Kommissionens forordning (EØF) nr. 2580/88 af 17. august 1988 om bestemmelser for ændring af listen over visse rissorter i bilag B til forordning (EØF) nr. 3878/87
EF-Tidende nr. L 230 af 19/08/1988 s. 0008 - 0013
den finske specialudgave: kapitel 3 bind 27 s. 0090
den svenske specialudgave: kapitel 3 bind 27 s. 0090
***** KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 2580/88 af 17. august 1988 om bestemmelser for aendring af listen over visse rissorter i bilag B til forordning (EOEF) nr. 3878/87 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 3878/87 af 18. december 1987 om produktionsstoetten for visse rissorter (1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 1424/88 (2), saerlig artikel 2, stk. 3, og ud fra foelgende betragtninger: I artikel 2, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 3878/87 er det fastlagt, hvilke morfologiske kendetegn rissorterne skal have, for at der kan ydes produktionsstoette, og i stk. 2 i samme artikel er det fastsat, at disse sorter fra hoestaaret 1988/89 endvidere skal have visse levnedsmiddeltekniske kendetegn, navnlig med hensyn til klaebrighed, konsistens og amyloseindhold; vaerdierne for de levnedsmiddeltekniske kendetegn boer fastsaettes til de vaerdier, der kan konstateres for sorter, som indfoeres fra de traditionelle produktionsomraader for indica-sorterne; der boer fastsaettes analysemetoder til bestemmelse af de morfologiske og naeringsmiddeltekniske kendetegn; aendringer af den i bilag B til forordning (EOEF) nr. 3878/87 fastsatte liste over visse sorter boer ske efter en procedure med aarlig undersoegelse, som indebaerer en proeveudtagning, hvorved de fornoedne sortsanalyser kan foretages; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Fra hoestaaret 1988/89 kan der i bilag B til forordning (EOEF) nr. 3878/87 kun optages rissorter, der har de i artikel 2, stk. 1, i samme forordning fastsatte morfologiske kendetegn samt foelgende levnedsmiddeltekniske kendetegn: - klaebrighed paa ikke over 2,50 gcm - konsistens paa ikke under 0,85 kg/cm2 - amyloseindhold paa ikke under 21 %. 2. Analysemetoderne til kontrol af rissorternes morfologiske og levnedsmiddeltekniske kendetegn er anfoert i bilag I. Artikel 2 1. Med henblik paa optagelse af rissorter i bilag B til forordning (EOEF) nr. 3878/87 indgiver medlemsstaterne senest den 31. juli hvert aar en ansoegning til Kommissionen med sortsnavne og referencer til optagelsen i den nationale sortsliste for landbrugsplantearter. 2. Medlemsstater, der har indgivet en ansoegning i henhold til stk. 1, leverer senest den 31. december hvert aar en proeve af certificeret uafskallet ris til udsaed af hver sort, der er omfattet af ansoegningen, til et af de laboratorier, som er anfoert i bilag II, og som anvises af Kommissionens tjenestegrene. Denne proeve paa mindst 5 kg skal vaere produceret i loebet af aaret i et af de omraader, som er anfoert i bilag A til forordning (EOEF) nr. 3878/87. Artikel 3 1. Det laboratorium, som har faaet overdraget risforarbejdningen, sender efter at have proevet spireevnen og gennemfoert forarbejdningen, de kodede proever til alle de laboratorier, som er anfoert i bilag II, og sender Kommissionens tjenestegrene en forseglet meddelelse, der goer det muligt at afkode proeverne. 2. Den proeve, som tilsendes laboratorierne til analyse, skal bestaa af mindst 100 g afskallet ris og mindst 750 g sleben ris. Proeverne skal bestaa af hele riskorn, og proeverne med sleben ris maa ikke indeholde hele kridtagtige korn. Artikel 4 1. Kommissionens tjenestegrene fastlaegger sortskendetegnene paa grundlag af det aritmetiske gennemsnit af analyseresultaterne, idet de to ydervaerdier udelukkes. 2. Er samme sort genstand for to eller flere ansoegninger, tages gennemsnittet af resultaterne efter anvendelse af stk. 1 i betragtning med henblik paa fastlaeggelse af sortskendetegnene. 3. Kommissionens tjenestegrene underretter medlemsstaterne om analyseresultaterne inden den 31. marts hvert aar. Artikel 5 Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfaerdiget i Bruxelles, den 17. august 1988. Paa Kommissionens vegne Frans ANDRIESSEN Naestformand (1) EFT nr. L 365 af 24. 12. 1987, s. 3. (2) EFT nr. L 131 af 27. 5. 1988, s. 2. BILAG I ANALYSEMETODER A. MORFOLOGISKE KENDETEGN Foelgende metode anvendes til at maale kornene og konstatere, at der ikke forkommer perler og riller: 1. proeven sorteres ved sigtning for kun at faa hele korn 2. der gennemfoeres to maalinger, hved med 100 korn, og gennemsnittet udregnes 3. resultatet bestemmes, afrundet til én decimal. B. LEVNEDSMIDDELTEKNISKE KENDETEGN a) Protokol for bestemmelse af risens klaebrighed efter kogning ved hjaelp af Instron Food Tester 1. Emne Denne protokol beskriver metoden til vurdering af risens klaebrighed efter kodning ved hjaelp af Instron Food Tester. 2. Anvendelsesomraade Kogt sleben ris. 3. Definitioner Foelgende definitioner gaelder ved anvendelse af denne protokol: 3.1. Klaebrighed: risens klaebeevne efter kogning. 3.2. Sleben ris: definition i bilag A, afsnit 1, litra d), til forordning (EOEF) nr. 1418/76. 4. Princip Maaling af det arbejde, der kraeves for at adskille to plane staalflader, mellem hvilke der forud er sammentrykt kogte riskorn med en given kraft i et givet tidsrum. 5. Udstyr 5.1. Instron Food Tester, der virker ved tryk eller traek med en konstant hastighed paa 0,5 cm/min., og som er forsynet med en maaleramme med et maaleomraade paa 0 til 5 kg. 5.2. Et stempel, der kan tilpasses maalerammen paa Instron Food Tester (5.1), og som er forsynet med en kvadratisk plade af glat staal. 5.3. En staalplade med glat overflade, der er placeret under stemplet i dettes laengderetning (5.2), og som er fast forbundet med den nederste del af Instron Food Tester. 5.4. 25 ml-baegerglas. 5.5. Elektrisk varmebad, som er forsynet med et ikke hermetisk sluttende laag og en perforeret plade, paa hvilken der kan anbringes baegerglas (5.4), og under hvilken vandet staar op til en saadan hoejde, at det ikke kan loebe over gennem den perforerede plade under kogningen. 5.6. Vaegt med en noejagtighed paa 0,1 g. 5.7. Glasstav. 5.8. Urglas med en diameter paa 6 cm. 5.9. Stopur. 5.10. Spatel. 5.11. Plastposer eller andre beholdere, der kan rumme 2 g kogt ris og hindre udtoerring. 6. Fremgangsmaade 6.1. Opvarmning af vandbadet Vandbadet (5.5) reguleres saaledes, at vandet holdes i staerk kogning. 6.2. Forberedelse til kogning Til analysen forberedes to baegerglas (5.4), idet der i hver haeldes 8 g sleben ris (kun hele korn), der er afvejet med en noejagtighed paa 0,1 g, og 12 ml destilleret vand. Der omroeres forsigtigt med glasstaven (5.7), og baegerglassene daekkes med et urglas (5.8). 6.3. Kogning Laaget fjernes fra kogebeholderen, glassene anbringes paa den perforerede plade, og laaget laegges hurtigt paa. Stopuret saettes i gang (5.9). Efter 20 min. afbrydes varmekolden, og alt henstaar i 10 min. Derefter fjernes baegerglassene fra kogebeholderen, og de anbringes omvendte paa urglasset. Afkoeling i mindst 1 time. 6.4. Regulering af Instron Food Tester Instron Food Tester (5.1) indstilles ifoelge fabrikantens anvisninger, og der skal navnlig foretages kontrol af maalerammen (vaerdier mellem 0 og 640 g) og bevaegelseshastigheden (0,5 cm/min.). 6.5. Maaling ved hjaelp af Instron Food Tester Den kogte ris fjernes fra hvert baeger, og de oevre og nedre dele fjernes ved hjaelp af spatelen (5.10). Der forberedes otte proever paa 2 g hver, fire til hvert baegerglas; de skal vaere afvejet med en noejagtighed paa 0,1 g, og de opbevares i plastposerne (5.11) indtil maaletidspunktet. Der laegges en proeve paa glaspladen (5.3) under stemplet (5.2), og proeven samles saa meget som muligt uden sammentrykning. Stemplet saenkes med en konstant hastighed paa 0,5 cm i minuttet, indtil der registreres et tryk paa risen paa 640 g. Stemplet standses og haeves derefter med samme hastighed. Herefter beregnes det areal, som afgraenses af en kurve med traekkraften som ordinat (i g) og den vejlaengde, stemplet har gennemloebet (i cm) under registreringen af de positive traekkraftvaerdier, som abscise. Arealet repraesenterer det udfoerte arbejde udtrykt i g × cm. 7. Reproducerbarhed Forskellen mellem resultaterne af to bestemmelser (to serier med otte maalinger) maa ikke overstige 15 % af deres middelvaerdi. b) Protokol for bestemmelse af risens konsistens efter kogning ved hjaelp af Instron Food Tester 1. Emne Denne protokol fastsaetter en metode til at maale risens konsistens efter kogning ved hjaelp af Instron Food Tester. 2. Anvendelsesomraade Kogt sleben ris. 3. Definitioner Foelgende definitioner gaelder ved anvendelse af denne protokol: 3.1. Konsistens: risens tyggeresistens efter kogning. 3.2. Sleben ris: definition i bilag A, afsnit 1, litra d), til forordning (EOEF) nr. 1418/76. 4. Princip Maaling af den kraft, der er noedvendig for at presse kogt sleben ris gennem en perforeret plade. 5. Udstyr 5.1. Instron Food Tester, der virker ved tryk med en konstant hastighed paa 10 cm/min. 5.2. Ottawa Texture Measuring system cell, model 50 cm2, eventuel modificering, saaledes at sektionen reduceres med 15 % af det oprindelige areal med »perforated plade insert«. 5.3. Stempel, som er tilpasset den maaleramme, som blev anvendt i forbindelse med Instron Food Tester (5.1). 5.4. Hoeje 100 ml baegerglas. 5.5. Elektrisk varmebad, der er forsynet med et ikke hermetisk sluttende laag og en perforeret plade, paa hvilken der kan anbringes baegerglas (5.4), og under hvilken vandet staar op til en saadan hoejde, at det ikke kan loebe over gennem den perforerede plade under kogningen. 5.6. Vaegt med en noejagtighed paa 0,1 g. 5.7. Glasstav. 5.8. Urglas med en diameter paa 6 cm. 5.9. Stopur. 5.10. Spatel. 5.11. Plastposer eller andre beholdere, der kan rumme 17 g kogt ris og hindre udtoerring. 6. Fremgangsmaade 6.1. Opvarmning af badet Opvarming af badet (5.5) reguleres saaledes, at vandet holdes i staerk kogning. 6.2. Forberedelse til kogning Til hver analyse forberedes to baegerglas (5.4), idet der i hver haeldes 20 g sleben ris (kun hele korn), der er afvejet med en noejagtighed paa 0,1 g, og 38 ml destilleret vand. Der omroeres forsigtigt med glasstaven (5.7), og baegerglassene daekkes med et urglas (5.8). 6.3. Kogning Laaget paa badet fjernes, baegerglassene anbringes paa den perforerede plade og laaget laegges hurtigt paa. Stopuret (5.9) saettes i gang. Efter 20 min. afbrydes varmekilden, og alt henstaar i 10 min. Derefter fjernes baegerglassene fra badet, og de anbringes omvendte paa urglasset. Afkoeling til stuetemperatur. 6.4. Regulering af Instron Food Tester Instron Food Tester indstilles ifoelge fabrikantens anvisninger, og der skal navnlig foretages kontrol af vaerdierne (mellem 5 og 10 kg) og bevaegelseshastigheden (10 cm/min.). 6.5. Maaling ved hjaelp af Instron Food Tester Den kogte ris tages ud, og der forberedes seks proever paa hver 17 g, tre til hvert baegerglas; proeverne skal vaere afvejet med en noejagtighed paa 0,1 g, og de opbevares i plastposerne (5.11) indtil maaletidspunktet. Der anbringes en proeve i Ottawamaalekammeret (5.2), og stemplet (5.3), saenkes med en hastighed paa 10 cm/min.; der foretages en vedvarende registrering af den kraft, der kraeves for at gennempresse proeven af kogt ris. Proevens konsistens anses for at vaere lig med den kraft (i kg), som er udtrykt ved gennemsnittet af maksimumsniveauet, for ekstrusionskurven. 7. Reproducerbarhed Forskellen mellem resultaterne af de to bestemmelser (seks maalinger i hvert tilfaelde) maa ikke overstige 10 % af deres middelvaerdi. c) Amyloseindhold Ifoelge ISO-standard nr. 6647. BILAG II LISTE OVER LABORATORIER 1. INSTITUUT VOOR GRAAN, MEEL EN BROOD TNO Lawickse Allee 15 6701 AN WAGENINGEN (Nederland) 2. IRAT-INRA DE TECHNOLOGIE DES CÉRÉALES ENSAM 9, place Viala MONTPELLIER (France) 3. INSTITUTO DE AGROQUÍMICA Y TECNOLOGÍA DE LOS ALIMENTOS C/Jaime Roig 11 VALENCIA (España) 4. ENTE NAZIONALE RISI - CENTRO DI RICERCHE SUL RISO MORTARA (Italia) 5. INSTITUTO DE QUALIDADE ALIMENTAR (IQA) Rua Castilho Nº 36 - R/C LISBOA (Portugal) 6. FLOUR MILLING AND BAKING RESEARCH ASSOCIATION Chorleywood Rickmansworth HERTFORDSHIRE (United Kingdom)