Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Commissione tributaria provinciale di Pordenone – gyldighed af Kommissionens beslutning 2002/581/EF af 11. december 2001 om den statsstøtte, Italien har iværksat til fordel for banker (meddelt under nummer K(2001) 3955) (EFT L 184, s. 27).
Konklusion
1) Gennemgangen af de forelagte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Kommissionens beslutning 2002/581/EF af 11. december 2001 om den statsstøtte, Italien har iværksat til fordel for banker.
2) Artikel 87 EF og følgende, artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning samt retssikkerheds- og proportionalitetsprincippet udgør ikke hindringer for en national foranstaltning, hvorved der anordnes tilbagebetaling af en støtte, til gennemførelse af en kommissionsbeslutning, hvorved denne støtte er blevet kvalificeret som uforenelig med fællesmarkedet, når der ved gennemgangen af beslutningen for så vidt angår de samme bestemmelser og almindelige principper ikke er fremkommet noget, der kan rejse tvivl om beslutningens gyldighed.