Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik /* KOM/2005/0355 endelig udg. - CNS 2005/0146 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 29.7.2005 KOM(2005) 355 endelig 2005/0146 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE De internationale luftfartsforbindelser mellem medlemsstaterne og tredjelande har traditionelt været styret af bilaterale luftfartsaftaler mellem de pågældende medlemsstater og tredjelande, de dertil knyttede bilag og andre relevante bilaterale eller multilaterale aftaler. Af dommene fra De Europæiske Fællesskabers Domstol i sagerne C-466/98, C-467/98,C-468/98, C-471/98, C-472/98, C-475/98 og C-476/98 fremgår det, at Fællesskabet har enekompetence på visse områder inden for international luftfart. Domstolen har desuden slået fast, at luftfartsselskaber fra Fællesskabet har ret til at udnytte etableringsfriheden i EF, herunder ret til markedsadgang uden forskelsbehandling. De traditionelle udpegningsbestemmelser i medlemsstaternes bilaterale lufttrafikaftaler strider mod fællesskabsretten. De giver nemlig tredjelande ret til at afslå, tilbagekalde eller suspendere tilladelser eller godkendelser til et luftfartsselskab, som en medlemsstat nok har udpeget, men som ikke hovedsagelig ejes og effektivt kontrolleres af den pågældende medlemsstat eller statsborgere i denne. Det blev konkluderet, at dette var diskriminerende over for luftfartsselskaber fra Fællesskabet, der er etableret på en medlemsstats område, men ejes og kontrolleres af statsborgere i andre medlemsstater. Og det strider mod traktatens artikel 43, som sikrer statsborgere i en medlemsstat, der har benyttet sig af deres ret til frit at etablere sig, samme behandling i værtsmedlemsstaten som den, denne medlemsstats egne statsborgere nyder. Efter Domstolens domme bemyndigede Rådet i juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler[1]. I overensstemmelse med mekanismerne og direktiverne i bilaget til Rådets afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler, har Kommissionen forhandlet sig frem til en aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om at erstatte visse bestemmelser i de eksisterende bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Artikel 2 i aftalen erstatter den traditionelle udpegningsbestemmelse med en bestemmelse om fællesskabsudpegning, således at alle luftfartsselskaber fra Fællesskabet kan udnytte deres frie etableringsret. Artikel 4 og 5 i aftalen omhandler to typer bestemmelser, der vedrører emner, der henhører under Fællesskabets kompetence. Artikel 4 omhandler beskatning af flybrændstof, der er blevet harmoniseret ved Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, særlig artikel 14, stk 2. Artikel 5 (takster) løser konflikter mellem eksisterende bilaterale lufttrafikaftaler og Rådets forordning nr. 2409/92 om billetpriser og rater inden for luftfart, hvorefter luftfartsselskaber fra tredjelande ikke må være prisførende på flyruter, når transporten udelukkende finder sted inden for Fællesskabet. Rådet anmodes om at godkende afgørelserne om undertegnelse og midlertidig anvendelse samt om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik og om at udpege de personer, der bemyndiges til at undertagne aftalen på Fællesskabets vegne. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen[2], og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler. (2) Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet om en aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler. (3) Den aftale, Kommissionen har forhandlet sig frem til, bør undertegnes og anvendes midlertidigt med forbehold af senere indgåelse - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste artikel 1. Formanden for Rådet bemyndiges hermed til at udpege den eller de personer, der på Fællesskabets vegne er beføjet til med forbehold af senere indgåelse at undertegne aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik. 2. Indtil aftalen træder i kraft, anvendes den midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet. Formanden for Rådet bemyndiges herved til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 2. 3. Teksten til aftalen er knyttet som bilag til denne afgørelse. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand 2005/0146 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, under henvisning til forslag fra Kommissionen[3], under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[4], og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler. (2) Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet om en aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler. (3) Aftalen blev i overensstemmelse med Rådets afgørelse ../.../EF af [...] undertegnet på Fællesskabets vegne den [...] med forbehold af senere indgåelse[5]. (4) Denne aftale bør godkendes - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 1. Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik godkendes på Fællesskabets vegne. 2. Teksten til aftalen er knyttet som bilag til denne afgørelse. Artikel 2 Formanden for Rådet bemyndiges hermed til at udpege den person, der er beføjet til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 1. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG AFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB på den ene side, og DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN på den anden side (i det følgende benævnt »parterne«), SOM KONSTATERER, at der er indgået bilaterale lufttrafikaftaler mellem ti af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med bestemmelser, der strider mod fællesskabsretten, SOM KONSTATERER, at Det Europæiske Fællesskab har enekompetence på flere områder, der kan være omfattet af bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, SOM KONSTATERER, at luftfartsselskaber, der er etableret i en medlemsstat, i henhold til EF's lovgivning har ret til uden forskelsbehandling at få adgang til luftruter mellem Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og tredjelande, SOM HENVISER til de aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og visse tredjelande, der giver statsborgere i de pågældende tredjelande mulighed for at erhverve ejendomsrettigheder i luftfartsselskaber, som der er udstedt licens til i overensstemmelse med EF's lovgivning, SOM ERKENDER, at visse bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som strider mod EF-lovgivningen, skal bringes i overensstemmelse med denne med det formål at tilvejebringe et forsvarligt regelgrundlag for lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og for at sikre kontinuiteten i denne lufttrafik, SOM KONSTATERER, at Det Europæiske Fællesskab ikke har til formål med disse forhandlinger at øge det samlede omfang af lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, at påvirke balancen mellem luftfartsselskaber fra Det Europæiske Fællesskab og luftfartsselskaber fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller at forhandle om ændringer af de eksisterende bilaterale lufttrafikaftalers bestemmelser om trafikrettigheder, ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: Artikel 1Almindelige bestemmelser 1. I denne aftale forstås ved "medlemsstater": Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater. 2. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag I, henvises til statsborgere i den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til statsborgere i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater. 3. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag I, henvises til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til luftfartsselskaber, som udpeges af den pågældende medlemsstat. Artikel 2Medlemsstaters udpegning af luftfartsselskaber 1. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 går forud for de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag 2, punkt a) henholdsvis punkt b), med hensyn til den pågældende medlemsstats udpegning af et luftfartsselskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens udstedelse af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet henholdsvis afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet. 2. Når Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien modtager en udpegning fra en medlemsstat, udsteder den de relevante godkendelser og tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat: i. at luftfartsselskabet er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og er i besiddelse af en fællesskabsretligt gyldig licens ii. at den medlemsstat, der står for udstedelsen af "Air Operator's Certificate", udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og at den relevante luftfartsmyndighed er entydigt identificeret i udpegningen, og iii. at luftfartsselskabet ejes og vil forblive ejet - enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet - af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater eller af andre stater, der er anført i bilag 3, og/eller statsborgere i disse andre stater, og at det til enhver tid er under disse staters og/eller statsborgeres effektive kontrol. 3. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kan afvise, tilbagekalde, suspendere eller begrænse godkendelserne eller tilladelserne til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget: i. hvis luftfartsselskabet ikke er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller ikke er i besiddelse af en fællesskabsretligt gyldig licens, ii. den medlemsstat, der står for udstedelsen af "Air Operator's Certificate", ikke udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, eller den relevante luftfartsmyndighed ikke er entydigt identificeret i udpegningen, eller iii. luftfartsselskabet ikke ejes eller ikke direkte eller i kraft af en ejermajoritet kontrolleres effektivt af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag 3 og/eller statsborgere i disse stater. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udøver sine rettigheder i henhold til dette stykke uden at forskelsbehandle luftfartsselskaber fra Fællesskabet på grundlag af nationalitet. Artikel 3Rettigheder med hensyn til myndighedskontrol 1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de artikler, der er anført i bilag 2, punkt c). 2. Når en medlemsstat har udpeget et luftfartsselskab, som en anden medlemsstat udøver og opretholder myndighedskontrol med, gælder Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens rettigheder efter sikkerhedsbestemmelserne i aftalen mellem den medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet, og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien også for den pågældende anden medlemsstats vedtagelse, gennemførelse og opretholdelse af sikkerhedskrav og for det pågældende luftfartsselskabs driftstilladelse. Artikel 4Beskatning af flybrændstof 1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag 2, punkt d). 2. Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i de aftaler, der er anført i bilag 2, punkt d), til hinder for, at medlemsstaterne uden forskelsbehandling kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på deres område leveres til brug i et luftfartøj, der tilhører et luftfartsselskab udpeget af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og som beflyver en rute mellem et punkt i den pågældende medlemsstats område og et andet punkt i denne eller en anden medlemsstats område. Artikel 5Transporttakster for strækninger inden for Det Europæiske Fællesskab 1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de artikler, der er anført i bilag 2, punkt e). 2. Det eller de luftfartsselskaber, der udpeges af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i henhold til en aftale, jf. bilag 1, som indeholder en af de bestemmelser, der er anført i bilag 2, punkt e), opkræver takster for transport, som udelukkende finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs område, i overensstemmelse med Det Europæiske Fællesskabs lovgivning. Artikel 6Bilag til aftalen Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen. Artikel 7Revision eller ændring De kontraherende parter kan efter fælles overenskomst til enhver tid revidere eller ændre denne aftale. Artikel 8Ikrafttræden og foreløbig anvendelse 1. Denne aftale træder i kraft, når parterne har udvekslet skriftlige noter om, at de har afsluttet de interne procedurer, som er en forudsætning for, at den kan træde i kraft. 2. Uanset stk. 1 er parterne enige om at anvende aftalen midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet. 3. Aftaler og andre arrangementer mellem medlemsstaterne og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som på datoen for denne aftales undertegnelse endnu ikke var trådt i kraft, og som ikke finder foreløbig anvendelse, er anført i bilag 1, punkt b). Denne aftale finder anvendelse på alle sådanne aftaler og arrangementer, fra de træder i kraft eller finder foreløbig anvendelse. Artikel 9 Ophør 1. Hvis en aftale, der er anført i bilag 1, ophører, ophører samtidig alle nærværende aftales bestemmelser vedrørende den pågældende aftale. 2. Hvis alle de aftaler, der er anført i bilag 1, ophører, ophører nærværende aftale samtidig. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale. Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på hvert af parternes officielle sprog. I tilfælde af uoverensstemmelse går den engelske tekst forud for de andre sprogudgaver. FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB: FOR DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN: BILAG 1 Liste over aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 1 a) Lufttrafikaftaler mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab, som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse er indgået, undertegnet og/eller anvendes midlertidigt - Luftfartsaftale mellem den østrigske forbundsregering og den makedonske regering undertegnet i Graz den 8. november 1996, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Østrig". - Luftfartsaftale mellem den belgiske regering og den makedonske regering om lufttransport undertegnet i Bruxelles den 22. oktober 1998, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Belgien". Denne sammenholdes med aftalememorandummet udfærdiget i Bruxelles, den 5. oktober 1998. - Luftfartsaftale mellem Kongeriget Danmarks regering og den makedonske regering undertegnet i København den 20. marts 2000, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Danmark". - Luftfartsaftale mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og den makedonske regering undertegnet i Skopje den 16. juli 2002, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Tyskland". - Luftfartsaftale mellem den ungarske regering og den makedonske regering om lufttrafik undertegnet i Bruxelles den 11. maj 2000, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Ungarn". - Aftale mellem Den Italienske Republiks regering og den makedonske regering om lufttrafik undertegnet i Skopje den 3. februar 1997, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Italien". - Aftale mellem Kongeriget Nederlandenes regering og den makedonske regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Skopje den 6. februar 1997, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Nederlandene". - Luftfartsaftale mellem Den Slovakiske Republiks regering og Republikken Makedoniens regering undertegnet i Bratislava den 15. maj 2002, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovakiet". - Aftale mellem Republikken Slovenien og Republikken Makedonien om ruteflyvning undertegnet i Ohrid den 24. marts 1992, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovenien". Ændret den 20. juli 1992 og den 6. november 1992. - Luftfartsaftale mellem Spaniens regering og den makedonske regering undertegnet i Skopje den 2. marts 1999, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Spanien". - Luftfartsaftale mellem Kongeriget Sveriges regering og Republikken Makedoniens regering undertegnet i København den 20. marts 2000, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Sverige". - Aftale mellem regeringen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og regeringen for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om lufttrafik undertegnet i Skopje 1. oktober 1999, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-UK". b) Lufttrafikaftaler og andre arrangementer mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab, der er paraferet eller undertegnet, men som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse endnu ikke er trådt i kraft, og som ikke anvendes midlertidigt - Aftale mellem Den Franske Republiks regering og Republikken Makedoniens regering om lufttrafik paraferet i Paris den 11. februar 2002, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Frankrig". - Aftale mellem Republikken Polens regering og [er ikke udfyldt] , om lufttrafik paraferet i Warszawa den 14. juni 2000 (i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Polen"). Denne sammenholdes med aftalememorandummet udfærdiget i Warszawa den 14. juni 2000. BILAG 2 Liste over artikler i de i bilag 1 anførte aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 2-5 a) Medlemsstaters udpegning af luftfartsselskaber: - Artikel 3 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Østrig - Artikel 3, stk. 4, i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Danmark - Artikel 3, stk. 2, litra a), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Frankrig - Artikel 3, stk. 4, i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Tyskland - Artikel 3 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Ungarn - Artikel 4, stk. 4, i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Italien - Artikel 4, stk. 4, i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Nederlandene - Artikel 3, stk. 4, i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Polen - Artikel 3, stk. 5, i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovakiet - Artikel 6 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovenien - Artikel 3, stk. 4, i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Spanien - Artikel 3, stk. 4, i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Sverige - Artikel 4 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-UK. b) Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af godkendelser og tilladelser: - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Østrig - Artikel 5, stk. 1, litra d), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Belgien - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Danmark - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Frankrig - Artikel 4 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Tyskland - Artikel 5, stk. 1, litra d), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Ungarn - Artikel 5, stk. 1, litra a), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Italien - Artikel 5, stk. 1, litra c), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Nederlandene - Artikel 4, stk. 1, litra c), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Polen - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovakiet - Artikel 7 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovenien - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Spanien - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Sverige - Artikel 5 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-UK. c) Myndighedskontrol: - Artikel 8 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Frankrig - Artikel 12 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Tyskland - Artikel 8 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Ungarn - Artikel 14 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Nederlandene - Artikel 17 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Polen - Artikel 15 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovakiet - Artikel 13 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Spanien. d) Beskatning af flybrændstof: - Artikel 8 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Østrig - Artikel 10 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Belgien - Artikel 6 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Danmark - Artikel 10 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Frankrig - Artikel 6 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Tyskland - Artikel 9 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Ungarn - Artikel 6 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Italien - Artikel 10 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Nederlandene - Artikel 6 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Polen - Artikel 9 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovakiet - Artikel 9 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovenien - Artikel 5 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Spanien. - Artikel 6 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Sverige - Artikel 8 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-UK. e) Transporttakster for strækninger inden for Det Europæiske Fællesskab: - Artikel 12 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Østrig - Artikel 13 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Belgien - Artikel 11 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Danmark - Artikel 14 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Frankrig - Artikel 10 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Tyskland - Artikel 14 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Ungarn - Artikel 8 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Italien - Artikel 6 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Nederlandene - Artikel 10 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Polen - Artikel 13 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovakiet - Artikel 13 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Slovenien - Artikel 7 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Spanien. - Artikel 11 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-Sverige - Artikel 7 i aftalen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien-UK. BILAG 3 Liste over andre stater, som der henvises til i denne aftales artikel 2 a) Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) b) Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) c) Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) d) Det Schweiziske Forbund (i medfør af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport) [1] Rådets afgørelse 11323/03 af 5. juni 2003 (klassificeret dokument). [2] EUT C af , s. . [3] EUT C af , s. . [4] EUT C af , s. . [5] EUT C af , s. .