<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2001DAA.0100006501.case.xml"><NO.CASE>C-389/98 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61998C0389</NO.CELEX><NO.SEQ>0002.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>67</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>80</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>14</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT LÉGER — SAG C-389/98 P</LEFT><RIGHT>GEVAERT MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Philippe Léger</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20000328">28. marts 2000</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Nærværende appel er en af de EFpersonalesager, som dommen afsagt af Retten i Første Instans den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE> i sagen Alexopoulou mod Kommissionen<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-17/95" YEAR="1995" PAGE.ECR="II-683" PAGE.SUM="I-A-227">T-17/95, Sml. Pers. IA, s. 227, og II, s. 683</REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/> Alexopoulou-dommen <QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>.</P></NOTE> har givet anledning til.</TXT></NP><P>Hans Gevaert (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>sagsøgeren<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>appellanten<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>), der er tjenestemand i Kommissionen, har over for Domstolen påstået annullation af Rettens kendelse af <DATE ISO="19980819">19. august 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-160/97" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-1363" PAGE.SUM="I-A-465">T-160/97, Gevaert mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 465, og II, s. 1363</REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>den anfægtede kendelse<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>, for så vidt som Retten herved afviste den sag, han havde anlagt til prøvelse af Kommissionens afslag på hans ansøgning om fornyet bedømmelse af hans indplacering i lønklasse.</P><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>De retlige og faktiske omstændigheder</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Artikel 31 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>vedtægten<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>) vedrører indplaceringen af tjenestemænd ved ansættelsen.</TXT><P>Artikel 31, stk. 1, bestemmer, at de af institutionerne udvalgte tjenestemænd udnævnes i den laveste lønklasse i deres kategori eller tjenestegruppe. I medfør af stk. 2 kan ansættelsesmyndigheden fravige denne bestemmelse inden for en vis andel af de stillinger, der skal besættes.</P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Vedtægtens artikel 90 og 91 vedrører tjenestemændenes klage- og søgsmålsadgang.</TXT><P>Artikel 90, stk. 1, bestemmer: <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Enhver person, der er omfattet af denne vedtægt, kan forelægge en ansøgning for ansættelsesmyndigheden om at træffe en beslutning for sit vedkommende.<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></P><P>Artikel 90, stk. 2, bestemmer: <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Enhver person, der er omfattet af denne vedtægt, kan for ansættelsesmyndigheden indbringe en klage over en akt, der indeholder et klagepunkt imod ham; det gælder såvel, når ansættelsesmyndigheden har truffet en<?PAGE NO="I-68"?> afgørelse, som når den har undladt at træffe en i vedtægten foreskrevet foranstaltning. Klagen skal indbringes inden for en frist på tre måneder.<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></P><P>Endelig bestemmer artikel 91, stk. 2: <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>En klage kan kun antages til påkendelse [ved Retten i Første Instans], når der for ansættelsesmyndigheden i forvejen er indbragt en klage efter artikel 90, stk. 2, inden for den deri fastsatte frist ...<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19830901">1. september 1983</DATE> vedtog Kommissionen en beslutning vedrørende de i forbindelse med ansættelse gældende kriterier for indplacering i lønklasse og på løntrin<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Bilag 14 til Gevaert's indlæg vedrørende afvisningspåstanden i sag T-160/97.</P></NOTE> (herefter <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>beslutningen af <DATE ISO="19830901">1. september 1983</DATE><QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>). Det bestemmes i artikel 2, stk. 1, i denne beslutning:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Ansættelsesmyndigheden udnævner den prøveansatte tjenestemand i laveste lønklasse inden for hans stillingsgruppe.<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>I 1995 blev der anlagt sag ved Retten af en tjenestemand i Kommissionen, der var blevet indplaceret i den laveste lønklasse i sin kategori i medfør af den ovennævnte beslutning. Alexopoulou, der mente at være i besiddelse af ganske usædvanlige kvalifikationer, havde nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afslag på at udnævne hende i en lønklasse over den laveste lønklasse.</TXT><P>I Alexopoulou-dommen mindede Retten om, at administrationen har et <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>vidt skøn<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> ved afgørelsen om indplacering i lønklasse i medfør af vedtægtens artikel 31, stk. 2<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 19.</P></NOTE>. Den fandt imidlertid, at ansættelsesmyndigheden i særlige tilfælde, f.eks. når en ansøger har ganske usædvanlige kvalifikationer, er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af, om den nævnte bestemmelse bør bringes i anvendelse<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 21.</P></NOTE>.</P><P>Retten anførte nærmere: <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>En sådan forpligtelse foreligger navnlig, når tjenestens særlige behov kræver ansættelse af en særligt kvalificeret tjenestemand, således at det er berettiget at anvende vedtægtens artikel 31, stk. 2, eller når den pågældende har ganske usædvanlige kvalifikationer og anmoder om, at artikel 31, stk. 2, bringes i anvendelse<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 21.</P></NOTE>.</P><P>Retten forkastede ligeledes Kommissionens anbringende om, at den med vedtagelsen af beslutningen af <DATE ISO="19830901">1. september 1983</DATE> havde<?PAGE NO="I-69"?> givet afkald på det skøn, som vedtægtens artikel 31, stk. 2, tillægger den. Retten fastslog, at denne beslutning var i strid med vedtægten, for så vidt som ansættelsesmyndigheden efter beslutningen ikke kunne indplacere en tjenestemand i en højere lønklasse end den laveste<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 24.</P></NOTE>.</P><P>Følgelig fastslog Retten, at afgørelsen om udnævnelse af Alexopoulou var behæftet med en retlig fejl. Kommissionen havde nemlig afslået at indplacere sagsøgeren i en højere lønklasse med den ene begrundelse, at beslutningen af <DATE ISO="19830901">1. september 1983</DATE> udelukkede muligheden herfor, uden at foretage en konkret bedømmelse af Alexopoulou's kvalifikationer i medfør af vedtægtens artikel 31, stk. 2.</P></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Med henblik på at opfylde Alexopoulou-dommen ændrede Kommissionen sin beslutning af <DATE ISO="19830901">1. september 1983</DATE> ved en anden beslutning, der blev vedtaget den <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE><NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Bilag 12 til stævningen, som Gevaert har indgivet i sag T-160/97.</P></NOTE> (herefter <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE><QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>) og offentliggjort i <HT TYPE="ITALIC">Meddelelser fra Administrationen</HT> af <DATE ISO="19960327">27. marts 1996</DATE>. Artikel 2 i den første beslutning lyder herefter som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>Ansættelsesmyndigheden indplacerer tjenestemanden på prøve i den laveste lønklasse i den stillingsgruppe, han/hun er ansat i.</P><P>Såfremt den pågældende tjenestegren har et specifikt behov for en særligt højt kvalificeret tjenestemand, eller den nyansattes kvalifikationer er usædvanligt høje, kan ansættelsesmyndigheden undtagelsesvis beslutte at indplacere tjenestemanden på prøve i en højere lønklasse i stillingsgruppen.</P><P>Denne [beslutning] træder i kraft den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE> (datoen for domsafsigelsen).<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Mange tjenestemænd i Kommissionen opfattede Alexopoulou-dommen som en væsentlig ændring af retspraksis. I månederne efter afsigelsen af dommen indgav ca. 950 tjenestemænd<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dette tal fremgår af de oplysninger, som Kommissionen forelagde Domstolen i forbindelse med sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-155/98 P" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-4069">C-155/98 P, dom af <DATE ISO="19990701">1.7.1999</DATE>, Alexopoulou mod Kommissionen, Sml. I, s. 4069 og 4071</REF.DOC.ECR>, jf. fodnote 9 i forslaget til afgørelse, som jeg fremsatte den <DATE ISO="19990325">25.3.1999</DATE> i denne sag.</P></NOTE> en ansøgning om en ændring af deres indplacering i lønklasse på grundlag af vedtægtens artikel 31, stk. 2. Siden hen er der blevet indbragt mere end 80 søgsmål for Retten i Første Instans<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. punkt 9 i mit forslag til afgørelse i sagen Alexopoulou mod Kommissionen.</P></NOTE>.</TXT><P>I disse sager har Retten i det væsentlige udsondret to grupper søgsmål<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. Årsrapport 1998 for De Europæiske Fællesskabers Domstol, s. 111 og s. 112.</P></NOTE>:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>sager anlagt af tjenestemænd, der havde indgivet en ansøgning om<?PAGE NO="I-70"?> ændret indplacering <HT TYPE="ITALIC">mere end tre måneder</HT> efter afgørelsen om endelig indplacering i lønklasse (første gruppe), og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>sager anlagt af tjenestemænd, der havde anfægtet afgørelsen om indplacering i lønklasse <HT TYPE="ITALIC">inden for fristen på tre måneder</HT> i vedtægtens artikel 90, stk. 2 (anden gruppe).</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>Vedrørende den første gruppe sager har Retten i en række kendelser<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. navnlig Rettens kendelse af <DATE ISO="19970701">1.7.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-16/97" YEAR="1997" PAGE.ECR="II-681" PAGE.SUM="I-A-237">T-16/97, Chauvin mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 237, og II, s. 681</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19980921">21.9.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-237/97" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-1569" PAGE.SUM="I-A-521">T-237/97, Progoulis mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 521, og II, s. 1569</REF.DOC.ECR> {den af Progoulis indgivne appel blev forkastet ved kendelse af <DATE ISO="19991118">18.11.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-431/98 P" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-8319">C-431/98 P, Progoulis mod Kommissionen, Sml. I, s. 8319</REF.DOC.ECR>), af <DATE ISO="19981012">12.10.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-235/97" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-1731" PAGE.SUM="I-A-577">T-235/97, Campoli mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 577, og II, s. 1731</REF.DOC.ECR> (den af Campoli indgivne appel blev forkastet ved kendelse af <DATE ISO="19990430">30.4.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-7/99 P" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-2679">C-7/99 P, Campoli mod Kommissionen, Sml. I, s. 2679</REF.DOC.ECR>), og af <DATE ISO="19981014">14.10.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-224/97" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-1741" PAGE.SUM="I-A-581">T-224/97, Martínez del Peral Cagigal mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 581, og II, s. 1741</REF.DOC.ECR> (den af Martinez del Peral Cagigal indgivne appel behandles i det forslag til afgørelse, som jeg har fremsat i dag, den <DATE ISO="20000328">28.3.2000</DATE>, i sag C-459/98 P, Martínez del Peral Cagigal mod Kommissionen).</P></NOTE> fastslået, at sagsøgerne var afskåret fra at anfægte afgørelsen om deres indplacering i lønklasse. Den fandt, at sagsøgerne ikke havde ført bevis for, at der forelå nye og væsentlige faktiske omstændigheder, der kunne begrunde en forlængelse af de klage- og søgsmålsfrister, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 og 91.</P><P>Vedrørende den anden gruppe sager har Retten i en række afgørelser<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. navnlig Rettens dom af <DATE ISO="19971105">5.11.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-12/97" YEAR="1997" PAGE.ECR="II-863" PAGE.SUM="I-A-313">T-12/97, Barnett mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 313, og II, s. 863</REF.DOC.ECR>, og Rettens kendelse af <DATE ISO="19980213">13.2.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-195/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-117" PAGE.SUM="I-A-51">T-195/96, Alexopoulou mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 51, og II, s. 117</REF.DOC.ECR> (den af Alexopoulou indgivne appel blev forkastet ved dommen af <DATE ISO="19990701">1.7.1999</DATE> i sagen Alexopoulou mod Kommissionen).</P></NOTE> frifundet Kommissionen i en række af disse søgsmål. Nærmere bestemt fandt Retten, at sagsøgerne ikke havde fremlagt noget, der gav grundlag for at antage, at ansættelsesmyndigheden ved afslaget på deres ansøgning om ændret indplacering i lønklasse havde begået en åbenbar fejl ved udøvelsen af det skøn, som vedtægtens artikel 31, stk. 2, tillægger den.</P></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Det søgsmål, som Gevaert indgav for Retten i Første Instans, hørte til den første gruppe sager.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Det fremgår af den anfægtede kendelse<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 1-12.</P></NOTE>, at sagsøgeren den <DATE ISO="19950118">18. januar 1995</DATE> blev udnævnt til tjenestemand på prøve i Kommissionen med indplacering i lønklasse B5. Han blev fastansat i stillingen den <DATE ISO="19950601">1. juni 1995</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19960624">24. juni 1996</DATE>, dvs. kort efter offentliggørelsen af beslutningen af<?PAGE NO="I-71"?> <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE>, indgav sagsøgeren i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 1, en ansøgning om en fornyet bedømmelse af hans indplacering i lønklasse.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19960826">26. august 1996</DATE> afslog Kommissionen denne ansøgning med den begrundelse, at den var blevet indgivet mere end tre måneder efter afgørelsen om den oprindelige indplacering, der var truffet vedrørende sagsøgeren.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19961125">25. november 1996</DATE> indgav Gevaert i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 2, en klage, som blev afvist ved en afgørelse fra Kommissionen af <DATE ISO="19970203">3. februar 1997</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Sagsøgeren anlagde sag ved Retten den <DATE ISO="19970523">23. maj 1997</DATE>. Han påstod annullation af Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="19960826">26. august 1996</DATE> om afslag på hans ansøgning om ændret indplacering i lønklasse.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19971114">14. november 1997</DATE> anmodede Retten parterne i sagen samt parterne i en række andre sager om <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>ændret indplacering<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> om at deltage i et uformelt møde med den refererende dommer. Efter dette møde udpegede flertallet af sagsøgerne sagen Gevaert mod Kommissionen som <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>prøvesag<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Ved processkrift indgivet den <DATE ISO="19980226">26. februar 1998</DATE> har Kommissionen i medfør af artikel 114, stk. 1, i Rettens procesreglement påstået sagen afvist.</TXT><P>Kommissionen påstod sagen afvist, fordi sagsøgeren ikke inden for den frist på tre måneder, der foreskrives i vedtægtens artikel 90, stk. 2, havde indgivet en klage over den akt, der indeholdt et klagepunkt imod ham, dvs. ansættelsesmyndighedens afgørelse af <DATE ISO="19950118">18. januar 1995</DATE> om fastsættelse af hans endelige indplacering. Kommissionen tilføjede, at hverken Alexopoulou-dommen eller beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> udgjorde en ny væsentlig faktisk omstændighed, der kunne føre til en forlængelse af denne klagefrist<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 18 og 19 i den anfægtede kendelse.</P></NOTE>.</P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Den anfægtede kendelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Sagsøgeren understregede for Retten, at hans ansøgning om ændret indplacering ikke tilsigtede at anfægte ansættelsesmyndighedens afgørelse vedrørende hans oprindelige indplacering. Formålet med ansøgningen var tværtimod at opnå en bedømmelse af hans kvalifikationer med henblik på en ændring af hans <HT TYPE="ITALIC">nuværende indplacering.</HT> Hans ansøgning drejede sig således udelukkende om en eventuel anvendelse af vedtægtens artikel 31, stk. 2, og dermed<?PAGE NO="I-72"?> om, at han med hensyn til indplacering i lønklasse måtte blive opnormeret som følge af beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE>.</TXT><P>Sagsøgeren gjorde gældende, at det på denne baggrund ikke var nødvendigt at undersøge spørgsmålet, om der forelå en ny faktisk omstændighed, der kunne begrunde en forlængelse af fristen for klage over hans oprindelige indplacering<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 20 i den anfægtede kendelse.</P></NOTE>. Under alle omstændigheder udgjorde beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> reelt en ny og væsentlig faktisk omstændighed af denne art<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 31 i den anfægtede kendelse.</P></NOTE>.</P><P>Sagsøgeren gjorde endvidere gældende, at beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> havde skabt en ny situation for alle de tjenestemænd, der havde tiltrådt tjenesten mellem den <DATE ISO="19830901">1. september 1983</DATE> og den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE>, og som var blevet indplaceret i henhold til de kriterier, som Alexopoulou-dommen havde kendt ulovlige. Han havde følgelig været berettiget til at indgive en ansøgning i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 1, med henblik på at opnå en ændret indplacering med virkning fra den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE><NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 21 og 22 i den anfægtede kendelse.</P></NOTE>.</P><P>I øvrigt anførte sagsøgeren, at Kommissionen med afslaget på at foretage en fornyet bedømmelse af hans indplacering i løntrin havde tilsidesat sin bistandspligt<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 27-30 i den anfægtede kendelse.</P></NOTE> og tilsidesat ligebehandlingsprincippet, som fastslås i vedtægtens artikel 5, stk. 3<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 23-26 i den anfægtede kendelse.</P></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>I den anfægtede kendelse har Retten foretaget følgende bedømmelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>32</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis er klage- og søgsmålsfristerne i vedtægtens artikel 90, og 91 bindende og kan ikke fraviges af parterne eller af Retten ...</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Det står fast, at sagsøgeren ikke inden for fristen på tre måneder i vedtægtens artikel 90, stk. 2, har indgivet en klage over ansættelsesmyndighedens afgørelse af <DATE ISO="19950118">18. januar 1995</DATE> vedrørende hans indplacering ved ansættelsen. Følgelig er sagsøgerens indplacering i lønklasse blevet endelig efter udløbet af klagefristen, dvs. den <DATE ISO="19950831">31. august 1995</DATE>, idet sagsøgeren anerkendte modtagelsen af ansættelsesmyndighedens afgørelse den <DATE ISO="19950531">31. maj 1995</DATE> ...</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Retten minder om, at som det allerede er fastslået af Fællesskabets retsinstanser, kan en tjenestemand ikke anfægte<?PAGE NO="I-73"?> vilkårene for sin oprindelige ansættelse, efter at denne er blevet endelig ...</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>Retten finder, at sagsøgerens ansøgning af <DATE ISO="19960624">24. juni 1996</DATE> [om ændret indplacering] netop anfægter vilkårene for hans oprindelige ansættelse, nærmere bestemt hans indplacering i lønklasse. Det må i den forbindelse understreges, at det fremgår af ordlyden af den nævnte ansøgning, at sagsøgeren var af den opfattelse, at han havde <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="2019"/>tilstrækkelig erfaring og de fornødne kvalifikationer for at kunne kræve en fornyet bedømmelse af [hans] faktiske indplacering<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="2019"/> ... Vedtægtens artikel 31, stk. 2, vedrører imidlertid indplaceringen i lønklasse i forbindelse med den oprindelige ansættelse. Selv om ansøgningen, således som sagsøgeren hævder, skal fortolkes således, at han hermed alene tilsigtede en ændring af hans nuværende indplacering og ikke af hans indplacering på ansættelsestidspunktet, står det ikke desto mindre fast, at denne ansøgning, der støttedes på vedtægtens artikel 31, stk. 2, nødvendigvis anfægtede vilkårene for hans oprindelige ansættelse.</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Selv om ansøgningen af <DATE ISO="19960624">24. juni 1996</DATE> [om ændret indplacering] skal fortolkes snævert, således som sagsøgeren mener ... dvs. udelukkende som en anmodning om en bedømmelse af hans kvalifikationer med henblik på en eventuel anvendelse af vedtægtens artikel 31, stk. 2, står det dog fast, at denne ansøgning indirekte anfægter ansættelsesmyndighedens afgørelse af <DATE ISO="19950118">18. januar 1995</DATE>, som er blevet endelig.</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at selv om enhver tjenestemand i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, kan forelægge en ansøgning for ansættelsesmyndigheden om at træffe en beslutning for sit vedkommende, indebærer dette imidlertid ikke, at tjenestemanden ikke skal overholde de i artikel 90 og 91 fastsatte frister for indgivelse af en klage og for søgsmål, således at det ved at forelægge en ansøgning skulle være muligt indirekte at anfægte en tidligere afgørelse, som ikke er blevet anfægtet rettidigt. Kun en væsentlig ny omstændighed kan begrunde, at der forelægges en ansøgning, hvis formål er at få ændret en sådan afgørelse ...</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>På dette trin i argumentationen skal der følgelig tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har godtgjort, at der foreligger en ny væsentlig faktisk omstændighed, som begrunder, at der kan indgives en ansøgning om ændret indplacering efter udløbet af klagefristen.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>For så vidt angår beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> om ændring af den generelle beslutning af <DATE ISO="19830901">1. september 1983</DATE> finder Retten, at beslutningen<?PAGE NO="I-74"?> efter selve sin art og retlige rækkevidde ikke kan udgøre en ny omstændighed. Denne beslutning havde hverken til formål eller til følge at anfægte administrative afgørelser, der var blevet endelige, før den trådte i kraft ...</TXT></NP><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Det skal i den forbindelse bemærkes, at fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet for beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> til den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE> (datoen for Alexopoulou-dommen) betyder, at den kun finder anvendelse på tjenestemænd ansat efter den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE>. Som allerede anført (jf. ovenfor, præmis 34) finder vedtægtens artikel 31, stk. 2, anvendelse på indplaceringen i lønklasse i forbindelse med den oprindelige ansættelse.<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Retten forkastede ligeledes sagsøgerens anbringender om manglende anvendelse af bistandsprincippet<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 46, 47 og 48 i den anfægtede kendelse.</P></NOTE> og om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 41-45 i den anfægtede kendelse.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Retten afviste følgelig sagsøgerens søgsmål.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Appellen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Under nærværende appel har Gevaert for Domstolen nedlagt om, at den anfægtede kendelse ophæves, og at Domstolen påkender sagen. Han påstår således annullation af Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="19960826">26. august 1996</DATE> om afslag på hans ansøgning om ændret indplacering i lønklasse og påstår den sagsøgte institution tilpligtet at betale sagens omkostninger for begge instanser.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Kommissionen har påstået appellen forkastet og appellanten tilpligtet at betale sagens omkostninger for Domstolen.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Til støtte for appellen har appellanten fremført tre anbringender:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>urigtig retlig kvalificering af hans ansøgning om ændret indplacering</P></ITEM><ITEM><P>urigtig retlig kvalificering af beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE>, tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og tilsidesættelse af vedtægtens artikel 5, stk. 3</P></ITEM><?PAGE NO="I-75"?><ITEM><P>den anfægtede kendelse er mangelfuldt begrundet.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Jeg skal efter tur behandle disse tre anbringender i den orden, de er fremført.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det første anbringende om urigtig retlig kvalifikation af appellantens ansøgning om ændret indplacering</P></TI></TITLE><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Appellanten gør gældende, at Retten begik en fejl ved den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder, for så vidt som den fastslog<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 35 og 36 ¡ den anfægtede kendelse.</P></NOTE>, at hans ansøgning af <DATE ISO="19960624">24. juni 1996</DATE> om ændret indplacering anfægtede vilkårene for hans oprindelige ansættelse.</TXT><P>Han bemærker, at den omtvistede ansøgning ikke anfægtede hans oprindelige indplacering. Den havde tværtimod til formål at opnå en bedømmelse af hans kvalifikationer med henblik på en ændring af hans <HT TYPE="ITALIC">nuværende indplacering</HT> med virkning fra den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE>.</P><P>Denne fejlagtige retlige kvalifikation har ifølge appellanten haft direkte virkninger, for så vidt som den gav Retten anledning til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en ny væsentlig faktisk omstændighed, der kunne begrunde en forlængelse af fristen for klage over ansættelsesmyndighedens afgørelse om sagsøgerens oprindelige indplacering. I stedet for denne undersøgelse burde Retten have undersøgt, om der efter den nævnte beslutning om indplacering var indtruffet en væsentlig ændring af omstændighederne. Det fremgår således af Domstolens praksis<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sagsøgeren nævner forsalg til afgørelse fra generaladvokat Reischl i forbindelse med dom af <DATE ISO="19821006">6.10.1982</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="9/81" YEAR="1982" PAGE.ECR="3301">9/81, Williams mod Revisionsretten, Sml. s. 3301</REF.DOC.ECR>, forslag til afgørelse fra generaladvokat Trabucchi i forbindelse med dom af <DATE ISO="19740221">21.2.1974</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="15/73—33/73+52/73+53/73+57/73—109/73+116/73+117/73+123/73+132/73+135/73—137/73" YEAR="1974" PAGE.ECR="177">15/73-33/73, 52/73, 53/73, 57/73-109/73, 116/73, 117/73, 123/73, 132/73 og 135/73, 136/73 og 137/73, Kortner m.fl. mod Rådet, Kommissionen og Parlamentet, Sml. s. 177</REF.DOC.ECR>, dom af <DATE ISO="19730712">12.7.1973</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="28/72" YEAR="1973" PAGE.ECR="779">28/72, Tontodonati mod Kommissionen, Sml. s. 779</REF.DOC.ECR>, præmis 1-5, af <DATE ISO="19850515">15.5.1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="127/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="1437">127/84, Esly mod Kommissionen, Sml. s. 1437, præmis 10, 11 og 12</REF.DOC.ECR>, og dommen i sagen Williams mod Revisionsretten, præmis 12-15.</P></NOTE>, at appellanten under henvisning til sådanne ændrede omstændigheder kunne indgive en ansøgning i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, med henblik på at opnå en fornyet bedømmelse af hans tjenstlige stilling.</P></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Jeg skal minde om, at ifølge artikel 51 i EF-statutten for Domstolen er appel begrænset til retsspørgsmål. I øvrigt bestemmer artikel 112, stk. 1, litra c), i Domstolens procesreglement, at appelskriftet skal angive de retlige anbringender og argumenter, der anføres til støtte for de påstande, som appellanten nedlægger for Domstolen. Domstolen har i en fast praksis antaget, at:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>Det følger af disse bestemmelser, at appellanten i appelskriftet nøje skal angive,<?PAGE NO="I-76"?> hvilke forhold der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der <HT TYPE="ITALIC">særlig støtter</HT> denne påstand<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kendelse af <DATE ISO="19930426">26.4.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-244/92 P" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-2041">C-244/92 P, Kupka-Floridi mod ØSU, Sml. I, s. 2041, præmis 9</REF.DOC.ECR>, min fremhævelse. Jf. tillige kendelse af <DATE ISO="19960926">26.9.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-26/94 P" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-4379">C-26/94 P, x mod Kommissionen, Sml. I, s. 4379, præmis 12</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19960917">17.9.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-19/95 P" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-4435">C-19/95 P, San Marco mod Kommissionen, Sml. 1, s. 4435, præmis 37</REF.DOC.ECR>, dom af <DATE ISO="19961024">24.10.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-73/95 P" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-5457">C-73/95 P, Viho mod Kommissionen, Sml. I, s. 5457</REF.DOC.ECR>, præmis 25, af <DATE ISO="19980507">7.5.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-401/96 P" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-2587">C-401/96 P, Somaco mod Kommissionen, Sml. I, s. 2587, præmis 49</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19980528">28.5.1998</DATE>, <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-8/95 P" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-3175">C-8/95 P, New Holland Ford mod Kommissionen, Sml. I, s. 3175, præmis 23</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19981217">17.12.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-185/95 P" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-8417">C-185/95 P, Baustahlgewebe mod Kommissionen, Sml. I, s. 8417, præmis 113</REF.DOC.ECR>, og kendelse af <DATE ISO="20000120">20.1.2000</DATE>, sag C-171/99 P, Clauni m.fl. mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 15.</P></NOTE>.</P><P>Således har Domstolen fast afvist at behandle <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>et appelskrift [eller anbringender], der begrænser sig til en gentagelse eller ... en helt ordret gengivelse af de anbringender og argumenter, der allerede har været forelagt Retten, herunder dem, som byggede på forhold, Retten udtrykkeligt forkastede<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kendelsen i sagen Kupka-Floridi mod ØSU, præmis 10. Jf. ud over de i den foregående fodnote nævnte domme og kendelser, kendelse af <DATE ISO="19951017">17.10.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-62/94 P" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-3177">C-62/94 P, Turner mod Kommissionen, Sml. I, s. 3177, præmis 17</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19960424">24.4.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-87/95 P" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-2003">C-87/95 P, CNPAAP mod Rådet, Sml. I, s. 2003, præmis 30</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19960711">11.7.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-148/96 P(R)" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-3883">C-148/96 P(R), Goldstein mod Kommissionen, Sml. I, s. 3883, præmis 24</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19961224">24.12.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-49/96 P" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-6803">C-49/96 P, Progoulis mod Kommissionen, Sml. I, s. 6803, præmis 25</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20000127">27.1.2000</DATE>, sag C-341/98 P, Proderec mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 31.</P></NOTE>. Domstolen antager, at <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>en sådan appel ... i realiteten kun [har] til formål at opnå, at de i stævningen fremsatte påstande pådømmes endnu en gang, hvilket i henhold til artikel 49 i EF-statutten for Domstolen falder uden for [Domstolens] kompetence ...<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kendelsen i sagen Proderec mod Kommissionen, præmis 31.</P></NOTE>.</P><P>Domstolen anser det navnlig for åbenbart, at en appel skal afvises, når <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>sagsøgeren ... blot [har] <HT TYPE="ITALIC">gentaget sin kritik af de argumenter, som Kommissionen fremførte for Retten,</HT> og som denne ikke anså for relevante<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kendelse af <DATE ISO="19960314">14.3.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-31/95 P" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-1443">C-31/95 P, Del Plato mod Kommissionen, Sml. I, s. 1443, præmis 22</REF.DOC.ECR>, min fremhævelse.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>I nærværende sag gentager appellanten imidlertid netop blot de argumenter, som han fremførte for Retten som svar på Kommissionens påstand om afvisning.</TXT><P>I de bemærkninger, han indgav vedrørende denne afvisningspåstand, havde appellanten nemlig sammenfattet Kommissionens opfattelse på følgende måde:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>Kommissionen hævder, at sagsøgeren med sin ansøgning om ændret indplacering, såvel som med det søgsmål, denne har givet anledning til, søger at anfægte sin oprindelige indplacering, der blev fastlagt mere end tre måneder tidligere. Heraf udleder den, at denne klage er indgivet for sent, eftersom der ikke foreligger en ny faktisk omstændighed, der kan begrunde en forlængelse af vedtægtens klagefrist, der i mellemtiden er udløbet<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Punkt 16 i Gevaert's bemærkninger til afvisningspåstanden i sag T-160/97.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><P>Under henvisning til en retspraksis, der er den samme som den, han anfører til støtte<?PAGE NO="I-77"?> for det nu fremsatte anbringende, havde sagsøgeren besvaret denne opfattelse på følgende måde:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>Ansøgningen om ændret indplacering anfægter ikke afgørelsen om sagsøgerens oprindelige indplacering. Dens formål er alene at anmode om en undersøgelse af hans kvalifikationer med henblik på en eventuel ændring af hans nuværende indplacering (jf. i samme retning dom af <DATE ISO="19821006">6.10.1982</DATE>, Williams mod Revisionsretten ... præmis 13, og dom af <DATE ISO="19960306">6.3.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-93/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="II-301">T-93/94, Becker mod Revisionsretten, Sml. Pers. II, s. 301, præmis 6 og 10</REF.DOC.ECR>, hvor formalitetsspørgsmålet end ikke blev rejst, hverken af sagsøgte eller ex officio af Retten).</P><P>Det skal derfor ikke undersøges, hvorvidt der foreligger en ny omstændighed, der kan begrunde en forlængelse af fristen for klage over den oprindelige indplaceringsafgørelse. Det skal udelukkende undersøges, om den omstændighed, at der er blevet indført nye indplaceringskriterier, kan siges at indeholde et klagepunkt mod sagsøgeren, og hvad der ligger i afslaget på hans ansøgning (jf. præmis 13 i den ovennævnte Williams-dom)<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0031" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Punkt 17 i Gevaert's bemærkninger.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>I det omfang det første anbringende blot gentager de argumenter, der blev fremført for Retten, må det åbenbart afvises.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det andet anbringende om urigtig retlig kvalificering af beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE>, tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og tilsidesættelse af vedtægtens artikel 5, stk. 3</P></TI></TITLE><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Med det andet anbringende gør appellanten gældende, at Retten foretog en urigtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder, idet den fastslog<NOTE NOTE.ID="E0032" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I præmis 39-45 i den anfægtede kendelse.</P></NOTE>, at beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> ikke udgjorde en ny væsentlig faktisk omstændighed, der begrundede en forlængelse af klage- og søgsmålsfristerne i vedtægtens artikel 90 og 91. I øvrigt kritiserer appellanten Retten for at have tilsidesat ligebehandlingsprincippet og vedtægtens artikel 5, stk. 3.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Det bemærkes, at på de fem sider i appelskriftet, hvor det andet anbringende behandles, har appellanten begrænset sig til <HT TYPE="ITALIC">ordret at kopiere</HT> de argumenter, som han havde fremført for Retten<NOTE NOTE.ID="E0033" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>På grundlag af en undersøgelse af de relevante processkrifter kan det således fastslås, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>punkt 32, 33 og 34 i appelskriftet og punkt 18, 19 og 20 (første afsnit) i de af sagsøgeren indgivne bemærkninger vedrørende afvisningspåstanden i sag T-160/97</P></ITEM><ITEM><P>punkt 36 i appelskriftet og punkt 21 i de ovennævnte bemærkninger</P></ITEM><ITEM><P>punkt 36 (andet afsnit) til punkt 42 i appelskriftet og punkt 22-25 i de nævnte bemærkninger</P></ITEM><ITEM><P>punkt 43 i appelskriftet og punkt 26 (andet afsnit) i de nævnte bemærkninger</P></ITEM><ITEM><P>punkt 45 i appelskriftet og punkt 27 i de nævnte bemærkninger, og</P></ITEM><ITEM><P>punkt 47-52 i appelskriftet og punkt 28 i de nævnte bemærkninger.</P></ITEM></LIST></NOTE>.</TXT><P>Af de grunde, der er anført i punkt 25 i nærværende forslag til afgørelse, foreslår<?PAGE NO="I-78"?> jeg følgelig Domstolen at fastslå, at dette andet anbringende åbenbart må afvises.</P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det tredje anbringende om, at den anfægtede kendelse er mangelfuldt begrundet</P></TI></TITLE><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Med det tredje anbringende gør appellanten gældende, at begrundelsen for den anfægtede kendelse er behæftet med en modsigelse.</TXT><P>I kendelsens præmis 39 fastslog Retten således, at <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>... beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> ikke kan udgøre en ny omstændighed [da den] hverken havde til formål eller til følge at anfægte de administrative afgørelser, der var blevet endelige, før den trådte i kraft<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>. Appellanten anfører, at der ved <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>endelige afgørelser<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> må forstås de afgørelser om indplacering i lønklasse, som ikke er blevet anfægtet inden for fristen på tre måneder i vedtægtens artikel 90, stk. 2.</P><P>I den anfægtede kendelses præmis 40 har Retten derimod anført <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>... at fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet for beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> til den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE> (datoen for Alexopoulou-dommen) betyder, at den kun finder anvendelse på tjenestemænd ansat efter den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE><QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>. Appellanten har anført, at på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> var også beslutningerne om den lønklassemæssige indplacering af de tjenestemænd, der var ansat den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE>, blevet endelige, da der er mere end tre måneder mellem disse to datoer.</P><P>Appellanten kritiserer således Retten for,</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>at den — ved at afvise hans søgsmål — har frataget ham muligheden for at anfægte afgørelsen om hans indplacering i lønklasse med den begrundelse, at den var blevet endelig, samtidig med</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>at den ved at fastslå, at beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> fandt anvendelse på tjenestemænd, der blev ansat efter den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE>, indrømmede, at de sidstnævnte kunne anfægte afgørelserne om deres indplacering i lønklasse, selv om de nævnte afgørelser også var blevet endelige.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Det bemærkes, at appellanten i forbindelse med det første anbringende intet har fremført, som gør det muligt at antage, at Retten havde begået en retlig fejl ved at lægge til grund, at hans ansøgning om ændret indplacering anfægtede vilkårene for hans oprindelige ansættelse. Appellanten har heller ikke til støtte for det andet anbringende fremført noget argument, der kan afkræfte Rettens argumentation, hvorefter beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> ikke udgjorde en ny væsentlig faktisk omstændighed, der begrundede en forlængelse af de<?PAGE NO="I-79"?> i vedtægten fastsatte frister for at anfægte den nævnte indplacering ved klage eller søgsmål. På dette sted i min argumentation må jeg derfor fastslå, at der ikke forelå en ny omstændighed, der gjorde det muligt for sagsøgeren at anfægte ansættelsesmyndighedens afgørelse af <DATE ISO="19950118">18. januar 1995</DATE> om hans oprindelige indplacering.</TXT><P>Domstolen har herved for nylig fastslået:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>Det følger af fast retspraksis, at <HT TYPE="ITALIC">kun væsentlige, nye omstændigheder</HT> kan begrunde, at der indgives en ansøgning med det formål at udvirke en fornyet behandling af en afgørelse efter de frister, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 og 91<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0034" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kendelse af <DATE ISO="19991118">18.11.1999</DATE>, sag C-431/98 P, Progoulis mod Kommissionen, Sml. I, s. 8319, præmis 36, min fremhævelse.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><P>Heraf følger, at selv om Retten måtte have modsagt sig selv med bemærkningen om, at beslutningen af <DATE ISO="19960207">7. februar 1996</DATE> fandt anvendelse på tjenestemænd ansat efter den <DATE ISO="19951005">5. oktober 1995</DATE>, ville en ophævelse af den anfægtede kendelse på dette punkt ikke give appellanten grundlag for at fremsætte sin ansøgning om ændret indplacering i lønklasse. Eftersom han ikke har fremlagt bevis for, at der foreligger en retlig fejl vedrørende det eneste forhold, der kunne gøre det muligt for ham efter udløbet af fristen på tre måneder i vedtægtens artikel 90, stk. 2, at indgive en ansøgning om en fornyet bedømmelse af den endelige afgørelse om hans indplacering i lønklasse, kan appellanten intet opnå ved en ophævelse af den anfægtede kendelse på det punkt, der kritiseres i forbindelse med det her omhandlede anbringende.</P></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Jeg anser under disse omstændigheder det tredje appelanbringende for irrelevant. Jeg foreslår derfor Domstolen at forkaste det som sådan<NOTE NOTE.ID="E0035" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. f.eks. dom af <DATE ISO="19930318">18.3.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-35/92 P" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-991">C-35/92 P, Parlamentet mod Frederiksen, Sml. I, s. 991, præmis 31</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 69, stk. 2, og artikel 118 i Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. I henhold til procesreglementets artikel 70 bærer institutionerne selv deres egne omkostninger i sager anlagt af tjenestemænd. I henhold til procesreglementets artikel 122, stk. 2, finder artikel 70 imidlertid ikke anvendelse ved appel, der af en tjenestemand eller en anden ansat ved en institution iværksættes mod denne. Appellanten har tabt appelsagen, og han bør derfor tilpligtes at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Kommissionens påstand herom.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-80"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Forslag til afgørelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>På grundlag af det foran anførte foreslår jeg derfor Domstolen at</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>forkaste appellen</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>pålægge appellanten at betale appelsagens omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>