9.Med dette anbringende, som består af tre led, kritiserer appellanten i det væsentlige Retten forikke at have taget hensyn til den italienske version af traktatens artikel 85, stk. 1, hvorefter en aftale skal have til formål og til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet
ikke at have foretaget en vurdering af de skadelige virkninger for samhandelen mellem medlemsstater af de aftaler, som appellanten deltog i
at have fejlvurderet de økonomiske og retlige forbindelser på markedet for armeringsnet — dvs. det produkt, som de konkurrencebegrænsende aftaler vedrørte — og markedet for valstråd — hvilket produkt er omfattet af EKSF-traktaten. Appellanten anfører i den forbindelse, at det sidstnævnte marked ligger på et tidligere stadium i produktionskæden end markedet for armerningsnet, som følgelig er afhængig af markedet for valstråd.
<TI><P>Den italienske version af artikel 85</P></TI>10.I den anfægtede dom fastslog Retten, at appellanten havde erkendt at have tilsluttet sig de aftaler, der var indgået mellem producenter af armeringsnet, og at appellanten ikke bestred, at formålet hermed var at fastsætte priser og kvoterSe dommens præmis 25.
. Retten bemærkede derpå følgende:Ifølge traktatens artikel 85, stk. 1, er alle aftaler mellem virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet, uforenelige med fællesmarkedet og forbudt, navnlig sådanne, som består i direkte eller indirekte fastsættelse af købseller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser og opdeling af markeder eller forsyningskilderSe dommens præmis 26.
.
På grundlag heraf konkluderede Retten, at:
Det fremgår af bestemmelsen, at det afgørende spørgsmål er, om de aftaler, sagsøgeren deltog i sammen med andre virksomheder, havde til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, og om de kunne påvirke handelen mellem medlemsstater ...Se dommens præmis 27.
.
11.På grundlag af de faktiske omstændigheder, der var konstateret i sagen, besvarede Retten disse spørgsmål på følgende måde:Da der i de aftaler, sagsøgeren tiltrådte, blev fastsat priser og kvoter, var formålet med disse aftaler at begrænse konkurrencen, og aftalerne kunne påvirke handelen mellem medlemsstater ...Se den anfægtede doms præmis 28.
.
12.Appellanten havde til støtte for sine påstande fremført et anbringende, der var baseret på den italienske version af traktatens artikel 85, stk. 1, som i modsætning til de øvrige sproglige versioner vedrører aftaler, der har såvel til formål som til følge at begrænse konkurrencenDenne version lyder således: 1. Sono incompatibili con il mercato comune e vietati tutti gli accordi tra imprese, tutte le decisioni di associazioni d'imprese e tutte le pratiche concordate che possano pregiudicare il commercio tra Stati membri e che abbiano per oggetto e per effetto di impedire, restringere o falsare il gioco della concorrenza all'interno del mercato comune ... (min fremhævelse).
. På grundlag heraf hævdede appellanten, at betingelserne i denne traktatbestemmelse er kumulative og ikke alternative, hvorfor appellanten ikke kunne foreholdes at have tilsidesat bestemmelsen, hvis ikke begge betingelser var opfyldt. Herom bemærkede Retten: Sagsøgeren kan ikke påberåbe sig den italienske version af traktatens artikel 85 til støtte for, at Kommissionen skal føre bevis for, at aftalen både havde til formål og til følge at begrænse konkurrencen. Denne version kan således ikke have forrang frem for alle de øvrige sproglige versioner, hvori der er anvendt ordet eller og hertil svarende ord, og dette viser klart, at betingelsen er alternativ og ikke kumulativ, således som det er fastslået i Domstolens nævnte dom [af 30.6.1966] i sagen Société technique minière [sag 56/65, Sml. 1965-1968, s. 211, org. ref.: Rec. s. 337, se på s. 359] og siden har været fast retspraksis. Den ensartede fortolkning af de fællesskabsretlige bestemmelser indebærer således, at de fortolkes og anvendes i lyset af de versioner, der foreligger på de øvrige fællesskabssprog (Domstolens dom af 5.12.1967, sag 19/67, Van der Vecht, Sml. 1965-1968, s. 411, org. réf.: Rec. s. 445, se på s. 456, og af 6.10.1982, sag 283/81, CILFIT og Lanificio di Gavardo, Sml. s. 3415, præmis 18)Se dommens præmis 31.
.13.Appellanten har gjort gældende, at Retten i sin fortolkning af artikel 85 med urette har nægtet at tage hensyn til de konkrete virkninger af aftalen og udelukkende har vurderet dennes konkurrencebegrænsende formål. I den forbindelse kritiserer appellanten Retten for, at den har givet en ukorrekt begrundelse for sin opfattelse, idet den har henvist til en retspraksis, som ikke vedrører den italienske version af artikel 85. Desuden finder appellanten, at det fremgår af de domme, som Retten har henvist til, at det kun er i det tilfælde, hvor meningen i en af versionerne af bestemmelserne ikke er klar, at det er berettiget at lægge de øvrige sproglige versioner til grund. Den italienske version af artikel 85 er imidlertid klar nok.14.Appellantens argumentation på dette punkt kan ikke godtages hverken for så vidt angår synspunktet om, at betingelserne i artikel 85 er kumulative eller for så vidt angår synspunktet om, at den retspraksis, hvortil Retten har henvist, er irrelevant.15.Det er herom tilstrækkeligt at bemærke, for det første at Retten med føje har henvist til, at der er fast retspraksis for, at betingelserne i artikel 85, stk. 1, er alternative og ikke kumulative. Navnlig den ovenfor nævnte dom i sagen Société technique minière, som blev afsagt for mange år siden, og hvortil der henvises i den anfægtede dom, efterlader ingen tvivl herom, idet det hedder i dommen:... for at falde ind under forbuddet i artikel 85, stk. 1, [skal aftalen] have til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet.
Disse betingelser skal — hvilket ses af bindeordet eller — ikke opfattes som kumulative, men som alternative, og dette medfører, at det er nødvendigt først og fremmest at tage aftalens egentlige formål i betragtning, hvorved der må tages hensyn til den økonomiske sammenhæng, hvori den skal gælde.
De i artikel 85, stk. 1, angivne konkurrenceforstyrrelser må være et resultat af eller en del af selve aftalens bestemmelser.
Hvis der ved en undersøgelse af disse bestemmelser ikke kan fastslås nogen begrænsning af konkurrencen, der er tilstrækkelig skadelig, må der foretages en undersøgelse af aftalens virkninger; og for at aftalen skal kunne omfattes af forbuddet, må der foreligge omstændigheder, der i deres helhed har ført til, at konkurrencen faktisk er blevet hindret eller mærkbart indskrænket eller fordrejetSe Sml. 1965-1968, s. 216, org. ref.: Rec. s. 359 og 360.
.
...
16.Der er her også grund til at henvise til en senere dom, der klart bekræfter den anførte opfattelse, nemlig dommen af 13. juli 1966 i sagen Consten og Grundig mod KommissionenForenede sager 56/64 og 58/64, Sml. 1965-1968, s. 245, org. réf.: Rec. s. 429.
, hvori det hedder:I øvrigt behøver man ved anvendelsen af artikel 85, stk. 1, ikke at tage hensyn til en aftales faktiske følger, såfremt det viser sig, at aftalen har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencenSc på s. 255, org. ref.: Rec. s. 496. Se endvidere dommen af 13.7.1966 i sag 32/65, Italien mod Rådet og Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 293, org. réf.: Rec. s. 565, se på s. 592.
.
...
17.Om nødvendigt kan jeg henvise til, at Domstolen også har stadfæstet denne opfattelse i nyere domme på området. Således fastslog den i dommen af 11. januar 1990 i sagen Sandoz Prodotti Farmaceutici mod KommissionenSag C-277/87, Sml. I, s. 45, summarisk offentliggørelse.
, at: Man behøver ved anvendelsen af traktatens artikel 85, stk. 1, ikke at tage hensyn til en aftales faktiske følger, når det fremgår, at aftalen har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet ...Præmis 3.
.18.Det kan derfor fastslås med sikkerhed på grundlag af retspraksis, at det ikke er nogen betingelse efter artikel 85, stk. 1, at aftalen både har til formål og til følge at begrænse konkurrencen. Kun hvis aftalen ikke har noget konkurrencebegrænsende formål, er det nødvendigt at undersøge, om den har en skadelig virkning for konkurrencen. Med andre ord er det kun nødvendigt at undersøge aftalens skadelige virkninger på markedet, såfremt det ikke kan fastslås, at aftalen har et ulovligt formål.19.Retten har derfor med føje forkastet appellantens argument om, at betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 1, er kumulative.20.Den omstændighed, at dette argument muligvis er fremført med støtte i den italienske version af bestemmelsen, ændrer intet herved. Som det nemlig fremgår af den retspraksis, hvortil Retten har henvist, ... udelukker nødvendigheden af en ensartet fortolkning af fællesskabs[bestemmelserne], at en bestemmelses ordlyd betragtes isoleret, og kræver i tvivlstilfælde, at fortolkningen og anvendelsen sker i lyset af versionerne af de ... andre sprogSe ovennævnte dom i sagen Van der Vecht, Sml. 1965-1968, på s. 413, org. réf.: Rec. s. 456.
. Der skal således tages hensyn til den omstændighed, at de EF-retlige bestemmelser er affattet på flere forskellige sprog, og at alle sproglige versioner er autentiske. Fortolkningen af en EF-retlig bestemmelse kan derfor først ske efter en sammenligning af de sproglige versionerSe ovennævnte dom i sagen CILFIT og Lanifìcio di Gavardo, præmis 18.
.21.Følgelig er der ikke grundlag for at bebrejde Retten, at den ikke har taget hensyn til den italienske version af traktatens artikel 85, stk. 1, ved fortolkningen og anvendelsen af denne bestemmelse, da den i modsat fald havde tilsidesat det tvingende krav om en ensartet fortolkning af fællesskabsretten.<TI><P>Påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater</P></TI>22.Appellanten har gjort gældende, at Retten har lagt en urigtig retsopfattelse til grund, da den ikke har undersøgt, på hvilken måde de aftaler, som appellanten deltog i, påvirkede samhandelen mellem medlemsstater. For at være i strid med artikel 85 skal en aftale ifølge appellanten være egnet til at påvirke samhandelen mellem medlemsstater mærkbart (pregiudicare). Efter appellantens opfattelse kunne de i sagen omhandlede aftaler imidlertid ikke mærkbart ændre samhandelen mellem Frankrig og Italien.23.Appellanten henviser i den forbindelse til dommen af 25. november 1971 i sagen Béguelin ImportSag 22/71, Sml. 1971, s. 257.
, hvori betingelserne for at anvende artikel 85 er formuleret på følgende måde:For at være uforenelig med fællesmarkedet og forbudt efter artikel 85 skal en aftale kunne påvirke handelen mellem medlemsstater og have til formål eller til følge at skade konkurrencen inden for fællesmarkedetSe præmis 10.
.
...
Endelig skal aftalen for at falde ind under forbuddet efter artikel 85 mærkbart påvirke handelen mellem medlemsstater og konkurrencenSe præmis 16.
.
...
24.Denne dom bekræfter blot Domstolens retspraksis, hvorefter en aftale kun falder ind under artikel 85, såfremt det er tilstrækkeligt sandsynligt, at den kan påvirke handelsstrømmene på en sådan måde, at det kan skade virkeliggørelsen af det fælles marked, som udgøres af staterne. Denne betingelse skal vurderes inden for de faktiske rammer, hvori aftalen er indgået. Det er kun muligt at danne sig en opfattelse heraf ved en konkret undersøgelse af forholdeneSe herom f.eks. dommen af 9.7.1969, sag 5/69, Volk, Sml. 1969, s. 69, præmis 7, og af 6.5.1971, sag 1/71, Cadillon, Sml. 1971, s. 75, org. réf.: Rec. s. 351, præmis 8.
.25.Efter appellantens opfattelse er det efter sagens konkrete omstændigheder (samhandelen mellem medlemsstater i denne sag vedrørte kun grænsehandelen) uden videre udelukket, at appellantens deltagelse i aftalerne på nogen måde har kunnet påvirke Fællesskabets samhandel med armeringsnet. Efter min mening har Retten i den anfægtede dom ved gennemgangen af de argumenter, som appellanten fremførte i stævningen under sagen, og som er gentaget under appelsagen, dog taget nøje hensyn til tvistens faktiske omstændigheder, og den har givet en udførlig begrundelse for at forkaste argumenterne.26.Retten har derfor med føje i overensstemmelse med Domstolens praksis udtalt i dommen, at det er tilstrækkeligt for at anvende artikel 85, stk. 1, at de omtvistede aftaler mærkbart kan påvirke konkurrencen, men ikke er nødvendigt at bevise, at aftalerne har haft en sådan virkning.27.Retten har derfor med fuld føje fremhævet i dommen, at en aftale har en konkurrencebegrænsende virkning, som strider mod artikel 85, stk. 1, hvis den opfylder to betingelser, nemlig dels at den faktisk begrænser eller kan begrænse konkurrencen, dels at konkurrencebegrænsningen er mærkbar:Med hensyn til påvirkningen af handelen mellem medlemsstater bemærkes, at det efter traktatens artikel 85, stk. 1, ikke er nødvendigt, at de fastslåede konkurrencebegrænsninger faktisk har påvirket handelen mellem medlemsstater mærkbart, men kun, at det er bevist, at aftalerne kan have haft en sådan virkning (ovennævnte dom [af 1.2.1978, sag 19/77, Sml. s. 131] i sagen Miller mod Kommissionen, præmis 15)Se dommens præmis 32.
.
28.Rettens henvisning til Domstolens dom i sagen Miller mod Kommissionen giver en behørig demonstration af, at Domstolens opfattelse på dette punkt er helt utvetydig:... traktatens artikel 85, stk. 1, forbyder aftaler, som har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, og som kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne, og kræver således ikke bevis for, at sådanne aftaler faktisk har påvirket denne handel mærkbart, hvilket i øvrigt i de fleste tilfælde vil være vanskeligt at godtgøre i fornødent omfang, hvorimod artiklen kræver bevis for, at disse aftaler kan have en sådan virkningSe ovennævnte dom i sagen Miller mod Kommissionen, præmis 15.
.
29.Retten undersøgte derpå sagens baggrund og konkluderede, at der kunne være sket en mærkbar påvirkning af samhandelen:Det bemærkes endvidere, at det forhold, at de sagsøgeren tilhørende fabrikker, der fremstiller armeringsnet, er placeret langt fra det franske marked, ikke i sig selv er til hinder for, at selskabet kan eksportere til dette marked. Sagsøgerens argumentation viser i øvrigt, at de aftaler, hvorved man forsøgte at forhøje priserne, kunne indebære en forøgelse af selskabets eksport til Frankrig og dermed påvirke handelen mellem medlemsstater.
Hertil kommer, at selv om det lægges til grund, at aftalerne, således som sagsøgeren har anført, ikke har medført en ændring i de italienske producenters samlede markedsandel, og at selskabets eksport lå langt under den kvote, det var blevet tildelt, kunne de fastslåede konkurrencebegrænsninger dreje handelsstrømmene bort fra den retning, de ellers ville have taget (ovennævnte dom [af 29.10.1980] i sagen Van Landewyck m.fl. mod Kommissionen [forenede sager 209/78-215/78 og 218/78, Sml. s. 3125], præmis 172). Formålet med kartellerne var således at fastsætte kvoter for importen til det franske marked med henblik på at opnå en kunstig forhøjelse af priserne på markedetSe dommens præmis 33 og 34.
.
30.Endvidere er appellanten af den opfattelse, at Retten i den anfægtede doms præmis 27 fejlagtigt har henvist til dommen af 17. december 1991 i sagen Enichem Anic mod KommissionenSag T-6/89, Sml. II, s. 1623, præmis 216 og 224.
. Appellanten gør her gældende, at den nævnte sag vedrører en aftale mellem samtlige producenter inden for Fællesskabet med henblik på en indbyrdes opdeling af markedet ved tildeling af en individuel årlig salgs-kvote, hvorimod samhandelen mellem staterne vedrørende armeringsnet var meget begrænset.31.Dette argument kan ikke tages til følge, og Rettens henvisning på dette punkt er fuldt ud relevant.32.Retten bemærkede nemlig med føje, at det er ... uden betydning, om sagsøgerens deltagelse i aftalerne på grund af selskabets ubetydelige stilling på det franske marked isoleret set kunne begrænse konkurrencen eller påvirke handelen mellem medlemsstater. I overensstemmelse med, hvad der var fastslået i dommen i sagen Enichem Anic mod Kommissionen, hvortil Retten henviste, var det eneste relevante — og dette blev som tidligere nævnt også undersøgt — om de handlinger, som appellanten medvirkede i, som helhed kunne indebære en overtrædelse af traktatens artikel 85: Endvidere må Retten forkaste sagsøgerens argumentation, hvorefter selskabets egen adfærd ikke kunne begrænse konkurrencen, idet det afgørende spørgsmål ikke er, om sagsøgerens deltagelse i overtrædelsen isoleret set kunne begrænse konkurrencen, men derimod, om den overtrædelse, som selskabet sammen med andre deltog i, kunne have denne virkning. Det bemærkes i denne forbindelse, at de virksomheder, der deltog i den overtrædelse, som er fastslået i beslutningen, besad næsten hele markedet. Det er derfor oplagt, at den overtrædelse, de begik i fællesskab, kunne begrænse konkurrencenSe den ovenfor nævnte dom i sagen Enichem Anic mod Kommissionen, præmis 216.
.33.Følgelig må det argument forkastes, at Retten har misfortolket spørgsmålet om, hvorvidt en aftale efter artikel 85 kan have skadelige virkninger for handelen mellem medlemsstater.<TI><P>Virkninger af ordningen for valstråd på markedet for armeringsnet</P></TI>34.I sagen ved Retten gjorde appellanten gældende, at der ved vurderingen af de pågældende aftalers virkninger for konkurrencen, ikke kunne ses bort fra de økonomiske og retlige omstændigheder i forbindelse med valstråd på grund af den tætte forbindelse mellem markedet for armeringsnet — dvs. det produkt, som de konkurrencebegrænsende aftaler vedrørte — og markedet for valstråd — hvilket sidste produkt er omfattet af EKSF-traktaten. Da prisen på armeringsnet i vidt omfang afhænger af prisen på valstråd, er — hvis de omtvistede aftaler har medført en prisforhøjelse på armeringsnet — dette resultat i overensstemmelse med det ønske om en forhøjelse af prisen på valstråd, som Kommissionen har givet udtryk for som led i sin politik for omstrukturering af jern- og stålindustrien, da denne prisforhøjelse er fremkaldt af prisforhøjelsen på armeringsnet.35.I den anfægtede doms præmis 29 fastslog Retten følgende:Med hensyn til påvirkningen af konkurrencen er det korrekt, som sagsøgeren har anført, at prisen på armeringsnet i stor udstrækning afhænger af prisen på valstrådI denne forbindelse fremhævede Retten i øvrigt en omstændighed, som der allerede var taget hensyn til i beslutningen. I den del af beslutningen, som vedrører sagsfremstillingen, navnlig under punkt A (2), hedder det nemlig: Merværdien af armeringsnet i forhold til udgangsproduktet valstråd er forholdsvis ringe (20-25%). Nettenes endelige pris afhænger derfor i høj grad af prisen på udgangsproduktet.
.
På grundlag af sin egen bedømmelse af de faktiske omstændigheder i sagen indtog Retten dog den opfattelse, at
... [dette ikke medfører], at enhver mulighed for effektiv konkurrence på dette marked er udelukket. Der var således levnet producenterne fornødent spillerum til en effektiv konkurrence på markedet. Aftalerne har således kunnet have en mærkbar virkning på konkurrencen (Domstolens dom af 29.10.1980, [i ovennævnte sager] Van Landewyck m.fl. mod Kommissionen ... præmis 133 og 153).
36.Appellanten har under appelsagen — hvorved selskabet har gentaget den argumentation, det fremførte ved Retten — gjort gældende, at Retten afviste at tage hensyn til appellantens argument om, at aftalen om armeringsnet var lovlig, da den bidrog til at nedsætte produktionen af valstråd, og at Retten i den forbindelse henviste til en retspraksis, som var uden relevans for sagen.37.Efter min opfattelse kan Retten ikke med føje kritiseres for, at den har forsømt at undersøge appellantens argumentation på dette punkt.38.Retten antog nemlig, at det afgørende spørgsmål var, om der var mulighed for at udøve en effektiv konkurrence på det pågældende marked. Retten fandt, at der bestod en sådan mulighed, og konkluderede heraf, at aftalerne på markedet for armeringsnet havde kunnet påvirke konkurrencen mærkbart.39.Følgelig må også dette argument forkastes.