|
25.4.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 113/21 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 18. april 2008
om ændring af afgørelse truffet af Eksekutivkomitéen, nedsat ved Schengenkonventionen af 1990, om ændring af finansieringsordningen vedrørende udgifterne i forbindelse med anlæg og drift af den tekniske støttefunktion for Schengeninformationssystemet (C.SIS)
(2008/328/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til artikel 119 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (»Schengenkonventionen af 1990«) (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge artikel 119 i Schengenkonventionen af 1990 afholdes omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af C.SIS som omhandlet i artikel 92, stk. 3, i fællesskab af de kontraherende parter. |
|
(2) |
De finansielle forpligtelser i forbindelse med anlæg og drift af C.SIS er reguleret i en særlig finansieringsordning, som ændret ved Schengeneksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for C.SIS (2) (i det følgende benævnt »C.SIS-finansieringsordningen«). |
|
(3) |
C.SIS-finansieringsordningen finder anvendelse på Danmark, Finland og Sverige samt Island og Norge i medfør af afgørelse 2000/777/EF (3) samt på Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik i medfør af Rådets afgørelse 2007/417/EF (4). |
|
(4) |
Det Schweiziske Forbund skal deltage i de bestemmelser i Schengenreglerne, der vedrører Schengeninformationssystemet fra en dato, der fastsættes af Rådet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (i det følgende benævnt »aftalen«) (5). |
|
(5) |
Fra denne dato bør Det Schweiziske Forbund deltage i C.SIS-finansieringsordningen. |
|
(6) |
Det er rimeligt, at Det Schweiziske Forbund bidrager til de historiske C.SIS-udgifter. Da aftalen imidlertid blev undertegnet den 26. oktober 2004, findes det passende, at det bidrager til de historiske udgifter til anlæg af C.SIS fra 1. januar 2005. Det findes endvidere rimeligt, at det bidrager til driftsudgifterne fra den 1. januar 2008. |
|
(7) |
For Islands og Norges vedkommende er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (7) om visse gennemførelsesbestemmelser til den nævnte aftale. |
|
(8) |
For så vidt angår Schweiz er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3, i Rådets afgørelse 2008/146/EF (8) og 2008/149/RIA (9). |
|
(9) |
For så vidt angår Liechtenstein er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF (10) og 2008/262/RIA (11). |
|
(10) |
Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (12). |
|
(11) |
Irland deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (13). |
|
(12) |
For Republikken Cyperns vedkommende er denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil i henhold til artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003. |
|
(13) |
Denne afgørelse er en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil i henhold til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afsnit I, punkt 3, i C.SIS-finansieringsordningen tilføjes følgende led:
|
»— |
For så vidt angår Det Schweiziske Forbund beregnes dette bidrag alene ud fra de udgifter, der er afholdt til anlæg af C.SIS fra 1. januar 2005. Det Schweiziske Forbund skal endvidere bidrage til driftsudgifterne til C.SIS for 1. januar 2008.« |
Artikel 2
Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.
Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 18. april 2008.
På Rådets vegne
D. MATE
Formand
(1) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.
(2) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 444.
(3) EFT L 309 af 9.12.2000, s. 24.
(4) EUT L 179 af 7.7.2007, s. 46.
(5) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(6) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(7) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
(8) Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(9) Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).
(10) EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.
(11) EUT L 83 af 26.3.2008, s. 5.