<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRT12001DAA.0300121701.case.xml"><NO.CASE>T-16/98</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61998A0016</NO.CELEX><NO.SEQ>0015.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1219</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>1239</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>21</PAGE.TOTAL><AUTHOR>T</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="20010405">5.4.2001</DATE> — SAG T-16/98</LEFT><RIGHT>WIRTSCHAFTSVEREINIGUNG STAHL M.FL. MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Tredje Afdeling)</P><P><DATE ISO="20010405">5. april 2001</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: tysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag T-16/98,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Wirtschaftsvereinigung Stahl,</HT> Düsseldorf (Tyskland),</P><P><HT TYPE="BOLD">AG der Diliinger Hüttenwerke,</HT> Dillingen (Tyskland),</P><P><HT TYPE="BOLD">EKO Stahl GmbH,</HT> Eisenhüttenstadt (Tyskland),</P><P><HT TYPE="BOLD">Krupp Thyssen Nirosta GmbH,</HT> Bochum (Tyskland),</P><P><HT TYPE="BOLD">Thyssen Krupp Stahl GmbH,</HT> Duisburg (Tyskland),</P><P><HT TYPE="BOLD">Salzgitter AG (tidligere Preussag Stahl AG),</HT> Salzgitter (Tyskland),</P><P><HT TYPE="BOLD">Stahlwerke Bremen GmbH,</HT> Bremen (Tyskland),</P><P><HT TYPE="BOLD">Thyssen Stahl AG,</HT> Duisburg,</P><P>ved advokat J. Sedemund og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgere,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><?PAGE NO="II-1220"?><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved K. Wiedner, som befuldmægtiget, bistået af advokat H.-J. Freund, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS></PARTIES><P>angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 98/4/EKSF af <DATE ISO="19971126">26. november 1997</DATE> om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 (sag <HT TYPE="ITALIC">W/36.069 —</HT> Wirtschaftsvereinigung Stahl) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="001" DATE.PUB="1998" PAGE.FIRST="10">EFT 1998 L 1, s. 10</REF.DOC.OJ>),</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Tredje Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi, og dommerne K. Lenaerts og M. Jaeger,</P><P>justitssekretær: fuldmægtig G. Herzig,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den <DATE ISO="20001005">5. oktober 2000</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><?PAGE NO="II-1221"?><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens faktiske omstændigheder</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19960528">28. maj 1996</DATE> anmeldte den tyske sammenslutning af stålproducenter, Wirtschaftsvereinigung Stahl, og 16 af dens medlemmer en aftale om et informationsudvekslingssystem til Kommissionen.</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19960708">8. juli 1996</DATE> sendte Kommissionen en åbningsskrivelse til sammenslutningen. Da anmeldelsen kun indeholdt yderst kortfattede oplysninger, sendte Kommissionen efter et møde med parterne den <DATE ISO="19960731">31. juli 1996</DATE> en anmodning til dem om oplysninger i henhold til EKSF-traktatens artikel 47. Sagsøgerne besvarede anmodningen den <DATE ISO="19960924">24. september 1996</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19970314">14. marts 1997</DATE> tilsendte Kommissionen parterne en meddelelse af klagepunkter. Sagsøgerne fremsatte deres bemærkninger hertil den <DATE ISO="19970429">29. april 1997</DATE>.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1222"?><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19971126">26. november 1997</DATE> vedtog Kommissionen beslutning 98/4/EKSF om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 (sag IV/36.069 — Wirtschaftsvereinigung Stahl) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="001" DATE.PUB="1998" PAGE.FIRST="10">EFT 1998 L 1, s. 10</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>den anfægtede beslutning<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), hvis dispositive bestemmelser lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ARTICLE IDENTIFIER="001"><TI.ART><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Artikel 1</TI.ART><ALINEA>Aftalen om informationsudveksling, som anmeldt den <DATE ISO="19960528">28. maj 1996</DATE>, udgør en overtrædelse af EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, da den omfatter udveksling af spørgeskema 2-71, 2-73 og 2-74 om pladeprodukter, bjælker, spunspæle, spormateriel og valsetråd i rustfrit stål.</ALINEA></ARTICLE><ARTICLE IDENTIFIER="002"><TI.ART>Artikel 2</TI.ART><ALINEA>Den aftale om informationsudveksling, som blev anmeldt den <DATE ISO="19960528">28. maj 1996</DATE>, opfylder ikke betingelserne for godkendelse i henhold til artikel 65, stk. 2.</ALINEA></ARTICLE><ARTICLE IDENTIFIER="003"><TI.ART>Artikel 3</TI.ART><ALINEA>Wirtschaftsvereinigung Stahl og de seksten anmeldende virksomheder skal afholde sig fra at iværksætte den anmeldte udveksling.<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/></ALINEA></ARTICLE></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="II-1223"?><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Den anfægtede beslutning blev meddelt hver af sagsøgerne mellem den <DATE ISO="19971210">10.</DATE> og den <DATE ISO="19971215">15. december 1997</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Betragtning 13 til beslutningen, som bærer overskriften <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Oplysningernes karakter<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>, lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Udvekslingen vedrører oplysninger fra EKSF-spørgeskemaerne 2-71 til 2-74 og producenternes markedsandele i Tyskland. Spørgeskemaerne, som er udformet af Kommissionen, tilsendes Kommissionen i henhold til EKSF-traktatens artikel 47 for at sætte denne i stand til at <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="2018"/>varetage sine opgaver i henhold til EKSF-traktatens artikel 3<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="2019"/>. Anmeldervirksomhederne har besluttet at udveksle oplysninger om følgende:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>markedsandele for hver enkelt af producenternes produkter på det tyske marked og inden for Fællesskabet</P></ITEM><ITEM><P>hver enkelt producents leverancer af de forskellige EKSF-produkter i hver enkelt medlemsstat (spørgeskema 2-71) for samtlige kvaliteter</P></ITEM><ITEM><P>hver enkelt producents leverancer af de forskellige EKSF-produkter i en række tredjelande fordelt på geografiske zoner (spørgeskema 2-72)</P></ITEM><?PAGE NO="II-1224"?><ITEM><P>leverancer af stål til det nationale marked opstillet efter produktkvalitet og fordelt på de forbrugende industrier (spørgeskema 2-73)</P></ITEM><ITEM><P>leverancer af en række stålkvaliteter fordelt på produkt i hver enkelt medlemsstat (spørgeskema 2-74).</P></ITEM></LIST><P>Udvekslingen vedrører således udelukkende oplysninger om leverancer og markedsandele.<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforhandlinger og parternes påstande</P></TI></TITLE><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="19980116">16. januar 1998</DATE> har sagsøgerne anlagt nærværende annullationssøgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Ved kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den <DATE ISO="19991006">6. oktober 1999</DATE> blev sagsøgernes begæring om aktindsigt i visse sagsakter i forbindelse med den administrative procedure, som Kommissionen har indleveret til Rettens Justitskontor i medfør af artikel 23 i EKSF-statutten for Domstolen, ikke taget til følge.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1225"?><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Tredje Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret Rettens spørgsmål i retsmødet den <DATE ISO="20001005">5. oktober 2000</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den anfægtede beslutning annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><ITEM><P>Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="II-1226"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retlige bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Sagsøgerne har fremsat syv anbringender til støtte for søgsmålet. Med det første anbringende har de fremsat forskellige klagepunkter mod den anfægtede beslutnings genstand og dispositive del. Det andet anbringende er, at oplysningerne om de pågældende markeders struktur er unøjagtige og utilstrækkelige, og at Kommissionen har anlagt et urigtigt skøn. Det tredje anbringender er, at definitionen af de forskellige produktmarkeder er forkert. Det fjerde anbringende vedrører betydningen af transparens på markedet for forbrugsgoder. Det femte anbringende er, at EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, er tilsidesat. Det sjette anbringende er, at EKSF-traktatens artikel 47, stk. 2, er tilsidesat. Det syvende anbringende er, at begrundelsespligten er tilsidesat.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Det første anbringende vedrørende beslutningens genstand og dispositive del</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Sagsøgerne har i det første led i dette anbringende gjort gældende, at det i den anfægtede beslutning med urette anføres, at den anmeldte aftale om informationsudveksling vedrører producenternes markedsandele i Tyskland. Aftalen vedrører kun udvekslingen af de to EKSF-spørgeskemaer 2-71 og 2-74 om de kvanta, der er leveret af de virksomheder, som er parter i aftalen, i den foregående<?PAGE NO="II-1227"?> måned. Den udvekslingsprocedure, der er fastsat, gør det blot muligt at fastslå markedsandelene.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Sagsøgerne har taget til efterretning, at Kommissionen har medgivet, at den anmeldte aftale kun indirekte vedrørte markedsandelene i Tyskland, og at det direkte formål med aftalen ikke var en udveksling af disse informationer. De har tilføjet, at oplysningerne i spørgeskemaerne 2-71 og 2-74 ikke i sig selv gør det muligt at beregne markedsandelene, når der ikke foreligger oplysninger fra de virksomheder, som ikke deltager i udvekslingen, og oplysninger om importen.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Sagsøgerne har i det første anbringendes andet led gjort gældende, at Kommissionen i den anfægtede beslutning har truffet en afgørelse <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>ultra petita<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>, for så vidt som den har foretaget en bedømmelse af udvekslingen af EKSF-spørgeskemaerne 2-71 til 2-74, skønt virksomhederne ikke havde anmeldt udvekslingen af spørgeskemaerne 2-72 og 2-73.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Da sagsøgerne i anmeldelsen nøje har beskrevet genstanden for den påtænkte informationsudvekslingsprocedure, kan Kommissionen ikke bebrejde dem, at de ikke i deres svar af <DATE ISO="19970429">29. april 1997</DATE> på meddelelsen af klagepunkter har anført, at udvekslingen ikke vedrørte spørgeskemaerne 2-72 og 2-73. Det er utænkeligt, at Kommissionen ikke har bemærket den åbenbare uoverensstemmelse mellem den anmeldte aftale og den beskrivelse, den har givet af aftalen i meddelelsen af klagepunkter. Tværtimod fremgår det af Kommissionens svarskrift, at den har ment, at den i forbindelse med en anmeldelsesprocedure kan forbyde en adfærd, som aldrig har været genstand for en aftale mellem de pågældende virksomheder, eller som disse aldrig har overvejet. Efter EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, kan Kommissionen imidlertid kun forbyde eksisterende aftaler og ikke reagere ex officio på fiktive aftaler, som aldrig er blevet anmeldt til den.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1228"?><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Sagsøgerne har i forbindelse med et tredje led i det første anbringende kritiseret, at artikel 1 i den anfægtede beslutning forbyder udveksling af oplysninger vedrørende mængden af leverancer af <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>valsetråd i ædelstål/rustfrit stål<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/> (<QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Walzdraht aus Edelstahl<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>: I den franske version af beslutningen tales der om <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>acier inoxydable<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> (rustfrit stål), hvorimod der i den tyske version af beslutningen tales om <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Edelstahl<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> (ædelstål)), skønt denne betegnelse ikke svarer til de produktmarkeder, der er opregnet i betragtning 32 til den anfægtede beslutning, nemlig markederne for valsetråd i ikke-legeret stål, valsetråd i rustfrit stål og valsetråd i legeret stål (bortset fra rustfrit stål). Sagsøgerne har anført, at informationsudvekslingen ifølge betragtning 48 til den anfægtede beslutning begrænser konkurrencen på markedet for <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>valsetråd i rustfrit stål<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> (<QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Walzdraht aus nichtrostendem Stahl<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>), mens den ifølge betragtning 49 til den anfægtede beslutning ikke begrænser konkurrencen på markedet for <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>valsetråd (bortset fra valsetråd i rustfrit stål)<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> (<QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>Walzdraht (nicht aus rostfreiem Stahl)<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>). Da <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>valsetråd i rustfrit stål<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> kun udgør en del af produkterne <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>valsetråd i ædelstål<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/> (<QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>Walzdraht aus Edelstahl<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>), fastsættes der i beslutningens artikel 1 et forbud, der går ud over de konstateringer, der er foretaget i betragtning 48 og 49 til den anfægtede beslutning, som derfor ikke er begrundet i den henseende.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Sagsøgerne har understreget, at der længe i stålsektoren har eksisteret en almindeligt anvendt terminologi, som tager sigte på og nøje beskriver bestemte produktserier. Efter deres mening bevirker Kommissionens argumentation, hvorefter den anfægtede beslutnings dispositive del skal fortolkes i lyset af dens begrundelse, at de berørte virksomheder på grund af modstridende betegnelser ikke klart kan afgøre, nøjagtig hvilken adfærd Kommissionen anser for tilladt eller forbudt.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Kommissionen har for det første gjort gældende, at selv om den anmeldte aftale om informationsudveksling ikke direkte omhandler udveksling af oplysninger om markedsandele i Tyskland, omfatter den markedsandelene, da spørgeskema 2-71<?PAGE NO="II-1229"?> gør det muligt at beregne markedsandelen for hver enkelt stålproducent i Tyskland ved blot at foretage de beregninger, der er opregnet i betragtning 15 til den anfægtede beslutning, som har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>Markedsandele beregnes på grundlag af hver enkelt producents leverancer i forhold til de samlede leverancer i Tyskland på følgende måde:</P><TBL NO.SEQ="001" COLS="2"><CORPUS><ROW><CELL COL="1"><IE/></CELL><CELL COL="2">leverancer i Tyskland (spørgeskema 2-71)</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">+</CELL><CELL COL="2"><P>leverancer inden for Fællesskabet [statistikker fra Statistisches Bundesamt]</P></CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">+</CELL><CELL COL="2"><P>import fra tredjelande (idem)</P></CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">+/-</CELL><CELL COL="2">statistiske korrigeringer</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">=</CELL><CELL COL="2">leverancer på det tyske marked.<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/></CELL></ROW></CORPUS></TBL></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at det ikke i den anfægtede beslutning hævdes, at markedsandelene kan beregnes alene ved hjælp af oplysningerne i de to spørgeskemaer, men at man desuden må være i besiddelse af de statistikker fra Statistisches Bundesamt (SBA; Forbundsrepublikkens Statistiske Kontor), som er omtalt i betragtning 15 til den anfægtede beslutning. Sagsøgerne har i øvrigt selv i deres svar af <DATE ISO="19960924">24. september 1996</DATE> på Kommissionens anmodning om oplysninger anført, at den fastsatte procedure gør det muligt at fastslå markedsandelene ved hjælp af de informationer, der udveksles i medfør af den anmeldte aftale og statistikkerne fra SBA vedrørende importen fra tredjelande og leverancerne inden for Fællesskabet.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Kommissionen har for det andet indvendt, at forbuddet mod at fastslå noget, der går ud over det, der er gjort gældende (<QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>ultra petita<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>), gælder, når der er tale om retsforhandlinger, men ikke for den administrative procedure, der gennemføres af Kommissionen, som er bemyndiget til at handle ex officio.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1230"?><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Kommissionen har tilføjet, at det i replikken fremsatte argument, hvorefter den kun kan gribe ind ex officio, når den forbudte adfærd er aftalt eller påtænkt af virksomheden, er et nyt anbringende, som i henhold til artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement ikke kan tillades fremsat. Under alle omstændigheder er anbringendet uden virkning, da den anfægtede beslutning ikke ville skade sagsøgerne, hvis de aldrig havde indgået aftale om udveksling af spørgeskema 2-73 eller aldrig havde påtænkt det.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>Kommissionen har desuden understreget, at spørgsmålet hurtigt kunne have været afgjort, hvis sagsøgerne i deres svar af <DATE ISO="19970429">29. april 1997</DATE> på meddelelsen af klagepunkter havde anført, at den anmeldte aftale om informationsudveksling kun vedrørte spørgeskema 2-71 og 2-74, ikke spørgeskemaerne 2-72 og 2-73.</TXT></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Kommissionen har for det tredje gjort gældende, at artikel 1 i den anfægtede beslutning skal fortolkes i lyset af den begrundelse, som danner grundlaget for den, og at anvendelsen af en betegnelse, som ikke findes i EKSF-nomenklaturen (<QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Walzdraht aus Edelstahl<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>), forklarer, hvorfor det omhandlede produkt skal identificeres under hensyn til den konkurrenceretlige vurdering af de forskellige typer valsetråd, der er foretaget i den anfægtede beslutning. Efter en gennemgang af betragtning 48 og 49 til den anfægtede beslutning er der ikke rimelig tvivl om, at betegnelsen <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Walzdraht aus Edelstahl<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/> betyder <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>valsetråd af rustfrit stål<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/> (<QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>Walzdraht aus nichtrostendem Stahl<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>). Princippet om, at den dispositive del af en beslutning skal fortolkes i lyset af betragtningerne til beslutningen, sættes ikke ud af kraft som følge af, at der findes en standardterminologi, der tjener til at afgrænse produktkategorierne. Der kan i hvert fald ikke være tale om et <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>urigtigt skøn<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>I forbindelse med de to første led i det første anbringende har sagsøgerne i det væsentlige gjort gældende, at den anfægtede beslutning hviler på en faktisk<?PAGE NO="II-1231"?> vildfarelse, idet dens indhold afviger fra genstanden for aftalen om informationsudveksling, som er anmeldt af sagsøgerne den <DATE ISO="19960528">28. maj 1996</DATE>. De har i denne forbindelse gjort gældende, at det — navnlig i betragtning 13 til den anfægtede beslutning — angives, dels at den anmeldte aftale om informationsudveksling vedrører <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>producenternes markedsandele i Tyskland<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>, skønt den i virkeligheden kun vedrører udveksling af oplysninger om de leverede kvanta, dels at aftalen omfatter udveksling af EKSF-spørgeskemaerne 2-71 til 2-74, skønt den i virkeligheden kun vedrører de to EKSF-spørgeskemaer 2-71 og 2-74.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Med hensyn til det første led i det første anbringende om, at det i den anfægtede beslutning med urette hævdes, at den anmeldte aftale om informationsudveksling vedrører <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>markedsandele<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>, bemærkes, at det i betragtning 13 til den anfægtede beslutning faktisk anføres, at <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>udvekslingen vedrører oplysninger fra EKSF-spørgeskemaerne 2-71 til 2-74 og producenternes markedsandele i Tyskland<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>, og at <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>anmeldervirksomhederne har besluttet at udveksle oplysninger om følgende:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>markedsandele for hver enkelt af producenternes produkter på det tyske marked og inden for Fællesskabet</P></ITEM></LIST></P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/></P></NP><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Kommissionen har medgivet, at den anmeldte aftale ikke direkte vedrører udvekslingen af oplysninger om markedsandele, men har gjort gældende, at den indirekte vedrører markedsandelene, for så vidt som de udvekslede oplysninger sammen med statistikkerne fra SBA gør det muligt at beregne markedsandelene ved at foretage de beregninger, der er nævnt i betragtning 15 til den anfægtede beslutning. Sagsøgerne har ikke desto mindre i deres svar af <DATE ISO="19960924">24. september 1996</DATE> på Kommissionens anmodning om oplysninger samt i stævningen medgivet, at markedsandelene i Tyskland faktisk kunne beregnes efter den formel, der er angivet i betragtning 15 til den anfægtede beslutning. Det bemærkes imidlertid, at disse markedsandele kun kan beregnes ret unøjagtigt. Ud over, at det — som det i øvrigt er anført i betragtning 15 til den anfægtede beslutning — er nødvendigt at<?PAGE NO="II-1232"?> foretage statistiske korrigeringer, er parterne i aftalen ikke i besiddelse af oplysninger om de leverancer i Tyskland, der foretages af de tyske producenter, som ikke deltager i aftalen. Det fremgår af betragtning 19 til den anfægtede beslutning, at anmeldervirksomhederne tegner sig for 94% af alle pladeprodukt-leverancer udført af tyske virksomheder og 27% af leverancerne af lange produkter (heraf 100% for spunspæles og 80% for spormateriels vedkommende). Da den anmeldte aftale om informationsudveksling udelukkende giver oplysninger om salget i Tyskland for en del af de tyske producenters vedkommende, giver den derfor kun mulighed for at foretage en tilnærmelsesvis beregning af markedsandelene for de forskellige producenter i Tyskland.</TXT></NP><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Heraf følger, at det — selv om påstanden, der navnlig er fremført i betragtning 13 til den anfægtede beslutning, om, at den anmeldte aftale vedrører producenternes markedsandele i Tyskland, ikke i sig selv hviler på en væsentlig vildfarelse, der kan påvirke den anfægtede beslutnings lovlighed, for så vidt som aftalen, efter hvad sagsøgerne selv har indrømmet under den administrative procedure, gør det muligt at bestemme markedsandelene, skønt det direkte formål med aftalen ikke er en udveksling af oplysninger om markedsandele — alligevel må bemærkes, at det af Kommissionen påståede ikke svarer nøjagtigt til indholdet af den anmeldte aftale, idet oplysningerne om markedsandelene kun er nogenlunde nøjagtige. I modsætning til sagsøgernes argument om, at den anmeldte aftale begrænser sig til meddelelse af oplysninger om kvanta og ikke vedrører priser eller fremtidig adfærd, har Kommissionen i betragtning 52 til den anfægtede beslutning med rette anført, at det, at konkurrenternes adfærd og seneste resultater observeres, danner grundlaget for aftalens restriktive virkninger, for <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>jo mere detaljerede og nye oplysningerne om solgte kvanta og markedsandele er, desto større virkning for virksomhedernes fremtidige adfærd på markedet<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Selv om denne vildfarelse — eller i det mindste den manglende præcision i det af Kommissionen anførte om, at den anmeldte aftale vedrører markedsandelene —imidlertid ikke i sig selv kan føre til annullation af den anfægtede beslutning, må det undersøges, om den i forening med andre vildfarelser kan have haft en indflydelse på beslutningen. Det vil derfor blive bedømt sammen med undersøgelsen af det andet led i det første anbringende.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1233"?><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Med hensyn til dette andet led, som vedrører EKSF-spørgeskemaerne, fremgår det af sagsøgernes anmeldelse, at aftalen om informationsudveksling kun vedrørte de to EKSF-spørgeskemaer 2-71 <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>og<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/> 2-74, ikke spørgeskemaerne 2-71 <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>til<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/> 2-74. Som Kommissionen udtrykkeligt har indrømmet under retsmødet, hviler den anfægtede beslutning derfor på en faktisk vildfarelse, for så vidt som det deri angives, at udvekslingen af spørgeskemaerne 2-72 og 2-73 indgik i den anmeldte aftale. Kommissionen har desuden under retsmødet medgivet, at den ikke har noget bevis for, at spørgeskema 2-73 er blevet udvekslet, og den har heller aldrig gjort gældende, at en sådan udveksling skulle være blevet praktiseret, selv om det ikke var bestemt i den anmeldte aftale.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Som Kommissionen med rette har gjort gældende, kan manglende anmeldelse af en aftale ganske vist ikke hindre den i at undersøge, om aftalen er lovlig, da Kommissionen er bemyndiget til at handle ex officio for at sikre, at konkurrencereglerne overholdes.</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Imidlertid er Kommissionen ved prøvelsen af en aftales lovlighed forpligtet til at tage hensyn til den retlige og faktiske sammenhæng og navnlig til at støtte sig på utvetydige bestemmelser i aftalen.</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Der må derfor tages stilling til, hvilken indflydelse denne vildfarelse har på den anfægtede beslutnings lovlighed.</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>Det må først fastslås, at den faktiske vildfarelse, Kommissionen har gjort sig skyldig i med hensyn til spørgeskema 2-72, ikke har nogen konsekvenser, for så vidt som det i betragtning 50 til den anfægtede beslutning er angivet, at Kommissionen ikke gør indsigelse over for udvekslingen af dette spørgeskema.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1234"?><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Det fremgår af betragtning 13 og 16 til den anfægtede beslutning, at spørgeskema 2-71 giver oplysninger om hver enkelt producents leverancer af de forskellige EKSF-produkter i hver enkelt medlemsstat for samtlige kvaliteter, og at spørgeskema 2-74 omhandler leverancer af en række stålkvaliteter fordelt på produkt, mens spørgeskema 2-73 indeholder angivelser af leverancer af stål til det nationale marked opstillet efter produktkvalitet og fordelt på de forbrugende industrier, idet der skelnes mellem 28 forskellige forbrugende industrier.</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>De oplysninger, der fremgår af spørgeskema 2-73, er derfor meget mere detaljerede og nøjagtige end dem, der følger af spørgeskema 2-71 og 2-74, navnlig derved, at spørgeskema 2-73 viser, hvordan salget er fordelt på de forbrugende industrier.</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>I den del af den anfægtede beslutning, der vedrører den juridiske bedømmelse, har Kommissionen indledningsvis i betragtning 38-41 henvist til, at den allerede i sagen UK Tractors (beslutning 92/157/EØF af <DATE ISO="19920217">17.2.1992</DATE> om en procedure i henhold til EØF-traktatens artikel 85 (IV/31.370 og 31.446 —U.K. Agricultural Tractor Registration Exchange) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="068" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="19">EFT L 68, s. 19</REF.DOC.OJ>)) fastslog, at <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>en aftale om udveksling af følsomme, aktuelle og individuelle oplysninger på et koncentreret marked med betydelige adgangsbarrierer [vil] kunne begrænse konkurrencen<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/>. Ifølge Kommissionen blev dette standpunkt bestyrket af Retten, som i dommene af <DATE ISO="19941027">27. oktober 1994</DATE> i sagen Fiatagri og New Holland Ford mod Kommissionen (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-34/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="II-905">T-34/92, Sml. II, s. 905</REF.DOC.ECR>) og i sagen John Deere mod Kommissionen (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-35/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="II-957">T-35/92, Sml. II, s. 957</REF.DOC.ECR>) fastslog, at <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>en generel ordning mellem de vigtigste leverandører vedrørende udveksling af detaljerede oplysninger med korte mellemrum, hvorved der gives oplysninger om indregistrerede køretøjer og disses indregistreringssted, på et [...] oligopolistisk marked [...] sandsynligvis mærkbart vil begrænse [konkurrencen]<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>, da den har <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>til følge, at de forskellige individuelle konkurrenters placering og strategi med jævne mellemrum afsløres over for samtlige konkurrenter<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/>.. I betragtning 52 til den anfægtede beslutning har Kommissionen herudover anført, at <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>jo mere detaljerede og nye oplysningerne<?PAGE NO="II-1235"?> om solgte kvanta og markedsandele er, desto større virkning for virksomhedernes fremtidige adfærd på markedet<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Det fremgår af disse uddrag af den anfægtede beslutning, at Kommissionen er af den opfattelse, at oplysningernes <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>følsomme<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/> karakter er et grundlæggende element ved bedømmelsen af en informationsudvekslingsaftales restriktive karakter, hvilket også gælder den omstændighed, at den ikke blot afslører de forskellige konkurrenters placering på markedet, men også deres <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>strategi<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Ved undersøgelsen af den anmeldte aftales restriktive virkninger har Kommissionen i betragtning 42 og 43 til den anfægtede beslutning fundet, at spørgeskemaerne 2-73 og 2-74 <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>hænger uadskilleligt sammen<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> med spørgeskema 2-71, og at sidstnævnte, <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>når det sammenholdes med spørgeskema 2-73 og 2-74, [afslører] hver enkelt virksomheds forskellige produktstrategier for hver enkelt medlemsstat (45 produkter, 8 kvaliteter), navnlig for det tyske marked (28 forskellige forbrugende industrier) <QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/>. Kommissionen har heraf i betragtning 48 og 60 samt i artikel 1 i den dispositive del af den anfægtede beslutning sluttet, at den anmeldte informationsudvekslingsaftale udgør en overtrædelse af EKSF-traktatens artikel 65, da den omfatter udveksling af spørgeskema 2-71, 2-73 og 2-74.</TXT></NP><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>Det må derfor konstateres, at det er på grund af, at den anmeldte aftale omfatter udveksling af spørgeskema 2-73 i forbindelse med spørgeskemaerne 2-71 og 2-74, at Kommissionen har fundet, at den er i modstrid med EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1.</TXT></NP><NP><NO.P>42</NO.P><TXT>Da det står fast, at udveksling af spørgeskema 2-73 ikke indgår i den anmeldte aftale, følger det heraf, at den bedømmelse af den anmeldte aftales konkurrencebegrænsende virkninger, der er foretaget i den anfægtede beslutning, hviler på en faktisk vildfarelse.</TXT></NP><?PAGE NO="II-1236"?><NP><NO.P>43</NO.P><TXT>Denne faktiske vildfarelse kan — sammen med den, der er konstateret i forbindelse med det første led — have haft en væsentlig indflydelse på Kommissionens bedømmelse af den anmeldte aftale.</TXT></NP><NP><NO.P>44</NO.P><TXT>Som det fremgår af såvel retspraksis som af Kommissionens beslutningspraksis, er informationsudvekslingsaftaler generelt ikke automatisk forbudt, men kun, hvis de frembyder visse karakteristiske træk, bl.a. at der er tale om følsomme og detaljerede oplysninger af nyere dato, som udveksles med korte mellemrum. Kommissionen har i den anfægtede beslutning udtrykkeligt og næsten udelukkende henvist til UK Tractors-sagen som grundlag for sit principielle standpunkt med hensyn til informationsudveksling på et oligopolistisk marked. Denne sag vedrørte udveksling af yderst detaljerede oplysninger om identificeringen af indregistrerede traktorer og om indregistreringsstedet. Oplysningerne gjorde det muligt at fastslå konkurrenternes omsætning på en forhandlers marked samt en forhandlers omsætning uden for sit område, at overvåge forhandlernes virksomhed og at bestemme importen og eksporten og dermed overvåge parallelimport. Kommissionen har i betragtning 40 til den anfægtede beslutning anført, at informationsudvekslingen i UK Tractors-sagen havde til følge, at de forskellige konkurrenters markedsandele og strategier afsløredes. Ifølge betragtning 42 og 43 til den anfægtede beslutning hænger spørgeskemaerne 2-71, 2-73 og 2-74 ikke blot uadskilleligt sammen, men det er den virkning, de har, når de sammenholdes, der afslører hver enkelt aktive produktionsvirksomheds strategi på de pågældende markeder.</TXT></NP><NP><NO.P>45</NO.P><TXT>Det fremgår således, at Kommissionen har baseret sin bedømmelse på den virkning, udvekslingen af de tre spørgeskemaer 2-71, 2-73 og 2-74 har, når de sammenholdes, således at den omstændighed, at der efter den anmeldte aftale ikke skal ske udveksling af spørgeskema 2-73, som netop giver de mest nøjagtige og detaljerede oplysninger og derfor kan afsløre de forskellige producenters strategier, bevirker, at Kommissionens analyse i den anfægtede beslutning falder fuldstændig fra hinanden. Hvis Kommissionen havde taget hensyn til den reelle rækkevidde af den anmeldte aftale, som er begrænset til kun at omfatte<?PAGE NO="II-1237"?> oplysninger om de deltagende virksomheders salg, uden at der skelnes mellem de forskellige forbrugende industrier, og som kun gør det muligt tilnærmelsesvis at beregne markedsandelene, er det ikke udelukket, at dens vurdering ville have været en anden, og at den ville have fundet, at aftalen ikke var i strid med EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1.</TXT></NP><NP><NO.P>46</NO.P><TXT>Da det ikke tilkommer Retten i forbindelse med et annullationssøgsmål at sætte sin egen vurdering i stedet for Kommissionens (jf. bl.a. Rettens dom af <DATE ISO="19961022">22.10.1996</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-79/95" YEAR="1996" PAGE.ECR="II-1491">T-79/95 og T-80/95, SNCF og British Railways mod Kommissionen, Sml. II, s. 1491, præmis 64</REF.DOC.ECR>), må artikel 1 i den anfægtede beslutning annulleres.</TXT></NP><NP><NO.P>47</NO.P><TXT>Da de andre artikler i den anfægtede beslutning ikke kan adskilles fra artikel 1, bør hele beslutningen annulleres.</TXT></NP><NP><NO.P>48</NO.P><TXT>Denne konklusion kan ikke anfægtes af, at Kommissionen under retsmødet har påberåbt sig, at det anbringende, der således er taget stilling til, er fremsat for sent i henhold til procesreglementets artikel 48, stk. 2.</TXT></NP><NP><NO.P>49</NO.P><TXT>For det første må det nemlig bemærkes, at sagsøgerne i forbindelse med deres første anbringende — som bærer overskriften <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>Den anmeldte informationsudvekslingsaftales genstand og den anfægtede beslutnings indhold<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> — har anført, at de ikke havde anmeldt udvekslingen af spørgeskemaerne 2-72 og 2-73, og har gjort gældende, at <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>dette er en faktisk vildfarelse fra Kommissionens side, som ikke er uden betydning for den anfægtede beslutning<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/>, idet de har præciseret, at Kommissionen i den anfægtede beslutnings artikel 1 har fastslået, at udvekslingen af spørgeskema 2-73 udgør en overtrædelse, skønt den ikke var omfattet af anmeldelsen. Sagsøgerne har derfor allerede i stævningen fremsat anbringendet om, at der foreligger en faktisk vildfarelse, som navnlig består i en fejlagtig<?PAGE NO="II-1238"?> bestemmelse af den anmeldte aftales indhold. Hertil kommer, at forbuddet i procesreglementets artikel 48, stk. 2, kun vedrører nye anbringender og ikke er til hinder for, at sagsøgerne gør nye argumenter gældende til støtte for de anbringender, der allerede findes i stævningen (Domstolens dom af <DATE ISO="19600510">10.5.1960</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="19/58" YEAR="1960" PAGE.ECR="181">19/58, Tyskland mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 181</REF.DOC.ECR>, org. réf.: Rec. s. 469, på s. 496).</TXT></NP><NP><NO.P>50</NO.P><TXT>For det andet må det konstateres, at der, som følge af den faktiske vildfarelse, Kommissionen har gjort sig skyldig i, ikke længere er nogen begrundelse for den konklusion, at den anmeldte aftale er i modstrid med EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, idet begrundelsen i den anfægtede beslutning tager sigte på en anden aftale end den anmeldte. Da der er tale om en ufravigelig procesforudsætning, kan spørgsmålet om den manglende begrundelse til enhver tid rejses, endog ex officio af Retten.</TXT></NP><NP><NO.P>51</NO.P><TXT>Efter det således anførte må den anfægtede beslutning annulleres, uden at det er nødvendigt at træffe afgørelse om det sidste led i dette anbringende og de andre anbringender om annullation.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>52</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, og sagsøgerne har nedlagt en sådan påstand, bør det pålægges den at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgernes omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="II-1239"?><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>RETTEN (Tredje Afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Kommissionens beslutning 98/4/EKSF af <DATE ISO="19971126">26. november 1997</DATE> om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 (sag IV/36.069 — Wirtschaftsvereinigung Stahl) annulleres.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgernes omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Azizi</P><P>Lenaerts</P><P>Jaeger</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20010405">5. april 2001</DATE>.</P><SIGNATORY><P>H. Jung</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>J. Azizi</P><P>Afdelingsformand</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>