96/415/EF: Rådets afgørelse af 28. maj 1996 om indgåelse af administrative ordninger for handelen med tekstilvarer mellem Det Europæiske Fællesskab og visse medlemmer af Verdenshandelsorganisationen
EF-Tidende nr. L 173 af 11/07/1996 s. 0001 - 0053
RÅDETS AFGØRELSE af 28. maj 1996 om indgåelse af administrative ordninger for handelen med tekstilvarer mellem Det Europæiske Fællesskab og visse medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (96/415/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113, sammenholdt med artikel 228, stk. 2, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: Kommissionen har med en række medlemmer af Verdenshandelsorganisationen ført forhandlinger om administrative ordninger i form af godkendte protokollater eller noteudvekslinger, der som administrative ordninger som omhandlet i artikel 2, stk. 17, i WTO's aftale om tekstilvarer og beklædningsgenstande gengiver de relevante bestemmelser i de tidligere bilaterale aftaler om handel med tekstilvarer i forbindelse med multifiberarrangementet (MFA); disse administrative ordninger for handelen med tekstilvarer bør godkendes - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 De administrative ordninger for handelen med tekstilvarer mellem Det Europæiske Fællesskab og de tredjelande, der er opført i bilaget til denne afgørelse, godkendes herved på Fællesskabets vegne. Teksten til de administrative ordninger for handelen med tekstilvarer er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Rådets formand bemyndiges herved til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at undertegne de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 1, med bindende virkning for Fællesskabet. Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 1996. På Rådets vegne R. SERRI Formand BILAG Landefortegnelse Argentina Bangladesh Filippinerne Hongkong Indien Indonesien Macao Malaysia Pakistan Peru Singapore Sri Lanka Sydkorea Thailand