25.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/142


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2022/311

af 17. februar 2022

om ændring af retningslinje ECB/2012/27 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2022/4)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første og fjerde led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, og artikel 17, 18 og 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Styrelsesrådet har truffet beslutning om visse lofter for forrentningen af statslige indskud, som præciseret i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2019/671 (ECB/2019/7) (1).

(2)

Begrænsninger af forrentningen af statslige indskud hos de nationale centralbanker, når de optræder som fiskale agenter i henhold til artikel 21.2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, skal specificeres i forbindelse med gennemførelsen af den fælles pengepolitik navnlig for at give incitament til at statslige indskud placeres på markedet og derved fremme likviditetsforvaltningen og gennemførelsen af pengepolitikken i Eurosystemet. Indførelsen af et loft for forrentningen af statslige indskud, der er baseret på pengemarkedsrenter, præciserer kriterierne og fremmer ECB's overvågning af de nationale centralbankers overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering i overensstemmelse med traktatens artikel 271, litra d).

(3)

Den Europæiske Centralbanks retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27) (2) indeholder bestemmelser om forrentningen af betalingsmodulkonti, deres afviklingskonti og særlige TIPS-kontantkonti. Regeringer, som defineret i artikel 2 i retningslinje (EU) 2019/671 (ECB/2019/7), kan deltage i TARGET2 som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a) eller b), i bilag II og i artikel 5, stk. 2, litra a) eller b), i bilag IIb i retningslinje ECB/2012/27, og kan have saldi på sådanne konti dag-til-dag. Bestemmelserne i retningslinje ECB/2012/27 om forrentningen af sådanne konti kan stride mod de generelle principper om forrentningen af statslige indskud som godkendt af Styrelsesrådet, hvorefter forrentningsloftet for sådanne konti og afviklingskonti efter ophøret af EONIA (euro overnight index average) fra januar 2022 bør være den korte eurorente (EURSTR).

(4)

For ar sikre en konsekvent og effektiv anvendelse af de generelle principper om forrentningen af statslige indskud er det nødvendigt at præcisere og opdatere bestemmelserne i retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27).

(5)

Retningslinje (EU) 2019/671 (ECB/2019/7) bør med henblik på begrænsningen af forrentningen af statslige indskud finde anvendelse.

(6)

Retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Ændringer

Bilag II og IIb til retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27) ændres i overensstemmelse med bilaget til denne retningslinje.

Artikel 2

Virkning og gennemførelse

1.   Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.   De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, træffer de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af denne retningslinje og anvender dem fra den 2. maj 2022. De skal senest den 25. marts 2022 fremsende meddelelse til ECB om, hvilke tekster og midler der vedrører disse foranstaltninger.

Artikel 3

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 17. februar 2022.

For ECB's Styrelsesråd

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2019/671 af 9. april 2019 om de nationale centralbankers indenlandske operationer i forbindelse med forvaltningen af aktiver og passiver (ECB/2019/7) (EUT L 113 af 29.4.2019, s. 11).

(2)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje 2013/47/EU af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2012/27) (EUT L 30 af 30.1.2013, s. 1).


BILAG

Bilag II og IIb til retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27) ændres således:

1.

I bilag II, afsnit IV, erstattes artikel 12, stk. 5, af følgende:

»5.   PM-konti og deres afviklingskonti forrentes enten med nul procent eller med renten på indlånsfaciliteten, afhængig af hvilken der er lavere, med mindre de anvendes som beholdning af nogen af følgende:

a)

mindstereserver

b)

overskudsreserver

c)

statslige indskud som defineret i artikel 2, stk. 5, i retningslinje (EU) 2019/671 (ECB/2019/7).

Hvad angår mindstereserver reguleres beregning og rentebetaling for beholdninger af Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 (*1) og Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1) (*2).

Hvad angår overskudsreserver reguleres beregning og rentebetaling for beholdninger af afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31) (*3).

Hvad angår statslige indskud reguleres forrentningen af beholdninger af de bestemmelser, der vedrører de pågældende statslige indskud som omhandlet i artikel 4 i retningslinje (EU) 2019/671 (ECB/2019/7) (*4).

(*1)  Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 1)."

(*2)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/378 af 22. januar 2021 om anvendelsen af mindstereserver (ECB/2021/1) (EUT L 73 af 3.3.2021, s. 1)."

(*3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1743 af 15. oktober 2019 om forrentning af beholdninger af overskudsreserver og visse indlån (ECB/2019/31) (EUT L 267 af 21.10.2019, s. 12)."

(*4)  Retningslinje (EU) 2019/671 af 9. april 2019 om de nationale centralbankers indenlandske operationer i forbindelse med forvaltningen af aktiver og passiver (ECB/2019/7) (EUT L 113 af 29.4.2019, s. 11).« "

2.

I bilag IIb, afsnit IV, erstattes artikel 15, stk. 5, af følgende:

»5.   Særlige kontantkonti for TIPS forrentes enten med nul procent eller med renten på indlånsfaciliteten, afhængig af hvilken der er lavere, med mindre de anvendes som beholdning af nogen af følgende:

a)

mindstereserver

b)

overskudsreserver

c)

statslige indskud som defineret i artikel 2, stk. 5, retningslinje (EU) 2019/671 (ECB/2019/7).

Hvad angår mindstereserver reguleres beregning og rentebetaling for beholdninger af Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 (*5) og Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/378 (ECB/2021/1) (*6).

Hvad angår overskudsreserver reguleres beregning og rentebetaling for beholdninger af afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31) (*7).

Hvad angår statslige indskud reguleres forrentningen af beholdninger af de bestemmelser, der vedrører de pågældende statslige indskud som omhandlet i artikel 4 i retningslinje (EU) 2019/671 (ECB/2019/7) (*8).

(*5)  Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 1)."

(*6)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/378 af 22. januar 2021 om anvendelse af mindstereserver (ECB/2021/1) (EUT L 73 af 3.3.2021, s. 1)."

(*7)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1743 af 15. oktober 2019 om forrentning af beholdninger af overskudsreserver og visse indlån (ECB/2019/31) (EUT L 267 af 21.10.2019, s. 12)."

(*8)  Retningslinje (EU) 2019/671 af 9. april 2019 om de nationale centralbankers indenlandske operationer i forbindelse med forvaltningen af aktiver og passiver (ECB/2019/7) (EUT L 113 af 29.4.2019, s. 11).« "


(*1)  Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 1).

(*2)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/378 af 22. januar 2021 om anvendelsen af mindstereserver (ECB/2021/1) (EUT L 73 af 3.3.2021, s. 1).

(*3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1743 af 15. oktober 2019 om forrentning af beholdninger af overskudsreserver og visse indlån (ECB/2019/31) (EUT L 267 af 21.10.2019, s. 12).

(*4)  Retningslinje (EU) 2019/671 af 9. april 2019 om de nationale centralbankers indenlandske operationer i forbindelse med forvaltningen af aktiver og passiver (ECB/2019/7) (EUT L 113 af 29.4.2019, s. 11).«

(*5)  Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 1).

(*6)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/378 af 22. januar 2021 om anvendelse af mindstereserver (ECB/2021/1) (EUT L 73 af 3.3.2021, s. 1).

(*7)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1743 af 15. oktober 2019 om forrentning af beholdninger af overskudsreserver og visse indlån (ECB/2019/31) (EUT L 267 af 21.10.2019, s. 12).

(*8)  Retningslinje (EU) 2019/671 af 9. april 2019 om de nationale centralbankers indenlandske operationer i forbindelse med forvaltningen af aktiver og passiver (ECB/2019/7) (EUT L 113 af 29.4.2019, s. 11).« «