<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-11-202511T112202305350-00-TRA-DOC-DA-ARRET-T-0535-23-202510505-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="1" name="EP_Mention"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="16/12/2025 09:42:15" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="Publication intégrale au Rec ou RecFP, mention Rec" name="Mention"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="5KfeG0LN3ReAAM8+Axb03uyIG9MV3QYWa7VLrwDler/m6lYTUjplGW0w4mB8vFHl4X7eVeK+5aYalEsBlpLi/1J7NC05U9mtRaaT5ztOscHJKB2oVDnpSjqMVXByKO9dqNZwsTpwXrlLLD8pbdcNNYlrO/GSWfLUcVJqI8peOkA=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GendocTemplateSubType"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="svc_wsgendoc" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0535" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2023" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_T" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 10-12-25 16:01:31" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="Normal" name="Version"/>
    <meta content="T" name="Juridiction"/>
    <meta content="911fdc04d1434442bfdd2c97a695dcaf" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0535" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RD" name="NatureAff"/>
    <meta content="RD" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="T" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 12.11.2025 – sag T-535/23</div>
      <div id="rId21" style="default">CEE Bankwatch Network og Ökobüro mod Rådet</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      RETTENS DOM (Niende Udvidede Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      12. november 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Miljø – forordning (EU) 2022/2577 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi – anmodning om intern prøvelse – artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1367/2006 – afslag på anmodningen – retsakt vedtaget på grundlag af artikel 122, stk. 1, TEUF – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for en anmodning om intern prøvelse – artikel 2, stk. 1, litra g), i forordning nr. 1367/2006 – begrebet »forvaltningsakt« – Århuskonventionens artikel 9, stk. 3 – Århuskonventionens artikel 2, stk. 2 – retsakter vedtaget under udøvelse af »lovgivende myndighed««
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag T-535/23,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      CEE Bankwatch Network z.s., Prag (Den Tjekkiske Republik), 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      Ökobüro – Allianz der Umweltbewegung, Wien (Østrig), 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      ved advokat M. Metzler,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-8" title="page-1">
      sagsøgere,
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-9" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      Rådet for Den Europæiske Union ved R. Boucquey, A. Maceroni og L. Vétillard, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-11" title="page-1">
      sagsøgt,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-1">
      støttet af
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      Europa-Kommissionen ved C. Hermes, G. Gattinara, B. De Meester og C. Valero, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-14" title="page-1">
      intervenient,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-16" title="page-1">
      RETTEN (Niende Udvidede Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-1">
      sammensat under rådslagningen af afdelingsformanden, L. Truchot, og dommerne H. Kanninen, M. Sampol Pucurull (refererende dommer), T. Perišin og H. Cassagnabère,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-1">
      justitssekretær: V. Di Bucci,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-19" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling, bl.a. foranstaltningen med henblik på sagens tilrettelæggelse af 18. november 2024 og Kommissionens og sagsøgernes besvarelser, der blev indleveret til Rettens Justitskontor henholdsvis den 9. og den 10. december 2024, 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-1">
      og under henvisning til, at ingen af parterne har anmodet om afholdelse af retsmøde inden for fristen på tre uger efter, at det er forkyndt, at retsforhandlingernes skriftlige del er afsluttet, og at Retten i henhold til artikel 106, stk. 3, i Rettens procesreglement har besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-21" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-22" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne, CEE Bankwatch Network z.s. og Ökobüro – Allianz der Umweltbewegung, har med deres søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, nedlagt påstand om annullation af Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse af 13. juni 2023 (herefter »den anfægtede afgørelse«), hvorved Rådet afviste og subsidiært afslog som ugrundet den anmodning om intern prøvelse af Rådets forordning (EU) 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi (EUT 2022, L 335, s. 36), som de havde indgivet den 20. februar 2023 på grundlag af artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1767 af 6. oktober 2021 (EUT 2021, L 356, s. 1) (herefter »Århusforordningen«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvistens baggrund</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">CEE Bankwatch Network og Ökobüro – Allianz der Umweltbewegung, der har hjemsted i henholdsvis Den Tjekkiske Republik og Østrig, er ikkeprofitsøgende foreninger, der arbejder for miljøbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter Den Russiske Føderations angrebskrig mod Ukraine skete der i 2022 en pludselig og betydelig afbrydelse af gasstrømmene fra Rusland, hvilket viste, at der var et presserende behov for at frigøre sig fra russiske forsyninger og sikre forsyningssikkerheden i Den Europæiske Union.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse opfordrede Det Europæiske Råd i sine konklusioner den 20. og 21. oktober 2022 Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge konkrete afgørelser, navnlig ved at fremskynde og forenkle tilladelsesprocedurerne for at fremme udbredelsen af vedvarende energi og elnet, herunder gennem nødforanstaltninger på grundlag af artikel 122 TEUF. Den 9. november 2022 vedtog Kommissionen forslag COM(2022) 591 final til Rådets forordning om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi, der indeholder bestemmelser om midlertidige, forholdsmæssige og ekstraordinære foranstaltninger som supplement til initiativerne til håndtering af krisen på energimarkederne og den eksisterende EU-lovgivning på området. Den 24. november 2022 nåede Rådet til principiel enighed om et tekstudkast. Den 22. december 2022 vedtog Rådet forordning 2022/2577 på grundlag af artikel 122, stk. 1, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af tredje, fjerde og sjette betragtning til forordning 2022/2577, fandt Rådet, at det for på kort sigt at øge tempoet for udbredelsen af vedvarende energi i Unionen var nødvendigt at fremskynde visse tilladelsesprocedurer for specifikke teknologier inden for vedvarende energi, bl.a. ved undtagelser fra visse vurderingsforpligtelser, der er fastsat i Unionens miljølovgivning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 20. februar 2023 indgav sagsøgerne en anmodning om intern prøvelse af forordning 2022/2577 til Rådet i henhold til Århusforordningens artikel 10, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved den anfægtede afgørelse, der blev meddelt sagsøgerne den 13. juni 2023, afviste Rådet anmodningen om intern prøvelse af forordning 2022/2577, og subsidiært afslog Rådet anmodningen som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet anførte i det væsentlige, at forordning 2022/2577, der er vedtaget på grundlag af artikel 122, stk. 1, TEUF, indførte en række målrettede og midlertidige undtagelser fra retsakter, der er vedtaget efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure som omhandlet i artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF, og derfor ikke kunne falde ind under definitionen på en »forvaltningsakt« som omhandlet i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g). Rådet fremhævede i denne forbindelse, at selv om forordning 2022/2577 på grund af sit indhold og sine virkninger ikke ansås for en lovgivningsmæssig retsakt i EUF-traktatens forstand – dvs. en retsakt vedtaget efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure i henhold til artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF – udgjorde den ikke desto mindre en lovgivningsmæssig retsakt i henhold til konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT 2005, L 124, s. 4, herefter »Århuskonventionen«). Subsidiært afslog Rådet ligeledes anmodningen om intern prøvelse af forordning 2022/2577 med den begrundelse, at den var ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes påstande</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anfægtede afgørelse annulleres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Frifindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet frifindes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retlige bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har til støtte for deres søgsmål fremsat tre anbringender. Med deres første anbringende har de gjort gældende, at Rådet begik en retlig fejl ved at afvise anmodningen om intern prøvelse af forordning 2022/2577 fra realitetsbehandling. Med deres andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at det var med urette, at Rådet fandt, at artikel 122, stk. 1, TEUF udgjorde det korrekte retsgrundlag for vedtagelsen af forordning 2022/2577. Med deres tredje anbringende har de gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har inden for rammerne af det første anbringende i det væsentlige gjort gældende, at Rådet behæftede den anfægtede afgørelse med en retlig fejl i henhold til Århuskonventionens artikel 2, stk. 2, og Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra c) og g), og artikel 10, stk. 1, ved at afslå deres anmodning om intern prøvelse med den begrundelse, at forordning 2022/2577 ikke havde karakter af en »forvaltningsakt« som omhandlet i Århusforordningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De har i denne forbindelse henvist til, at der i henhold til Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), ved »forvaltningsakt« forstås »enhver ikkelovgivningsmæssig retsakt vedtaget af en EU-institution eller et EU-organ, som har retsvirkning og ekstern virkning, og som indeholder bestemmelser, der kan være i strid med miljølovgivningen [...]«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første omgang har sagsøgerne gjort gældende, at begrebet »lovgivningsmæssig retsakt« er et formelt begreb, der defineres ved vedtagelsesproceduren for den pågældende retsakt. I henhold til artikel 289, stk. 3, TEUF er det kun retsakter vedtaget efter en lovgivningsprocedure, der udgør lovgivningsmæssige retsakter. Eftersom forordning 2022/2577 ikke er blevet vedtaget ved en af de lovgivningsprocedurer, der er fastsat i artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF, udgør den således en ikkelovgivningsmæssig retsakt og dermed en forvaltningsakt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har gjort gældende, at en anderledes fortolkning ville være i strid med bestemmelserne i Århuskonventionens artikel 9, stk. 3. De har i denne forbindelse anført, at forordning 2021/1767 blev vedtaget med henblik på at udvide det materielle anvendelsesområde for de retsakter, der er underlagt den interne prøvelsesprocedure, for at sikre, at ikkelovgivningsmæssige retsakter af generel karakter nu kan gøres til genstand for en intern prøvelse, hvorved Århusforordningen bringes i overensstemmelse med Århuskonventionens artikel 9, stk. 3. Ifølge sagsøgerne beviser 7. og 12. betragtning til forordning 2021/1767 overensstemmelsen mellem begrebet »ikkelovgivningsmæssig retsakt« i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), og begrebet i EUF-traktaten. De har nemlig gjort gældende, at den interne prøvelsesprocedure, der er fastsat i Århusforordningen, supplerer den generelle ordning for domstolsprøvelse på EU-plan, som gør det muligt for medlemmer af offentligheden at anmode om intern prøvelse af visse forvaltningsakter ved direkte sagsanlæg ved Unionens retsinstanser i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, som med sine tre led indfører en sondring mellem lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige retsakter som omhandlet i artikel 289 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden omgang er sagsøgerne af den opfattelse, at forordning 2022/2577 ikke kan anses for at udgøre en lovgivningsmæssig retsakt som omhandlet i Århuskonventionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har for det første anført, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, fastsætter, at medlemmer af offentligheden har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte offentlige myndigheders handlinger, der er i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet, og for det andet, at begrebet »offentlig myndighed« ikke omfatter organer eller institutioner, der handler som lovgivende myndighed, således som det fremgår af den nævnte konventions artikel 2, stk. 2. De har i denne forbindelse gjort gældende, at når Rådet vedtager retsakter efter en anden procedure end dem, der er fastsat i artikel 289 TEUF, handler det ikke som lovgivende eller dømmende myndighed, og det udgør derfor en offentlig myndighed i Århuskonventionens forstand. Sagsøgerne har i øvrigt gjort gældende, at grunden til, at lovgivningsmæssige retsakter er undtaget fra legalitetskontrol i Århuskonventionen, er, at retsakter, der er et direkte resultat af en demokratisk proces, skulle udelukkes fra domstolsprøvelse. De har præciseret, at denne demokratiske proces inden for rammerne af EUF-traktaten kræver Europa-Parlamentets deltagelse, således som det fremgår af artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF. Dette er imidlertid ikke tilfældet for forordning 2022/2577, der i henhold til artikel 122, stk. 1, TEUF udelukkende er vedtaget af Rådet uden Parlamentets medvirken.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge sagsøgerne kan anvendelsen af Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, desuden hverken afhænge af de omhandlede retsakters materielle indhold og virkninger eller af det organ, der har vedtaget disse retsakter, men udelukkende af proceduren for vedtagelse af disse retsakter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådets udsagn om, at forordning 2022/2577 på grund af sit indhold og sine virkninger udgør en materiel undtagelse fra retsakter, der er vedtaget efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure i henhold til artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF, tager således bl.a. ikke hensyn til, at der blandt de retsakter, der ikke er vedtaget i henhold til en af de nævnte procedurer, findes retsakter, der er vedtaget direkte på grundlag af andre bestemmelser i EUF-traktaten, såvel som delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 290 TEUF og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 291 TEUF, der ligeledes har det kendetegn, at de kan ændre retsakter, der er vedtaget efter en lovgivningsprocedure i overensstemmelse med artikel 289, stk. 3, TEUF, uden dog at få en lovgivningsmæssig karakter som omhandlet i EUF-traktaten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at en udelukkelse fra anvendelsesområdet for den interne prøvelsesprocedure af retsakter, der ikke er vedtaget i overensstemmelse med en af de lovgivningsprocedurer, der er fastsat i artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF, men som fraviger retsakter, der er vedtaget i henhold til en af de nævnte procedurer, ville gøre det muligt for de offentlige myndigheder at undlade at tage stilling til en indsigelse fra offentligheden, navnlig i det tilfælde, hvor disse offentlige myndigheder påberåber sig en vid kompetence på et ekstremt følsomt område, og hvor retsbeskyttelsesmekanismerne – herunder den interne prøvelsesprocedure, der er reguleret i Århusforordningens artikel 10, stk. 1 – er særligt nødvendige. Dette er navnlig tilfældet for så vidt angår foranstaltninger, der træffes på grundlag af artikel 122, stk. 1, TEUF, henset til den ekstraordinære og yderst politiske karakter af de situationer, der er påtænkt i denne bestemmelse, de procedurer, der skal følges, og de foranstaltninger, der skal træffes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet har, støttet af Kommissionen, bestridt sagsøgernes argumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det påhviler Retten at undersøge, om Rådet med urette afviste anmodningen om intern prøvelse af forordning 2022/2577 med den begrundelse, at denne anmodning ikke vedrørte en retsakt, der i henhold til Århusforordningens artikel 10, stk. 1, kunne gøres til genstand for en sådan prøvelse, dvs. en »forvaltningsakt« således som defineret i samme forordnings artikel 2, stk. 1, litra g).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at vurdere, om det første anbringende er velbegrundet, skal begrebet »forvaltningsakt« derfor fortolkes som omhandlet i og med henblik på anvendelsen af Århusforordningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af fast retspraksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af. En EU-retlig bestemmelses tilblivelseshistorie kan ligeledes give relevante elementer med henblik på dens fortolkning (jf. dom af 29.7.2024, Asociaţia Crescătorilor de Vaci »Bălţată Românească« Tip Simmental, C-286/23, EU:C:2024:655, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første omgang og hvad angår en ordlydsfortolkning følger det af ordlyden af Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), at denne definerer en forvaltningsakt som »enhver ikkelovgivningsmæssig retsakt vedtaget af en EU-institution eller et EU-organ, som har retsvirkning og ekstern virkning, og som indeholder bestemmelser, der kan være i strid med miljølovgivningen [...]«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal fastslås, at EU-lovgiver for det første i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), udelukkende har defineret begrebet »forvaltningsakt« som en »ikkelovgivningsmæssig retsakt«, og at EU-lovgiver for det andet har defineret dette begreb i modsætning til begrebet »lovgivningsmæssig retsakt« uden dog at henvise til kategorien af retsakter vedtaget efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure som omhandlet i artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden omgang og hvad angår en sammenhængsfortolkning fremgår det for det første af 7. og 11. betragtning til Århusforordningen, at EU-lovgiver har ønsket, at EU-institutioner og organer, der handler som lovgivende myndighed, udelukkes fra Århuskonventionens anvendelsesområde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fastsætter Århusforordningens artikel 1, at denne forordning finder anvendelse »på EU-institutioner og ‑organer«. Denne samme forordnings artikel 2, stk. 1, litra c), fastsætter en definition på begrebet »EU-institutioner og ‑organer«, som udelukker Unionens institutioner og organer, når de handler som dømmende eller lovgivende myndighed. Det følger således af Århusforordningens artikel 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra c), heri, at denne forordning ikke finder anvendelse på EU-institutioner og ‑organer, når de handler som dømmende eller lovgivende myndighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Århusforordningens artikel 10 fastsætter i øvrigt regler for en anmodning om intern prøvelse af forvaltningsakter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal imidlertid bemærkes, at begrebet »en ikkelovgivningsmæssig retsakt« som omhandlet i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), og begrebet »retsakter vedtaget af EU-institutioner eller ‑organer, når de handler som dømmende eller lovgivende myndighed«, der fremgår af denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra c), er indbyrdes afhængige. Anvendelsesområdet for denne forordnings artikel 10 kan nemlig ikke overskride anvendelsesområdet for selve forordningen, således som dette navnlig er defineret i forordningens artikel 1 og artikel 2, stk. 1, litra c) og g).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det gælder i denne henseende, at eftersom Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra c), udelukker forordningens anvendelse på EU-institutioner og ‑organer, når de handler som dømmende eller lovgivende myndighed, kan retsakter, der er vedtaget inden for denne ramme, ikke udgøre forvaltningsakter som omhandlet i Århusforordningen (jf. i denne retning dom af 3.9.2020, Mellifera mod Kommissionen, C-784/18 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:630, præmis 81).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal det bemærkes, at selv om EU-lovgiver i forbindelse med vedtagelsen af forordning 2021/1767 ønskede at udvide anvendelsesområdet for den interne prøvelsesprocedure med henblik på at bringe EU-retten i overensstemmelse med Århuskonventionens bestemmelser, havde EU-lovgiver ikke til hensigt at ændre denne udelukkelse af lovgivningsmæssige retsakter fra anvendelsesområdet for denne særlige klageprocedure, således som bl.a. ottende betragtning til denne forordning vidner om, hvori det er angivet, at det kun er nødvendigt at inkludere »ikkelovgivningsmæssige retsakter af generel karakter« i anvendelsesområdet for Århusforordningens artikel 10.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ganske vist henvises der i ottende betragtning til forordning 2021/1767 til behovet for at udvide anvendelsesområdet for den interne prøvelsesprocedure, der er fastlagt i Århusforordningen, således at den også omfatter ikkelovgivningsmæssige retsakter af generel karakter. Med henblik på at definere de lovgivningsmæssige retsakter, der er udelukket fra Århusforordningens anvendelsesområde, henvises der i denne betragtning imidlertid ikke til de lovgivningsprocedurer, der er fastsat i artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje skal det ligeledes bemærkes, at hvad angår Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f), som definerer begrebet »miljølovgivning«, har Domstolen fastslået, at den omstændighed, at den nævnte artikel i visse sprogversioner henviser til »lovgivning« eller til »enhver lovbestemmelse«, ikke kan indebære, at begrebet »miljølovgivning« med henblik på anvendelsen af denne forordning begrænses til lovgivningsmæssige retsakter som omhandlet i artikel 289, stk. 3, TEUF (jf. i denne retning dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 85).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår således af den retspraksis, der er nævnt i præmis 35 ovenfor, at Domstolen ikke har fortolket udtrykket »lovgivning« i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra f), i den præcise og formalistiske betydning, der følger af artikel 289, stk. 3, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder må det konstateres, at selv om det er rigtigt, at en lovgivningsmæssig retsakt som omhandlet i artikel 289 TEUF ikke udgør en forvaltningsakt som omhandlet i og med henblik på anvendelsen af Århusforordningen, fremgår det ikke af den sammenhængsfortolkning, der er foretaget i præmis 29-37 ovenfor, at begrebet »lovgivende myndighed« i samme forordnings artikel 2, stk. 1, litra c), er helt sammenfaldende med den kategori af lovgivningsmæssige retsakter, der er defineret i artikel 289 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje omgang og hvad angår en formålsfortolkning skal det bemærkes, at de EU-retlige forskrifter så vidt muligt skal fortolkes i lyset af international ret, navnlig når disse forskrifter har til formål at gennemføre en international aftale indgået af Unionen, eftersom denne ret udgør en del af Unionens retsorden og er bindende for dens institutioner (jf. i denne retning dom af 15.1.2015, Evans, C-179/13, EU:C:2015:12, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis, og af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår i denne henseende af artikel 3, stk. 5, TEU, at Unionen bidrager til »nøje overholdelse og udvikling af folkeretten«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Århusforordningen har således til formål at gennemføre bestemmelserne i Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, i forhold til EU-institutionerne (jf. dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, ikke kan påberåbes med henblik på at vurdere lovligheden af Århusforordningens artikel 10, stk. 1, er en sådan konstatering ikke til hinder for, at bestemmelserne i denne forordning, i overensstemmelse med den i præmis 39 nævnte retspraksis, så vidt muligt fortolkes i lyset af Århuskonventionen (jf. dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 68 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan fortolkning udgør nemlig et vigtigt middel til i overensstemmelse med tredje betragtning til Århusforordningen at sikre, at EU-rettens bestemmelser forbliver i overensstemmelse med konventionens bestemmelser (dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 69).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår i denne henseende af Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, om adgang til klage og domstolsprøvelse, at hver part sikrer, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger og undladelser, der er i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Begrebet »handlinger, der kan gøres til genstand for en prøvelse« er imidlertid ikke defineret i Århuskonventionens artikel 9, stk. 3.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ikke desto mindre skal den ved første øjekast ekstremt brede rækkevidde af Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, modereres. Denne bestemmelses materielle anvendelsesområde er nemlig afgrænset ved Århuskonventionens artikel 2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at konventionen ikke finder anvendelse, når der handles som lovgivende myndighed. Det fremgår af den nævnte bestemmelse, at begrebet »offentlig myndighed«, der omfatter myndigheder, hvis handlinger kan gøres til genstand for en prøvelse af, om de er i strid med miljølovgivningen, ikke omfatter organer eller institutioner, der handler som dømmende eller lovgivende myndighed (jf. i denne retning dom af 6.7.2023, EIB og Kommissionen mod ClientEarth, C-212/21 P og C-223/21 P, EU:C:2023:546, præmis 70).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Århuskonventionen præciserer imidlertid ikke, under hvilke omstændigheder organer eller institutioner handler som lovgivende eller dømmende myndigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Århuskonventionens ophavsmænd, henset til konventionens artikel 2, stk. 2, sidste punktum, udtrykkeligt har udelukket retsakter fra organer eller institutioner, der handler som dømmende eller lovgivende myndighed, fra anvendelsesområdet for denne konventions artikel 9, stk. 3, uden yderligere at definere, hvad der skal forstås ved udtrykket »lovgivende myndighed«, og navnlig ved ikke at overlade det til parterne i denne konvention at definere dette begreb ved en henvisning til deres nationale ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en ordlydsfortolkning af Århuskonventionens artikel 2, stk. 2, ikke gør det muligt at lægge til grund, at definitionen på begrebet »lovgivende myndighed« henhører under den skønsbeføjelse, der er indrømmet de kontraherende parter. Fortolkningen af begrebet »lovgivning« i et internationalt offentligretligt instrument skal nemlig bevare sin selvstændige karakter i forhold til de kontraherende parters nationale ret. Fortolkningen af Århuskonventions artikel 2, stk. 2, kan således ikke udelukkende baseres på retssystemet hos en af parterne i denne konvention (jf. i denne retning generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse Rådet og Kommissionen mod Stichting Natuur en Milieu og Pesticide Action Network Europe, C-404/12 P og C-405/12 P, EU:C:2014:309, punkt 30).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne fortolkning understøttes af meddelelserne fra komitéen til overvågning af overholdelse af Århuskonventionen (herefter »Århuskomitéen«), der er oprettet med henblik på at kontrollere, om parterne i denne konvention overholder de forpligtelser, der følger heraf. Selv om disse meddelelser ikke har normativ værdi, er de nemlig en del af de elementer, der kan være vejledende for fortolkningen af denne konvention (jf. i denne retning og analogt dom af 7.3.2024, Roheline Kogukond m.fl., C-234/22, EU:C:2024:211, præmis 39).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at Århuskomitéen har modsat sig en fortolkning af Århuskonventionens artikel 2, stk. 2, der udelukkende er baseret på egne henvisninger til retssystemet hos en af parterne i denne konvention. Århuskomitéen konkluderede således i sin meddelelse ACCC/C/2008/32, at for at afgøre, om en afgørelse eller en retsakt er blevet vedtaget eller en undladelse er sket under udøvelse af lovgivende myndighed i forhold til denne konventions artikel 2, stk. 2, kan dens betegnelse i den nationale ret hos en kontraherende part i konventionen ikke være afgørende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I øvrigt anførte Århuskomitéen i sine meddelelser ACCC/C/2011/61 og ACCC/C/2014/120, at selv om Århuskonventionen ikke præciserede de omstændigheder, hvorunder et organ eller en institution har handlet som lovgivende myndighed, var det klart, at denne konvention kun udelukkede et organ eller en institution, når den havde handlet ved at gøre brug af denne specifikke beføjelse. En kontraherende parts nationale parlament kan således, selv om det udgør et demokratisk valgt organ, anses for en offentlig myndighed i Århuskonventionens forstand, når det ikke optræder som lovgiver, f.eks. når det godkender en aktivitet eller et projekt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har ligeledes haft lejlighed til at udtale sig om begrebet »organer eller institutioner, der handler som dømmende eller lovgivende myndighed« i forbindelse med fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT 2003, L 41, s. 26) i lyset af Århuskonventionen. Domstolen fastslog i den anledning, at der skulle anlægges en funktionel fortolkning af begrebet »organer og institutioner, når de udøver […] lovgivende myndighed«, hvorefter de ministerier, som i medfør af national ret har ansvaret for at forberede lovforslag, at fremsætte dem for parlamentet og deltage i lovgivningsproceduren, navnlig i form af fremsættelse af udtalelser, kunne anses for at henhøre under denne definition (jf. i denne retning dom af 14.2.2012, Flachglas Torgau C-204/09, EU:C:2012:71, præmis 49).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse betragtninger fører derfor til at anlægge en funktionel tilgang til begrebet »lovgivende myndighed«. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den funktionelle tilgang ikke kun er knyttet til karakteren af det pågældende organ, dvs. om denne institution eller dette organ traditionelt udøver lovgivende myndighed, men til de funktioner, der rent faktisk udøves af den pågældende institution eller det pågældende organ. Selv om det organiske kriterium udgør et indicium for, om der foreligger en lovgivningsmæssig handling i Århusforordningens forstand, er det således ikke i sig selv afgørende. Der skal nemlig ligeledes tages hensyn til et kriterium vedrørende selve substansen af den retsakt, som den pågældende institution eller det pågældende organ har vedtaget. Denne tilgang er så meget desto mere begrundet, som lovgivningsprocessen kan variere betydeligt mellem parterne i Århuskonventionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at en rent formel tilgang, der er særegen for retssystemet hos en af parterne i Århuskonventionen, og som er baseret på et rent proceduremæssigt kriterium, ikke kan anvendes med henblik på at afgøre, om en retsakt er blevet vedtaget under udøvelse af lovgivende myndighed. Begrebet »lovgivende myndighed« i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra c), kan derfor ikke fortolkes således, at det udelukkende omfatter retsakter, der er vedtaget efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure i henhold til artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af præmis 26-54 ovenfor, at begrebet »forvaltningsakt« i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), betegner enhver retsakt, der ikke er vedtaget af en EU-institution under udøvelse af lovgivende myndighed, og ikke, således som sagsøgerne har gjort gældende, alene de lovgivningsmæssige retsakter, der er vedtaget efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure i henhold til artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er i lyset af disse betragtninger og navnlig de kriterier, der er nævnt i præmis 53 ovenfor, at det skal afgøres, om forordning 2022/2577 udgør en »forvaltningsakt« som omhandlet i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g), således som fortolket i lyset af Århuskonventionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde skal det bemærkes, at forordning 2022/2577 er blevet vedtaget af Rådet, som i henhold til artikel 16, stk. 1, TEU er en institution, som sammen med Parlamentet er blevet tillagt lovgivningsmæssige funktioner ved traktaterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet er således et organ, der udøver lovgivende funktioner. Som det fremgår af præmis 53 ovenfor, er det organiske kriterium, selv om det udgør et indicium for udøvelsen af lovgivende myndighed, imidlertid ikke i sig selv afgørende. Der skal nemlig også tages hensyn til selve substansen af forordning 2022/2577.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om karakteren af den myndighed, som Rådet har udøvet i forbindelse med vedtagelsen af forordning 2022/2577</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsgrundlaget for forordning 2022/2577</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal bemærkes, at forordning 2022/2577 blev vedtaget på grundlag af artikel 122, stk. 1, TEUF, der henhører under kapitel 1, der har overskriften »Økonomisk politik«, i afsnit VIII i EUF-traktatens tredje del.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af artikel 122, stk. 1, TEUF, at »[m]ed forbehold af de øvrige procedurer i traktaterne kan Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at artikel 122, stk. 1, TEUF bemyndiger Rådet til at vedtage foranstaltninger under særlige omstændigheder »med forbehold af de øvrige procedurer i traktaterne«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I øvrigt bemyndiger artikel 122, stk. 1, TEUF udtrykkeligt Rådet til at træffe foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske politik, og som har til formål at imødegå alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til energiprodukter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det fremgik af EØF-traktatens artikel 103, som senere blev til artikel 122 TEUF, at udtrykket »egnede foranstaltninger« viste, at Rådet også for så vidt angik foranstaltningernes form i hvert enkelt tilfælde kunne vælge den, Rådet fandt mest egnet, og at EØF-traktatens artikel 103, stk. 2, med forbehold af kravet om enstemmig vedtagelse henviste til Rådets ret til at overdrage Kommissionen at gennemføre de bestemmelser, som det havde fastsat. Domstolen har således fastslået, at EØF-traktatens artikel 103 ved at bemyndige Rådet til at træffe de efter forholdene egnede foranstaltninger gav denne institution vide skønsbeføjelser, der skulle udøves i overensstemmelse med den fælles interesse (jf. i denne retning dom af 24.10.1973, Balkan-Import-Export, 5/73, EU:C:1973:109, præmis 18).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår i øvrigt, at når Rådet – under udøvelsen af de beføjelser, som var fastsat i EØF-traktatens artikel 103, stk. 2, og som nu er defineret i artikel 122, stk. 1, TEUF – var forpligtet til i en situation, der var under stadig og nærmest uberegnelig udvikling, at vedtage foranstaltninger med øjeblikkelig virkning, kunne denne institution foretage en samlet vurdering af fordele og ulemper ved den ordning, der skulle indføres. Rådet skulle desuden sikre en fortsat forening af de eventuelle modsætninger, som kunne optræde, når de enkelte økonomipolitiske formål betragtedes isoleret, og i påkommende tilfælde give det ene eller det andet en midlertidig prioritet, når dette var påkrævet på grund af omstændighederne eller de økonomiske forhold (jf. i denne retning dom af 24.10.1973, Balkan-Import-Export, 5/73, EU:C:1973:109, præmis 21 og 24).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger således af artikel 122, stk. 1, TEUF, hvis bestemmelser i det væsentlige svarer til bestemmelserne i den tidligere artikel 103, stk. 2, i EØF-traktaten, at Rådet ved gennemførelsen af disse bestemmelser råder over vide skønsbeføjelser, der er kendetegnende for udøvelsen af en lovgivningsfunktion, med henblik på vedtagelsen af foranstaltninger til imødegåelse af alvorlige økonomiske vanskeligheder, der kræver politiske valg, som falder ind under EU-lovgivers eget ansvar, idet dette ansvar indebærer en afvejning af de omhandlede modstridende interesser på grundlag af mangeartede vurderinger. Disse vide skønsbeføjelser er begrundede i den omstændighed, at denne institution i forbindelse med udøvelsen af denne funktion skal foretage en række komplekse vurderinger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at vedtagelsen af væsentlige regler på et område er forbeholdt EU-lovgiver. Det følger heraf, at bestemmelser, der fastsætter væsentlige elementer i en grundlæggende retsforskrift, og hvis vedtagelse kræver et politisk valg, som det hører under EU-lovgivers egen kompetence at træffe, ikke kan vedtages i gennemførelsesretsakter (jf. i denne retning og analogt dom af 28.2.2023, Fenix International, C-695/20, EU:C:2023:127, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af præmis 63 ovenfor, giver EØF-traktatens artikel 103, stk. 2, som nu er erstattet af artikel 122, stk. 1, TEUF, endvidere Rådet mulighed for at overdrage Kommissionen gennemførelsesbeføjelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at den i artikel 122, stk. 1, TEUF fastsatte mulighed for at overdrage Kommissionen gennemførelsen af regler, som Rådet har fastsat, er forbeholdt EU-lovgiver.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår nemlig af retspraksis, at EU-lovgiver råder over en skønsmargen ved afgørelsen af, om Kommissionen skal tildeles en gennemførelsesbeføjelse i medfør af artikel 291, stk. 2, TEUF (jf. i denne retning dom af 16.7.2015, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, C-88/14, EU:C:2015:499, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår tildelingen af en gennemførelsesbeføjelse bestemmer artikel 291, stk. 2, TEUF endvidere, at Unionens juridisk bindende retsakter i specifikke behørigt begrundede tilfælde tildeler Rådet en sådan beføjelse, når ensartede betingelser for gennemførelse af disse juridisk bindende retsakter er nødvendige. I forbindelse med udøvelsen af den gennemførelsesbeføjelse, som tildeles den, skal den omhandlede institution præcisere indholdet af den lovgivningsmæssige retsakt for at sikre gennemførelsen heraf under ensartede betingelser i alle medlemsstaterne (jf. i denne retning dom af 16.7.2015, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, C-88/14, EU:C:2015:499, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig skal det bemærkes, at rækkevidden af de retsakter, der vedtages i henhold til artikel 122, stk. 1, TEUF, er forskellig fra rækkevidden af de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 290 TEUF og 291 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De beføjelser, der er tillagt Rådet i henhold til artikel 122, stk. 1, TEUF, afhænger nemlig i modsætning til delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser ikke af en forudgående bemyndigelse ved en basisretsakt. Retsakter vedtaget i henhold til artikel 122, stk. 1, TEUF er i øvrigt ikke uløseligt forbundet med retsakter vedtaget i henhold til artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF, i modsætning til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, hvis lovlighed afhænger af, hvad lovgiver har fastsat. Selv om delegerede retsakter ligeledes kan ændre bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt som omhandlet i artikel 289, stk. 3, TEUF, skal det desuden bemærkes, at de kun kan ændre »ikkevæsentlige« bestemmelser i en retsakt vedtaget i henhold til artikel 289 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal endvidere erindres om, at artikel 291, stk. 2, TEUF bestemmer, at »[n]år ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen eller – i specifikke behørigt begrundede tilfælde samt i de tilfælde, der er fastsat i artikel 24 og 26 i traktaten om Den Europæiske Union – Rådet gennemførelsesbeføjelser«. Det skal bemærkes, at denne artikels ordlyd ikke henviser til lovgivningsmæssige retsakter som omhandlet i artikel 289, stk. 3, TEUF, men at teksten derimod giver lovgiver, der vedtager juridisk bindende retsakter, beføjelse til at tildele Kommissionen eller undtagelsesvis Rådet gennemførelsesbeføjelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om indholdet af forordning 2022/2577</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal bemærkes, at vedtagelsen af forordning 2022/2577 udspringer af en sammenhæng med Den Russiske Føderations angrebskrig mod Ukraine og den hidtil usete reduktion af naturgasleverancerne fra Den Russiske Føderation til EU’s medlemsstater, hvilket har truet Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed og forsyning og medført en kraftig stigning i energipriserne i Unionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af tredje betragtning til forordning 2022/2577, fandt Rådet i denne sammenhæng og for at imødegå de europæiske forbrugeres og virksomheders eksponering for høje og svingende priser, der forårsager økonomiske og sociale problemer, at der burde vedtages øjeblikkelige og midlertidige foranstaltninger for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund indeholder forordning 2022/2577 en række forenklingsforanstaltninger for at tilskynde til produktion af vedvarende energi ved at indføre undtagelser fra visse vurderingsforpligtelser, der er fastsat i Unionens miljølovgivning, bl.a. ved at rationalisere de gældende procedurer for specifikke tilladelsesprocesser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af artikel 3, stk. 1, i forordning 2022/2577, fastsætter denne forordning nemlig en generel undtagelse fra de tilladelsesprocesser, der er fastsat i bestemmelser i den afledte EU-ret, idet den skaber en formodning for, at aktiviteter til produktion af vedvarende energi er af mere tungtvejende offentlig interesse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nærmere bestemt fastsætter artikel 4 i forordning 2022/2577 – som indeholder foranstaltninger til fremskyndelse af tilladelsesprocessen for installation af solenergiudstyr – en specifik undtagelse fra forpligtelsen til at foretage miljøkonsekvensvurderinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT 2012, L 26, s. 1).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I øvrigt undtager artikel 6 i forordning 2022/2577 projekter til produktion af vedvarende energi fra den miljøvurderingspligt, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2011/92, og fra artsbeskyttelsesvurderingerne i henhold til artikel 12, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206, s. 7) og i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT 2010, L 20, s. 7).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at gennemføre formålene med forordning 2022/2577 fraviger visse af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, således midlertidigt og på præcise punkter en række bestemmelser i den afledte ret i de direktiver, der er nævnt i præmis 78 og 79 ovenfor, som kræver en »afvejning af de retlige interesser« forud for enhver godkendelse af projekter, der kan skade miljøet, idet forordning 2022/2577 som anført i præmis 77 ovenfor kræver, at produktionen af vedvarende energi skal have forrang i forbindelse med denne afvejning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig fastsætter artikel 9 i forordning 2022/2577 en bestemmelse om evaluering af denne forordning med henblik på at vurdere dens indvirkning, som gør det muligt for Kommissionen at foreslå en forlængelse af denne forordnings gyldighedsperiode, idet en sådan bestemmelse kan sammenlignes med de sædvanlige evalueringsbestemmelser, der er fastsat i retsakter vedtaget i overensstemmelse med en af de lovgivningsprocedurer, der er fastsat i artikel 289, stk. 1 og 2, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning 2022/2577 udgør således en særlig retsakt derved, at den for første gang fastsætter en anerkendelse af, at produktionen af vedvarende energi har forrang, idet den skaber en formodning for, at aktiviteter til produktion af vedvarende energi er af mere tungtvejende offentlig interesse, og således fraviger de generelle tilladelsesprocedurer, der er fastsat i den afledte ret, og som indeholder miljøvurderingsforpligtelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Konklusion</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første fremgår det af det ovenstående, at Rådet i forbindelse med vedtagelsen af de foranstaltninger, der er indeholdt i forordning 2022/2577, har gjort brug af de vide skønsbeføjelser, som det er tillagt i henhold til artikel 122, stk. 1, TEUF, og som karakteriserer udøvelsen af lovgivende myndighed som omhandlet i Århusforordningen. Rådet – som i en situation, der var under stadig og uberegnelig udvikling, var forpligtet til at vedtage foranstaltninger med øjeblikkelig virkning – har nemlig foretaget en samlet vurdering af fordele og ulemper ved den ordning, der skulle indføres, og sikret den nødvendige afstemning af eventuelle modsætninger mellem forskellige økonomipolitiske formål betragtet isoleret, og givet det ene eller det andet en midlertidig prioritet, som var påkrævet på grund af de økonomiske forhold.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet afhænger de ekstraordinære beføjelser, der er tillagt Rådet i henhold til artikel 122, stk. 1, TEUF, ikke af en forudgående bemyndigelse ved en basisretsakt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje bemyndiger artikel 122, stk. 1, TEUF Rådet til at vedtage retsakter, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger, idet beføjelsen til at vedtage sådanne foranstaltninger er forbeholdt EU-lovgiver.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det fjerde ændrer visse bestemmelser i forordning 2022/2577 desuden væsentlige elementer i bestemmelser i flere lovgivningsmæssige EU-retsakter som omhandlet i EUF-traktaten. Forordning 2022/2577 indtager således ikke en lavere stilling i regelhierarkiet i forhold til visse lovgivningsmæssige retsakter som omhandlet i EUF-traktaten, nemlig direktiv 2011/92, direktiv 92/43 og direktiv 2009/147, som den fraviger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det femte udgør den omstændighed, at forordning 2022/2577 blev vedtaget af Rådet på grundlag af artikel 122, stk. 1, TEUF og ikke af Kommissionen, et yderligere forhold, der kan godtgøre, at denne forordning ikke er en gennemførelsesretsakt, men en retsakt vedtaget af Rådet som lovgiver.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at der foreligger en række forhold, der gør det muligt at godtgøre, at de beføjelser, som Rådet udøvede i forbindelse med vedtagelsen af forordning 2022/2577 på grundlag af artikel 122, stk. 1, TEUF, med henblik på anvendelsen af Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra c), henhører under lovgivningsvirksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig udgør forordning 2022/2577 ikke en forvaltningsakt som omhandlet i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra g).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne vurdering kan ikke drages i tvivl af sagsøgernes argument om, at grunden til, at organer eller institutioner, der handler som lovgivende myndighed, ikke er omfattet af definitionen på »offentlige myndigheder«, er, at informationen af offentligheden og dens deltagelse i lovgivningsprocessen generelt er tilstrækkeligt sikret i lovgivningsproceduren, og navnlig at de valgte repræsentanter er ansvarlige over for offentligheden. Forordning 2022/2577 er imidlertid ikke blevet vedtaget af et »demokratisk« valgt organ.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal dog bemærkes, at forordning 2022/2577, således som det fremgår af præmis 57 ovenfor, blev vedtaget af Rådet, der i henhold til artikel 16, stk. 1, TEU har status som lovgivende myndighed sammen med Parlamentet. Dette argument må derfor forkastes som uvirksomt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var derfor med rette, at Rådet afviste sagsøgernes anmodning om intern prøvelse af forordning 2022/2577 fra realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende må derfor forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da det første anbringende er ugrundet, og da Rådet med rette afviste anmodningen om intern prøvelse af forordning 2022/2577 fra realitetsbehandling, er det andet og det tredje anbringende, der tilsigter at anfægte realiteten i afvisningen af den nævnte anmodning om intern prøvelse, uvirksomme og skal derfor forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal hertil bemærkes, at Unionens retsinstanser, navnlig af hensyn til en effektiv retspleje, kan afholde sig fra at undersøge, om de anbringender, der skal afvises eller forkastes som uvirksomme, er velbegrundede (dom af 29.9.2022, HIM mod Kommissionen, C-500/21 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2022:741, præmis 73).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig bør Rådet frifindes i det hele.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgerne har tabt sagen, bør de ud over at bære deres egne omkostninger betale Rådets omkostninger, idet Rådet har nedlagt påstand herom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, skal institutioner, der er indtrådt i en sag, bære deres egne omkostninger. Kommissionen bærer derfor sine egne omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-135" title="page-16">
      På grundlag af disse præmisser
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-136" title="page-16">
      udtaler og bestemmer
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-137" title="page-16">
      RETTEN (Niende Udvidede Afdeling):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet for Den Europæiske Union frifindes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">CEE Bankwatch Network z.s. og Ökobüro – Allianz der Umweltbewegung bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77SignaturesComposition" id="para-141" title="page-17">
<span class="signatory">Truchot</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Kanninen</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Sampol Pucurull</span>
</p>
<p class="C77SignaturesComposition" id="para-142" title="page-17">
<span class="signatory">Perišin</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Cassagnabère</span>
</p>
<p class="C77SignaturesAlinea" id="para-143" title="page-17">
<span class="signatory">Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 12. november 2025.</span>
</p>
<p class="C77Signatures" id="para-144" title="page-17">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    
    
    
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: engelsk.</p>
</body>
</html>
