<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-631/17</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62017CC0631</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:10">EU:C:2019:10</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>11</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>11</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Pitruzzella – sag C-631/17</HT></P><P><HT TYPE="SC">Inspecteur van de Belastingdienst</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">G. Pitruzzella</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20190110">10. januar 2019</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: italiensk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-631/17</HT></P><P>SF</P><P>mod</P><P>Inspecteur van de Belastingdienst</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol, Nederlandene))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>vandrende arbejdstageres sociale sikring</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EF) nr. 883/2004</KEYWORD><KEYWORD>artikel 11, stk. 3, litra e)</KEYWORD><KEYWORD>statsborger i en medlemsstat, der er ansat som sømand på et skib, som fører et tredjelands flag</KEYWORD><KEYWORD>arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat end arbejdstagerens bopælsmedlemsstat</KEYWORD><KEYWORD>forordningens anvendelsesområde ratione personae</KEYWORD><KEYWORD>bestemmelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Skal artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af <DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE> om koordinering af de sociale sikringsordninger (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="166" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 166, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>forordning nr. 883/2004<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>).</P></NOTE> opfattes som en opsamlingsbestemmelse i det system med regler, der fastslår, hvilken lovgivning om social sikring der skal anvendes (lovvalgsregler), idet den omhandlede bestemmelse finder anvendelse i alle tilfælde, som ikke udtrykkeligt er nævnt i forordningen, eller har den en mere begrænset rækkevidde, idet den udelukkende finder anvendelse på ikke-erhvervsaktive?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Dette er nærmere bestemt det spørgsmål, som Domstolen skal besvare i den foreliggende sag, som vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) i en tvist mellem en lettisk statsborger, der bor i Letland og i en kort periode var ansat i et selskab med hjemsted i Nederlandene på et skib, som fører et tredjelands flag, og i den omhandlede periode befandt sig uden for Unionens område, og de nederlandske skattemyndigheder, der kræver betaling af socialforsikringsbidrag for denne beskæftigelsesperiode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag giver Domstolen lejlighed til for første gang at fortolke bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004, der udgør en ny bestemmelse, som ikke fandtes i den tidligere gældende forordning nr. 1408/71<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af <DATE ISO="19710614">14.6.1971</DATE> om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>forordning nr. 1408/71<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>). Denne forordning blev ophævet af forordning nr. 883/2004 med virkning fra den <DATE ISO="20100501">1.5.2010</DATE>.</P></NOTE>. Domstolens dom i den foreliggende sag vil have en vis betydning for fastsættelsen af ordningen med lovvalgsregler i forordning nr. 883/2004.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Den retlige ramme</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Artikel 11 i forordning nr. 883/2004, der er den første artikel i forordningens afsnit II med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Almindelige regler<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="011.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Personer, som er omfattet af denne forordning, er alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgøres efter bestemmelserne i dette afsnit.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="011.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA><P>Med forbehold af artikel 12-16</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>er en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstats lovgivning</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>er tjenestemænd omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis forvaltning de er ansat</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>er en person, der i overensstemmelse med artikel 65 modtager arbejdsløshedsunderstøttelse efter lovgivningen i bopælsmedlemsstaten, omfattet af lovgivningen i bopælsstaten</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>er en person, der er indkaldt eller genindkaldt til militærtjeneste eller civilt arbejde i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstats lovgivning</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>er alle andre personer, som ikke falder ind under litra a)-d), omfattet af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten, dog uden at tilsidesætte bestemmelser i denne forordning, som sikrer de pågældende ret til ydelser efter lovgivningen i en eller flere andre medlemsstater.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="011.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Ved anvendelse af dette afsnit anses lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, der normalt udøves om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, for arbejde, der udøves i denne medlemsstat. En person, som har lønnet beskæftigelse om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, og som for denne beskæftigelse aflønnes af en virksomhed eller en person, der har sit hjemsted eller sin bopæl i en anden medlemsstat, er dog omfattet af lovgivningen i sidstnævnte medlemsstat, såfremt han er bosat i den pågældende stat. Den virksomhed eller person, der udbetaler lønnen, anses som arbejdsgiver ved anvendelsen af nævnte lovgivning.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Faktiske omstændigheder, hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>SF, der er lettisk statsborger og bor i Letland, var i perioden fra den <DATE ISO="20130813">13. august 2013</DATE> til den <DATE ISO="20131231">31. december 2013</DATE> ansat hos Oceanwide Offshore Services B.V. med hjemsted i Nederlandene.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>I denne periode arbejdede SF som sømand, nærmere betegnet som steward på et skib, som sejlede under Bahamas flag og i den omhandlede periode befandt sig over den tyske del af kontinentalsoklen under Nordsøen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Med hensyn til SF’s beskæftigelsesperiode hos selskabet Oceanwide Offshore Services B.V. traf de nederlandske skattemyndigheder, nærmere bestemt Inspecteur van de Belastingdienst (skatteinspektøren), afgørelse om, at han skulle indbetale socialforsikringsbidrag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Da SF var af den opfattelse, at han ikke var bidragspligtig til den nederlandske socialforsikringsordning, anlagde SF sag til prøvelse af de nederlandske skattemyndigheders afgørelse ved Rechtbank Zeeland-West-Brabant (retten i første instans i Zeeland-West-Brabant, Nederlandene).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Den nævnte ret har herefter forelagt Hoge Raad (øverste domstol) en række spørgsmål til præjudiciel afgørelse med henblik på at bestemme, hvilken lovgivning der i kraft af forordning nr. 883/2004 finder anvendelse på SF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Hoge Raad, der er den forelæggende ret, tager udgangspunkt i, at både SF og hans ansættelsesforhold omfattes af anvendelsesområdet for forordning nr. 883/2004, og at den beskæftigelse, som han udøvede i den omhandlede periode, ikke kan sidestilles med en beskæftigelse, som udøves i en EU-medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret finder, at SF henhører under anvendelsesområdet for artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004, eftersom han ikke er omfattet af nogen anden bestemmelse i forordningen, og at lovgivningen i den berørte persons bopælsmedlemsstat, dvs. Letlands lovgivning, skal anvendes i det foreliggende tilfælde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har imidlertid anført, at man for retten har gjort gældende, at SF omfattes af artikel 11, stk. 3, litra a), i forordning nr. 883/2004, sammenholdt med artiklens stk. 4. Den forelæggende ret har tilføjet, at hvis denne retlige ramme er korrekt, skal lovgivningen i den medlemsstat, hvor vedkommendes arbejdsgiver har hjemsted, dvs. den nederlandske lovgivning, anvendes på SF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>I denne sammenhæng nærer Hoge Raad (øverste domstol) tvivl om, hvorvidt denne opfattelse er rigtig, og har derfor forelagt følgende præjudicielle spørgsmål for Domstolen:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Hvilken medlemsstats lovgivning henviser forordning nr. 883/2004 til for den periode, i hvilken den berørte part var ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Nederlandene, i det foreliggende tilfælde, hvor det drejer sig om en person, der (a) bor i Letland, (b) er lettisk statsborger, (c) er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Nederlandene, (d) arbejder som sømand, (e) udfører sit arbejde om bord på et skib, som sejler under Bahamas flag, og (f) udøver dette arbejde uden for Den Europæiske Unions område?<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Sagen ved Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Forelæggelsesafgørelsen blev indleveret til Justitskontoret den <DATE ISO="20171109">9. november 2017</DATE>. SF, den hellenske, den polske og den nederlandske regering samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Under retsmødet den <DATE ISO="20181108">8. november 2018</DATE> har SF, den hellenske og den nederlandske regering samt Kommissionen afgivet mundtlige indlæg.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retlig analyse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Indledende betragtninger</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Med sit præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvilken lovgivning der i kraft af forordning nr. 883/2004 finder anvendelse i et tilfælde som den af hovedsagen berørte persons, der er bosat i sin oprindelige medlemsstat og var ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat, idet han arbejdede som sømand på et skib, som sejlede under et tredjelands flag, og i den omhandlede periode befandt sig uden for Unionens område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>To standpunkter står i denne forbindelse over for hinanden.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Ifølge det første standpunkt, dvs. SF’s standpunkt, hvortil den forelæggende ret, den hellenske og den polske regering har tilsluttet sig, omfattes SF ikke af nogen anden bestemmelse i forordning nr. 883/2004, hvilket medfører, at opsamlingsbestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 finder anvendelse på ham. I konsekvens heraf er den berørte person undergivet lovgivningen i sin bopælsmedlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Ifølge det andet standpunkt, som er anført af Kommissionen og den nederlandske regering, finder bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 derimod alene anvendelse på ikke-erhvervsaktive og kan således ikke omfatte en situation som SF’s, der i den omhandlede periode udøvede en erhvervsmæssig beskæftigelse. I kraft af bestemmelserne i afsnit II i forordning nr. 883/2004, som fortolket i lyset af Domstolens praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Jf. især dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940629">29.6.1994</DATE>, <NAME.CASE>Aldewereld</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-60/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:271">EU:C:1994:271</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150319">19.3.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kik</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-266/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:188">EU:C:2015:188</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, er SF derimod undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor hans arbejdsgiver har hjemsted.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>For at besvare spørgsmålet fra den forelæggende ret skal Domstolen således fastsætte rækkevidden af artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004. I denne sammenhæng er det efter min opfattelse nødvendigt først i lyset af principperne i Domstolens praksis på området at analysere denne bestemmelse inden for rammerne af systemet i forordning nr. 883/2004 og herefter på baggrund af denne analyse at fastsætte bestemmelsens anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i systemet i forordning nr. 883/2004</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Som Domstolen i flere tilfælde har udtalt, er formålet med forordning nr. 883/2004, hvormed der er blevet foretaget en ajourføring og forenkling af de bestemmelser, der er indeholdt i forordning nr. 1408/71, samtidig med, at den har samme formål som sidstnævnte forordning, at koordinere medlemsstaternes sociale sikringsordninger for at garantere, at den frie bevægelighed for personer kan udøves effektivt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Jf. 1., 3., 4. og 45. betragtning til forordning nr. 883/2004. Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160614">14.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Det Forenede Kongerige</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:436">EU:C:2016:436</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180321">21.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>Klein Schiphorst</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-551/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:200">EU:C:2018:200</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Denne forordning indfører ikke en fælles socialsikringsordning, men tillader eksistensen af særskilte nationale sociale sikringsordninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160614">14.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Det Forenede Kongerige</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:436">EU:C:2016:436</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180321">21.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>Klein Schiphorst</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-551/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:200">EU:C:2018:200</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og indeholder en række fælles principper, som alle medlemsstaternes lovgivning om social sikring skal efterleve, og som, sammen med de indeholdte lovkonfliktregler, sikrer, at personer, der udøver deres ret til fri bevægelighed og ophold i Unionen, ikke behandles mindre gunstigt i henhold til de forskellige nationale ordninger, fordi de har udøvet denne ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Jf. generaladvokat Cruz Villalóns forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Det Forenede Kongerige</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:666">EU:C:2015:666</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>I denne sammenhæng indeholder afsnit II i forordning nr. 883/2004 lovvalgsregler for at bestemme, hvilken lovgivning der skal anvendes på personer, som henhører under forordningens anvendelsesområde. Når en person er omfattet af anvendelsesområdet ratione personae for forordning nr. 883/2004 som defineret i forordningens artikel 2, finder særreglen i denne forordnings artikel 11, stk. 1, således i princippet anvendelse, og den nationale lovgivning, der skal anvendes, bestemmes i overensstemmelse med bestemmelserne i den nævnte forordnings afsnit II<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181025">25.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Walltopia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-451/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:861">EU:C:2018:861</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Domstolen har flere gange gjort klart, at bestemmelserne i dette afsnit udgør et sæt udtømmende og ensartede lovvalgsregler, som ikke alene har til formål at undgå en samtidig anvendelse af flere nationale lovgivninger, men også at forhindre, at personer, som er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 883/2004, mister deres beskyttelse med hensyn til social sikring, fordi ingen lovgivning finder anvendelse på dem<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181025">25.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Walltopia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-451/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:861">EU:C:2018:861</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og fodnote 6 i generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bogatu</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-322/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:818">EU:C:2018:818</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) med henvisninger til retspraksis om forordning nr. 1408/71, hvis system var identisk med det i forordning nr. 883/2004. Jf. især dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19860612">12.6.1986</DATE>, <NAME.CASE>Ten Holder</NAME.CASE> (<NO.CASE>302/84</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:242">EU:C:1986:242</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980611">11.6.1998</DATE>, <NAME.CASE>Kuusijärvi</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:279">EU:C:1998:279</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170913">13.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>X</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-570/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:674">EU:C:2017:674</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180206">6.2.2018</DATE>, <NAME.CASE>Altun m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-359/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:63">EU:C:2018:63</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Artikel 11 i forordning nr. 883/2004 udgør <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>hjørnestenen<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> i forordningens afsnit II og gør det muligt at fastslå, hvilken national lovgivning personer, som er omfattet af forordningens anvendelsesområde, er undergivet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bogatu</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-322/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:818">EU:C:2018:818</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Hvad særligt angår bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), har Domstolen haft lejlighed til at fastslå, at denne bestemmelse angiver en lovvalgsregel, der tilsigter at bestemme, hvilken national lovgivning der finder anvendelse på tilkendelsen af de sociale sikringsydelser, der er anført i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 883/2004, for personer, der ikke falder ind under nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, litra a)-d), dvs. <HT TYPE="ITALIC">navnlig</HT> personer, som ikke er erhvervsaktive<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160614">14.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Det Forenede Kongerige</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:436">EU:C:2016:436</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Domstolen har allerede haft lejlighed til at fastlægge de særlige formål med artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004, som netop er de oven for i punkt 23 omhandlede. Domstolen har nemlig gjort klart, at denne bestemmelse ikke alene har til formål at hindre samtidig anvendelse af flere nationale lovgivninger på en given situation, med de deraf følgende komplikationer, men ligeledes at hindre, at de personer, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 883/2004, fratages social sikring, fordi de ikke er omfattet af nogen lovgivning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Ibidem, præmis 64 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>. Bestemmelsen har derimod som sådan ikke til formål at fastsætte de grundlæggende betingelser for, om der består en ret til sociale sikringsydelser, fordi det i princippet tilkommer hver enkelt medlemsstats lovgivning at fastsætte disse betingelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Ibidem, præmis 65 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Hvad angår artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 skal det endvidere bemærkes, som anført af den forelæggende ret og flere af de regeringer, der har indgivet indlæg ved Domstolen, at denne bestemmelse er en nyskabelse, der blev indført med denne forordning. Den tidligere gældende forordning nr. 1408/71 indeholdt nemlig ingen sammenlignelig bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Forordning nr. 1408/71 indeholdt alene en delvis opsamlingsbestemmelse, der som bemærket af Kommissionen blev indført<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. forordning nr. 2195/91 om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og af forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="206" PAGE.FIRST="2" DATE.PUB="1991">EFT 1991, L 206, s. 2</REF.DOC.OJ>), og især tredje betragtning til og artikel 1, nr. 2), i denne forordning.</P></NOTE> som følge af Domstolens dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19860612">12. juni 1986</DATE>, <NAME.CASE>Ten Holder</NAME.CASE> (<NO.CASE>302/84</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:242">EU:C:1986:242</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Denne bestemmelse gjorde det alene muligt at fastslå, hvilken lovgivning der skulle anvendes på personer, der ophørte med at være omfattet af en medlemsstats lovgivning, uden at de blev omfattet af en anden medlemsstats lovgivning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. i denne forbindelse præmis 40 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980611">11.6.1998</DATE>, <NAME.CASE>Kuusijärvi</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:279">EU:C:1998:279</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Til trods for, at afsnit II i forordning nr. 1408/71 som anerkendt af Domstolen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Jf. den i fodnote 9 ovenfor nævnte retspraksis.</P></NOTE> indeholdt en udtømmende og ensartet ordning med lovvalgsregler, fandtes ingen udtrykkelig opsamlingsbestemmelse i forordningens system, som var almengyldig, og hvorefter man kunne bestemme, hvilken lovgivning der skulle anvendes i alle tilfælde, som ikke udtrykkeligt var nævnt i bestemmelserne i afsnit II.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>I en sådan situation måtte Domstolen i flere tilfælde gribe ind for at udfylde lakuner i systemet og ved en udvidende fortolkning eller ved en almindelig henvisning til bestemmelserne i afsnit II i forordning nr. 1408/71 fastslå, hvilken lovgivning der skulle anvendes i særlige tilfælde, som ikke udtrykkeligt var reguleret af lovvalgsreglerne i forordningens afsnit II<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19830112">12.1.1983</DATE>, <NAME.CASE>Coppola</NAME.CASE> (<NO.CASE>150/82</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1983:4">EU:C:1983:4</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0011">11</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19860612">12.6.1986</DATE>, <NAME.CASE>Ten Holder</NAME.CASE> (<NO.CASE>302/84</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:242">EU:C:1986:242</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940629">29.6.1994</DATE>, <NAME.CASE>Aldewereld</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-60/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:271">EU:C:1994:271</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0011">11</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), samt punkt 11 i generaladvokat Lenz’ forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Aldewereld</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-60/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:56">EU:C:1994:56</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og endvidere dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150319">19.3.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kik</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-266/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:188">EU:C:2015:188</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Anvendelsesområdet for artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Det er i lyset af betragtningerne i de foregående punkter, at bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 skal fortolkes med henblik på at fastsætte dennes anvendelsesområde og nærmere bestemt at vurdere, om denne bestemmelse, som Kommissionen og den nederlandske regering har foreslået, <HT TYPE="ITALIC">udelukkende</HT> finder anvendelse på ikke-erhvervsaktive.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>I henhold til Domstolens faste praksis skal der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dens ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180321">21.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>Klein Schiphorst</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-551/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:200">EU:C:2018:200</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Hvad angår for det første ordlyden af bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 skal det bemærkes, at den er affattet i meget generelle vendinger. Den finder anvendelse på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>alle andre personer, som ikke falder ind under litra a)-d)<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> i samme stykke, med forbehold af dels <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>artikel 12-16<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>, dels <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>bestemmelser i denne forordning, som sikrer de pågældende ret til ydelser efter lovgivningen i en eller flere andre medlemsstater<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Den ordrette analyse af bestemmelsen viser ikke alene, at den er affattet i generelle vendinger med anvendelsen af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/><HT TYPE="ITALIC">alle andre personer</HT><QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>, men også, at den er ledsaget af to ligeledes almengyldige forbehold: det første vedrører samtlige bestemmelser i afsnit II i forordning nr. 883/2004, dvs. alle lovvalgsregler for at bestemme, hvilken lovgivning der skal anvendes på personer, som henhører under forordningens anvendelsesområde, det andet henviser derimod til enhver anden bestemmelse i forordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Dette redaktionelle valg taler efter min opfattelse for en fortolkning, hvorefter denne bestemmelse har karakter af afsluttende lovvalgsregel i systemet og således er bestemt til i sit anvendelsesområde at inkludere ethvert tilfælde, hvor forordning nr. 883/2004 ikke udtrykkeligt fastsætter, hvilken lovgivning der skal anvendes på personen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Den ordrette analyse af bestemmelsen giver dog ingen indikationer, som kan begrunde en begrænsning af dens anvendelsesområde til udelukkende ikke-erhvervsaktive. Det fremgår nemlig på ingen måde af bestemmelsens ordlyd, at den <HT TYPE="ITALIC">udelukkende</HT> finder anvendelse på visse specifikke personkategorier.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Hvad angår den sammenhæng, hvori den omhandlede bestemmelse indgår, bemærkes for det andet indledningsvis, at ingen anden bestemmelse i forordning nr. 883/2004 eller ingen betragtning hertil giver elementer til støtte for det standpunkt, hvorefter bestemmelsens anvendelsesområde skulle være begrænset til udelukkende ikke-erhvervsaktive.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>I sine skriftlige indlæg har Kommissionen til støtte for dette standpunkt en anelse kryptisk henvist til artikel 2 i forordning nr. 883/2004. Denne artikel fastsætter forordningens anvendelsesområde ratione personae. Det fremgår imidlertid ikke klart, og Kommissionen har heller ikke været i stand til at forklare det i sine skriftlige eller mundtlige indlæg, hvordan denne artikel som sådan kan begrunde en begrænsning af anvendelsesområdet for forordningens artikel 11, stk. 3, litra e), til udelukkende ikke-erhvervsaktive.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at man har påberåbt sig 42. betragtning til forordning nr. 883/2004 til støtte for standpunktet om begrænsning af rækkevidden af forordningens artikel 11, stk. 3, litra e), til ikke-erhvervsaktive. Af ordlyden af denne betragtning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>I denne betragtning anføres: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet med forudsætningerne for denne forordnings udvidelse til at gælde for alle EU-borgere og for at finde en løsning, som tager hensyn til enhver begrænsning i forbindelse med særlige karakteristika i ordninger, der bygger på bopæl, er det fundet hensigtsmæssigt at medtage en særlig fravigelse i bilag XI – under teksten <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>DANMARK<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>, der drejer sig om erhvervelse af ret til social pension udelukkende for den nye kategori af ikke-erhvervsaktive, som nu er omfattet af denne forordning, på grund af de særlige træk i den danske ordning og i lyset af, at disse pensioner kan overføres til et andet land efter en bopælsperiode på ti år under den gældende danske lovgivning (pensionsloven).<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></P></NOTE> – der i øvrigt henviser til den særlige situation for Kongeriget Danmark – udledes utvivlsomt, at forordning nr. 883/2004 er blevet udvidet til at omfatte den nye kategori af ikke-erhvervsaktive. Det er dog vanskeligt at forstå, hvordan den udtrykkelige anerkendelse af denne udvidelse i denne betragtning i sig selv kan være egnet til at begrunde en begrænsning af anvendelsesområdet for bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 til udelukkende denne personkategori.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>I opbygningen af artikel 11 foreligger der efter min opfattelse ingen andre elementer til støtte for standpunktet om begrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde. Den omstændighed, at denne artikels stk. 4 fastsætter et særligt tilfælde forskelligt fra de i litra a)-d) i stk. 3 i samme artikel omhandlede, kan efter min opfattelse ikke understøtte standpunktet om en begrænsning af den omhandlede bestemmelses anvendelsesområde til ikke-erhvervsaktive. Dette tilfælde henhører under de ovenfor i punkt 34 nævnte forbehold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Tværtimod finder jeg, at tilstedeværelsen af disse to forbehold, som dækker enhver anden bestemmelse i forordning nr. 883/2004, ud fra et systematisk synspunkt udgør et solidt argument til støtte for standpunktet om, at artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 har karakter af opsamlingsbestemmelse i systemet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>For dette standpunkt taler også, ud fra et systematisk synspunkt, den omstændighed, at artikel 11, som indeholder den omhandlede bestemmelse, har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Almindelige regler<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> og udgør den første artikel i afsnit II i forordning nr. 883/2004, hvilket viser klart, at bestemmelserne heri skal være almengyldige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Hvad for det tredje angår de ved den omhandlede bestemmelse forfulgte formål er de som bemærket oven for i punkt 26 allerede blevet klart identificeret af Domstolen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>I denne forbindelse finder jeg, at den fortolkning af bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004, hvorefter den udgør en almindelig opsamlingsbestemmelse, som afslutter systemet og sikrer udpegningen af, hvilken lovgivning der skal anvendes i alle tilfælde, som ikke udtrykkeligt er nævnt i forordningen, er den bedst egnede til at sikre opfyldelsen af formålene med bestemmelsen og forordningen i sig selv, dvs. at undgå samtidig anvendelse af flere nationale lovgivninger på samme situation og forhindre, at personer, som er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 883/2004, mister deres beskyttelse med hensyn til social sikring, fordi ingen lovgivning finder anvendelse på dem.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>En restriktiv fortolkning, som begrænser den omhandlede bestemmelses anvendelsesområde til udelukkende ikke-erhvervsaktive, medfører nemlig risikoen for, at der opretholdes lakuner også i ordningen med lovvalgsregler indført ved forordning nr. 883/2004, med heraf følgende situationer med retsusikkerhed, der skal løses ex post af Domstolen på samme måde, som da den tidligere forordning nr. 1408/71 var gældende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Med hensyn til formålene med den omhandlede bestemmelse vil jeg tilføje, at det af Kommissionen under retsmødet fremsatte argument, hvorefter det fremgår af det forslag til forordning, som Kommissionen fremsatte i 1998<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Kommissionens forslag af <DATE ISO="19981221">21.12.1998</DATE> til Rådets forordning (EF) om koordineringen af de sociale sikringsordninger (KOM(1998) 779 endelig udg.).</P></NOTE> – på grundlag af hvilket forordning nr. 883/2004 senere er blevet vedtaget – at lovgivers hensigt var at begrænse bestemmelsens rækkevidde til ikke-erhvervsaktive, ikke bekræftes i forslagets tekst.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Det fremgår nemlig på ingen måde af den forklarende rapport vedrørende forslagets artikel 8, som efterfølgende i den endelige tekst er blevet forordningens artikel 11, at lovgivers hensigt vedrørende den omhandlede bestemmelse (som er forblevet stort set uforandret i forordningens endelige tekst) var at begrænse dens anvendelsesområde til <HT TYPE="ITALIC">udelukkende</HT> ikke-erhvervsaktive<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. s. 7 i den forklarende rapport vedrørende det i foregående fodnote nævnte forslag.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Af samtlige ovenstående betragtninger kan det efter min mening afslutningsvis konkluderes, at bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 skal fortolkes udvidende i overensstemmelse med formålene med forordningen og bestemmelsen i sig selv, som identificeret af Domstolen. I sin egenskab af opsamlingsbestemmelse i ordningen med lovvalgsregler indført ved forordningen finder den således efter min opfattelse anvendelse på alle personer, som ikke falder ind under litra a)-d) i denne artikels stk. 3, eller på en berørt part, for hvilken ingen anden bestemmelse i forordningen udpeger den lovgivning, der skal anvendes, uanset hvad grunden hertil måtte være, og altså ikke alene fordi denne person er ikke-erhvervsaktiv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>I denne sammenhæng vil jeg endvidere bemærke, at den i foregående punkt foreslåede brede fortolkning af artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 er i overensstemmelse med den fortolkning, som Domstolen anlagde af den bestemmelse, som er blevet erstattet af den omhandlede bestemmelse, dvs. artikel 13, stk. 2, litra f), i forordning nr. 1408/71. I sin praksis om den sidstnævnte bestemmelse anlagde Domstolen en bred fortolkning med henvisning til, at bestemmelsen var affattet i generelle vendinger, hvorefter bestemmelsen fandt anvendelse i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>enhver situation<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>, hvor en person ophørte med at være omfattet af en medlemsstats lovgivning, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>uanset hvad grunden hertil måtte være<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Jf. mere detaljeret dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980611">11.6.1998</DATE>, <NAME.CASE>Kuusijärvi</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:279">EU:C:1998:279</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Når dette er sagt, kan de andre argumenter, som Kommissionen og den nederlandske regering har fremsat ved Domstolen, efter min opfattelse ikke rejse tvivl om den fortolkning af den omhandlede bestemmelse, som jeg har foreslået oven for i punkt 48.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Hvad angår Kommissionens henvisninger til dels den praktiske vejledning om den lovgivning, der finder anvendelse i Den Europæiske Union (EU), Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og Schweiz<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId= 11366&amp;langId=it</P></NOTE>, som er udarbejdet og vedtaget af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, dels dokumentet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Explanatory notes on modernised social security coordination Regulation (EC) Nos 883/2004 and 987/2009<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Dokumentet foreligger kun på fransk, engelsk og tysk (https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId= 6481&amp;langId=en).</P></NOTE> fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion skal det for det første bemærkes, at disse dokumenter ganske vist udgør redskaber til at fortolke forordning nr. 883/2004, men at de ikke har bindende virkning, og at de følgelig ikke er bindende for Domstolen eller de nationale retter i forbindelse med fortolkning af forordningen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. i denne retning fodnote 12 i generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bogatu</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-322/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:818">EU:C:2018:818</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>For det andet bemærker jeg med hensyn til procesdeltagernes forskellige henvisninger til Domstolens praksis først og fremmest, at præmis 63 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160614">14. juni 2016</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Det Forenede Kongerige</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:436">EU:C:2016:436</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvortil den nederlandske regering har henvist til støtte for sit standpunkt, og som er gengivet oven for i punkt 25, snarere taler for en fortolkning af den omhandlede bestemmelse, hvorefter den ikke alene finder anvendelse på ikke-erhvervsaktive. I denne præmis anvendte Domstolen faktisk udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/><HT TYPE="ITALIC">navnlig</HT><QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>Notamment<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> på fransk, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>in particular<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> på engelsk og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>insbesondere<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> på tysk.</P></NOTE> inden henvisningen til denne personkategori, hvilket indikerer, at det var Domstolens hensigt ikke at begrænse anvendelsen af den omhandlede bestemmelse udelukkende til denne personkategori.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Hvad angår Aldewereld-dommen og Kik-dommen skal det konstateres, at de, selv om de ganske vist indeholder nyttige fortolkningsbidrag, blev afsagt af Domstolen, inden bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 trådte i kraft, og således i en retlig ramme, hvor systemet ikke indeholdt en opsamlingsbestemmelse. Domstolens løsninger vedrørende den pågældende forskellige ramme kan derfor ikke overføres til den nye ramme indført ved forordning nr. 883/2004, hvor Domstolen ikke længere skal give fortolkningsløsninger for at udfylde lakuner i den retlige ramme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Vedrørende det af Kommissionen under retsmødet fremsatte argument, hvorefter systemet i forordning nr. 883/2004 indeholder et hierarki mellem lex loci labori og lex domicilii, finder jeg for det tredje, at et sådant hierarki blandt kriterierne ikke i sig selv er egnet til at begrunde en begrænsning af anvendelsesområdet for en bestemmelse i forordningen, hvori denne begrænsning ikke udtrykkeligt er fastlagt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>For det fjerde er jeg af den opfattelse, at de krav vedrørende princippet om ligebehandling, som Kommissionen og den nederlandske regering har påberåbt sig, ikke er til hinder for den af mig foreslåede fortolkning af artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004. Som det fremgår af 5., 8. og 17. betragtning til denne forordning, har dette princip i forordningens system til formål at sikre ligebehandling af alle personer, som er beskæftiget <HT TYPE="ITALIC">inden for</HT> Unionen, <HT TYPE="ITALIC">på</HT> en medlemsstats område, således at disse personer er omfattet af bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra a), i forordning nr. 883/2004.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Såfremt en berørt part dog ikke udøver sin erhvervsmæssige beskæftigelse <HT TYPE="ITALIC">på</HT> et medlemsstats område, og tilknytningen mellem den erhvervsmæssige beskæftigelse og Unionens område derfor er svagere, er det slet ikke givet, at kravene vedrørende princippet om ligebehandling, der i sig selv er knyttet til det mere generelle formål i forordning nr. 883/2004 om at lette arbejdskraftens frie bevægelighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. punkt 20 ovenfor.</P></NOTE>, opfyldes mere effektivt ved anvendelse af arbejdsgiverens hjemsted, frem for arbejdstagerens bopælsmedlemsstat, som kriterium for tilknytning. Som fremhævet af den hellenske og den polske regering udgør tilfældet med sømænd, som den af hovedsagen berørte person, hvis beskæftigelse er kendetegnet ved en stor international mobilitet og tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, der ofte er kortvarige og ofte indgås på afstand, et åbenlyst eksempel på dette.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Afslutningsvis er for det femte den under retsmødet anførte risiko, at lovgivningen i den berørte persons bopælsmedlemsstat ikke indeholder bestemmelser, der tillader hans tilslutning til denne medlemsstats socialsikringsordning, og at den berørte person derfor mister sin beskyttelse, efter min opfattelse ikke til hinder for den fortolkning af bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004, som jeg har foreslået oven for i punkt 48.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>I denne forbindelse bemærker jeg, at det fremgår af Domstolens praksis, der er nævnt ovenfor i punkt 20 ff., at bestemmelserne i afsnit II i forordning nr. 883/2004 ganske rigtigt alene har til formål at udpege den nationale lovgivning, der finder anvendelse på de personer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, og de har derfor ikke til formål at fastsætte betingelserne for eksistensen af en ret eller en pligt til at tilslutte sig en social sikringsordning eller en bestemt sikringsgren inden for en sådan ordning, idet det tilkommer de enkelte medlemsstaters lovgivere at fastsætte disse betingelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. bl.a. den i punkt 21 og 26 nævnte retspraksis samt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181025">25.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Walltopia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-451/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:861">EU:C:2018:861</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Domstolen har imidlertid gjort klart, at dette sæt udtømmende lovvalgsregler, som indført ved nævnte afsnit II, bevirker, at lovgiver i den enkelte medlemsstat ikke er beføjet til efter eget skøn at fastlægge rækkevidden af og anvendelsesbetingelserne for national lovgivning for så vidt angår de omfattede personer samt det område, inden for hvilket de nationale forskrifter finder anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161026">26.10.2016</DATE>, <NAME.CASE>Hoogstad</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-269/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:802">EU:C:2016:802</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Når medlemsstaterne fastsætter betingelser for retten til at tilslutte sig en social sikringsordning, er de nemlig forpligtet til at overholde de gældende EU-retlige bestemmelser. Det bemærkes navnlig, at lovvalgsreglerne i forordning nr. 883/2004 pålægges medlemsstaterne på bindende vis, og disse er ikke beføjet til at afgøre, i hvilket omfang deres egen lovgivning eller en anden medlemsstats lovgivning skal anvendes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181025">25.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Walltopia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-451/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:861">EU:C:2018:861</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>I lyset af formålet med bestemmelserne i ovennævnte afsnit II, der, som anført ovenfor i punkt 23 og 26, bl.a. har til formål at forhindre, at personer, som er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning, mister deres beskyttelse med hensyn til social sikring, fordi ingen lovgivning finder anvendelse på dem, følger det heraf, at betingelserne for eksistensen af retten til at tilslutte sig en social sikringsordning ikke må føre til, at de personer, som den omhandlede lovgivning finder anvendelse på i medfør af forordning nr. 883/2004, udelukkes fra denne lovgivnings anvendelsesområde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181025">25.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Walltopia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-451/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:861">EU:C:2018:861</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">D.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det præjudicielle spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Det er i lyset af alle ovenstående betragtninger og den fortolkning af artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004, som jeg har foreslået ovenfor i punkt 48, at det præjudicielle spørgsmål fra den forelæggende ret efter min opfattelse skal besvares.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>I denne forbindelse finder jeg det hensigtsmæssigt indledningsvis at bekræfte, at de tre forudsætninger, hvorpå retten har baseret sit spørgsmål for Domstolen, er rigtige<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. punkt 10 ovenfor.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>For det første hersker der ikke tvivl om, at SF er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 883/2004 i overensstemmelse med forordningens artikel 2. Han er nemlig lettisk statsborger og bor i Letland, og det er ubestridt, at han i den omhandlede periode måtte være omfattet af lovgivningen i en medlemsstat, nemlig enten Letland eller Nederlandene<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150319">19.3.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kik</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-266/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:188">EU:C:2015:188</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>For det andet har Domstolen allerede fastslået, at arbejde, som udføres på et skib, som fører et tredjelands flag, ikke kan sidestilles med et arbejde udført på en medlemsstats område, når skibet befinder sig i internationalt farvand, over denne medlemsstats del af kontinentalsoklen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150319">19.3.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kik</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-266/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:188">EU:C:2015:188</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Som med rette anført af den hellenske regering ville analysen kunne være anderledes, såfremt den berørte persons beskæftigelse på det skib, som han arbejdede på, vedrørte efterforskningsaktiviteter og/eller udnyttelse af naturlige ressourcer over en medlemsstats del af kontinentalsoklen, hvilket det påhviler den forelæggende ret at konstatere. Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120117">17.1.2012</DATE>, <NAME.CASE>Salemink</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-347/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:17">EU:C:2012:17</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.), og Kik-dommen, præmis 41, sidste punktum.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>For det tredje hersker der heller ikke tvivl om, at SF’s ansættelsesforhold har en tilstrækkelig tæt tilknytning til Unionens område. Det fremgår af retspraksis, at en sådan tilknytning foreligger, når en unionsborger, der er hjemmehørende i en medlemsstat, er blevet ansat af en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, og for hvilken unionsborgeren er beskæftiget<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940629">29.6.1994</DATE>, <NAME.CASE>Aldewereld</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-60/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:271">EU:C:1994:271</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130228">28.2.2013</DATE>, <NAME.CASE>Petersen og Petersen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:124">EU:C:2013:124</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150319">19.3.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kik</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-266/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:188">EU:C:2015:188</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>På denne baggrund bemærker jeg, at både den forelæggende ret og procesdeltagerne med rette er enige om, at ingen anden bestemmelse i forordning nr. 883/2004 end artikel 11, stk. 3, litra e), finder anvendelse på den af hovedsagen berørte person.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>For det første omfattes hans situation nemlig ikke af nogen af bestemmelserne i litra a)-d) i samme artikels stk. 3, og især ikke af litra a), fordi beskæftigelsen som sømand ikke blev udøvet på en medlemsstats område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>For det andet finder bestemmelsen i ovennævnte artikel 11, stk. 4, ikke anvendelse, eftersom denne bestemmelse kun vedrører beskæftigelse, som udøves på skibe, som sejler under en medlemsstats flag, hvorimod arbejdet i det foreliggende tilfælde blev udført på et skib, som førte et tredjelands flag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>For det tredje falder dette tilfælde ikke ind under nogen af de øvrige bestemmelser i afsnit II i forordning nr. 883/2004, der finder anvendelse i andre situationer end den i hovedsagen omhandlede<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Disse bestemmelser indeholder faktisk særlige regler vedrørende personer, som udsendes (artikel 12), personer, som udøver beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område (artikel 13), personer, som har valgt en frivillig eller frivillig fortsat forsikring (artikel 14), og kontraktansatte ved De Europæiske Fællesskaber (artikel 15) samt nogle undtagelser fra artikel 11-15 (artikel 16).</P></NOTE>, ej heller finder nogen anden bestemmelse i forordningen anvendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder er jeg i lyset af den ovenfor i punkt 48 foreslåede fortolkning af bestemmelsen af den opfattelse, at en situation som SF’s situation er omfattet af bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004, og at en person, der befinder sig i denne situation, er undergivet lovgivningen i sin bopælsmedlemsstat.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>På baggrund af de ovenfor anførte betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det præjudicielle spørgsmål, som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) har forelagt, på følgende måde:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>Artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at en statsborger i en medlemsstat, som er bosat i sin oprindelige medlemsstat og var ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat, idet han arbejdede som sømand på et skib, som fører et tredjelands flag, og i den omhandlede periode befandt sig uden for Unionens område, med hensyn til denne periode er undergivet lovgivningen i sin bopælsmedlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>