<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><ORDER xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.ORDER><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-32/22 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62022CO0032</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2022:621">EU:C:2022:621</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>15</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>15</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.ORDER><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Kendelse af <DATE ISO="20220801">1.8.2022</DATE> – sag C-32/22 P(I)</HT></P><P><HT TYPE="SC">Anheuser-Busch InBev og Ampar mod Magnetrol International og Kommissionen</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens kendelse</HT> (Store Afdeling)</P><P><DATE ISO="20220801">1. august 2022</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>intervention</KEYWORD><KEYWORD>statsstøtte</KEYWORD><KEYWORD>støtteordning gennemført af Kongeriget Belgien</KEYWORD><KEYWORD>tilladelse til interventioner i en appelsag til prøvelse af en dom afsagt af Retten</KEYWORD><KEYWORD>ophævelse af Rettens afgørelse</KEYWORD><KEYWORD>sagens hjemvisning til Retten</KEYWORD><KEYWORD>Rettens afgørelse om ikke at tilføre sagsakterne skriftlige bemærkninger, som en intervenient i appelsagen har fremsat til den dom, hvorved der blev truffet afgørelse om denne hjemvisning</KEYWORD><KEYWORD>Rettens implicitte afgørelse om afslag på at indrømme en intervenient i appelsagen status som intervenient ved Retten</KEYWORD><KEYWORD>formaliteten vedrørende appellen</KEYWORD><KEYWORD>status som intervenient ved Retten for en intervenient i appelsagen</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><ORDER.INIT><P>I sag C-32/22 P(I),</P><P>angående en appel i henhold til artikel 57, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den <DATE ISO="20220110">10. januar 2022</DATE>,</P></ORDER.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Anheuser-Busch InBev SA/NV</HT>, Bruxelles (Belgien),</P><P><HT TYPE="BOLD">Ampar BVBA</HT>, Leuven (Belgien),</P><P>ved Rechtsanwalt A. von Bonin og advocaten O.W. Brouwer, A. Pliego Selie og T.C. van Helfteren,</P><PARTY.STATUS>appellanter,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>de øvrige parter i appelsagen:</AGAINST><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Magnetrol International NV</HT>, Zele (Belgien), ved advocaten H. Gilliams og L. Goossens,</P><PARTY.STATUS>sagsøger i første instans,</PARTY.STATUS></INTERVENERS><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Europa-Kommissionen</HT> ved P.-J. Loewenthal og F. Tomat, som befuldmægtigede,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt i første instans,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE.GEN><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Store Afdeling),</P><P>sammensat af præsidenten, K. Lenaerts, vicepræsidenten, L. Bay Larsen (refererende dommer), afdelingsformændene A. Arabadjiev, C. Lycourgos, E. Regan, I. Jarukaitis, N. Jääskinen og I.<?PAGE NO="2"?> Ziemele samt dommerne M. Ilešič, P.G. Xuereb, N. Piçarra, L.S. Rossi, A. Kumin, N. Wahl og O. Spineanu-Matei,</P><P>generaladvokat: M. Szpunar,</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20220714">14. juli 2022</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE.GEN><CONTENTS.ORDER><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Kendelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anheuser-Busch InBev SA/NV og Ampar BVBA har med deres appelskrift nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets afgørelse af <DATE ISO="20211206">6. december 2021</DATE>, hvorved Retten afslog at indrømme dem status som intervenient i sag T-263/16 RENV og at tilføre akterne i denne sag disse selskabers skriftlige bemærkninger vedrørende de konklusioner, der bør drages af Domstolens dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210916">16. september 2021</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:741">EU:C:2021:741</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), med henblik på afgørelsen af den nævnte sag (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>den appellerede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Det angives i artikel 1, stk. 3, litra c), i Rettens procesreglement, at i dette procesreglement forstås ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>part<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>parter<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/> anvendt uden yderligere angivelse enhver part i sagen, herunder intervenienterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Dette procesreglements artikel 60 fastsætter, at procesfristerne forlænges med en fast afstandsfrist på ti dage.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Det nævnte procesreglements artikel 79 bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Der offentliggøres en meddelelse i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT> med angivelse af datoen for indlevering af stævningen, hovedparternes navne, de nedlagte påstande samt de fremsatte anbringender og væsentligste argumenter.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Samme procesreglements artikel 142-145 fastsætter reglerne for intervention ved Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Artikel 143, stk. 1, i Rettens procesreglement bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>[e]n anmodning om intervention skal fremsættes inden for en frist på seks uger, som løber fra offentliggørelsen af den i artikel 79 nævnte meddelelse<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Dette procesreglements artikel 215 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Ophæver Domstolen en dom eller en kendelse afsagt af Retten, og beslutter den at hjemvise sagen til påkendelse ved Retten, anses sagen for indbragt for Retten ved hjemvisningsafgørelsen.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Procesreglementets artikel 217 er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="217.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Såfremt den afgørelse, der efterfølgende er blevet ophævet af Domstolen, er afsagt efter, at Retten har afsluttet den skriftlige forhandling om sagens realitet, kan parterne i sagen for Retten inden for en frist på to måneder fra forkyndelsen af Domstolens afgørelse indgive skriftlige bemærkninger om de konklusioner, der bør drages af denne dom med henblik på sagens afgørelse. Denne frist kan ikke forlænges.</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="217.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Såfremt omstændighederne tilsiger det, kan retsformanden give tilladelse til, at der indgives yderligere skriftlige indlæg.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Samme procesreglements artikel 219 bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Retten træffer afgørelse om sagsomkostningerne, dels for så vidt angår sagens behandling ved Retten, dels for så vidt angår appelsagens behandling ved Domstolen.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvistens baggrund</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Ved afgørelse (EU) 2016/1699 af <DATE ISO="20160111">11. januar 2016</DATE> om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Kongeriget Belgien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="260" PAGE.FIRST="61" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 260, s. 61</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>den omtvistede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>), fandt Europa-Kommissionen, at visse skattefritagelser, som Kongeriget Belgien havde indrømmet, udgjorde en støtteordning som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, som var uforenelig med det indre marked, og som var blevet gennemført i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF. Kommissionen anordnede, at den støtte, der således var ydet, skulle tilbagesøges fra støttemodtagerne, som senere skulle opføres på en endelig liste udarbejdet af Kongeriget Belgien.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Retten og for Domstolen samt den appellerede afgørelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Ved stævninger indleveret til Rettens Justitskontor den 22. marts og den <DATE ISO="20160525">25. maj 2016</DATE> anlagde Kongeriget Belgien og Magnetrol International NV sager med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse, der blev registreret under henholdsvis sagsnummer T-131/16 og T-263/16.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20160712">12. juli 2016</DATE> anlagde Anheuser-Busch InBev og Ampar sag med påstand om annullation af denne afgørelse, der blev registreret under sagsnummer T-370/16.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20180220">20. februar 2018</DATE> meddelte Rettens justitssekretær dem, at formanden for den afdeling, der behandlede sagen ved Retten, havde besluttet at udsætte behandlingen af sag T-370/16, indtil tvisten i sag T-131/16 og sag T-263/16 var blevet afgjort.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="20180517">17. maj 2018</DATE> besluttede formanden for Rettens Syvende Udvidede Afdeling at forene sagerne T-131/16 og T-263/16 med henblik på retsforhandlingernes mundtlige del og den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Ved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190214">14. februar 2019</DATE>, <NAME.CASE>Belgien og Magnetrol International mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-131/16 og T-263/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2019:91">EU:T:2019:91</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), annullerede Retten den omtvistede afgørelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Kommissionen iværksatte den <DATE ISO="20190424">24. april 2019</DATE> appel til prøvelse af denne dom. Denne appel blev registreret under sagsnummer C-337/19 P.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Ved kendelser af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191015">15. oktober 2019</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International, gav Domstolens præsident tilladelse til, at Anheuser-Busch InBev, Ampar, Atlas Copco Airpower NV og Atlas Copco AB</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:909">EU:C:2019:909</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) samt <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Soudal NV og Esko-Graphics BVBA</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:915">EU:C:2019:915</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) intervenerede i sagen til støtte for Magnetrol Internationals påstande.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Ved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210916">16. september 2021</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:741">EU:C:2021:741</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), har Domstolen:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>ophævet Rettens dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190214">14. februar 2019</DATE>, <NAME.CASE>Belgien og Magnetrol International mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-131/16 og T-263/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2019:91">EU:T:2019:91</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>)</P></ITEM><ITEM><P>forkastet det første og det andet anbringende i sag T-131/16 samt det første anbringende og det tredje anbringendes første led i sag T-263/16</P></ITEM><ITEM><P>hjemvist sagen til Retten med henblik på, at denne skulle træffe afgørelse om det tredje til det femte anbringende i sag T-131/16 samt det andet anbringende, det tredje anbringendes andet og tredje led og det fjerde anbringende i sag T-263/16</P></ITEM><ITEM><P>udsat afgørelsen om sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20211125">25. november 2021</DATE> tilsendte Anheuser-Busch InBev og Ampar, på grundlag af artikel 217 i Rettens procesreglement, Retten bemærkninger om de konklusioner, der bør drages af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210916">16. september 2021</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:741">EU:C:2021:741</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), med henblik på afgørelsen af tvisten i sag T-263/16 RENV (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>de omhandlede bemærkninger<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20211206">6. december 2021</DATE>, der blev forkyndt for Anheuser-Busch InBev og Ampar den <DATE ISO="20211217">17. december 2021</DATE>, underrettede Rettens justitssekretær dem om, at formanden for den afdeling, der behandlede sagen ved Retten, havde besluttet ikke at lade disse bemærkninger indgå i akterne i denne sag, eftersom de ikke udgjorde et dokument, der var foreskrevet i Rettens procesreglement.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20211229">29. december 2021</DATE>, der var stilet til Rettens præsident og medlemmer, anmodede Anheuser-Busch InBev og Ampar – på grundlag af bl.a. kendelse afsagt af Domstolens præsident den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191015">15. oktober 2019</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:909">EU:C:2019:909</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og Rettens praksis – dels om, at den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>fejl<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, som Retten havde begået, blev rettet, dels om en bekræftelse af deres status som intervenient ved Retten, idet de udbad sig et svar inden for fem dage.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Parternes påstande</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Anheuser-Busch InBev og Ampar har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Den appellerede afgørelse ophæves.</P></ITEM><?PAGE NO="5"?><ITEM><P>Det fastslås, at appellanterne har bevaret deres status som intervenient i sag T-263/16 RENV, efter at Domstolen har hjemvist denne sag til Retten.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Appellen afvises.</P></ITEM><ITEM><P>Anheuser-Busch InBev og Ampar tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Magnetrol International har uden formelt at nedlægge nogen påstande anført, at Domstolen bør bekræfte Anheuser-Busch InBevs og Ampars status som intervenient i sag T-263/16 RENV.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om appellen</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Formaliteten vedrørende appellen</HT></HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Argumenter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at appellen ikke kan antages til realitetsbehandling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at selv om artikel 57, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol bestemmer, at den, hvis begæring om intervention ikke er blevet taget til følge, kan iværksætte appel til prøvelse af Rettens afgørelse om afslag på denne begæring, har appellanterne i det foreliggende tilfælde ikke fremsat nogen begæring om intervention for Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Retten har kun vedtaget en enkelt afgørelse, nemlig afgørelsen om ikke at føje de omhandlede bemærkninger til sagsakterne i sag T-263/16 RENV. Appellen er imidlertid ikke rettet mod denne afgørelse. Desuden henhører en sådan afgørelse ikke under de afgørelser, der er omhandlet i artikel 56 og 57 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, og den kan derfor ikke gøres til genstand for en appel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Nærværende appel har reelt til formål at omgå den afgørelse, som formanden for den afdeling, der behandlede sagen ved Retten, har truffet om at udsætte behandlingen af sag T-370/16, indtil tvisten i sag T-131/16 og sag T-263/16 er blevet afgjort, selv om denne afgørelse heller ikke kan appelleres. Risikoen for en sådan omgåelse blev allerede påpeget i præmis 19 i kendelse afsagt af Domstolens præsident den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190910">10. september 2019</DATE>, <NAME.CASE>Rådet mod K. Chrysostomides &amp; Co. m.fl</NAME.CASE>. (<NO.CASE>C-597/18 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:743">EU:C:2019:743</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), i forbindelse med behandlingen af en interventionsbegæring, som en appellant havde fremsat i en sag, der var blevet udsat, efter at visse sager var blevet udpeget som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>prøvesager<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Ifølge Anheuser-Busch InBev og Ampar udgør Rettens afgørelse om ikke at føje de omhandlede bemærkninger til sagsakterne i sag T-263/16 RENV et afslag på at anerkende dem som intervenient i denne sag, hvilket afslag kan appelleres i henhold til artikel 57, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Bedømmelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Med henblik på at undersøge, om appellen kan antages til realitetsbehandling, skal rækkevidden af den afgørelse, der er indeholdt i skrivelsen af <DATE ISO="20211206">6. december 2021</DATE> fra Rettens justitssekretær, indledningsvis fastlægges.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse bemærkes, at artikel 217, stk. 1, i Rettens procesreglement bestemmer, at når Domstolen ophæver en afgørelse fra Retten og beslutter at hjemvise sagen til påkendelse ved Retten efter, at Retten har afsluttet den skriftlige forhandling om sagens realitet, kan parterne i sagen for Retten inden for en frist på to måneder fra forkyndelsen af Domstolens afgørelse indgive skriftlige bemærkninger om de konklusioner, der bør drages af denne dom med henblik på sagens afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Det er ubestridt, for det første, at den foreliggende sag svarer til den situation, der er omhandlet i denne bestemmelse, og for det andet, at de omhandlede bemærkninger blev indgivet inden for den frist, der er fastsat i den nævnte bestemmelse, forlænget med den afstandsfrist, der er fastsat i dette procesreglements artikel 60, således at afvisningen af bemærkningerne ikke skyldes, at de blev indgivet for sent.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Det følger heraf, at skrivelsen fra Rettens justitssekretær af <DATE ISO="20211206">6. december 2021</DATE>, på trods af at den er kortfattet, skal forstås således, at den – idet der heri henvises til Rettens afslag på at føje de omhandlede bemærkninger til sagsakterne i sag T-263/16 RENV med den begrundelse, at disse bemærkninger udgør et dokument, der ikke er foreskrevet i Rettens procesreglement – er et udtryk for Rettens afgørelse om ikke at indrømme appellanterne den status som intervenient i denne sag, som de mener at have opnået automatisk som følge af, at de fik tilladelse til at intervenere i appellen i sag C-337/19 P.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Henset til, at den foreliggende appel rummer en kritik af denne skrivelse i dens helhed og en klage over bl.a. den retsstridige karakter af Rettens afslag på at føje de omhandlede bemærkninger til sagsakterne i sag T-263/16 RENV, skal denne appel i denne sammenhæng anses for at tage sigte på en ophævelse af den appellerede afgørelse, ikke blot for så vidt som det heri nægtes at indrømme appellanterne status som intervenient i denne sag, men ligeledes for så vidt som det heri nægtes at lade disse bemærkninger indgå i sagsakterne i den nævnte sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Kommissionens argument om, at den foreliggende appel er rettet mod en afgørelse, som Retten ikke har truffet, skal derfor forkastes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Hvad angår retten til at iværksætte en appel til prøvelse af den appellerede afgørelse bestemmer artikel 57, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, at den, hvis begæring om intervention ikke er blevet taget til følge af Retten, kan appellere afgørelsen til Domstolen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>I den foreliggende sag er det ganske vist ubestridt, at Retten ikke med den appellerede afgørelse har afslået en interventionsbegæring, idet appellanterne ikke har indgivet en sådan begæring til Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Det skal dog ligeledes bemærkes, at rækkevidden af den afgørelse, der knytter sig til skrivelsen af <DATE ISO="20211206">6. december 2021</DATE> fra Rettens justitssekretær, og hvormed appellanterne blev nægtet status som intervenient i sag T-263/16 RENV, svarer til den rækkevidde, der ville have været forbundet med en afgørelse fra Retten om at afslå en interventionsbegæring indgivet af appellanterne, nemlig at en part, der gør gældende, at vedkommende i medfør af artikel 40, stk. 2, i statutten for Den<?PAGE NO="7"?> Europæiske Unions Domstol bør være omfattet af en særlig processuel bestemmelse på grund af dennes interesse i afgørelsen af tvisten, ved disse to afgørelser fratages samtlige de rettigheder, der følger af denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Når Domstolen har fundet, at en appel er begrundet, har ophævet Rettens afgørelse og har hjemvist sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse, kan det desuden ikke med rimelighed forventes af en intervenient i denne appel, der mener automatisk at have status som intervenient for Retten, at denne formelt indgiver en interventionsbegæring til sidstnævnte retsinstans med det ene formål at kunne iværksætte en appel i henhold til artikel 57, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol til prøvelse af afgørelsen om afslag på denne begæring.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>En sådan begæring kan nemlig under alle omstændigheder kun afvises af Retten som værende for sent indgivet, eftersom artikel 143, stk. 1, i Rettens procesreglement, sammenholdt med dette procesreglements artikel 79, fastsætter, at en interventionsbegæring skal fremsættes inden for en frist på seks uger, som løber fra offentliggørelsen i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT> af den oprindelige meddelelse om indleveringen af stævningen i den pågældende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Den omstændighed, at det måtte blive konkluderet, at en intervenient i en appelsag, som hævder automatisk at være berettiget til status som intervenient ved Retten efter hjemvisningen af denne sag til Retten, ikke kan iværksætte en appel i henhold til artikel 57, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol til prøvelse af en afgørelse fra Retten, hvorved vedkommende nægtes denne status, alene fordi Retten ikke formelt har afslået nogen interventionsbegæring, ville i denne sammenhæng fratage den pågældende part enhver retsbeskyttelse, der gør det muligt for denne at forsvare de processuelle rettigheder ved Retten, som den pågældende mener at have efter denne statuts artikel 40, på trods af, at den nævnte statuts artikel 57, stk. 1, netop har til formål at sikre denne beskyttelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>I det tilfælde, hvor nævnte intervenient i appelsagen med rette har påberåbt sig sin status som intervenient ved Retten i en sag, som Domstolen har hjemvist til Retten – hvilket spørgsmål skal afgøres på tidspunktet for realitetsbehandlingen af den foreliggende appel og derfor ikke kan afgøres på tidspunktet for vurderingen af, om appellen kan antages til realitetsbehandling – er der nemlig ikke andre retsmidler, der står til rådighed for intervenienten med henblik på at gøre sine processuelle rettigheder i henhold til samme statuts artikel 40 gældende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>For det første kan en intervenient i en appelsag således ikke i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol iværksætte en appel til prøvelse af en afgørelse fra Retten, hvorved vedkommende nægtes status som intervenient i den sag, som Domstolen har hjemvist til Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Denne bestemmelse fastsætter, at der kan iværksættes appel til prøvelse af afgørelser, hvorved den pågældende sags behandling ved Retten er blevet afsluttet, samt af afgørelser, der afgør en del af en sags realitet, eller hvorved der tages stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende Rettens kompetence eller en påstand om afvisning af sagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde skal det fastslås, at den appellerede afgørelse ikke afslutter behandlingen af sag T-263/16 RENV ved Retten, og at den end ikke delvist afgør tvistens realitet i denne sag.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Selv om denne afgørelse rent faktisk afslutter en formalitetsindsigelse vedrørende appellanternes status som intervenient ved Retten, vedrører denne indsigelse desuden ikke en formalitetsindsigelse vedrørende Rettens kompetence eller en påstand om afvisning af sagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Domstolen har imidlertid fastslået, at appeller iværksat i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol til prøvelse af afgørelser fra Retten, hvorved der blev taget stilling til en formalitetsindsigelse af en anden art end de formalitetsindsigelser, som denne bestemmelse henviser til, skulle afvises fra realitetsbehandling (jf. i denne retning kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19991004">4.10.1999</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod ADT Projekt</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-349/99 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:475">EU:C:1999:475</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0010">10</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0011">11</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020108">8.1.2002</DATE>, <NAME.CASE>Frankrig mod Monsanto og Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-248/99 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:1">EU:C:2002:1</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Det skal i øvrigt bemærkes, at når Retten tager stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende manglende kompetence eller afvisning, træffer den afgørelse vedrørende en anmodning fra en part om, at den afslutter sagen uden at tage stilling til sagens realitet, hvorfor en sådan afgørelse skal kunne indbringes for Domstolen uden at afvente en eventuel afgørelse om sagens realitet. Dette er derimod ikke tilfældet med en afgørelse, der afslutter et processuelt stridsspørgsmål vedrørende en intervention.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Domstolen har således fastslået, at en afgørelse, hvormed Retten imødekommer en interventionsbegæring, ikke kan gøres til genstand for en appel iværksat i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190729">29.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Bayerische Motoren Werke og Freistaat Sachsen mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-654/17 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:634">EU:C:2019:634</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Denne løsning skal, henset til det ovenstående, ligeledes finde anvendelse på en appel iværksat til prøvelse af en afgørelse fra Retten, hvorved en intervenient i en appelsag nægtes status som intervenient i en sag, som Domstolen har henvist til Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>For det andet kan iværksættelsen af en appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol til prøvelse af den afgørelse, som afslutter behandlingen af den sag, hvori den berørte person hævder at have status som intervenient, ikke give denne person en tilstrækkelig retsbeskyttelse, da denne appel kun står åben for parterne for Retten, og da anvendelsen af et sådant retsmiddel under alle omstændigheder ikke gør det muligt at bevare nytten af en eventuel intervention ved Retten ved at sikre, at denne intervention tillades på et tidspunkt i proceduren, hvor den rent faktisk kan bidrage til forhandlingerne ved Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>Henset til ovenstående må det fastslås, at der på grundlag af artikel 57, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol kan iværksættes en appel til prøvelse af en afgørelse, hvorved Retten ved at nægte at tilføre sagsakterne i en sag, som Domstolen har hjemvist til Retten efter ophævelse af dennes afgørelse, bemærkninger fra en intervenient i appelsagen, med den begrundelse, at disse bemærkninger udgør et dokument, der ikke er foreskrevet i Rettens procesreglement, implicit nægter denne intervenient status som intervenient i denne sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>Den omstændighed, at denne person har anlagt et annullationssøgsmål, hvis behandling er blevet udsat af Retten i afventning af den afgørelse, der skal træffes i den sag, hvori nævnte person hævder at være intervenient, kan, i modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, ikke være til hinder for, at der iværksættes en sådan appel til prøvelse af en afgørelse fra Retten, hvorved vedkommende nægtes denne status.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>Princippet om god retspleje ville ganske vist blive tilsidesat, hvis sagsøgerne i sager, der var blevet udsat som følge af udpegelsen af visse sager som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>prøvesager<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>, fik tilladelse til at intervenere i disse sager alene på grund af denne omstændighed (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens præsident den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190910">10.9.2019</DATE>, <NAME.CASE>Rådet mod K. Chrysostomides &amp; Co. m.fl</NAME.CASE>., <NO.CASE>C-597/18 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:743">EU:C:2019:743</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>For det første vedrører denne betragtning imidlertid den materielle rigtighed af en afgørelse om ikke at indrømme status som intervenient til en person, der gør krav herpå, og betragtningen er derfor ikke relevant for vurderingen af, om en appel iværksat til prøvelse af denne afgørelse kan antages til realitetsbehandling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>For det andet forholder det sig således, at selv om Kommissionen i det væsentlige har gjort gældende, at en realitetsbehandling af en sådan appel i praksis vil gøre det muligt ved Domstolen at anfægte en afgørelse fra Retten om udsættelse af behandlingen af en sag, selv om denne sag ikke kan appelleres, skal det imidlertid bemærkes, at i tilfælde af ophævelse af den afgørelse fra Retten, hvorved appellanten i den pågældende sag nægtes status som intervenient i en anden sag ved Retten, vil en sådan afgørelse om udsættelse fortsætte med at have alle sine virkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>På baggrund af samtlige disse omstændigheder skal Kommissionens formalitetsindsigelse forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Realiteten</HT></HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Argumenter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Anheuser-Busch InBev og Ampar har med et enkelt anbringende gjort gældende, at Retten begik to retlige fejl vedrørende for det første afslaget på at indrømme dem status som intervenient i sag T-263/16 RENV og for det andet afslaget på at tilføre sagsakterne i denne sag de bemærkninger, som de ønsker at fremsætte vedrørende de konklusioner, der bør drages af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210916">16. september 2021</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:741">EU:C:2021:741</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>For det første, og som Retten til stadighed har anført, er det af hensyn til en god retspleje og kontinuiteten i retsforhandlingerne ønskeligt, at en part, når vedkommende har fået tilladelse til at intervenere i en appel, bevarer sin status som intervenient i tilfælde af hjemvisning af sagen til Retten efter ophævelse af dennes afgørelse. Appellanterne burde derfor have været anset for at være intervenienter i sag T-263/16 RENV uden at skulle fremsætte en interventionsbegæring for Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>Denne løsning er tillige – således som det fremgår af Rettens praksis – begrundet med henblik på at gøre det muligt for Retten at træffe afgørelse om sagsomkostningerne, når Domstolen har udsat afgørelsen om disse inden hjemvisningen af den pågældende sag til Retten. Dette er netop tilfældet i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>For det andet begik Retten en retlig fejl, da den besluttede ikke at føje de omhandlede bemærkninger til sagsakterne. Artikel 217, stk. 1, i Rettens procesreglement, som ikke definerer begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>parterne i sagen for Retten<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>, udelukker nemlig ikke, at intervenienterne i appellen kan opnå status som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>parter i sagen for Retten<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> i forbindelse med en appelsag.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>Kommissionen er af den opfattelse, at Retten med rette afslog at indrømme appellanterne status som intervenient i sag T-263/16 RENV.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>Artikel 217, stk. 1, i Rettens procesreglement tillader således ikke, at der efter Domstolens hjemvisning af sagen til Retten indgives skriftlige bemærkninger af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>parterne i sagen for Domstolen<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>parterne i appelsagen<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>, men alene af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>parterne i sagen for Retten<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>. Dette procesreglements artikel 1, stk. 2, litra c), præciserer rækkevidden af denne artikel 217, stk. 1, ved at definere udtrykkene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>parter<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>part<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> som omfattende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>enhver part i sagen, herunder intervenienterne<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>Eftersom appellanterne ikke kan påberåbe sig en status som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>part i sagen for Retten<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>, vil et medhold i nærværende appel være ensbetydende med at skabe en kategori af intervenienter sui generis, som hverken er underlagt overholdelsen af den frist, der er fastsat i artikel 143, stk. 1, i Rettens procesreglement, eller de betingelser, der er opstillet i dette procesreglements artikel 143, stk. 2. Hvis der blev givet tilladelse til sådanne parters intervention, ville Kommissionen ikke have mulighed for at besvare de bemærkninger, som disse parter indgav. Ydermere ville en sådan løsning i praksis føre til en omgåelse af de foranstaltninger vedrørende udsættelse af visse procedurer, der vedtages for at muliggøre en udpegning og en præferencebehandling af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>prøvesager<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>Desuden er den retspraksis fra Retten, som appellanterne har henvist til, begrænset til to afgørelser, hvoraf den seneste er genstand for en appel, hvorunder Kommissionen har bestridt, at en intervenient i appelsagen kan have status som intervenient ved Retten. Appellanternes situation adskiller sig i øvrigt fra situationen for parterne i de sager, der gav anledning til disse to afgørelser fra Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>I øvrigt tilsidesætter den af Retten valgte løsning ikke parternes grundlæggende processuelle rettigheder, eftersom de kunne have interveneret for Retten i henhold til den procedure, der er fastsat i Rettens procesreglement, på betingelse af, at de frister, der finder anvendelse på denne procedure, blev overholdt.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Bedømmelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 2, litra c), i Rettens procesreglement bestemmer, at udtrykkene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>part<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>parter<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>, anvendt uden yderligere angivelse, i dette procesreglement omfatter enhver part i sagen, herunder intervenienterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>Denne generelle bestemmelse præciserer imidlertid ikke de tilfælde, hvor Retten skal indrømme en person status som intervenient ved denne retsinstans.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>Det forholder sig i denne forbindelse således, at selv om det nævnte procesreglements artikel 142-145 regulerer ordningen for intervention ved Retten ved at fastsætte reglerne for indgivelse af interventionsbegæringer og behandlingen af disse, omhandler disse artikler ikke den status, der skal indrømmes de personer, som af Domstolen har fået tilladelse til at intervenere i en sag på appelstadiet, når Domstolen har givet medhold i appellen, har ophævet Rettens afgørelse og har hjemvist sagen til Retten til afgørelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>På tilsvarende vis indeholder det samme procesreglements artikel 217 og 218, som har til formål at fastlægge procedurens forløb og de regler, der finder anvendelse herpå i de sager, der gennemføres efter ophævelse af en afgørelse fra Retten og hjemvisning af sagen til Retten, heller ikke nogen regel, der præciserer statussen i sådanne procedurer for intervenienterne i appelsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Rettens behandling af en sag efter en afgørelse fra Domstolen om ophævelse af Rettens afgørelse og hjemvisning af denne sag til Retten – som fremhævet af appellanterne – indgår i en kontinuitet med den appelsag, der er blevet gennemført ved Domstolen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>Denne kontinuitet afspejles udtrykkeligt i Rettens procesreglement. For det første fremgår det af dette procesreglements artikel 215, at sagen anses for indbragt direkte for Retten ved Domstolens afgørelse om ophævelse af Rettens afgørelse og hjemvisning af sagen til påkendelse ved Retten. Dernæst følger det af det nævnte procesreglements artikel 217, at den fastsatte frist for indgivelse af bemærkninger om de konklusioner, der bør drages af Domstolens afgørelse med henblik på sagens afgørelse, løber fra forkyndelsen af den nævnte afgørelse. Endelig bestemmes det i samme procesreglements artikel 219, at Retten træffer afgørelse om sagsomkostningerne ikke blot så vidt angår sagens behandling ved Retten, men også for så vidt angår appelsagens behandling ved Domstolen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>Det følger endvidere af artikel 61, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, at såfremt Domstolen ophæver en afgørelse fra Retten og hjemviser sagen til Retten, er Retten bundet af de afgørelser om retsspørgsmål, der er indeholdt i Domstolens afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>Det påhviler følgelig Retten i forbindelse med den fornyede førsteinstansbehandling af søgsmålet, som gennemføres efter hjemvisningen af sagen til Retten, at afgøre, hvilke konsekvenser Domstolens dom i appelsagen skal have for udfaldet af tvisten mellem parterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>Den fremsættelse af bemærkninger fra parterne i en sådan sammenhæng, som er tilladt i henhold til artikel 217 i Rettens procesreglement, har netop til formål at gøre det muligt for parterne at redegøre for deres holdning til disse konsekvenser for tvistens afgørelse og at supplere Rettens oplysninger herom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>I lighed med artikel 172 i Domstolens procesreglement, der tillader, at enhver part i den pågældende sag for Retten, som har en interesse i, at appellen tages til følge, eller at den afvises eller forkastes, kan indgive svarskrift for Domstolen, har artikel 217 i Rettens procesreglement således til formål at sikre kontinuiteten i retssagen i forbindelse med behandlingen af en og samme sag ved Unionens retsinstanser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77</NO.P><TXT>For det første forudsætter Domstolens indrømmelse af status som intervenient til en person imidlertid i henhold til artikel 40, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, at denne person har kunnet godtgøre at have en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78</NO.P><TXT>Den omstændighed, at en intervenient i en appelsag nægtes status som intervenient ved Retten, når Domstolen har hjemvist sagen til Retten, medfører derfor – for så vidt som denne person ikke længere er i stand til at fremsætte en interventionsbegæring for Retten af den grund, der er anført i nærværende kendelses præmis 40 – at denne person fratages enhver mulighed for at fremsætte bemærkninger for Retten vedrørende de konsekvenser, der bør drages af en afgørelse fra Domstolen, som ikke desto minde har berørt vedkommendes interesser.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79</NO.P><TXT>Artikel 40, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol bestemmer i øvrigt, at personer, der godtgør at have en berettiget interesse, kan intervenere i retstvister. Som det fremgår af denne statuts artikel 55 og 56 – i det mindste i den franske sprogversion af disse bestemmelser – adskiller begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>sag<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> i betydningen tvist sig imidlertid, for så vidt som det vedrører striden mellem parterne, fra begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>sag<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> i betydningen retssag, som vedrører den retssag, der verserer for den ret, for hvilken tvisten er indbragt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80</NO.P><TXT>Det kan ganske vist ikke fuldstændig udelukkes, at en intervenient i en appelsag i visse tilfælde ikke længere har nogen berettiget interesse i afgørelsen af en tvist ved Retten, bl.a. når Domstolen har truffet endelig afgørelse om visse aspekter af en sag, inden den har hjemvist den til Retten. Denne omstændighed kan imidlertid ikke i sig selv begrunde, at en intervenient i en appelsag ikke kan blive indrømmet status som intervenient i en sag, som Domstolen har hjemvist til Retten, eftersom det tilkommer Unionens retsinstanser under sagens behandling at efterprøve, om den berettigede interesse, der har begrundet en intervention, fortsat består (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990708">8.7.1999</DATE>, <NAME.CASE>Hüls mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-199/92 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:358">EU:C:1999:358</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81</NO.P><TXT>I den konkrete sag blev appellanternes begæring om intervention ved Domstolen, som fremhævet af disse, imødekommet, fordi de havde en berettiget interesse i, at den annullation ex tunc og erga omnes af den omtvistede afgørelse, som Retten havde truffet bestemmelse om, blev endelig (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens præsident den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191015">15.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:909">EU:C:2019:909</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvilken annullation netop udgør sagsgenstanden i sag T-263/16 RENV, hvori appellanterne hævder at kunne intervenere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82</NO.P><TXT>For det andet skal det bemærkes, at den løsning, som Retten valgte i den appellerede afgørelse, medfører, at kontinuiteten i retsforhandlingerne i en sag og omfanget af virkningerne af, at det tillades en part at intervenere ved Domstolen, gøres afhængig af, om Domstolen i henhold til artikel 61, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol beslutter selv at træffe endelig afgørelse i sagen eller derimod at hjemvise sagen til Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83</NO.P><TXT>Som generaladvokaten har anført i punkt 87 i forslaget til afgørelse, kan en intervenient i en appelsag, når Domstolen træffer endelig afgørelse i tvisten fremfor at hjemvise sagen til Retten, fremføre sine argumenter for den EU-retsinstans, som skal træffe afgørelse i søgsmålet i første instans, mens vedkommende fratages en sådan mulighed, såfremt sagen hjemvises til Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84</NO.P><TXT>For det tredje synes Rettens løsning så meget desto mere at kunne påvirke kontinuiteten i retsforhandlingerne ved Unionens retsinstanser, som at en intervenient i en appelsag – under overholdelse af de betingelser, der er defineret i artikel 40 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og i de relevante bestemmelser i Domstolens procesreglement – på ny skal kunne deltage i proceduren ved Domstolen i tilfælde af, at der iværksættes appel til prøvelse af en ny afgørelse fra Retten truffet efter Domstolens hjemvisning af sagen til Retten, og at vedkommende følgelig med mellemrum skal deltage i proceduren ved Unionens retsinstanser inden for rammerne af en og samme tvist.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85</NO.P><TXT>For det fjerde skal det påpeges, at artikel 184, stk. 2, i Domstolens procesreglement bestemmer, at såfremt appellen ikke tages til følge, eller såfremt appellen tages til følge, og Domstolen selv endeligt afgør sagen, træffer den afgørelse om sagsomkostninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86</NO.P><TXT>Det følger modsætningsvis af denne bestemmelse, at såfremt appellen tages til følge, men Domstolen hjemviser sagen til Retten, træffer Domstolen ikke afgørelse om sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87</NO.P><TXT>I et sådant tilfælde påhviler det nødvendigvis Retten at træffe afgørelse om sagsomkostningerne i forbindelse med appelsagen, således som det i øvrigt udtrykkeligt fremgår af artikel 219 i Rettens procesreglement.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88</NO.P><TXT>Hvis en intervenient i en appelsag nægtes status som intervenient i en sag, der af Domstolen er blevet hjemvist til Retten, vil det derfor, når der er nedlagt påstande for Domstolen med henblik på at pålægge en anden part at betale denne intervenients omkostninger eller at pålægge denne intervenient at betale en anden parts omkostninger, indebære, enten at disse påstande ikke bliver behandlet af en af Unionens retsinstanser, eller at Retten skal træffe afgørelse om påstande, der vedrører en person, som ikke er part i sagen for denne retsinstans, og som derfor ikke har kunnet forsvare sine påstande under denne retssag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89</NO.P><TXT>Dette er netop tilfældet i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har appellanterne og Kommissionen nemlig hver især nedlagt påstand om, at modparten tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen i sag C-337/19 P.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91</NO.P><TXT>Da Domstolen i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210916">16. september 2021</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:741">EU:C:2021:741</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), udsatte afgørelsen om sagsomkostningerne, skal Retten, som anført af appellanterne, i forbindelse med behandlingen af sag T-263/16 RENV træffe afgørelse om fordelingen af sagsomkostningerne vedrørende appelsagen C-337/19 P mellem appellanterne og øvrige parter i denne appelsag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92</NO.P><TXT>For det femte kan de af Kommissionen fremsatte argumenter imod at indrømme en intervenient i en appelsag status som intervenient i en sag, som Domstolen har hjemvist til Retten, ikke tiltrædes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93</NO.P><TXT>For det første forholder det sig således, at selv om indrømmelsen af status som intervenient ved Retten til en intervenient i en appelsag ved Domstolen ikke er reguleret af de regler, der er fastsat i artikel 143 i Rettens procesreglement, kan det dog ikke konkluderes, at en sådan intervention ved Retten er tilladt uden nogen materielle krav eller formkrav. Den pågældende person skal således forudgående have fået tilladelse af Domstolen til at intervenere ved denne retsinstans på de betingelser, der er defineret i artikel 40 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og i de relevante bestemmelser i Domstolens procesreglement.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94</NO.P><TXT>Dernæst er det uden betydning, at denne løsning gør det muligt for en part at afgive bemærkninger, som de øvrige parter i sagen ved Retten ikke kan imødegå, eftersom Rettens procesreglement for det første ikke giver nogen generel ret til at imødegå de bemærkninger, der fremsættes i medfør af dette procesreglements artikel 217, og det nævnte procesreglements artikel 217, stk. 3, for det andet ikke desto mindre bestemmer, at det kan tillades, at der indgives yderligere skriftlige indlæg, såfremt omstændighederne tilsiger det.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95</NO.P><TXT>Hvad endelig angår Kommissionens argument om, at en indrømmelse af status som intervenient ved Retten til en intervenient i en appelsag, som ligeledes er sagsøger i en sag, som Retten har udsat i forbindelse med udpegelsen af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>prøvesag<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, ville føre til en omgåelse af denne afgørelse om udsættelse, skal det påpeges, at en sådan afgørelse om udsættelse ikke kan bevirke, at denne appellant ikke kan gives tilladelse til at intervenere ved en EU-retsinstans, når denne intervention skal godkendes i henhold til artikel 40 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol (jf. i denne<?PAGE NO="14"?> retning kendelse afsagt af Domstolens præsident den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191015">15.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:909">EU:C:2019:909</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96</NO.P><TXT>På baggrund af de ovenstående omstændigheder må det fastslås, at denne artikel 40, overholdelsen af de processuelle rettigheder, der er sikret intervenienterne ved Rettens procesreglement, og princippet om god retspleje, som led i et sammenhængende samspil mellem retsforhandlingerne ved Domstolen og Retten kræver, at en intervenient i en appelsag automatisk skal kunne nyde godt af en status som intervenient ved Retten, når en sag hjemvises til denne retsinstans, efter at Domstolen har annulleret en afgørelse fra Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde er det imidlertid ubestridt, dels at Anheuser-Busch InBev og Ampar ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191015">15. oktober 2019</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:909">EU:C:2019:909</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), fik tilladelse til at intervenere ved Domstolen i sag C-337/19 P, dels at Domstolen ved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210916">16. september 2021</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:741">EU:C:2021:741</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), ophævede Rettens dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190214">14. februar 2019</DATE>, <NAME.CASE>Belgien og Magnetrol International mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-131/16 og T-263/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2019:91">EU:T:2019:91</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og hjemviste sagerne T-131/16 og T-263/16 til Retten med henblik på, at denne skulle træffe afgørelse om visse af de i disse sager fremsatte anbringender.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98</NO.P><TXT>Det følger heraf, at Retten begik en retlig fejl ved at nægte appellanterne status som intervenient ved Retten i sag T-263/16 RENV.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99</NO.P><TXT>Følgelig skal appellanternes eneste anbringende tages til følge, og den appellerede afgørelse skal ophæves.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten for Retten</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100</NO.P><TXT>I overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol kan Domstolen, når den ophæver Rettens afgørelse, enten selv træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til påkendelse, eller hjemvise den til Retten til afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde følger det af nærværende kendelses præmis 96-98, at Anheuser-Busch InBev og Ampar automatisk har status som intervenient ved Retten i denne sag og følgelig har samtlige de rettigheder, der følger af denne status, navnlig retten til at fremsætte bemærkninger i henhold til artikel 217, stk. 1, i Rettens procesreglement.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102</NO.P><TXT>Det tilkommer derfor Retten at træffe de processuelle foranstaltninger, der følger af denne status.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103</NO.P><TXT>I henhold til artikel 184, stk. 2, i Domstolens procesreglement træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, såfremt appellen tages til følge, og Domstolen selv endeligt afgør sagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104</NO.P><TXT>Ifølge procesreglementets artikel 138, stk. 1, som i medfør af dets artikel 184, stk. 1, ligeledes finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105</NO.P><TXT>Selv om Kommissionen har tabt sagen, har Anheuser-Busch InBev, Ampar og Magnetrol International imidlertid ikke nedlagt påstand om, at denne institution tilpligtes at betale sagsomkostningerne. Følgelig bærer hver part sine egne omkostninger i forbindelse med den foreliggende appelsag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>Af disse grunde bestemmer Domstolen (Store Afdeling):</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Den Europæiske Unions Rets afgørelse af <DATE ISO="20211206">6. december 2021</DATE> om afslag på at indrømme Anheuser-Busch InBev SA/NV og Ampar BVBA status som intervenient i sag T-263/16 RENV og at tilføre akterne i denne sag disse selskabers skriftlige bemærkninger vedrørende de konklusioner, der bør drages af Domstolens dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210916">16. september 2021</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien og Magnetrol International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/19 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:741">EU:C:2021:741</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), med henblik på afgørelsen af den nævnte sag, ophæves.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Anheuser-Busch InBev SA/NV, Ampar BVBA, Magnetrol International NV og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.ORDER><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></ORDER>