<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2000DAB.0500381101.case.xml"><NO.CASE>C-58/99</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61999C0058</NO.CELEX><NO.SEQ>0004.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>3813</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>3814</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>2</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MISCHO — SAG C-58/99</LEFT><RIGHT>KOMMISSIONEN MOD ITALIEN</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Jean Mischo</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20000222">22. februar 2000</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at den italienske regering har tilsidesat sine forpligtelser ved at vedtage artikel 1, stk. 5, og artikel 2 i den konsoliderede udgave af lovdekret nr. 332 af <DATE ISO="19940531">31. maj 1994</DATE>, som med ændringer er konverteret til lov nr. 474 af <DATE ISO="19940730">30. juli 1994</DATE>, samt dekreterne om <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>særlige beføjelser<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> i forbindelse med privatiseringerne af ENI SpA og Telecom Italia SpA.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Sagsøgte har anerkendt traktatbruddet.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Sagsøgte har dog gjort gældende, at der skal tages hensyn til vedtagelsen af dekret fra ministerpræsidenten af <DATE ISO="19990504">4. maj 1999</DATE> om udøvelse af særlige beføjelser som forudsat i artikel 2 i lovdekret nr. 332 af <DATE ISO="19940531">31. maj 1994</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Ifølge sagsøgte opfylder det nye dekret fuldt ud de krav, Kommissionen selv mener, udspringer af fællesskabsretten. Dekretet foreskriver faktisk udøvelsen af de <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>særlige beføjelser<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> under forhold, der er i overensstemmelse med de nævnte krav, særligt når der foreligger tvingende samfundsmæssige hensyn, og med respekt af princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Traktatbruddet må derfor anses for at være ophørt med vedtagelsen af det nævnte dekret.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Det skal dog erindres, hvilket i øvrigt er anerkendt af den italienske regering, at det efter Domstolens faste praksis<NOTE NOTE.ID="E0002"><P>Jf. eksempelvis dom af <DATE ISO="19901127">27.11.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-200/88" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-4299">C-200/88, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 4299</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> er datoen for udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist, der er relevant for vurderingen af, hvorvidt der foreligger et traktatbrud.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag var denne frist på to måneder, og den begrundede udtalelse blev meddelt ved skrivelse af <DATE ISO="19980810">10. august 1998</DATE>. Fristen udløb således lang tid før vedtagelsen af ministerpræsidentens dekret af <DATE ISO="19990504">4. maj 1999</DATE>. Domstolen kan derfor ikke tage ovennævnte argumentation i betragtning, hvorfor det heller ikke er nødvendigt at tage stilling til Kommissionens svar,<?PAGE NO="I-3814"?> hvorefter indholdet af nævnte dekret ikke i tilstrækkelig grad kan garantere retssikkerhed.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Den samme retspraksis indebærer, at det er uden betydning, at den italienske regering har anført, at indholdet af det pågældende dekret er gentaget i finanslov af <DATE ISO="19991223">23. december 1999</DATE>, og at retssikkerheden derfor fuldt ud er sikret, og at traktatbruddet uden enhver tvivl er ophørt.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Dette argument støder dermed på samme forhindring som det forudgående argument.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvorvidt de relevante bestemmelser i den nævnte finanslov skal suppleres af en gennemførelsesforskrift, der i øvrigt endnu ikke er trådt i kraft, for at sikre traktatbruddets ophør, er uden relevans, og det forhold, at dette er omtvistet mellem sagens parter, fører ikke til andet resultat.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Forslag til afgørelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående skal jeg foreslå, at Kommissionens søgsmål tages til følge, og at det fastslås, at Den Italienske Republik ved at vedtage artikel 1, stk. 5, og artikel 2 i den konsoliderede udgave af lovdekret nr. 332 af <DATE ISO="19940531">31. maj 1994</DATE>, som med ændringer er konverteret til lov nr. 474 af <DATE ISO="19940730">30. juli 1994</DATE>, samt dekreterne om <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>særlige beføjelser<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/> i forbindelse med privatiseringerne af ENI SpA og Telecom Italia SpA, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>EF-traktatens artikel 52 (efter ændring nu artikel 43 EF)</P></ITEM><ITEM><P>EF-traktatens artikel 59 (efter ændring nu artikel 49 EF), og</P></ITEM><ITEM><P>EF-traktatens artikel 73 B (nu artikel 56 EF).</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Jeg skal således også foreslå, at Den Italienske Republik dømmes til at betale sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>