IB
Traktaten om Den Europæiske Union (
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (konsolideret udgave Amsterdam) (
Konvention af
Rådets forordning af
Rådets forordning af
Med hensyn til denne retsakts gyldighed, jf. punkt 27 i dette forslag til afgørelse.
F.eks. i forbindelse med en ægtefælles dobbelte statsborgerskab. Dom af
På området for arvesager, dom af
Kompetencen til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab ligger hos retterne i den medlemsstat: ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted, eller ægtefællerne havde deres sidste sædvanlige opholdssted, for så vidt en af dem stadig opholder sig dér, eller sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller en af ægtefællerne, i tilfælde af fælles begæring, har sit sædvanlige opholdssted, eller sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, hvis vedkommende har opholdt sig dér i mindst et år umiddelbart forud for indgivelsen af begæringen, eller sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, hvis vedkommende har opholdt sig dér i mindst seks måneder umiddelbart forud for indgivelsen af begæringen og er statsborger i den pågældende medlemsstat eller, for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, har […]
Familiens bolig var beliggende i Irland, hvor familien i 1999 flyttede til og købte en fast ejendom, som udgjorde ægtefællernes fælles bolig, og børnene boede og studerede desuden også i Irland. Ægtefællerne var ikke blevet separeret, og der var intet frembragt, der gjorde det muligt at fastslå, at ægtefællerne havde haft et fælles ønske om at flytte deres bolig til Frankrig. Der forelå imidlertid en række oplysninger, der indikerede, at IB havde en personlig og familiemæssig tilknytning til Irland, hvortil han vendte tilbage hver weekend for at være sammen med sin ægtefælle og sine børn og for regelmæssigt at udøve sportslige og rekreative aktiviteter. I seks måneder forud for indgivelsen af begæringen (dvs. efter den Den omstændighed, at IB har denne tilknytning til Irland, udelukker ikke, at han kan have en tilknytning til Frankrig, hvor han siden 2017 har rejst til hver uge for at arbejde. IB har faktisk to opholdssteder, nemlig et opholdssted, når han i løbet af ugen af arbejdsmæssige grunde er i Paris, og et andet opholdssted, når han resten af tiden er hos sin ægtefælle og sine børn i Irland.
En sociologisk undersøgelse ville sandsynligvis vise en stigning på nuværende tidspunkt i antallet af sager, hvor en person (eller begge ægtefæller) befinder sig i denne situation.
Forklarende rapport til konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager (
Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale børnebortførelser (omarbejdning) (
Jf. sjette betragtning til forordning nr. 1347/2000 og tredje betragtning til forordning nr. 2201/2003. I dom af
Dom af
Fjerde betragtning til forordning nr. 1347/2000.
F.eks. konventionen om myndighedernes kompetence og lovvalget i sager vedrørende beskyttelse af mindreårige, udfærdiget i Haag den
Traditionelle kriterier, som f.eks. statsborgerskab eller bopæl, som tidligere havde forrang som et udtryk for en tilknytning mellem en person og et retssystem, opgives eller træder i baggrunden.
Jf. f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af
F.eks. Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, udfærdiget i Istanbul den
Denne manglende definition skyldes et ønske om ikke at påvirke andre tekster, der anvender det samme begreb, jf. P. Lagarde,
Jf. i samme retning generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse
Det tilkommer naturligvis de nationale retter at foretage denne vurdering i hvert enkelt tilfælde. Da der er tale om en specifik vurdering,
Ibidem, præmis 40:
Jeg tilslutter mig således ikke den franske regerings anbringende, hvorefter
der udvælges på grundlag af deres egnethed i forhold til eller overensstemmelse med konteksten af den bestemmelse, som kriteriet indgår i Relevante bestemmelser er bestemmelser, der henviser til det sædvanlige opholdssted som et kompetencekriterium samt til artikel 11 i forordning nr. 2201/2003 vedrørende ulovlig fjernelse. Jf. HR-dommen med hensyn til det første aspekt og dom af 12. betragtning til forordning nr. 2201/2003, bl.a. dom af som anvendes (og vurderes) ud fra de samlede faktiske omstændigheder, der er særlige for den konkrete sag Bl.a. A-dommen, præmis 37 ff., dom af
A-dommen, præmis 36.
Den afdødes sidste sædvanlige opholdssted er det generelle tilknytningskriterium for fastlæggelsen af såvel kompetence som lovvalg.
23. og 24. betragtning. Jf. også mit forslag til afgørelse
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af
28. betragtning til forordning 2015/848 og dom af
Der var uenighed om dette punkt efter indførelsen af det (nuværende) sjette led i artikel 3, stk. 1), litra a) Den tilsvarende bestemmelse i konventionen af 1998 var artikel 2, stk. 1, litra a), sjette led. Borrás-rapporten, punkt 32. Der blev dog Ibidem. Denne definition gør sig gældende for sager vedrørende social sikring og tjenestemænd. Andre forslag blev forkastet Ibidem.
Punkt 38 og 39 i dette forslag til afgørelse.
I henhold til artikel 6 kan de kompetenceregler, der er gældende i henhold til de respektive medlemsstaters lovgivninger, ikke anvendes i sager, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted i en af disse medlemsstater eller er statsborger heri (eller, for så vidt angår Irland, har
Min fremhævelse.
Hadadi-dommen, præmis 48. Der findes ikke et formelt hierarki mellem kompetencereglerne på trods af flere ønsker om at indføre dette i forbindelse med omarbejdningen af forordningen (jf. f.eks. Den Europæiske Gruppe vedrørende International Privatret på mødet i Antwerpen i september 2018: https://www.gedip-egpil.eu/documents/Anvers%202018/DivorceCompletV5.7.2.19.pdf). Den nye artikel 3 indeholder de samme kompetenceregler, som alle befinder sig på samme niveau. Det forholder sig anderledes med accepten af de enkelte regler: I denne retning anføres det i Borrás-rapporten, punkt 30 og 32, at visse af de indførte kriterier blev bredt accepteret i medlemsstaterne, mens andre krævede et politisk kompromis. Sidstnævnte fremgår i dag af femte og sjette led i artikel 3, stk. 1), litra a).
det sædvanlige opholdssted, der er I sidstnævnte tilfælde kræves det, at en af ægtefællerne stadig opholder sig i den pågældende medlemsstat. Det præciseres ikke, hvornår denne omstændighed bør fastslås. Femte og sjette led nævner tidspunktet for indgivelsen af begæringen, og det forekommer rimeligt at forudsætte det samme med hensyn til de øvrige kompetenceregler. det sædvanlige opholdssted for efter aftale med den anden part, hvis der er tale om en fælles begæring, i hvilket tilfælde retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgeren, eller sagsøgte, har sit sædvanlige opholdssted hvis det er sagsøgtes sædvanlige opholdssted hvis det er sagsøgerens sædvanlige opholdssted, hvis vedkommende har opholdt sig dér i mindst et år forud for indgivelsen af begæringen eller i mindst seks måneder, hvis det sædvanlige opholdssted befinder sig i den medlemsstat, hvor sagsøgeren er statsborger (eller, for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland, har
Borrás-rapporten, punkt 27, 28 og 30. I forordning nr. 1347/2000 nævnte 12. betragtning forekomsten af en reel tilknytning mellem den berørte part og den medlemsstat, der har kompetence, uden at sondre mellem tvister vedrørende ægteskabelige kriser og tvister vedrørende forældremyndighed.
Sundelind Lopez-dommen, præmis 26, og Hadadi-dommen, præmis 48, samt dom af
Fodnote 40 i dette forslag til afgørelse.
Punkt 51 i dette forslag til afgørelse.
vedrører midtpunktet for den berørte persons udgør i princippet den berørte persons
Tilføjelsen af disse betingelser forklares som regel som et udtryk for ønsket om at begrænse forum actoris, der er fastsat i de to sidste led i artikel 3, stk. 1, litra a). Selv om denne forklaring er sand, benægter den ikke, at disse betingelser har indvirkning på begrebet sædvanligt opholdssted.
Hvis der ikke foreligger en hensigt om at forlade den pågældende medlemsstat, vil det sædvanlige opholdssted fortsat være det hidtidige.
HR-dommen, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis.
I samme retning, med hensyn til afdødes sædvanlige opholdssted, E.E.-dommen (Retslig kompetence og den lovgivning, der finder anvendelse på arv), præmis 38, og mit forslag til afgørelse i samme sag (
Stedet er den pågældendes oprindelsesmedlemsstat. Der er tale om det sted, hvor familie og venner befinder sig. Den berørte person opholder sig regelmæssigt på dette sted og har en lejeaftale eller en ejendom eller har truffet foranstaltninger med henblik herpå. Stedet er den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger. Den pågældende har eller søger fast arbejde på dette sted. Den pågældende deler kultur med dette sted.
Disse elementer kan f.eks. også omfatte registrering hos myndighederne, eller, hvis den voksne bor sammen med børn i den skolepligtige alder, indmeldelse af disse børn i en børnehave eller i en skole; jf. i denne retning generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse
A-dommen, præmis 40, og dom af
Min fremhævelse.
Jeg har taget begrebet
Punkt 57 og 58 i dette forslag til afgørelse.
dels at sikre personers frie bevægelighed inden for Unionen, også når der sker en flytning af opholdsstedet fra en medlemsstat til en anden på grund af en ægteskabelig krise dels at sikre retssikkerheden og nærheden mellem de berørte personer og den kompetente ret.
De betingelser, som det sædvanlige opholdssted er underlagt som kompetencekriterium, bestemmer, at nogle kompetente retter udelukker hinanden gensidigt, mens andre kan overlappe hinanden. Det er ikke ualmindeligt, at flere af kriterierne peger mod den samme medlemsstat.
Ifølge Kommissionen (punkt 14 i Kommissionens skriftlige indlæg, som erstattede retsmødet) indebærer en accept af, at en person har to sædvanlige opholdssteder med henblik på artikel 3 i forordning nr. 2201/2003, at
I Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af
Artikel 3, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af
Artikel 5 i Rådets forordning (EU) 2016/1103 af
Såfremt der således indirekte accepteres flere sædvanlige opholdssteder med henblik på fastlæggelsen af kompetence, er det ikke urimeligt at antage, at dette også bør accepteres ved fortolkningen af kriteriet
Niende betragtning. Den pågældende forordning har også til formål at
I modsætning til det, der gør sig gældende på andre områder, er paralleliteten mellem den internationale kompetence og lovvalget ikke en vigtig bekymring: Denne parallelitet er ikke nødvendigvis til stede som udgangspunkt, når parterne aftaler lovvalg i overensstemmelse med forordningens artikel 5, stk. 1, litra a), b) og c). Det bør desuden anføres, at den nævnte retsakt, som er resultatet af et forstærket samarbejde, ikke finder anvendelse i alle medlemsstaterne.
som et vejledende princip gennem sammenfaldet mellem flere værneting i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003 og tilknytningsmomenterne i artikel 8 i forordning nr. 1259/2010 direkte, som en supplerende løsning: I mangel af aftale om lovvalg mellem parterne og ligeledes i mangel af kriterierne i litra a), b) og c) i artikel 8 i forordning nr. 1259/2010 finder loven i domstolslandet anvendelse i henhold til denne bestemmelses litra d).
ved at ødelægge forum/jus-sammenhængen: Hvis retten handler i egenskab af retten på det sted, hvor en ægtefælle har et af sine sædvanlige opholdssteder, men skal anvende en anden medlemsstats lovgivning, fordi ægtefællerne fælles sædvanlige opholdssted befinder sig der Denne kombination kan opstå i hovedsagen, hvis den franske ret erklærer sig kompetent i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), sjette led, i forordning nr. 2201/2003 efter at have fastslået, at IB også har sit sædvanlige opholdssted i Irland. I så fald, såfremt der ikke foreligger et gyldigt lovvalg mellem parterne, finder irsk ret materielt anvendelse i henhold til artikel 8, litra a), i forordning nr. 1259/2010. ved at bevirke, at to (eller flere) retter, der er kompetente, eftersom de befinder sig på det sted, hvor en ægtefælle har sit eller sine sædvanlige opholdssteder, der befinder sig i forskellige medlemsstater, skal anvende loven
Denne dom er blevet nævnt i de skriftlige indlæg fra FA, punkt 71 ff., den portugisiske regering, punkt 36 ff., Kommissionen, punkt 13 og 32, samt af IB i det skriftlige indlæg, som erstattede retsmødet, punkt 31.
Hadadi-dommen, præmis 51 ff.
Kravet om, at statsborgerskabet skal være Det statsborgerskab, der er afgørende for fastlæggelsen af kompetencen i nævnte forordnings artikel 3, stk. 1, litra b), skal for det andet altid være et fælles statsborgerskab. Når kun en af ægtefællerne, og ikke den anden, har dobbelt statsborgerskab, er det kun det fælles statsborgerskab, der gælder med henblik på bestemmelsen: Den ægtefælle, der har ét statsborgerskab, stilles ikke ringere og drager heller ikke fordel heraf Den ægtefælle, der har dobbelt statsborgerskab, råder som sagsøger ikke over et yderligere værneting af denne grund, men der er heller ikke et yderligere værneting med henblik på sagsanlæg mod den pågældende. En situation med flere sædvanlige opholdssteder kan både være til fordel for den ægtefælle, som har disse, når den pågældende er sagsøger [som følge af artikel 3, stk. 1, litra a), femte og sjette led], eller være til ulempe for vedkommende, når den pågældende sagsøges, på grundlag af samme artikel, stk. 1, litra a), tredje led. For det tredje er statsborgerskabet, således som Domstolen har fastslået, et Hadadi-dommen, præmis 51. Ibidem, præmis 55.
Sandsynligheden for, at to situationer
Ifølge den første løsning, som Kommissionen er fortaler for Punkt 33 og 34 i Kommissionens skriftlige indlæg samt Kommissionens forslag til afgørelse. Ifølge den anden løsning er ingen af disse midtpunkter for livsinteresser i forskellige medlemsstater egnede til at fastlægge kompetencen i form af et sædvanligt opholdssted.
På grundlag af de foreliggende oplysninger er jeg af den opfattelse, at IB i hovedsagen kan anlægge sag i Irland, da det er ægtefællernes sidste sædvanlige opholdssted, hvor en af dem stadig opholder sig, og da det er indstævntes sædvanlige opholdssted.
I modsætning til det af Irland anførte (punkt 10 i Irlands skriftlige indlæg, som erstattede retsmødet) har ikke alle medlemsstaterne fastlagt supplerende kompetenceregler. Selv om de har det, kan det forekomme, at disse kompetenceregler ikke kan anvendes i en konkret sag på grund af begrænsningen i artikel 6 i forordning nr. 2201/2003.
Når en ægtefælle tilbringer sit liv i to eller flere medlemsstater, således at det på ingen måde er muligt at identificere en af disse medlemsstater som vedkommendes sædvanlige opholdssted som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2201/2003, skal den internationale kompetence fastlægges i henhold til denne forordnings øvrige kriterier og, eventuelt, i henhold til de supplerende kriterier, der er gældende i medlemsstaterne.
Under de samme omstændigheder er det undtagelsesvist muligt at tillægge retterne i en medlemsstat, hvor en ægtefælle ikke har sit sædvanlige opholdssted, kompetence, når anvendelsen af forordning nr. 2201/2003 og af de supplerende kompetenceregler ikke fører til, at retterne i nogen medlemsstat har kompetence.