(1)

Med deres brev af 27. november 2001, registreret i Generalsekretariatet den 3. december 2001, anmeldte de italienske myndigheder de særlige bestemmelser for transportsektoren, som er vedtaget i henhold til den selvstyrende provins Trentos lov nr. 6 af 13. december 1999 (i det følgende provinslov nr. 6/99), til Kommissionen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Anmeldelsen blev registreret af Europa-Kommissionens Generalsekretariat som nr. N 833/01.

(2)

Da anmeldelsen var ufuldstændig, bad Kommissionen i sit brev D(02) 1665 af 1. februar 2002 om yderligere oplysninger. Svarbrevet blev registreret den 5. april 2002. Den 11. marts 2002 blev der holdt et møde mellem repræsentanter for Kommissionen og repræsentanter for den selvstyrende provins Trento. Kommissionen sendte den 12. april 2002 de italienske myndigheder et brev, hvori den bad om yderligere oplysninger. Denne henvendelse blev besvaret med brevet af 17. maj 2002, registreret den 28. maj som SG A/5459. Endnu et møde mellem Kommissionens repræsentanter og repræsentanter for den selvstyrende provins Trento fandt sted den 30. maj 2002.

(3)

Den 24. juli 2002 vedtog Kommissionen en positiv beslutning (2) om de fleste af de foranstaltninger, der indgår i provinslov nr. 6/99 »Særlige bestemmelser for transportsektoren« (3) og har til formål at fremme omlægning af godstransporten fra landevejstransport til alternative transportformer. Der blev imidlertid indledt undersøgelsesprocedure over for en af foranstaltningerne i ordningen: Investeringsstøtte til jernbanevogne og nyt eller ombygget rullende materiel, registreret som C 52/02.

(4)

Kommissionens beslutning af 24. juli 2002 om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (4). Kommissionen opfordrede samtidig interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(5)

Italien fremsatte med brev af 4. september 2002 sine egne bemærkninger. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra andre interesserede parter.

(6)

En ny støtteordning, som skal fremme kombineret transport i den autonome provins Trento, blev anmeldt af de italienske myndigheder den 7. februar 2003 under benævnelsen »Støtteordning til fremme af kombineret transport«. Denne støtteordning blev registreret som N 64/03 og godkendt ved Kommissionens beslutning af 1. oktober 2003 (5).

(7)

Yderligere redegørelser blev sendt af den selvstyrende provins Trento den 8. april 2005 og med brev fra Italiens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union af 13. juni 2005.

(8)

Den støtteforanstaltning, hvorom der blev indledt undersøgelsesprocedure, drejede sig om investeringsstøtte til jernbanevogne og nyt eller ombygget rullende materiel, hvorimod der ikke blev rejst indvendinger mod de øvrige foranstaltninger i den generelle ordning, hvis formål er at fremme omlægning af godstrafikken fra vejtransport til alternative transportformer.

(9)

Den generelle ordning går ud på at formindske vejtransportens miljøpåvirkning ved at give støtte til indkøb af transportmidler, som er udstyret med teknologi, der formindsker miljøforureningen og er mere miljøvenlig end de obligatoriske standarder. Ordningen indebærer støtte til små og mellemstore virksomheder og konsortier, der foretager landevejstransport for andre som led i kombinerede transportaktiviteter eller udfører jernbane- og landtransport af enhver art i forbindelse med kombineret jernbanetransport eller transport af gods eller passagerer.

(10)

Den foranstaltning, undersøgelsen gælder, indførte en støtte på indtil 25 % af anskaffelsesomkostningerne til små og mellemstore virksomheder, hvis aktivitetsområde er den selvstyrende provins Trento, til anskaffelse af jernbanevogne og nyt eller ombygget rullende materiel (artikel 3, stk. 2, litra e), i provinslov nr. 6/99.

(11)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren i traktatens artikel 88, stk. 2, og anmode de italienske myndigheder om en redegørelse var resultatet af en indledende undersøgelse af den anmeldte foranstaltning.

(12)

Kommissionen havde navnlig sine tvivl omkring foranstaltningens overensstemmelse med artikel 4, stk. 2 og 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (6), der tillader investeringsstøtte til SMV til jernbanevogne på indtil 15 %, hvis virksomhederne er små, og indtil 7,5 %, hvis de er mellemstore.

(13)

Kommissionen var i tvivl om, hvorvidt den anmeldte støtteintensitet på 25 % kunne anses for at være i overensstemmelse med den maksimale støtteintensitet i artikel 4, stk. 2, i forordningen (EF) nr. 70/2001. Undersøgelsesproceduren blev iværksat udelukkende som følge af bemærkningerne om de fastsatte tærskler i nævnte forordning (EF) nr. 70/2001.

(14)

Kommissionen modtog ikke bemærkninger fra interesserede parter.

(15)

I deres brev af 4. september 2004 meddelte de italienske myndigheder gennem Italiens Faste Repræsentation, at de havde til hensigt at give små og mellemstore virksomheder en støtte på henholdsvis 15 % og 7,5 % af anskaffelsesomkostningerne ved jernbanevogne og nyt eller ombygget rullende materiel.

(16)

Det var Italiens hensigt, at den pågældende støtte skulle sammenlægges med det finansieringsbidrag på 25 % af omkostningerne, der i højst 3 år ydes i forbindelse med leasing, afskrivning eller leje af særligt lave jernbanevogne til ledsaget kombineret transport.

(17)

De virksomheder, som skulle have modtaget tilskuddet, skulle selv afholde den del af udgifterne, der ikke omfattes af offentlig støtte. Provinsen Trento ville pålægge modtagerne at sikre, at de takster, de ville opkræve, er offentlige og uden forskelsbehandling, dvs. at de er de samme for alle brugere overalt på strækningen.

(18)

De kompetente myndigheder hævdede, at provinsen Trento på grund af den manglende kombinerede transportstruktur ville finansiere alle forretningsinitiativer, der går ud på at anskaffe ultralave jernbanevogne, efter først til mølle-principppet, indtil det pågældende budget er opbrugt. Skulle budgettet vise sig at være utilstrækkeligt, forbeholdt provinsen sig imidlertid ret til at offentliggøre opfordringer til ansøgning om støtte og prioritere de aktiviteter, som indebærer det største antal vej/jernbaneomladninger til jernbanevogne, der afgår fra omladningssteder i provinsen Trento.

(19)

Det må imidlertid bemærkes, at den sidste foranstaltning ikke indgik i den oprindelige anmeldelse. Desuden bekræftede den selvstyrende provins Trento den 8. april 2005, at den pågældende foranstaltning aldrig var blevet iværksat, og at den ikke længere har tænkt sig at gøre det.

(20)

Bortset fra de i traktaten hjemlede undtagelser er statsstøtte ifølge EF-traktatens artikel 87, stk. 1, enhver støtte, som ydes af en medlemsstat, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(21)

Ifølge den foreslåede støtteforanstaltning får de udvalgte modtagere (små og mellemstore virksomheder, som udfører deres aktiviteter i den selvstyrende provins Trento), statsbidrag til omkostninger i forbindelse med investering i jernbanevogne og rullende materiel, mens andre virksomheder, nationale eller fra andre medlemsstater, som er aktive på dette område, ikke får sådanne bidrag. Foranstaltningen styrker derfor modtagernes konkurrencestilling i forhold til andre virksomheder, som deltager i samhandelen.

(22)

Kommissionen finder derfor, at den anmeldte støtteforanstalning indeholder elementer af statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1, og at den derfor principielt er forbudt.

(23)

Efter undersøgelsesprocedurens indledning gik de italienske myndigheder ind på at formindske den planlagte støtteintensitet i forbindelse med anskaffelse af jernbanevogne og nyt eller ombygget rullende materiel fra 25 % til 15 % for små virksomheder og 7,5 % for mellemstore virksomheder. Støtten gælder kun finansiering af små og mellemstore virksomheder.

(24)

Støtten kan således anses for at være i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 70/2001.

(25)

På grundlag af de ovenstående betragtninger anser Kommissionen derfor den pågældende støtteforanstaltning for at være forenelig med traktaten.