller betales direkte af forsikringsmedlemsstaten op til et beløb, der svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort af forsikringsmedlemsstaten, hvis disse sundhedsydelser var blevet leveret på dens område, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de modtagne sundhedsydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ligeledes fremgår det nærmere bestemt af dette direktivs artikel 7, stk. 7, at forsikringsmedlemsstaten for en forsikret, der søger godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser, kan fastsætte de samme betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter, på lokalt, regionalt eller nationalt plan, som den ville fastsætte, hvis disse sundhedsydelser var blevet leveret på dens område, herunder en vurdering foretaget af en sundhedsprofessionel, under forudsætning af at disse betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter hverken er diskriminerende eller udgør en hindring for den frie bevægelighed for patienter, tjenesteydelser eller varer, medmindre det er objektivt begrundet i krav til planlægningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig følger det af artikel 7, stk. 8, i direktiv 2011/24, at forsikringsmedlemsstaten ikke må gøre godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser betinget af en forhåndstilladelse, bortset fra godtgørelse af udgifter til de i dette direktivs artikel 8 anførte sundhedsydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at en situation som den i hovedsagen omhandlede kan falde ind under direktiv 2011/24, skal de pågældende sundhedsydelser således være blandt dem, som den forsikrede har ret til i forsikringsmedlemsstaten. I den foreliggende sag fremgår det af de sagsakter, som Domstolen har til rådighed, og bl.a. af den forelæggende rets svar på de af Domstolen stillede spørgsmål, at det i hovedsagen omhandlede lægelige indgreb er en af de sundhedsydelser, som en forsikret har ret til på rumænsk område.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg vil også gerne tilføje, at jeg undrer mig over, at det første præjudicielle spørgsmål, som er genstand for dette afgrænsede forslag til afgørelse, vedrører direktiv 2011/24, mens det andet vedrører forordning nr. 1408/71, som er blevet erstattet af forordning nr. 883/2004, og omhandler begrænsninger for den udgift til sundhedsydelser, der kan godtgøres. Domstolen har nemlig allerede fastslået, »at der er en systemisk forskel mellem det godtgørelsessystem, der er indført ved forordning nr. 883/2004, og det, der er fastsat i direktiv 2011/24«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende minder jeg for alle tilfældes skyld om, at det af 30. og 31. betragtning til direktiv 2011/24 fremgår, at den ordning, der er skabt ved EU-forordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, og den ordning, der er oprettet ved dette direktiv, skal være parallelle for patienterne, således at enten den ene eller den anden ordning finder anvendelse. Endvidere bør patienter ikke fratages de gunstigere rettigheder, som EU-forordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger giver, hvis betingelserne er opfyldt. Derfor bør en patient, som anmoder om tilladelse til at modtage en behandling, der er relevant for vedkommendes tilstand, i en anden medlemsstat, altid gives en sådan tilladelse på de betingelser, der er fastsat i EU-forordningerne, hvis den pågældende behandling falder inden for den kategori af ydelser, som er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor patienten bor, og når patienten ikke kan gives en sådan behandling inden for en tidsfrist, som er lægeligt forsvarlig under hensyn til personens aktuelle helbredstilstand og tilstandens forventede udvikling. Hvis en patient imidlertid i stedet udtrykkeligt anmoder om at søge behandling i henhold til bestemmelserne i direktiv 2011/24, bør de ydelser, der er omfattet af godtgørelsen, være begrænset til dem, der ifølge dette direktiv er omfattet. Er patienten berettiget til grænseoverskridende sundhedsydelser i henhold til både dette direktiv og forordning nr. 883/2004, og anvendelse af denne forordning er mere fordelagtig for patienten, bør patientens opmærksomhed henledes herpå af forsikringsmedlemsstaten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om det første spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det præjudicielle spørgsmål, som er genstand for dette afgrænsede forslag til afgørelse, vedrører det kriterium for berettigelse til godtgørelse, der er fastsat i den omtvistede nationale lovgivning, og som i det væsentlige gør godtgørelsen af hospitalsydelser leveret i en anden medlemsstat betinget af to forhold, nemlig at disse ydelser følger af en lægeundersøgelse, der udelukkende foretages af en læge henhørende under den nationale offentlige sygeforsikringsordning i forsikringsmedlemsstaten, og at den efterfølgende henvisning til hospitalsindlæggelse udstedes af en sådan læge i forsikringsmedlemsstaten, mens hospitalsydelsen leveres i en anden medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bør påpeges, at selv om det af sagsakterne fremgår, at det i hovedsagen omhandlede lægelige indgreb er en af de sundhedsydelser, hvortil Rumænien med henblik på godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser kræver en forhåndstilladelse, som skal udstedes af den kompetente institution inden den forsikredes afrejse, er ordningen med forhåndstilladelse ikke omfattet af dette præjudicielle spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af hensyn til den foreliggende sag foreslår jeg, at Domstolen omformulerer det præjudicielle spørgsmål således, at Domstolen skal bedømme, om artikel 56 TEUF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>) og artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en lovgivning, som automatisk gør godtgørelsen af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser, der er afholdt af den i forsikringsmedlemsstaten forsikrede person  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>), betinget af, at en læge, der leverer sundhedsydelser inden for denne stats offentlige sygesikringsordning, foretager en lægeundersøgelse, og at denne læge efterfølgende udsteder en henvisning til hospitalsindlæggelse, uden at det er tilladt at fremlægge tilsvarende dokumenter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>) udstedt af en sundhedsprofessionel, som ikke henhører under denne stats offentlige sygeforsikringsordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at foreslå en hensigtsmæssig besvarelse af dette spørgsmål vil jeg indledningsvis forklare, hvad der efter min opfattelse bør forstås ved »en vurdering foretaget af en sundhedsprofessionel eller sundhedsadministrator, der leverer tjenesteydelser til forsikringsmedlemsstatens lovpligtige socialsikringsordning eller nationale sundhedssystem« som omhandlet i artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24, samt hvorfor jeg vurderer, at en medlemsstat kan påberåbe sig denne bestemmelse med henblik på at kræve en lægelig vurdering foretaget af en sundhedsprofessionel henhørende under den offentlige sygeforsikringsordning i den pågældende medlemsstat og dermed ikke af en læge, der ikke henhører under denne ordning. Jeg vil herefter mere specifikt undersøge den dobbelte betingelse, der pålægges ved den omtvistede nationale lovgivning, nemlig at de grænseoverskridende hospitalsydelser leveres efter en lægeundersøgelse, der er foretaget af en sundhedsprofessionel henhørende under den offentlige sygeforsikringsordning i Rumænien, og som endvidere har givet anledning til, at en sådan læge har udstedt en henvisning til hospitalsindlæggelse. Derved opstår ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt dette kriterium for berettigelse til godtgørelse udgør en hindring for den frie bevægelighed for patienter eller tjenesteydelser, og i givet fald, om det er objektivt begrundet i forhold til det tilstræbte formål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Vurdering foretaget af en sundhedsprofessionel eller sundhedsadministrator, der leverer tjenesteydelser til forsikringsmedlemsstatens lovpligtige socialsikringsordning eller nationale sundhedssystem som omhandlet i artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge Domstolens faste praksis skal der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge ordlyden af artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24 kan en forsikringsmedlemsstat forlange en vurdering foretaget af en sundhedsprofessionel eller sundhedsadministrator, der leverer tjenesteydelser til forsikringsmedlemsstatens lovpligtige socialsikringsordning eller nationale sundhedssystem, såsom en alment praktiserende læge eller en læge i det primære sundhedsvæsen, som patienten er registreret hos, hvis en sådan vurdering er nødvendig for at fastlægge den enkelte patients ret til sundhedsydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den franske version af denne bestemmelse henviser således udtrykkeligt til forsikringsmedlemsstatens lovpligtige socialsikringsordning eller nationale sundhedssystem, hvortil den sundhedsprofessionelle eller sundhedsadministratoren leverer tjenesteydelser. Det samme gør sig gældende for de øvrige sprogversioner, hvis affattelser er lige så præcise  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår sammenhængen påpeger jeg, at 37. betragtning til direktiv 2011/24, der henviser til medlemsstaternes mulighed for at opretholde generelle betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter for godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser til de patienter, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, specifikt nævner kravet om at skulle opsøge en alment praktiserende læge før en speciallæge eller før behandling på hospital som eksempel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere fastsætter artikel 1, stk. 4, i direktiv 2011/24, at dette direktiv ikke forpligter en medlemsstat til at godtgøre udgifterne til sundhedsydelser, der er leveret af sundhedstjenesteydere, der er etableret på medlemsstatens eget område, hvis disse tjenesteydere ikke er omfattet af »den pågældende medlemsstats socialsikringsordning eller nationale sundhedssystem«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til målene med direktiv 2011/24 får medlemsstaterne i øvrigt ifølge forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser en bred margin for gennemførelse af de generelle principper, der er fastsat ved dette direktiv, alt efter deres nationale, regionale eller lokale situation, og der ændres bl.a. heller ikke ved deres ret til at fastsætte betingelser for ydelserne, f.eks. kravet om, at man skal have en henvisning fra en praktiserende læge for at kunne opsøge en specialist  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ligeledes fremgår det af forskellige pressemeddelelser fra Rådet for Den Europæiske Union, at der under debatterne om forslaget til direktiv 2011/24 var delte meninger om, hvorvidt direktivets anvendelsesområde skulle begrænses til udbydere af sundhedsydelser, der var bundet af en kontrakt med den offentlige sygeforsikringsordning eller på anden vis anerkendt af det offentlige system, eller det ligeledes skulle omfatte private udbydere af sundhedsydelser, som ikke er således anerkendt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der blev i sidste ende opnået enighed om, at medlemsstaterne kan vedtage bestemmelser med henblik på at sikre, at patienter har de samme rettigheder, når de modtager grænseoverskridende sundhedsydelser, som de ville have haft, hvis de modtog disse ydelser under tilsvarende omstændigheder i forsikringsmedlemsstaten. Medlemsstaterne kan håndtere problemet med udstrømningen af patienter ved at kræve en forhåndstilladelse til bestemte sundhedsydelser (nemlig dem, der forudsætter, at patienten er indlagt natten over, hvilket kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur, eller som giver anledning til bekymringer angående kvaliteten eller sikkerheden af sundhedsydelsen) eller ved at anvende princippet om »filtrering« (gatekeeping) f.eks. forestået af den behandlende læge  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forbindelse med drøftelserne om vedtagelsen af direktivet udtrykte Kommissionen i øvrigt, at en udelukkelse af visse tjenesteydere, både offentlige og private, på grundlag af objektive, konkrete og berettigede bekymringer over kvalitet og sikkerhed, er forenelig med EU-retten, så længe det ikke berører direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om direktiv 2011/24 bl.a. har harmoniseret visse principper, der gælder for godtgørelse af udgifterne til grænseoverskridende sundhedsydelser, gælder dette altså ikke de enkelte medlemsstaters egne socialsikringslove og ‑systemer. Den dualistiske struktur i en lovpligtig socialsikringsordning eller et nationalt sundhedssystem, hvori der sondres mellem offentligt ansatte læger og privatpraktiserende læger, kan ikke kritiseres i lyset af Domstolens praksis, for så vidt som den ikke er diskriminerende og ikke udgør en hindring for den frie bevægelighed for patienter, tjenesteydelser eller varer, der ikke er objektivt begrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg finder det imidlertid vigtigt at præcisere, at direktiv 2011/24 til syvende og sidst kan gøre det muligt for unionsborgerne at modtage behandling i alle medlemsstater såvel i form af private eller overenskomstdækkede sundhedsydelser som offentligt finansierede ydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>), og at direktivets anvendelsesområde ikke i sig selv er begrænset til de udbydere af sundhedsydelser, der er bundet af en kontrakt med den offentlige sygeforsikringsordning eller på anden vis anerkendt af det offentlige system  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>). Viften af dækkede sundhedsydelser og betingelserne for adgang til godtgørelse af udgiften hertil kan imidlertid i praksis variere fra land til land, idet den frie udveksling af tjenesteydelser ikke giver noget principielt krav på, at det nationale sundhedssystem udformes på en bestemt måde  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er derfor min opfattelse, at der ved »lovpligtig socialsikringsordning« eller »nationalt sundhedssystem« som omhandlet i artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24 skal forstås det offentlige sundhedssystem, som den enkelte medlemsstat har oprettet og tilrettelagt. Da medlemsstaterne har indført forskellige nationale systemer, er det deres ansvar at fastlægge, hvilke sundhedsprofessionelle der henhører under deres sundhedssystem, idet det præciseres, at visse systemer omfatter private udbydere med overenskomst.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24 gør det således muligt for medlemsstaterne at bevare et filtreringssystem (gatekeeping), hvorved en sundhedsprofessionel, som leverer ydelser til det offentlige sundhedssystem, i givet fald bestemmer en patients ret til bestemte sundhedsydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er følgelig min opfattelse, at det af ordlyden af artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24 og af dette direktivs sammenhæng samt de mål, som forfølges hermed, fremgår, at en medlemsstat kan pålægge sine forsikrede borgere, som ønsker at modtage godtgørelse af udgifterne til grænseoverskridende sundhedsydelser, at få foretaget en vurdering af en sundhedsprofessionel henhørende under forsikringsmedlemsstatens offentlige sygeforsikringsordning og at give afslag på godtgørelsen, når en sådan vurdering er foretaget af en læge uden for denne ordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion afkræftes ikke af den forelæggende rets henvisning til Domstolens praksis vedrørende dom af 6. oktober 2021, Casa Naţională de Asigurări de Sănătate og Casa de Asigurări de Sănătate Constanţa  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>). Ganske vist lagde Domstolen vedrørende ordningen med forhåndstilladelse i henhold til artikel 20 i forordning nr. 883/2004, sammenholdt med artikel 26, stk. 4, i forordning nr. 987/2009, nemlig til grund, at en national lovgivning, der fastsætter krav om, at en anmodning om tilladelse med henblik på behandling uden for bopælsmedlemsstaten skal være vedlagt en lægeerklæring, som er udarbejdet af en læge henhørende under en national offentlig sygeforsikringsordning, og hvoraf diagnosen og den anbefalede behandling fremgår, udgør en betingelse, der går ud over dem, der er fastsat i artikel 20 i forordning nr. 883/2004  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til ordlyden af artikel 26, stk. 4, i forordning nr. 987/2009, hvorefter den kompetente institution bevarer retten til når som helst under proceduren for bevilling af tilladelse at lade forsikringstageren undersøge af en af den selv udpeget læge i opholds- eller bopælsmedlemsstaten, fastsætter artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24 ikke desto mindre udtrykkeligt, at der kan være tale om en sundhedsprofessionel eller sundhedsadministrator, der leverer tjenesteydelser til forsikringsmedlemsstatens lovpligtige socialsikringsordning eller nationale sundhedssystem.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den dobbelte betingelse om, at vurderingen skal være foretaget af en læge henhørende under den offentlige sygeforsikringsordning i Rumænien, og at den skal have givet anledning til en henvisning til hospitalsindlæggelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24 indeholder ikke en udtømmende liste over de betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter, som forsikringsmedlemsstaten kan pålægge de forsikrede, som ønsker at modtage godtgørelse af udgifterne til grænseoverskridende sundhedsydelser. Som eksempel er blot nævnt den vurdering, der foretages af en sundhedsprofessionel eller sundhedsadministrator, der leverer tjenesteydelser til forsikringsmedlemsstatens lovpligtige socialsikringsordning eller nationale sundhedssystem, såsom en alment praktiserende læge eller en læge i det primære sundhedsvæsen, som patienten er registreret hos. Det fremgår imidlertid af denne bestemmelse, at disse betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter skal være de samme som dem, som forsikringsmedlemsstaten ville fastsætte, hvis disse sundhedsydelser var blevet leveret på dens område, og hverken må være diskriminerende eller udgøre en hindring for den frie bevægelighed for patienter, tjenesteydelser eller varer, medmindre det er objektivt begrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fremgår det af sagsakterne, at kriteriet for berettigelse til godtgørelse, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 3, stk. 1, litra b), hvorefter godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser er betinget af en lægelig vurdering, der er foretaget af en sundhedsprofessionel henhørende under den offentlige sygeforsikringsordning i den forsikredes bopælsmedlemsstat, som har givet denne sundhedsprofessionelle anledning til at udstede en henvisning til hospitalsindlæggelse, ligeledes anvendes på sundhedsydelser leveret på rumænsk område. Det følger heraf, at det i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 3, stk. 1, litra b), fastsatte kriterium for berettigelse til godtgørelse finder anvendelse på såvel grænseoverskridende behandlinger som på de sundhedsydelser, der leveres på rumænsk område.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Udgør dette kriterium for berettigelse til godtgørelse alligevel en hindring for den frie bevægelighed for patienter eller tjenesteydelser?</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af fast retspraksis, at en national lovgivning udgør en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, selv om den ikke direkte forhindrer de personer, der er tilknyttet den offentlige sygeforsikringsordning, i at henvende sig til en udbyder af lægelige tjenesteydelser, der er etableret i en anden medlemsstat, hvis den har en afskrækkende effekt for brugen af grænseoverskridende sundhedsydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>). En sådan national lovgivning medfører således, at udvekslingen af tjenesteydelser mellem medlemsstater bliver vanskeligere end leveringen af tjenesteydelser internt i en medlemsstat, jf. den retspraksis, der er henvist til i punkt 32 i dette forslag til afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har i forbindelse med sin stillingtagen til den forhåndstilladelsesordning, som medlemsstaterne har indført på grundlag af forordning nr. 883/2004 eller forordning nr. 1408/71, fastslået, at det blotte krav om en forudgående tilladelse til, at den kompetente institution i henhold til den dækningsordning, der er gældende i den medlemsstat, som denne institution henhører under, dækker udgifterne til lægebehandling ydet i en anden medlemsstat, både for patienter og tjenesteydere, udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, der er fastsat i artikel 56 TEUF, eftersom et sådant krav afskrækker disse patienter eller forhindrer dem i at henvende sig til udbydere af lægelige ydelser, der er etableret i en anden medlemsstat, med henblik på at få de omhandlede behandlinger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om denne retspraksis vedrører fortolkningen af forordning nr. 883/2004 eller forordning nr. 1408/71, er den relevant mutatis mutandis for den foreliggende sag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>). Således opstår spørgsmålet om, hvorvidt den omtvistede rumænske lovgivning, for så vidt som den kræver en vurdering foretaget af en læge henhørende under den offentlige sygeforsikringsordning i Rumænien og en sådan læges efterfølgende udstedelse af en henvisning til hospitalsindlæggelse, gør det vanskeligere for en forsikret rumæner at gøre brug af tjenesteydelser i en anden medlemsstat end Rumænien.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved læsningen af anmodningen om præjudiciel afgørelse fremgår det, at den henvisning til hospitalsindlæggelse, som er påkrævet i henhold til gennemførelsesbestemmelsernes artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i), er et dokument, der attesterer, at en lægeundersøgelse er blevet foretaget af en læge henhørende under den offentlige sygeforsikringsordning i Rumænien, og at denne anbefaler en bestemt hospitalsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår nemlig af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i), og artikel 3, stk. 2, at henvisningen til hospitalsindlæggelse er en af de lægeerklæringer, der skal godtgøre, at den forsikrede bl.a. har modtaget sundhedsydelser. Endvidere har den forelæggende ret i anmodningen om præjudiciel afgørelse oplyst, at henvisningen til hospitalsindlæggelse ifølge sagsøgeren kan sammenlignes med et bevis for en forsikrets adgang til sundhedssystemet med henblik på at modtage en hospitalsbehandling  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">33</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kriteriet for berettigelse til godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i), er derfor ikke sammenligneligt med eksemplet i artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24, som i det væsentlige tillader medlemsstaterne at stille krav til en forsikret om at konsultere en alment praktiserende læge før en speciallæge eller før behandling på hospital, således som beskrevet i punkt 50 og 52 i dette forslag til afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om en speciallæge- eller hospitalsbehandling hyppigt kræver dokumentation for behandlingens kliniske nødvendighed udstedt af den behandlende læge, er det i den foreliggende sag nemlig vanskeligt at forestille sig, hvordan den betingelse, der stilles ved den omtvistede nationale bestemmelse, skal opfyldes i praksis i en situation med grænseoverskridende sundhedsydelser. Jeg forstår den forelæggende rets oplysninger således, at selv om hospitalsydelsen leveres i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten, sker hospitalsindlæggelsen ikke på et hospital i forsikringsmedlemsstaten, ligesom en henvisning til indlæggelse udstedt af en læge i forsikringsmedlemsstaten ikke anvendes med henblik på indlæggelse i bestemmelsesmedlemsstaten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne omstændighed betyder, at den omtvistede nationale bestemmelse, for så vidt som den fastsætter en dobbelt betingelse om, at en læge, der henhører under den offentlige sygeforsikringsordning i Rumænien, skal foretage en vurdering, og at en sådan læge skal udfærdige en henvisning til hospitalsindlæggelse, udgør en hindring for den frie bevægelighed for patienter og tjenesteydelser, for så vidt angår hospitalsydelser leveret i en anden medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som den omtvistede nationale bestemmelse kræver, at enhver forsikret skal have en henvisning til hospitalsindlæggelse udstedt af en læge henhørende under den offentlige sygeforsikringsordning i Rumænien, selv om en sådan henvisning i tilfælde af grænseoverskridende hospitalsbehandling traditionelt udarbejdes af bestemmelsesmedlemsstatens hospital, fratager den nærmere bestemt en forsikret, som kun har en henvisning til hospitalsindlæggelse udstedt i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten, muligheden for at få refunderet udgiften til denne hospitalsbehandling, hvilket er til ulempe for de forsikrede, der ønsker at rejse til udlandet for at blive behandlet. På denne baggrund kan den omtvistede nationale lovgivning gøre det vanskeligere for de forsikrede at udøve deres ret til fri bevægelighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om denne regel finder anvendelse på samme måde og stiller de samme betingelser for godtgørelse af udgifter uden forskel med hensyn til grænseoverskridende eller interne sundhedsydelser, udgør den således for enhver forsikret ikke desto mindre en restriktion for udøvelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">34</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er følgelig min opfattelse, at den dobbelte betingelse, der er opstillet i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i), afholder de socialt sikrede fra at henvende sig til udbydere af sundhedsydelser, der er etableret i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten, og gør udøvelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser, som er sikret ved artikel 56 TEUF, mindre attraktiv. Den udgør derfor en hindring for den frie bevægelighed for patienter og tjenesteydelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Begrundelsen for hindringen for den frie bevægelighed for patienter og tjenesteydelser</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har den rumænske regering ikke givet en begrundelse for den gældende rumænske lovgivning. Den forelæggende ret har imidlertid udtrykt tvivl om den omtvistede nationale lovgivnings forenelighed i henseende til det forfulgte mål, som er at sikre den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt, og forholdsmæssigheden af den betingelse, der stilles med henblik på at nå det forfulgte mål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er min opfattelse, at Domstolens praksis vedrørende ordningen med forhåndstilladelse og den frie bevægelighed af sundhedsydelser i henhold til artikel 56 TEUF indeholder relevant vejledning herom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har navnlig fastslået, at antallet af hospitaler, deres geografiske spredning, deres indretning og det udstyr, som de er forsynet med, eller endog arten af de lægelige ydelser, som de skal tilbyde, skal kunne gøres til genstand for en planlægning, der i almindelighed tilgodeser forskellige hensyn. Denne planlægning forfølger for det første formålet om at sikre, at der på den pågældende medlemsstats område er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af hospitalsydelser af høj kvalitet. For det andet medvirker den til at opfylde ønsket om at sikre styring af omkostninger og til i videst muligt omfang at undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer. Et sådant spild er faktisk så meget desto mere skadeligt, som det er ubestridt, at hospitalssektoren er forbundet med betydelige omkostninger og skal opfylde stigende behov, mens de økonomiske ressourcer, der kan anvendes til sundhedsbehandling, ikke, uanset den anvendte finansieringsmetode, er ubegrænsede  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">35</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig kan det ikke udelukkes, at en risiko for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt kan udgøre et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en begrænsning af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">36</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende har Domstolen allerede fastslået, at henset til forskellen mellem det godtgørelsessystem, der er indført ved forordning nr. 883/2004, og det, der er fastsat i direktiv 2011/24, vil forsikringsmedlemsstaten – inden for rammerne af dette direktiv og til forskel fra de situationer, der reguleres af denne forordning – principielt ikke blive udsat for en yderligere finansiel byrde i tilfælde af grænseoverskridende sundhedsydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-37" href="#t-37">37</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har således konstateret, at i modsætning til artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 883/2004 bestemmer artikel 7, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2011/24, således som det er anført i punkt 37 i dette forslag til afgørelse, at udgifterne til grænseoverskridende sundhedsydelser godtgøres eller betales direkte af forsikringsmedlemsstaten op til et beløb, der svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort af forsikringsmedlemsstaten, hvis disse sundhedsydelser var blevet leveret på dens område, og dette uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de modtagne sundhedsydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-38" href="#t-38">38</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den godtgørelse, der er fastsat i artikel 7 i direktiv 2011/24, kan således underlægges en dobbelt begrænsning. For det første beregnes den på grundlag af de tariffer, der gælder for sundhedsydelser i forsikringsmedlemsstaten. For det andet kan denne godtgørelse, såfremt udgifterne i værtsmedlemsstaten er lavere end udgifterne for de sundhedsydelser, der leveres i forsikringsmedlemsstaten, ikke overstige de faktiske udgifter til de modtagne sundhedsydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-39" href="#t-39">39</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom godtgørelsen af disse sundhedsydelser i henhold til direktiv 2011/24 er underlagt denne dobbelte begrænsning, kan sundhedssystemet i forsikringsmedlemsstaten ikke være udsat for en risiko for meromkostninger i forbindelse med dækning af udgifter til grænseoverskridende behandling, som det kan være tilfældet i det godtgørelsessystem, der er indført ved forordning nr. 883/2004. Domstolen har tilføjet, at denne fortolkning i øvrigt støttes af 29. betragtning til direktiv 2011/24, hvori det udtrykkeligt anføres, at denne dækning af omkostninger ikke vil have væsentlige konsekvenser for finansieringen af de nationale sundhedssystemer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-40" href="#t-40">40</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenfor anførte, at et sådant mål under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede principielt ikke kan påberåbes med henblik på at begrunde den betingelse, der stilles om, at en læge, som leverer sundhedsydelser inden for rammerne af den sociale sygeforsikringsordning i Rumænien, har foretaget en lægeundersøgelse, som har givet anledning til en henvisning til hospitalsindlæggelse, i henhold til artikel 7, stk. 7, i direktiv 2011/24.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis Domstolen ikke skulle være enig i min udlægning, fremsættes følgende kortfattede bemærkninger vedrørende spørgsmålet om forholdsmæssigheden af det system, der kræver en forudgående undersøgelse og en henvisning til hospitalsindlæggelse udstedt af en læge henhørende under forsikringsmedlemsstatens offentlige socialsikringsordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag er det min opfattelse, at den automatiske karakter af kriteriet for berettigelse til godtgørelse, som er fastsat i den omtvistede nationale lovgivning, og den ubetingede formulering af den dobbelte betingelse, der skal opfyldes for at få godtgjort udgifterne til grænseoverskridende sundhedsydelser, ikke stemmer overens med det forfulgte mål, eftersom der kan træffes foranstaltninger, som er mindre restriktive, og som i højere grad overholder retten til fri bevægelighed for patienter og tjenesteydelser, f.eks. indførelse af en procedure for accept, i givet fald, af tilsvarende lægeerklæringer eller ‑rapporter ledsaget af en efterprøvelse af, om diagnosticeringen og den foreslåede behandling er plausible. Et sådant kriterium for godtgørelse af udgifter kan derfor ikke opfylde kravet om forholdsmæssighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer det første præjudicielle spørgsmål, som Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (kassationsdomstol, Rumænien) som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-138" title="page-24">
      »Artikel 56 TEUF og artikel 7, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-139" title="page-24">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-140" title="page-24">
      disse bestemmelser er til hinder for en lovgivning, som automatisk gør godtgørelsen af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser, der er afholdt af den i forsikringsmedlemsstaten forsikrede person, betinget af, at en læge, der leverer sundhedsydelser inden for denne stats offentlige sygesikringsordning, foretager en lægeundersøgelse, og at denne læge efterfølgende udsteder en henvisning til hospitalsindlæggelse, uden at det er tilladt at fremlægge tilsvarende dokumenter udstedt af en sundhedsprofessionel, som ikke henhører under denne stats offentlige sygeforsikringsordning.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 9.3.2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT 2011, L 88, s. 45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – EFT 1997, L 28, s. 1 (herefter »forordning nr. 1408/71«).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – EUT 2004, L 166, s. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – EUT 2009, L 284, s. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – Bekendtgjort i Monitorul Oficial al României, del I, nr. 318 af 30.4.2014.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – C-173/09, herefter »Elchinov-dommen«, EU:C:2010:581.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Jf. artikel 168, stk. 7, TEUF; jf. ligeledes generaladvokat Trstenjaks forslag til afgørelse Kommissionen mod Tyskland (C-562/10, EU:C:2012:210, punkt 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Jf. Elchinov-dommen (præmis 36 og 37 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Jf. dom af 12.7.2001, Smits og Peerbooms (C-157/99, herefter »Smits og Peerbooms-dommen«, EU:C:2001:404, præmis 44-46 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 16.5.2006, Watts (C-372/04, EU:C:2006:325, præmis 92), og af 15.6.2010, Kommissionen mod Spanien (C-211/08, EU:C:2010:340, præmis 53).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 5.10.1994, Kommissionen mod Frankrig (C-381/93, EU:C:1994:370, præmis 17), Smits og Peerbooms-dommen (præmis 61) og af 19.4.2007, Stamatelaki (C-444/05, EU:C:2007:231, præmis 25).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Jf. dom af 26.9.2024, Nord Vest Pro Sani Pro (C-387/22, EU:C:2024:786, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Den ordning med forhåndstilladelse, som medlemsstaterne kan indføre i henhold til direktiv 2011/24, har således karakter af en undtagelse (jf. i denne retning generaladvokat Hogans forslag til afgørelse Veselības ministrija, C-243/19, EU:C:2020:325, punkt 65).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Jf. dom af 29.10.2020, Veselības ministrija (C-243/19, herefter »Veselības ministrija-dommen«, EU:C:2020:872, præmis 72).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Det fremgår ikke af sagsakterne, at den i hovedsagen omhandlede lovgivning er knyttet til udøvelsen af etableringsfriheden, som er fastsat i artikel 49 TEUF.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – I forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 anvendes termen »bopælsmedlemsstat«, mens direktiv 2011/24 anvender »forsikringsmedlemsstat«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Udtrykket »tilsvarende dokumenter« foretrækkes for »tilsvarende lægeerklæringer«, da det er bredere og kan dække alle typer dokumenter udarbejdet af sundhedsprofessionelle eller institutioner inden for sundhedsvæsenet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Jf. dom af 18.9.2019, VIPA (C-222/18, EU:C:2019:751, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Eksempelvis henvises der i den spanske sprogversion til »sistema de seguridad social o el sistema nacional de sanidad obligatorio« (lovpligtig socialsikringsordning eller nationalt sundhedssystem), i den tyske sprogversion til »die gesetzliche Sozialversicherung oder das nationale Gesundheitssystem« (lovpligtig socialsikringsordning eller nationalt sundhedssystem), i den engelske version til »statutory social security system or national health system« (lovpligtig socialsikringsordning eller nationalt sundhedssystem), i den italienske sprogversion til »sistema obbligatorio di sicurezza sociale« (lovpligtig socialsikringsordning), i den nederlandske version til »het wettelijke socialezekerheids- of gezondheidszorgstelsel« (lovpligtig socialsikringsordning eller nationalt sundhedssystem), og i den rumænske sprogversion til »sistemului obligatoriu de securitate socială sau sistemului național de sănătate« (lovpligtig socialsikringsordning eller nationalt sundhedssystem).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Forslag af 2.7.2008 (SEK(2008) 2163) (SEK(2008) 2164) (SEK(2008) 2183) /* KOM(2008) 414 endelig, 2008/0142 (COD), punkt 4, litra c), og punkt 7.1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Pressemeddelelse, 9721/2/09 REV 2 (presse 124), 2947. samling i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), Luxembourg, den 8.-9.6.2009, s. 12. Jf. ligeledes pressemeddelelse, 16611/1/09 REV 1 (presse 348), 2980. samling i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), Bruxelles, den 30.11.2009 og 1.12.2009, s. 13, hvorefter hensigten var fuldt ud at respektere Domstolens praksis og samtidig bevare medlemsstaternes ret til at tilrettelægge deres egne sundhedssystemer.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Pressemeddelelse, 10560/10 (presse 156), 3019. samling i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), Luxembourg, den 7.-8.6.2009, s. 16; jf. ligeledes pressemeddelelse, 16825/08 (presse 358), 2916. samling i (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), Bruxelles, den 16.-17.12.2008, s. 9.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 294, stk. 6, [TEUF] vedrørende Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, KOM(2010) 503 endelig, 2008/0142 (COD), af 20.9.2010, s. 7 og 10, hvori der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.9.2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT 2005, L 255, s. 22).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Artikel 3, litra a), i direktiv 2011/24 definerer således »sundhedsydelser« som »sundhedsydelser, der leveres af sundhedsprofessionelle til patienter for at vurdere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand, herunder ordinering, udlevering og levering af lægemidler og medicinsk udstyr«, uden at sondre mellem offentlige og private sundhedsydelser. Jf. ligeledes forslag af 3.9.2010 til Rådets begrundelse, Interinstitutionel sag, 2008/0142 (COD), s. 4, og folderen »The Top Ten Mistakes Patients make in Cross-border Healthcare«, Europa-Kommissionen, 2018 (tilgængelig via følgende link: https://health.ec.europa.eu/document/download/b2a023c2-2af5-4ef7-b886-2b9203d355c1_en?filename=2018_10mistakes_en.pdf).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Artikel 3, litra f), i direktiv 2011/24 definerer en »sundhedsprofessionel« som »en læge, en sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, en tandlæge, en jordemoder eller en farmaceut som defineret i direktiv [2005/36] eller en anden, der udøver en form for erhvervsmæssig virksomhed i sundhedssektoren, der er begrænset til et lovreguleret erhverv, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv [2005/36], eller en person, der anses for at være en sundhedsprofessionel i henhold til behandlingsmedlemsstatens lovgivning«. Som nævnt i punkt 51 i dette forslag til afgørelse er det medlemsstaternes ansvar at afgøre, om de ønsker af godtgøre udgifterne til sundhedsydelser leveret af udbydere uden for deres socialsikringssystem eller offentlige sundhedssystem.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – Jf. i denne retning generaladvokat Trstenjaks forslag til afgørelse Kommissionen mod Tyskland (C-562/10, EU:C:2012:210, punkt 55).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – C-538/19, herefter »dommen i sagen Casa Naţională de Asigurări de Sănătate«, EU:C:2021:809.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Dommen i sagen Casa Naţională de Asigurări de Sănătate (præmis 41-45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Jf. dommen i sagen Casa Naţională de Asigurări de Sănătate (præmis 48 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) – Jf. i denne retning bl.a. dom af 28.4.1998, Kohll (C-158/96, EU:C:1998:171, præmis 34 og 35), af 12.7.2001, Vanbraekel m.fl. (C-368/98, EU:C:2001:400, præmis 45), og af 19.4.2007, Stamatelaki (C-444/05, EU:C:2007:231, præmis 26 og 28), samt Elchinov-dommen (præmis 41 og den deri nævnte retspraksis) og dommen i sagen Casa Naţională de Asigurări de Sănătate (præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) – Jeg gør opmærksom på, at i den foreliggende sag indgår spørgsmålet om godtgørelse af de udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser, som AF har afholdt, i en ordning med forhåndstilladelse, hvortil kommer kravene om en forudgående vurdering foretaget af en læge henhørende under den nationale offentlige sygeforsikringsordning i forsikringsmedlemsstaten og en henvisning til hospitalsindlæggelse udstedt af en sådan læge.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">33</a>
</span>) – Ifølge distriktskontoret for sygeforsikring i Mureș er det kun henvisningen til hospitalsindlæggelse, der kan tjene som bevis for, at der er foretaget en lægeundersøgelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">34</a>
</span>) – Domstolen har allerede fastslået, at en national lovgivning, som ganske vist finder anvendelse på samme måde på nationale erhvervsdrivende eller tjenesteydere som på sådanne fra andre medlemsstater, men som afføder et resultat, hvorved tjenesteyderne i en anden medlemsstat stilles ufordelagtigt i forhold til de nationale tjenesteydere, udgør en restriktion for etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser (jf. bl.a. dom af 13.12.2007, Kommissionen mod Italien, C-465/05, EU:C:2007:781, præmis 46-48, og af 21.12.2023, Cofidis, C-340/22, EU:C:2023:1019, præmis 40 og 41).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">35</a>
</span>) – Jf. Smits og Peerbooms-dommen (præmis 76-79), dom af 16.5.2006, Watts (C-372/04, EU:C:2006:325, præmis 108 og 109), og Elchinov-dommen (præmis 43).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">36</a>
</span>) – Jf. dom af 27.1.2011, Kommissionen mod Luxembourg (C-490/09, EU:C:2011:34, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-37" href="#c-37">37</a>
</span>) – Jf. Veselības ministrija-dommen (præmis 72-77).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-38" href="#c-38">38</a>
</span>) – Veselības ministrija-dommen (præmis 73).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-39" href="#c-39">39</a>
</span>) – Veselības ministrija-dommen (præmis 74).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-40" href="#c-40">40</a>
</span>) – Veselības ministrija-dommen (præmis 75 og 76).</p>
</body>
</html>
