<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><ORDER xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.ORDER><REF.CASE FILE="ECRCJ1995DAA.1200490501.case.xml"><NO.CASE>C-173/95 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61995O0173</NO.CELEX><NO.SEQ>0025.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>4907</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>4920</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>14</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.ORDER><CURR.TITLE><LEFT>KENDELSE AF <DATE ISO="19951214">14.12.1995</DATE> — SAG C-173/95 P</LEFT><RIGHT>HOGAN MOD DOMSTOLEN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens kendelse</HT> (Første Afdeling)</P><P><DATE ISO="19951214">14. december 1995</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: italiensk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><ORDER.INIT><P>I sag C-173/95 P,</P></ORDER.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Anne Hogan,</HT> tjenestemand ved Europa-Parlamentet, Luxembourg, ved advokat Giancarlo Lattanzi, Massa-Carrare, og med valgt adresse i Luxembourg, 33, rue Godchaux,</P><PARTY.STATUS>appellant,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><P>angående appel af dom afsagt den <DATE ISO="19950329">29. marts 1995</DATE> af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-497/93" YEAR="1995" PAGE.ECR="II-703">T-497/93, Hogan mod Domstolen (Sml. II, s. 703)</REF.DOC.ECR>, hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af dommen,</P><AGAINST>den anden part i appelsagen er:</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">De Europæiske Fællesskabers Domstol ved Luigia Maggioni og Niels Lierow,</HT> som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Luigia Maggioni, EF-Domstolen, Kirchberg,</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE.GEN><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Første Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, D.A.O. Edward, og dommerne P. Jann (refererende dommer) og M. Wathelet,</P><?PAGE NO="I-4908"?><P>generaladvokat: A. La Pergola</P><P>justitssekretær: R. Grass,</P><P>efter at have hørt generaladvokaten,</P></PREAMBLE.INIT><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE.GEN><CONTENTS.ORDER><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Kendelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="19950603">3. juni 1995</DATE> har Anne Hogan i medfør af artikel 49 i EF-statutten for Domstolen og de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-statutterae for Domstolen iværksat appel af Rettens dom af <DATE ISO="19950329">29. marts 1995</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-497/93" YEAR="1995" PAGE.ECR="II-703">T-497/93, Hogan mod Domstolen Sml. II, s. 703</REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>den appellerede dom<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), hvorved Retten frifandt Domstolen i den af appellanten anlagte sag, hvorunder hun havde nedlagt påstand om annullation af Domstolens afgørelser om indeholdelse i hendes vederlag som følge af en arrest, om tilbagebetaling af det indeholdte beløb, om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som hun hævdede at have lidt, og subsidiært påstand om, at det blev fastslået, at den nationale arrestprocedure er ulovlig.</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Det fremgår af Rettens konstateringer i den appellerede dom, at:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Sagsøgeren, Hogan, er tjenestemand i lønklasse C1 ved Europa-Parlamentet. Da de begivenheder, der ligger til grund for sagen, udspillede sig, gjorde hun midlertidig tjeneste i en stilling ved Domstolen. Den <DATE ISO="19931101">1. november 1993</DATE> genindtrådte hun i sin tidligere stilling ved Europa-Parlamentet.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Juge de paix de Luxembourg tillod ved kendelse af <DATE ISO="19930521">21. maj 1993</DATE>, som blev forkyndt for Domstolen og registreret dér den <DATE ISO="19930525">25. maj 1993</DATE>, efter begæring af<?PAGE NO="I-4909"?> <DATE ISO="19930518">18. maj 1993</DATE> fra en luxembourgsk advokat en arrest (<QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="2019"/>saisie-arrêt<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="2019"/>) for en fordring på <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="2019"/>omkostninger og honorarer som anslået pr. <DATE ISO="19930203">3. februar 1993</DATE><QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="2019"/> i Hogan's vederlag for så vidt angår den del af dette, der kan gøres til genstand for retsforfølgning, på i alt <FT TYPE="NUMBER">43811</FT> LFR, til hvilket beløb juge de paix anslog fordringen.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19930527">27. maj 1993</DATE> lod chefen for Domstolens Personaleafdeling udstede en <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="2019"/>bekræftende erklæring<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="2019"/>, hvormed man meddelte justitssekretæren ved Tribunal de paix de Luxembourg størrelsen af sagsøgerens vederlag og oplyste, at det beløb, for hvilket der var gjort arrest, ville blive indbetalt på en særlig konto. Derefter blev i overensstemmelse med denne erklæring, som det fremgår af Hogan's lønseddel for juli 1993, et beløb på <FT TYPE="NUMBER">43811</FT> LFR faktisk tilbageholdt og indbetalt på en særlig ved Domstolen oprettet konto.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Efter at rekvirenten den <DATE ISO="19930526">26. maj 1993</DATE> havde indgivet begæring om stadfæstelse af arresten som lovlig gjort, indkaldte juge de paix den <DATE ISO="19930601">1. juni 1993</DATE> parterne til et retsmøde, der blev berammet til den <DATE ISO="19930728">28. juli 1993</DATE>. Domstolen var ikke repræsenteret i dette retsmøde. Hogan fremførte som rekvisitus forskellige formelle og materielle indsigelser samt påstod rekvirenten dømt til at betale erstatning.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Sideløbende hermed indgav Hogan den <DATE ISO="19930601">1. juni 1993</DATE> til ansættelsesmyndigheden en ansøgning i henhold til artikel 90, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="2019"/>vedtægten<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="2019"/>), hvori hun anmodede om, at det blev pålagt Personaleafdelingen ikke at foretage indeholdelse i hendes vederlag. Den <DATE ISO="19930603">3. juni 1993</DATE> indgav hun klage i henhold til nævnte vedtægts artikel 90, stk. 2, over ovennævnte <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="2019"/>bekræftende erklæring<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="2019"/>. Den <DATE ISO="19930715">15. juli 1993</DATE> meddelte Domstolens præsident Hogan, at Det Administrative Udvalg havde behandlet hendes ansøgning og klage samt besluttet at afvise dem.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4910"?><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Tribunal de pak de Luxembourg tog ved dom afsagt den <DATE ISO="19930930">30. september 1993</DATE> rekvirentens påstand til følge og pålagde Hogan til rekvirenten at betale <FT TYPE="NUMBER">43811</FT> LFR, hvorved den stadfæstede den den <DATE ISO="19930521">21. maj 1993</DATE> tilladte arrest som lovlig gjort. Denne dom blev forkyndt på Domstolen den <DATE ISO="19931126">26. november 1993</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Rekvirenten fik den <DATE ISO="19940223">23. februar 1994</DATE> af den ledende justitssekretær ved Tribunal de paix de Luxembourg udstedt erklæring for, at anke ikke var iværksat, hvilken erklæring blev tilsendt Domstolen ved rekvirentens skrivelse af <DATE ISO="19940224">24. februar 1994</DATE>. På grundlag af denne erklæring udbetalte Domstolens Personaleafdeling i marts 1994 rekvirenten beløbet på <FT TYPE="NUMBER">43811</FT> LFR, hvilket blev meddelt Hogan ved skrivelse af <DATE ISO="19940323">23. marts 1994</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Ved dom af <DATE ISO="19940505">5. maj 1994</DATE> blev en af Hogan til Tribunal d'arrondissement de Luxembourg indgivet begæring om tilladelse til anke af dommen af <DATE ISO="19930930">30. september 1993</DATE> efter ankefristens udløb afvist, hvilken dom tilgik Domstolens Personaleafdeling den <DATE ISO="19940520">20. maj 1994</DATE>.<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19950329">29. marts 1995</DATE> frifandt Retten Domstolen ved den appellerede dom.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Under appellen har appellanten nedlagt følgende påstande:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Sagen admitteres og appellantens påstande tages til følge.</P><?PAGE NO="I-4911"?><P>I forbindelse hermed</P><P>gives der appellanten medhold i hendes for Retten i Første Instans nedlagte påstande, nærmere betegnet påstandene i den den <DATE ISO="19930806">6. august 1993</DATE> indgivne stævning (ref. ahritce<FT TYPE="NUMBER">5.893</FT>), idet desuden de forskellige til grund for disse påstande liggende, dermed forbundne og deraf følgende akter, herunder navnlig de i redegørelsen for de vigtigste omstændigheder i appelskriftet udtrykkeligt nævnte akter lægges til grund.</P><P>Det fastslås, at sagen er anlagt mod Domstolens ansættelsesmyndighed, men ikke mod <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="2019"/>EF-Domstolen<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="2019"/>, og altså, at appellen ikke er iværksat mod den dømmende myndighed.</P><P>Det fastslås, at der hermed foreligger et grundlag for annullation, der i sig selv er tilstrækkeligt til at optage alle andre anbringender.</P><P>Det fastslås udtrykkeligt, at kendelser afsagt af luxembourgske retsinstanser er uden betydning i fællesskabsretten, idet Domstolen og de øvrige fællesskabsinstitutioner ikke passivt kan stå som legitimeret i sager om foreløbige kendelser ante causam.</P><P>Det fastslås, at personaleafdelingerne og/eller fællesskabsinstitutionerne ikke er arbejdsgivere, der er omfattet af national luxembourgsk rets bestemmelser.</P><P>Det fastslås, at Anne Hogan er tjenestemand ved Europa-Parlamentet og ikke ved Domstolen. Det fastslås, at Retten gør sig skyldig i en misforståelse med udtalelsen om, at Domstolen er arbejdsgiver, efter i dommens præmis 1 at have erklæret, at hun <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="2019"/>er tjenestemand i lønklasse C1 <HT TYPE="ITALIC">ved Europa-Parlamentet</HT><QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="2019"/>.</P><?PAGE NO="I-4912"?><P>Det fastslås, at chefen for personaleafdelingen ikke har den fornødne kompetence til at repræsentere Domstolen for nationale dømmende myndigheder, og at kun sådanne befuldmægtigede for fællesskabsinstitutionen, som er i besiddelse af en formel ad hoc-fuldmagt, kan repræsentere den under iagttagelse af de regler, der eksempelvis er fastsat i lov af <DATE ISO="19910810">10. august 1991</DATE> om advokaterhvervet (medlemskab af det luxembourgske advokatsamfund).</P><P>Det fastslås, at Fællesskaberne efter tjenestemandsvedtægtens artikel 24 er forpligtet til at bistå tjenestemændene, ligesom de er forpligtet til ikke at tilføje dem skade. Domstolens tjenestegrene har således tilsidesat deres pligter, idet afgørelsen om indeholdelse af et beløb på <FT TYPE="NUMBER">43811</FT> FR samt afgørelsen om at udbetale dette beløb er ulovlig.</P><P>Den appellerede dom og samtlige derved forudsatte, dermed forbundne og deraf følgende akter annulleres derfor.</P><P>Sagen henvises til behandling i Retten i Første Instans' plenum, subsidiært i en afdeling bestående af i hvert fald fem dommere, som den afviste dommer ikke er medlem af.</P><P>Eventuelt, med udtrykkelig angivelse heraf.</P><P>Subsidiært fastslås det, at afgørelser truffet af udenlandske retter, herunder kendelser, ikke er umiddelbart eksigible inden for fællesskabsretten, før der er sket en prøvelse af dem ved Domstolen, og det er konstateret, at internationale og fællesskabsretlige ordre public-principper er blevet fulgt.</P><?PAGE NO="I-4913"?><P>Domstolen træffer alle andre nødvendige afgørelser.</P><P>Domstolen tilpligtes at afholde sagens omkostninger.<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>I et yderligere indlæg, indleveret den <DATE ISO="19950915">15. september 1995</DATE>, har appellanten nedlagt påstand om:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="DASH"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>—</NO.P><TXT>at der træffes en forudgående udtrykkelig afgørelse, hvori Domstolen erklærer, om den accepterer en kontradiktorisk retsforhandling</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>at den i bekræftende fald træffer en afgørelse, hvoraf det klart fremgår, hvem der er dens repræsentanter under den kontradiktoriske behandling af denne sag som omhandlet i EF-statuttens artikel 17 og i henhold til Strasbourgkonventionens artikel 6</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>at den på grund af de rejste spørgsmåls generelle aspekter tillader, at der indgives en replik til svarskriftet af <DATE ISO="19950821">21. august 1995</DATE>, og at den forud træffer en udtrykkelig konstaterende afgørelse om, at svarskriftet kan admitteres</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>at det tages ad notam, at appellanten, endog før hun bestrider de <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="2019"/>faktiske omstændigheder<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="2019"/>, har bestridt og bestrider <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="2019"/>undersøgelsen af de faktiske omstændigheder<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="2019"/>, hvilket utvivlsomt er et retsspørgsmål, og at hun også bestrider, at chefen for Personaleafdelingen uden udtrykkelig bemyndigelse kan repræsentere EF-Domstolen for den luxembourgske ret<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Det bemærkes imidlertid, at Domstolen ikke har tilladt, at der indgives replik.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4914"?><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Domstolen har i sine indlæg nedlagt påstand om afvisning af appellen, da det er åbenbart, at den skal afvises i henhold til procesreglementets artikel 119, subsidiært om, at den forkastes, da det er åbenbart, at den skal forkastes.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 119 kan Domstolen når som helst afvise eller forkaste appellen, såfremt det er åbenbart, at appellen skal afvises eller forkastes, uden at indlede den mundtlige forhandling.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Til støtte for sin appel af denne dom har appellanten fremført to anbringender.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det første anbringende</P></TI></TITLE><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Appellanten har med det første anbringende påberåbt sig en række fejl ved sagens behandling. Hun har for det første anført, at Retten har ændret navnet på sagsøgte, som var Domstolens ansættelsesmyndighed og ikke Domstolen selv.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Hun har dernæst gjort gældende, at Retten ikke har overholdt bestemmelserne vedrørende udsættelse (Rettens procesreglement, artikel 55), foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse (artikel 49 og artikel 64, stk. 4), udpegelse af en generaladvokat (navnlig artikel 18), forening (artikel 50), muligheden for til enhver tid at henvise sagen til Rettens plenum (artikel 11, 14 og artikel 51, sidste punktum), artikel 25, stk. 1 (fejlagtig tilbagegivelse af processkrifter) og artikel 65, litra c), (anvendelse af passende bevismidler), og at den har henvist sagen til Rettens<?PAGE NO="I-4915"?> Fjerde Afdeling, hvori den luxembourgske dommer, R. Schintgen, har sæde; denne dommers tilstedeværelse er blevet anfægtet gentagne gange, og den pågældende dommer har ikke veget sit sæde trods appellantens begæring herom.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>I henhold til EF-statuttens artikel 51 kan appel støttes på, at der er begået rettergangsfejl for Retten, som krænker appellantens interesser. Ifølge artikel 112, stk. 1, litra c), i Domstolens procesreglement skal appelskriftet indeholde de retlige anbringender og argumenter, der påberåbes.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Hvad angår ændringen af sagsøgtes navn, har Retten i sin doms præmis 31 henvist til, at den omstændighed, at en sag anlægges mod en institutions ansættelsesmyndighed og ikke mod institutionen selv, i sig selv er tilstrækkelig til, at sagen kan afvises. For så vidt som Retten, i stedet for således at afvise sagen, har lagt til grund, at sagsøgte er den institution, som den anfægtede retsakt måtte tilskrives, har den således gjort det muligt at realitetsbehandle sagen.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Retten har følgelig ikke krænket appellantens interesser. Dette led i det første anbringende er derfor åbenbart ugrundet.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Hvad angår de øvrige argumenter vedrørende sagens behandling har appellanten ikke fremført noget retligt anbringende, hvilket er i strid med bestemmelserne i procesreglementets artikel 112, stk. 1, litra c). Hun har på ingen måde anført, hvori den manglende overholdelse af de pågældende regler skulle bestå i denne sag, og heller ikke hvordan de hævdede mangler skulle have krænket hendes interesser. Ud over den omstændighed, at det drejer sig om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse for Retten, som altså ikke er omfattet af Domstolens kontrol, har appellanten ikke anført, hvilke virkninger disse hævdede mangler skulle have haft for Rettens dom.</TXT></NP><?PAGE NO="I-4916"?><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Herefter er betingelserne i artikel 51 i statutten for Domstolen og i procesreglementets artikel 112, stk. 1, litra c), ikke opfyldt. De øvrige led i det første anbringende skal åbenbart afvises, hvorfor anbringendet må forkastes i det hele.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det andet anbringende</P></TI></TITLE><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Med sit andet anbringende har appellanten opstillet et katalog over forskellige tilsidesættelser af fællesskabsretten samt af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Hun er således af den opfattelse, at Retten i den appellerede dom</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="DASH"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>—</NO.P><TXT>har tilsidesat bestemmelserne om retten til kontradiktion</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>ikke har taget hensyn til, at Domstolen ikke ved nationale retter kan stå som passivt legitimeret</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>har begået en fejl ved at fastslå, at visse betingede <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="2019"/>kendelser<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="2019"/> ante causam, som kun findes i udenlandsk ret, er retmæssige efter fællesskabsretten</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>fejlagtigt er nået til det resultat, at de grove overtrædelser af tjenestemandsvedtægtens artikel 24, som Domstolens Personaleafdeling har gjort sig skyldig i, idet den har undladt at yde sine egne tjenestemænd, og dermed appellanten, den obligatoriske bistand, som udtrykkeligt er foreskrevet i tjenestemandsvedtægten, er lovlige; disse grove overtrædelser består navnlig i følgende:</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Man har givet fortrolige personlige oplysninger om sagsøgeren, som er omfattet af bestemmelserne om databeskyttelse.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-4917"?><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Personaleafdelingen er ikke mødt i retsmøderne i de luxembourgske retter og har således undladt at gøre argumenter gældende til fordel for appellanten, nemlig</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>at den luxembourgske juge de paix ikke kan meddele De Europæiske Fællesskabers Domstol påbud</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>at Domstolen ikke er appellantens arbejdsgiver</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>at EF-arbejdsgiveren ikke kan sidestilles med en luxembourgsk arbejdsgiver</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>at gælden under alle omstændigheder ikke eksisterer</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>at der er tale om forskelsbehandling og indirekte politisk forfølgelse af appellantens mand.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Retsnægtelse med hensyn til begæringen om, at Retten tager stilling til følgende punkter:</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>De Europæiske Fællesskabers Domstol kan ikke ved den luxembourgske juge de paix stå som passivt legitimeret.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Domstolens ansættelsesmyndigheds partsevne for Retten, men ikke for Domstolen, som er appelinstans for Retten i Første Instans.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-4918"?><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Personaleafdelingens manglende kompetence til at vurdere lovligheden af afgørelser truffet af udenlandske retter.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Samme tjenestegrens manglende kompetence til direkte at fuldbyrde selve afgørelserne.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Den omstændighed, at det, i hvert fald efter fællesskabsretten, ikke er muligt at fuldbyrde foreløbige afgørelser truffet af udenlandske retter uden kontradiktorisk sagsbehandling og under tilsidesættelse af retten til kontradiktion.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Undladelse af at have fastslået, at bekræftelsen af, at sagen ikke appelleres, er blevet udstedt i strid med retten til kontradiktion og følgelig på vilkår, som er i strid med fællesskabsrettens regler om ordre public.<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Denne opregning er ikke ledsaget af nogen argumentation vedrørende krænkelsen af appellantens rettigheder, og hun har desuden ikke angivet de særlige præmisser i Rettens dom, som hun anfægter.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Desuden er alle disse argumenter allerede blevet fremført i første instans, hvorfor der blot er tale om en gentagelse, der har til formål at opnå en fornyet behandling af faktiske omstændigheder, som har været forelagt Retten.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Hertil bemærkes imidlertid, at det følger af statuttens artikel 51 sammenholdt med procesreglementets artikel 112, stk. 1, litra c), at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand. Et appelskrift, der blot gentager eller nøjagtigt gengiver de anbringender og argumenter, der allerede er blevet fremført for Retten, herunder dem, der var støttet på faktiske omstændigheder, som Retten udtrykkeligt har afvist at lægge til grund, opfylder ikke dette krav; et sådant appelskrift har i virkeligheden kun til formål at opnå, at de i stævningen for Retten<?PAGE NO="I-4919"?> fremsatte påstande pådømmes endnu en gang, hvilket falder uden for Domstolens kompetence (jf. bl.a. kendelsen af <DATE ISO="19940926">26.9.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-26/94 P" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-4379">C-26/94 P, X mod Kommissionen, Sml. I, s. 4379, præmis 12 og 13</REF.DOC.ECR>, og den dér citerede retspraksis).</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Det er derfor åbenbart, at det andet anbringende må afvises.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De påstande, der er nedlagt i processkriftet af <DATE ISO="19950915">15. september 1995</DATE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Med hensyn til de påstande, som appellanten har nedlagt i sit processkrift af <DATE ISO="19950915">15. september 1995</DATE>, bemærkes blot, at Domstolen ikke har tilladt indgivelse af replik, hvorfor sagsøgerens anbringender må afvises.</TXT><P>Da de anbringender, som sagsøgeren har fremført, følgelig for en del åbenbart må afvises, for en del åbenbart må forkastes, vil appellen være at forkaste i det hele.</P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Ifølge procesreglementets artikel 70 bærer institutionerne i personalesager selv deres egne omkostninger. Iht. reglementets artikel 122, stk. 2, finder artikel 70 dog ikke anvendelse ved appel, der iværksattes af tjenestemænd<?PAGE NO="I-4920"?> eller øvrige ansatte ved en institution mod denne. Appellanten har tabt sagen og bør herefter dømmes til at betale sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>Af disse grunde</P><P>bestemmer</P><P>DOMSTOLEN (Første Afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Appellen forkastes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Appellanten betaler sagens omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.ORDER><SIGNATURE.CASE><P>Således bestemt i Luxembourg den <DATE ISO="19951214">14. december 1995</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>D.A.O. Edward</P><P>Formand for Første Afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></ORDER>