32001R2087

Kommissionens forordning (EF) nr. 2087/2001 af 24. oktober 2001 om suspension af indførsel i Fællesskabet af enheder af visse arter af vilde dyr og planter

EF-Tidende nr. L 282 af 26/10/2001 s. 0023 - 0038


Kommissionens forordning (EF) nr. 2087/2001

af 24. oktober 2001

om suspension af indførsel i Fællesskabet af enheder af visse arter af vilde dyr og planter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1579/2001(2), særlig artikel 19, nr. 2,

efter høring af Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 338/97 kan Kommissionen fastsætte generelle restriktioner eller restriktioner, der vedrører visse oprindelseslande, for indførsel i Fællesskabet af enheder af visse arter, og stykket indeholder kriterierne for sådanne restriktioner.

(2) Listen over sådanne restriktioner er senest fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 191/2001 af 30. januar 2001 om suspension af indførsel i Fællesskabet af enheder af visse arter af vilde dyr og planter(3), denne liste bør nu revideres i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, første afsnit, i forordning (EF) nr. 338/97 af hensyn til klarheden bør listen i forordning (EF) nr. 191/2001 erstattes i sin helhed; forordning (EF) nr. 191/2001 bør derfor ophæves.

(3) Oprindelseslandene for de arter, der er omfattet af disse restriktioner, er blevet hørt.

(4) Artikel 41 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1808/2001 af 30. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed(4) indeholder bestemmelser om medlemsstaternes gennemførelse af de restriktioner, der fastsættes af Kommissionen.

(5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Handel med Vilde Dyr og Planter -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Medmindre andet fremgår af bestemmelserne i artikel 41 i Rådets forordning (EF) nr. 1808/2001, suspenderes indførsel i Fællesskabet af enheder af de arter af vilde dyr og planter, der er opført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 191/2001 ophæves hermed.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2001.

På Kommissionens vegne

Margot Wallström

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.

(2) EFT L 209 af 2.8.2001, s. 14.

(3) EFT L 29 af 31.1.2001, s. 12.

(4) EFT L 250 af 19.9.2001, s. 1.

BILAG

Enheder af arter opført i bilag A til forordning (EF) nr. 338/97, for hvilke indførsel i Fællesskabet er forbudt

>TABELPOSITION>

Enheder af arter opført i bilag B til forordning (EF) nr. 338/97, for hvilke indførsel i Fællesskabet er forbudt

>TABELPOSITION>