Rådets fælles aktion 2003/869/FUSP

af 8. december 2003

om ændring og forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i De Store Søers Område i Afrika

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, artikel 18, stk. 5, og artikel 23, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 10. december 2002 vedtog Rådet fælles aktion 2002/962/FUSP(1) om ændring og forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i De Store Søers Område i Afrika.

(2) Ved Rådets fælles aktion 2003/447/FUSP(2) af 16. juni 2003 blev den særlige repræsentants mandat forlænget til den 31. december 2003.

(3) På baggrund af en gennemgang af fælles aktion 2002/962/FUSP bør den særlige repræsentants mandat forlænges og ændres.

(4) Den 17. november 2003 vedtog Rådet retningslinjer vedrørende udnævnelse, mandat og finansiering for Den Europæiske Unions særlige repræsentanter.

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

Mandatet for Aldo AJELLO som Den Europæiske Unions særlige repræsentant for De Store Søers Område i Afrika forlænges.

Artikel 2

Mandatet for den særlige repræsentant vil være baseret på Den Europæiske Unions politiske mål for freds- og overgangsprocessen i De Store Søers Område i Afrika.

Disse mål omfatter følgende:

a) Der bør ydes et aktivt og effektivt EU-bidrag til en endelig løsning på kriserne i Den Demokratiske Republik Congo og i Burundi.

b) Den regionale dimension i kriserne i de to lande bør have særlig opmærksomhed.

c) Der bør sikres fortsat EU-tilstedeværelse på stedet og i de relevante internationale fora, idet der opretholdes kontakt med de centrale aktører og ydes bidrag til krisestyring.

d) Der ydes bidrag til en konsekvent, bæredygtig og ansvarlig EU-politik i De Store Søers Område i Afrika.

Den særlige repræsentant skal støtte den højtstående repræsentant i dennes arbejde i regionen.

Artikel 3

For at nå de politiske mål har den særlige repræsentant følgende mandat:

a) at etablere og opretholde nær kontakt med alle parterne i freds- og overgangsprocessen i De Store Søers Område i Afrika, andre lande i området, USA, andre relevante lande samt FN og andre relevante internationale organisationer, Den Afrikanske Union og subregionale organisationer og deres repræsentanter samt andre fremtrædende regionale ledere for med dem at samarbejde om at styrke Lusaka- og Arusha-fredsprocesserne og de fredsaftaler, der er undertegnet i Pretoria og Luanda

b) at overvåge fredsforhandlingerne og freds- og overgangsprocessen mellem parterne og eventuelt tilbyde Den Europæiske Unions råd og mægling

c) på opfordring at bidrage til gennemførelsen af de freds- og våbenhvileaftaler, der opnås mellem parterne, og tage diplomatiske skridt over for dem, såfremt disse aftalers bestemmelser ikke overholdes

d) at gøre en konstruktiv indsats over for de parter, der har underskrevet aftaler som led i fredsprocesserne, for at fremme overholdelsen af de grundlæggende regler for demokrati og god regeringsførelse, herunder respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincipper

e) at bidrage til og med FN-generalsekretærens særlige repræsentant for De Store Søers Område og den særlige udsending for formanden for Den Afrikanske Union samarbejde om forberedelsen af en konference om fred, sikkerhed, demokrati og udvikling i De Store Søers Område

f) at aflægge rapport om EU's muligheder for indgriben i freds- og overgangsprocessen og om den bedste metode til at fortsætte EU-initiativer

g) at overvåge handlinger fra konfliktparternes side, som kan være til fare for de igangværende fredsprocessers udfald

h) at bidrage til en bedre forståelse af EU's rolle blandt regionens opinionsdannere.

Artikel 4

1. Den særlige repræsentant har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til den højtstående repræsentant og under dennes operationelle ledelse. Den særlige repræsentant står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

2. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) skal opretholde privilegerede forbindelser med den særlige repræsentant og være det primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver den særlige repræsentant strategisk vejledning og politisk input i forbindelse med mandatet.

Artikel 5

1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med den særlige repræsentants mandat udgør 510000 EUR.

2. Udgifter, der finansieres med det i stk. 1 fastsatte beløb, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Den Europæiske Unions almindelige budget, idet dog enhver form for forudfinansieringer ikke forbliver Fællesskabets ejendom.

3. Forvaltningen af udgifterne omfattes af en kontrakt mellem den særlige repræsentant og Kommissionen.

4. Alt efter tilfældet yder formandskabet, Kommissionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 6

1. Den særlige repræsentant er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende disponible midler ansvarlig for udpegelsen af sine medarbejdere i samråd med formandskabet, der bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, og i fuldt samarbejde med Kommissionen. Den særlige repræsentant orienterer formandskabet og Kommissionen om, hvilke medarbejdere der endeligt udpeges.

2. Medlemsstaterne og EU-institutionerne kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med den særlige repræsentant. Vederlag til medarbejdere, der måtte blive udstationeret af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå den særlige repræsentant, afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller EU-institution.

3. Alle A-stillinger, som ikke er omfattet af udstationeringen, opslås i givet fald ledige på passende måde af Generalsekretariatet for Rådet, ligesom medlemsstaterne og EU-institutionerne underrettes herom med henblik på at ansætte de bedst kvalificerede ansøgere.

4. De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige, for at den særlige repræsentant og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle mandatet uhindret, fastlægges i samarbejde med parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 7

Den særlige repræsentant aflægger som hovedregel personligt rapport til den højtstående repræsentant og til PSC og kan også aflægge rapport til den relevante arbejdsgruppe. Den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen modtager regelmæssigt skriftlige rapporter. Den særlige repræsentant kan aflægge rapport til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) efter henstilling fra den højtstående repræsentant og PSC.

Artikel 8

For at sikre sammenhæng i Den Europæiske Unions optræden udadtil koordineres den særlige repræsentants aktiviteter med den højtstående repræsentants, formandskabets og Kommissionens aktiviteter. Den særlige repræsentant sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Kommissionens delegationer. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til formandskabet, Kommissionen og missionscheferne, der skal gøre deres bedste for at bistå den særlige repræsentant i gennemførelsen af dennes mandat. Den særlige repræsentant skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.

Artikel 9

Gennemførelsen af den fælles aktion og dens sammenhæng med andre bidrag fra Den Europæiske Union til regionen skal løbende tages op til revision. Den særlige repræsentant forelægger en samlet skriftlig rapport om gennemførelsen af mandatet for den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen, to måneder inden mandatet udløber, og denne rapport skal danne grundlag for evalueringen af den fælles aktion i de relevante arbejdsgrupper og i PSC. Den højtstående repræsentant fremsætter inden for de overordnede prioriteter for udsendelsen henstillinger til PSC med henblik på, at Rådet træffer afgørelse om forlængelse, ændring eller afslutning af mandatet.

Artikel 10

Denne fælles aktion træder i kraft den 1. januar 2004.

Den anvendes indtil den 30. juni 2004.

Artikel 11

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2003.

På Rådets vegne

F. Frattini

Formand

(1) EFT L 334 af 11.12.2002, s. 5.

(2) EUT L 150 af 18.6.2003, s. 72.