European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/2039

11.9.2026

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2026/2039

af 1. september 2026

om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage fælles afgørelser om vurderingen af koncerngenopretningsplaner (ECB/2026/23])

DIREKTIONEN FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 11.6,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/933 af 16. november 2016 om de generelle rammer for delegation af beslutningstagende beføjelser for retlige instrumenter i forbindelse med tilsynsopgaver (ECB/2016/40) (1), særlig artikel 4 og 5,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2026/2038 af 21. august 2026 om delegation af beføjelsen til at vedtage fælles afgørelser om vurdering af koncerngenopretningsplaner (ECB/2026/21) (2), særlig artikel 3,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2004/2 af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (3), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at imødegå det betydelige antal afgørelser, som Den Europæiske Centralbank (ECB) skal vedtage i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver, er der fastsat en procedure for vedtagelsen af specifikke delegerede afgørelser.

(2)

En delegationsafgørelse får virkning efter, at direktionen har vedtaget en afgørelse om at udpege en eller flere ledere af arbejdsenheder til at træffe afgørelser på grundlag af en delegationsafgørelse.

(3)

Direktionen bør tage højde for vigtigheden af delegationsafgørelsen og antallet af adressater, som de delegerede afgørelser skal sendes til, i forbindelse med udpegningen af ledere af arbejdsenheder.

(4)

Det fremgår af artikel 10.1 i afgørelse ECB/2004/2, at direktionen træffer beslutning om antallet af arbejdsenheder i ECB, deres navne og kompetenceområder.

(5)

Formanden for Tilsynsrådet er blevet hørt om lederne af arbejdsenheder, som beføjelsen til at vedtage fælles afgørelser om vurderingen af koncerngenopretningsplaner, der involverer mindst én signifikant enhed under tilsyn, bør delegeres til.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse finder definitionerne i artikel 1 i afgørelse (EU) 2026/2038 (ECB/2026/21) anvendelse.

Artikel 2

Delegerede afgørelser om vurderingen af koncerngenopretningsplaner

Delegerede afgørelser i henhold til artikel 3 i afgørelse (EU) 2026/2038 (ECB/2026/21), der involverer signifikante enheder under tilsyn som defineret i artikel 2, nr. 16), i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (4) vedtages af en af følgende ledere af arbejdsenheder:

a)

Generaldirektøren eller en vicegeneraldirektør for Generaldirektoratet for Systemiske og Internationale Banker, hvis tilsynet med den pågældende enhed eller koncern under tilsyn udføres af Generaldirektoratet for Systemiske og Internationale Banker

b)

Generaldirektøren eller en vicegeneraldirektør for Generaldirektoratet for Universalbanker og Diversificerede Institutter, hvis tilsynet med den pågældende enhed eller koncern under tilsyn udføres af Generaldirektoratet for Universalbanker og Diversificerede Institutter

c)

Generaldirektøren eller en vicegeneraldirektør for Generaldirektoratet for Specialiserede Institutter og Mindre Signifikante Institutter, hvis tilsynet med den pågældende enhed eller koncern under tilsyn udføres af Generaldirektoratet for Specialiserede Institutter og Mindre Signifikante Institutter.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 1. september 2026.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)   EUT L 141 af 1.6.2017, s. 14, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/933/oj.

(2)  EUT L, 2026/2038, 11.9.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/2038/oj.

(3)   EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/257/oj.

(4)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/468/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/2039/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)