European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/2542

22.5.2026

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Forbedring af EU's strategiske autonomi og udvikling af en grønnere og en mere blå økonomi: potentialet i sektoren for fremstilling af natriumbatterier

(sonderende udtalelse på anmodning af Kommissionen)

(C/2026/2542)

Ordfører:

Paul RÜBIG (AT, Gruppe I)

Medordfører:

Hervé JEANNIN (FR, Kategori 2)

Rådgiver

Brigitte Bach (for ordføreren, Gruppe I)

Clement HUBERT (for ordføreren, Kategori 2)

Plenarforsamlingens beslutning

19.2.2026

Retsgrundlag

Forretningsordenens artikel 52, stk. 2

Anmodning om udtalelse

20.3.2025

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer

Vedtaget i sektionen

16.12.2025

Vedtaget på plenarforsamlingen

19.2.2026

Plenarforsamling nr.

603

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

152/2/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at natriumbatterier kan supplere lithiumbatterier i strategisk henseende, og efterlyser en resolut, koordineret europæisk indsats med henblik på at udvikle en suveræn, konkurrencedygtig industri for fremstilling af natriumbatterier som led i EU's fremadskuende industripolitik.

1.2.

Det kræver en robust økosystemtilgang, der omfatter forskning, industri, arbejdsstyrke og forvaltning samt en høj grad af politisk tilpasning at udbrede natriumteknologi. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at opdatere den sektorspecifikke tilgang til batterier — til at omfatte både lithium og natrium — og til at styrke koordineringen gennem den europæiske batterialliance. EØSU ønsker at bidrage aktivt til dette arbejde.

1.3.

Udviklingen inden for batteriøkosystemet skal knyttes tæt til det mere overordnede energisystem, især af hensyn til netstabiliteten, og samordnes gennem vertikale partnerskaber mellem industrien, reguleringsmyndighederne og forsknings- og teknologiorganisationerne.

1.4.

EU bør for at styrke sin teknologiske suverænitet proaktivt stimulere efterspørgslen og tilpasse finansieringen til de strategiske mål. EØSU anbefaler, at man anvender investeringstilskud, produktionsskattefradrag, målrettede projektindkaldelser, investeringskuponer til industrisamarbejde med forsknings- og teknologiorganisationer og klausuler om lokalt indhold i offentlige indkøb, samtidig med at de nuværende lithium-ionfabrikker skal blive ved med at køre, så man kan udnytte den allerede eksisterende viden. Omfattende pilot- og demonstrationsmarkeder kan validere resultaterne, berolige investorerne og tiltrække vigtige kunder som hovedinvestorer for at bevise, at sektoren er levedygtig.

1.5.

Man bør ikke gå væk fra samarbejdet med førende innovatorer (især i Asien), men man bør følge princippet »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt«. Sektoren for fremstilling af natriumbatterier har samtidig brug for sikkerhedsforanstaltninger for at modvirke Kinas markedsdominans og sikre lige vilkår. Derudover bør videnoverførsel være et krav til internationale partnere, der ønsker at bygge anlæg i Europa.

1.6.

Den sektorspecifikke tilgang bør omfatte en køreplan, der imødekommer arbejdsstyrkens og samfundets behov, så udviklingen i sektoren fører til socialt inklusiv og regionalt afbalanceret vækst. Dette kræver investeringer i færdigheder, arbejdsstyrkens mobilitet og strategisk inddragelse af SMV'er samt tiltrækning af toptalenter, så man fremmer tilstrømningen af højtuddannede og forhindrer hjerneflugt. Udvalget understreger, at denne køreplan skal udvikles ved hjælp af en retfærdig og struktureret social dialog på virksomheds-, sektor- og medlemsstatsplan, så man sikrer, at alle relevante interessenter er med til at fastlægge strategier og standarder. Hvis offentligheden skal acceptere nye anlæg, kræver det ydermere gennemsigtig kommunikation, planlægning af en retfærdig omstilling og opmærksomhed på lokale behov.

1.7.

Natriumbatterier kan fremstilles udelukkende ved brug af europæiske råstoffer. EU bør prioritere energieffektiv fremstilling med lav miljøpåvirkning, der undgår PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) og mindsker brugen af kritiske råstoffer. Miljøvenligt design og genanvendelse skal indarbejdes fra starten, så Europa kan skabe en cirkulær værdikæde for natriumbatterier.

1.8.

EØSU efterlyser fleksibel offentlig støtte, uden at man for tidligt låser sig fast på en model, og stærkere samarbejdsbaseret FoU, hvor både staten og sektoren er med til at yde finansiering. Vedvarende flaskehalse i opskaleringsfasen — i overgangen fra pilotfasen til industriel udbredelse til SMV'ers deltagelse — skal afhjælpes med anvendt FoU, målrettede investeringer i teknologisk infrastruktur og samarbejde mellem industrien, forsknings- og teknologiorganisationer og den akademiske verden. Ved at inddrage forsknings- og teknologiorganisationer, kan man nedbringe risiciene for virksomheder i opskaleringen.

1.9.

EØSU mener, at Europa har et stort potentiale til at kunne indtage en teknologisk førerposition inden for saltvandsbatterisystemer. I forbindelse med den løbende FoU bør man prioritere at udvikle faste elektrolytter med fokus på natrium.

1.10.

RP10 spiller en vigtig rolle og bør afsætte mindst 220 mia. EUR (som efterlyst i Heitor-rapporten) med en styrket søjle II og robust støtte til teknisk infrastruktur som central drivkraft for EU's teknologiske suverænitet og industrielle omstilling. For at frigøre forskningens fulde potentiale kræver det, at bureaukratiet mindskes, så man kan opnå hurtigere godkendelser og mere fleksible forskningsprojekter. Dette skal kombineres med en europæisk strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder for natrium.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.   Energilagringssystemerne spiller en central rolle i opfyldelsen af EU's strategiske mål

2.1.1.

Investeringer i vedvarende energi er afgørende for EU's klimamål og for at sikre, at industrien forbliver konkurrencedygtig og strategisk uafhængig. Den globale energiomstilling kræver, at energiproduktions-, -distributions- og -lagringssystemerne bliver grundigt gennemgået (1), da batterier er vigtige for både mobilitet og stationær lagring.

2.1.2.

Den 24 timer lange strømafbrydelse på Den Iberiske Halvø afslørede, hvor skrøbeligt nettet er, og hvor afhængige af elektricitet vi er. Lagringssystemer er en af søjlerne i energiøkosystemet, der gør det muligt at indarbejde vedvarende energi og pålidelig forsyning på tværs af daglige og sæsonbestemte udsving og kan fungere som en backup i tilfælde af svigt.

2.1.3.

Lithium-ion-batterier er blevet uundværlige til alt fra mobile enheder til lagring i stor skala. Udfordringerne bliver dog stadig større: prisvolatilitet, miljøpåvirkninger, brandfare og afhængighed af råmaterialer fra få lande. Selv om natrium-ion-batterier har en lavere energitæthed, skrider udviklingen hurtigt frem og er et sikrere og mere bæredygtigt supplement, i og med at ressourcesikkerhed spiller en afgørende rolle.

2.1.4.

Natriumbaserede batterier omfatter en række teknologier med forskellige modenhedsniveauer. Natrium-ion-batterier har allerede et teknologisk modenhedsniveau (TRL) på 8-9 og markedsføres i Asien, og de følger samme designprincipper som lithium-ion og egner sig til snart at blive brugt til stationær lagring, mikromobilitet og decentraliserede systemer. I næste generation af natriumbaserede batterier erstattes væske af faste elektrolytter. Blandt disse har saltvandsbatterier et stort potentiale for sæsonbestemt lagring og havlagring takket være den høje energitæthed og anvendelse af ikkekritiske materialer, selv om de fortsat har et lavere TRL.

2.2.   Potentialet i natriumbatterier

2.2.1.

Lithium-ion-batterier er stadig den mest udbredte lagringsteknologi med høj energitæthed, men de er forbundet med betydelige udfordringer (se punkt 2.1.3).

2.2.2.

Natriumbatterier har en række strategiske fordele for energiomstillingen og værdikædens modstandsdygtighed. De ligner lithium-ion-batterier, for så vidt angår udformningen, men der anvendes andre materialer (2), og der er rigeligt natrium, det er billigt og lettilgængeligt — også i Europa. Natrium er det andet mest almindeligt forekommende element i Jordens skorpe (2,9 % i modsætning til lithium, der kun tegner sig for 0,0021 %), og det kan udvindes fra saltaflejringer, sedimentære klipper og havvand.

2.2.3.

Natrium-ion-batterier kan erstatte lithium-ion i mindre udbredte anvendelser, men sæsonbestemt lagring kan kræve løsninger som saltvandsbatterier, Denne teknologi med lav modenhed opdeler natriumchlorid (NaCl) under opladning, og der tilføres havvand for at generere strøm. Med en energitæthed lidt over flydende brint, et højt indhold af og ingen afhængighed af kritiske råstoffer har teknologien et stort potentiale. For at gøre fremskridt og sikre en førerposition inden for teknologi, er der behov for FoU samt fremskridt inden for udviklingen af faste elektrolytter. Cirkularitet kan indarbejdes tidligt ved hjælp af genanvendte eller naturlige materialer og design til genanvendelse.

2.2.4.

Med natriumbatterier kan man undgå kobolt og nikkel, sænke omkostningerne og mindske afhængigheden af importerede kritiske materialer, hvilket igen letter lokal fremstilling og genanvendelse. Man kan desuden helt undgå at anvende PFAS og andre farlige materialer og således lette håndteringen af udtjente produkter. Desuden giver de større termisk stabilitet, tolerance over for ekstreme temperaturer, øget sikkerhed og en konkurrencedygtig levetid.

2.2.5.

Natriumbatterier gør det muligt for husholdninger, industrier og lokalsamfund at lagre overskydende vedvarende energi til perioder med spidsbelastning og hjælper virksomhederne med at optimere forbruget og omkostningerne. De er også velegnede til at stabilisere nettet og fungerer til små elektriske køretøjer.

2.3.   EØSU kan spille en vigtig rolle på dette nye marked

2.3.1.   Aktuelle markedsandele og prognoser

2.3.1.1.

På trods af fremskridt udgør natrium-ion-batterier fortsat en marginal andel i forhold til lithium-ion-batterier. I IEA's Global EV Outlook 2025 noteres det imidlertid, at interessen for natrium-ion-batterier er stigende, især på nye vækstmarkeder og med henblik på stationær lagring. De faldende omkostninger og bedre resultater gør natrium-ion til en attraktiv mulighed. Efterspørgslen forventes derfor at stige, især i regioner som Afrika syd for Sahara og Sydøstasien, hvor lithium-ion-batterier stadig er dyre og infrastrukturen begrænset.

2.3.1.2.

I 2030 forventes Kina at producere 70 % af batterierne på verdensplan med en kapacitet på over 6 200 GWh. Europa forventes samlet set at nå op på omkring 1 200 GWh. Omkring 85-90 % af gigafabrikkerne vil stadig anvende lithium-ion, mens de øvrige vil anvende faststofbatterier og natrium-ion-batterier (~5 %). Denne kapacitet ligger dog langt under Europas oplagringsbehov (se 2.1.1).

2.3.1.3.

Antallet af gigafabrikker forventes at være steget fra 240 til ca. 400 i 2030. De fleste natrium-ionanlæg er stadig under opførelse eller i hybridtestfasen, men Kina investerer kraftigt i at udvide og sigter mod at opnå mere end 50 % af den globale kapacitet. Den globale konkurrence forventes derfor at blive endnu større.

2.3.1.4.

I Europa er udviklingen af natrium-ion fragmenteret, men får mere og mere opbakning. BATT4EU-programmet under Horisont Europa har til formål at skabe en batterisektor, der ikke kun beskæftiger sig med lithium, så man kan styrke suveræniteten og mindske miljøpåvirkningen. Pilotprojekter i flere medlemsstater viser fremskridt, men afhængigheden af import fra Asien står fortsat i vejen. Industrielt lederskab kræver målrettet FoU, store offentlig-private initiativer og hurtigere godkendelser. En aktør på EU-plan som BEPA kan tilrettelægge indsatsen og investeringerne.

2.3.1.5.

Det kan konkluderes, at man på verdensplan gør fremskridt med natriumbatterier, men Europa risikerer at sakke yderligere bagud og skal øge støtten for at forblive konkurrencedygtig.

2.3.2.   Der skal straks træffes foranstaltninger til at investere i natrium batterier for at støtte EU's industrimål.

2.3.2.1.

Hvis der laves gigafabrikker til produktion af natriumbatterier i Europa, vil det styrke konkurrenceevnen og skabe arbejdspladser i hele værdikæden. Med anlæg strategiske steder kan man puste nyt liv i regioner med høj arbejdsløshed, mens lokal adgang til råstoffer og markeder vil nedbringe transportomkostningerne og mindske miljøpåvirkningen.

2.3.2.2.

Det er fortsat afgørende at styrke Europas suverænitet på batteriområdet. Ifølge visse skøn vil EU kunne dække en stor del af sin egen efterspørgsel efter lithium-ion-batterier inden 2026, mens andre advarer om, at over halvdelen af den planlagte kapacitet risikerer at blive forsinket eller slet ikke blive til noget (3). IEA's fremskrivninger (2025) anslår, at natrium-ion vil koste 50 USD/kWh i 2030 sammenlignet med ca. 100 USD/kWh for LFP-lithium-ion nu. Denne prisfordel gør sammen med den øgede sikkerhed og bæredygtighed potentielt natrium-ion til en disruptiv teknologi.

2.3.2.3.

Der er rigelige lokale natriumressourcer til produktion i stor skala, hvilket kan være med til at omstrukturere forsyningskæderne omkring regionale, biobaserede materialer såsom hårdt kulstof fra træ eller landbrugsaffald og dermed udligne Europas strategiske efterslæb inden for anodematerialer (4). Med cirkulære værdikæder — design til genanvendelse, et lavere niveau af indlejret kulstof og mindre afhængighed af kritiske råstoffer — understøtter natriumbatterier målene i EU's grønne pagt og den strategiske autonomi.

2.3.2.4.

Natriumbatterier kan også understøtte EU's blå pagt, der har til formål at tackle modstandsdygtigheden på vandområdet og ferskvandsknapheden. Afsaltning er en central del i denne indsats, men skaber et overskud af natrium, der ofte ikke bruges og kan true biodiversiteten. Dette biprodukt kan anvendes bæredygtigt i natriumbatterier.

3.   Specifikke bemærkninger om at fremme udviklingen af et europæisk økosystem for natriumbatterier

3.1.   En koordineret strategisk politisk indsats

3.1.1.

Europa skal spille en proaktiv rolle for at udnytte fordelene ved natriumbatterier under særligt omskiftelige forhold (5), stimulere tidlig efterspørgsel og målrette finansieringen mod strategiske mål. De største succesfaktorer og usikkerheder omfatter:

—

Stordriftsfordele: Hvis fabrikkernes kapacitet øges, vil det nedbringe enhedsomkostningerne og nå konkurrencetærsklerne i forhold til lithium-ion. Teknologisk infrastruktur kan spille en vigtig rolle i skaleringen.

—

Teknologisk innovation: Det er helt afgørende at forbedre energitætheden, især på mobilitetsområdet. Der er allerede gjort fremskridt, men der er behov for mere FoU. RP10 spiller en central rolle og bør støtte hele spændvidden af teknologisk modenhed: Meget modne projekter om bæredygtige natrium-ion-teknologier og råstofkæder; arbejde af middel modenhed på fleksible produktionsteknikker, herunder procesteknologioverførsel fra lithium til natrium, og umoden forskning om saltvandssystemer og elektrolytter. BEPA's rolle i koordineringen af samarbejdet bliver afgørende for at tilpasse indsatsen og fremskynde udbredelsen.

—

Offentlig støtte: At industripolitikker kommer til at spille en central rolle med hensyn til at fremskynde udbredelsen er tydeligt, når man ser på de lokale subsidier i Kina, IRA i USA, den grønne pagt, den blå pagt, konkurrenceevnekompasset og EU's strategi for beredskab.

—

Markedsaccept: Evnen til at overbevise originaludstyrsfabrikanter, netværksoperatører og lokale myndigheder om at anvende denne teknologi bliver meget vigtig.

3.1.2.

Europa har ingen kommerciel natriumproduktion, hvilket gør hurtig industriel udbredelse til en stor udfordring. Her kan man dog trække på ekspertisen fra fremstilling af lithium-ion — f.eks. fabriksudformning, materialeforarbejdning og eksisterende infrastruktur. Det er afgørende at holde fast i disse aktiver, selv om de ikke er rentable på kort sigt.

3.1.3.

På nuværende tidspunkt står mange industrianlæg ubenyttede hen eller bliver lukket, men ved at omdanne dem til gigafabrikker for produktion af natriumbatterier kunne man sikre en effektiv og miljømæssigt ansvarlig måde at anvende eksisterende infrastruktur på, og samtidig kunne det være med til at bevare lokal knowhow og regionale økonomiske aktiviteter, der hvor det kan lade sig gøre.

3.1.4.

I udbredelsen af natriumbatterier er man også nødt til at tage højde for sociale og regionale virkninger. Nye produktionsanlæg kan puste nyt liv i regioner med strukturel arbejdsløshed, men kun hvis borgerne involveres fra starten. For at opbygge tillid og sikre en inklusiv og regionalt afbalanceret udvikling er tidlig social dialog, gennemsigtighed og planlægning af den retfærdige omstilling helt afgørende.

3.1.5.

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen skal være en integreret del af den sektorspecifikke tilgang, da der er en række kemiske, termiske og mekaniske risici forbundet med fremstilling og genanvendelse. Principperne om overvågning af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og indbygget sikkerhed skal derfor indarbejdes i hele værdikæden.

3.1.6.

Komplekse tilladelsesprocedurer, administrative byrder og langsommelige godkendelser bliver ved med at forsinke udviklingen af nye produktionsanlæg. Disse hindringer bremser interessen for investeringer og hæmmer Europas evne til hurtigt at opskalere produktionen. Hvis de skal overvindes, kræver det strømlinede og forudsigelige processer, hurtigere beslutningsprocesser og tydelige sikkerhedsstandarder (se INT/1075).

3.2.   Udvikling af økosystemer

3.2.1.

Det kræver et robust økosystem på tværs af forskning, industri, arbejdsstyrke og forvaltning at opskalere natriumteknologien i Europa. Der er mange aktører i gang, men de arbejder hver for sig. EØSU opfordrer EU-institutionerne og interessenterne til i højere grad at samarbejde gennem den europæiske batterialliance, og tilbyder at bidrage. Kommissionen bør opdatere strategien for batterier til at omfatte både lithium og natrium og tilpasse den til energiinfrastruktur og -regulering i samarbejde med EU's Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E).

3.2.2.

Data og overvågning er fortsat utilstrækkelig. Bedre rapportering og kortlægning med regelmæssige analyser af dynamikken inden for forskning og intellektuel ejendomsret, herunder licensudstedelse, vil understøtte en bedre beslutningsproces.

3.2.3.

Udviklingen af batteriøkosystemet skal integreres i energisystemet i bredere forstand, især med hensyn til netstabilitet. Isolerede initiativer forsinker fremskridtet, hvorfor en stærkere koordinering mellem industrien, reguleringsmyndighederne og forskningen er meget vigtig. Vertikale partnerskaber — der involverer nystartede virksomheder, leverandører, originaludstyrsfabrikanter, forsknings- og teknologiorganisationer og energileverandører — bør fokusere på standardisering af celleformater, fælles brug af intellektuelle ejendomsrettigheder og risikospredning. Den europæiske batterialliance bør spille en central rolle, og EØSU bør aktivt inddrages. EIT RawMaterials og EIT Urban Mobility kan yderligere bakke op om opbygningen af økosystemer.

3.2.4.

Udvikling af færdigheder er afgørende i hele batteriværdikæden og kræver kvalifikationer, arbejdsstyrkemobilitet og inddragelse af SMV'er (da SMV'er er centrale udbydere af erhvervsuddannelse og lokal opkvalificering). Forsknings- og teknologiorganisationer kan bidrage ved hjælp af uddannelse og ved at fremme offentlig-private samarbejder med målrettede tiltag inden for fremstilling og elektrokemi. Prioriteterne er at tiltrække de bedste talenter, fremme tilstrømningen af højtuddannede, forebygge hjerneflugt og anvende mobilitetsordninger. Den sektorspecifikke tilgang bør derfor omfatte en køreplan for færdigheder (se CCMI/224), der lægger stor vægt på sundheds- og sikkerhedshensyn (se 3.1.5).

3.2.5.

Blandt de vedvarende flaskehalse i opskaleringen kan nævnes overgangen fra pilotfasen til industriel udbredelse, SMV'ers deltagelse og fragmenteret genanvendelse. SMV'er kan spille en strategisk rolle i det nye økosystem, da de grundet deres fleksibilitet og tilpasningsevne hurtigt kan fremstille prototyper og skabe innovation, men de har brug for målrettet støtte. Derudover kan anvendt FoU — gennem samarbejde mellem industrien, forsknings- og teknologiorganisationer og universiteter — bidrage til at udvikle skalerbare løsninger.

3.2.6.

Regeringer og industrien bør medfinansiere forskning i aktive materialer, elektrolytter og CO2-fattig produktion inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber. Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller Horisont Europa kan fremskynde den teknologiske modenhed. Succes kræver også mindre bureaukrati på FoU-området, hurtigere godkendelser og mere fleksible forskningsprojekter.

3.3.   Vigtig bredere politisk samspil

3.3.1.

At udvikle en europæisk værdikæde for natriumbatterier kræver, at man nedbryder den politiske silotænkning og sikrer sammenhæng på tværs af sektorer og forvaltningsniveauer. Det er helt afgørende at skabe samspil mellem centrale EU-strategier — herunder den grønne og den blå pagt, den europæiske strategi for vandresiliens, konkurrenceevnekompasset, EU's beredskabsstrategi og handlingsplanen for den cirkulære økonomi — for at sikre, at innovationen på batteriområdet understøtter EU's strategiske mål.

3.3.2.

Horisont Europa — især søjle II — bør fortsat spille en central rolle i finansieringen og forskningssamarbejdet på strategiske områder (se INT/1082). I RP10 kræver dette et betydeligt større budget på mindst 220 mia. EUR (6), hvilket begrundes i Heitor-rapporten, med betydeligt flere midler til søjle II (sammenlignet med søjle I og søjle III) for at tage højde for dens rolle som drivkraft for industriel omstilling og teknologisk suverænitet. Støtten bør også omfatte en europæisk strategi for licens og intellektuel ejendomsret for at holde innovationsfordelene i EU.

3.3.3.

Europa bør via platforme som Science and Technology in Society Forum deltage i international standardisering og teknologidiplomati for at opbygge strategiske partnerskaber og samtidig forme globale standarder uden at sætte EU's suverænitet på spil.

Bruxelles, den 19. februar 2026.

Séamus BOLAND

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  I betragtning af at Europa per 2018 har et primært energiforbrug på 21 399,2 TWh, og at vedvarende energi består af 45 % solenergi, 45 % vindenergi og 10 % biomasse, kræves en daglig oplagringskapacitet på 19 TWh og en årlig oplagringskapacitet på 1 278 TWh for at kunne forsyne hele Europa (Kilde: Na-ion and Na-metal Batteries, Stefano Passerini, samtale 2025).

(2)  Anodematerialer til natrium-ion-batterier består hovedsagelig af hårdt kulstof fra træ- eller fødevareaffald og er altså hyppigt forekommende materialer. Katodematerialer varierer og kan fremstilles af genanvendte lithium-ion-batterier eller uden kritiske råstoffer. Med tanke på reguleringen af PFAS bør både anoder og katoder fremstilles med vand som opløsningsmiddel uden brug af perflourerede forbindelser eller farlige organiske opløsningsmidler.

(3)  Transport & Environment (2024), An industrial blueprint for batteries in Europe.

(4)   https://www.mckinsey.com/industries/automotive-and-assembly/our-insights/the-battery-cell-component-opportunity-in-europe-and-north-america.

(5)  BEPA giver et overblik over den seneste vigtige udvikling og de største udfordringer og tendenser i denne technology talk: https://www.youtube.com/watch?v=87afjmRn4_E.

(6)  I de aktuelle planer har Kommissionen afsat et samlet budget på ca. 175 mia. EUR til RP10, hvilket er mindre end det, der efterspørges af nøgleaktører og i de seneste rapporter. En oversigt findes i tabel 1 i dette dokument: https://zenodo.org/records/17425023.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2542/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)