95/492/EF: Kommissionens beslutning af 15. november 1995 om ændring af beslutning 94/652/EF om udarbejdelse af en oversigt over og fordeling af opgaverne inden for rammerne af samarbejdet fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler
EF-Tidende nr. L 282 af 24/11/1995 s. 0025 - 0027
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. november 1995 om ændring af beslutning 94/652/EF om udarbejdelse af en oversigt over og fordeling af opgaverne inden for rammerne af samarbejdet fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler (Tekst af betydning for EØS) (95/492/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 93/5/EØF af 25. februar 1993 om bistand til Kommissionen og samarbejde fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler (1), særlig artikel 3, og ud fra følgende betragtninger: Kommissionens beslutning 94/458/EF (2) fastsætter regler for forvaltningen af det videnskabelige samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende levnedsmidler; i Kommissionens direktiv 94/652/EF (3) er der fastsat en oversigt over og fordeling af opgaverne inden for rammerne af samarbejdet fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler; i artikel 3 i direktiv 93/5/EØF er det fastsat, at der skal ske en ajourføring af oversigten og fordelingen af opgaverne mindst hver sjette måned; oversigten over opgaverne skal udarbejdes og ajourføres under hensyntagen til behovet for sundhedsbeskyttelse inden for Fællesskabet samt til kravene i fællesskabslovgivningen inden for levnedsmiddelsektoren; opgaverne skal fordeles på grundlag af den videnskabelige ekspertise og de til rådighed stående ressourcer i medlemsstaterne, navnlig i de institutter, som deltager i det videnskabelige samarbejde; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Bilaget til beslutning 94/652/EF affattes som angivet i bilaget til indeværende beslutning. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 1995. På Kommissionens vegne Martin BANGEMANN Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 52 af 4. 3. 1993, s. 18. (2) EFT nr. L 189 af 23. 7. 1994, s. 84. (3) EFT nr. L 253 af 29. 9. 1994, s. 29. BILAG OVERSIGT OVER OPGAVER, DER SKAL UDFØRES AF MEDLEMSSTATERNE INDEN FOR RAMMERNE AF SAMARBEJDET FRA MEDLEMSSTATERNES SIDE VED DEN VIDENSKABELIGE GENNEMGANG AF SPØRGSMÅL VEDRØRENDE LEVNEDSMIDLER >TABELPOSITION>