European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/725

30.1.2026

Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2023/2135 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2026/254 og Rådets forordning (EU) 2023/2147 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2026/251 om restriktive foranstaltninger på baggrund af aktiviteter, der underminerer stabiliteten og den politiske overgang i Sudan

(C/2026/725)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2023/2135 (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2026/254 (2) og i bilag I til Rådets forordning (EU) 2023/2147 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2026/251 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af aktiviteter, der underminerer stabiliteten og den politiske overgang i Sudan.

Artikel 9 i forordning (EU) 2023/2147 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2026/251 foreskriver, at personerne senest seks uger efter datoen for opførelse i bilag I skal indberette pengemidler eller økonomiske ressourcer under en medlemsstats jurisdiktion, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af vedkommende, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor disse pengemidler eller økonomiske ressourcer befinder sig. Personen skal samarbejde med den nationale kompetente myndighed om efterprøvning af sådanne oplysninger. Manglende opfyldelse af disse forpligtelser vil blive betragtet som omgåelse af foranstaltningerne vedrørende indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer.

De oplysninger, der skal indberettes, skal sendes til den kompetente myndighed i den relevante medlemsstat via dens websted, jf. bilag II til forordning (EU) 2023/2147 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2026/251.


(1)   EUT L, 2023/2135, 11.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2135/oj.

(2)   EUT L, 2026/254, 29.1.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/254/oj.

(3)   EUT L, 2023/2147, 11.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2147/oj.

(4)   EUT L, 2026/251, 29.1.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/251/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/725/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)