<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-05-202605C121202401980-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0198-24-202510870-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="3/11/2025 08:20:32" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="hrLYa5eVx4YVz6RQC5LLqliaRIPxJRmrHgsUZQQKW59YiGnYMNHQtSapbcN7i0W1bEfxY5HUFkgj/ulerTZdLnzLds3qvh0+pDhBNnWIUK7ssIOnvqcGF17bMle8A5yCedoZ5SCqs3yKAfcqa3ta5Y+iTIgmQec1LvylwMaWMf0=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="svc_wsgendoc" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0198" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 20-10-25 11:20:11" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="543780126d884599a887032627c9b683" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0198" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Emiliou – sag C-198/24</div>
      <div id="rId21" style="default">Mr Green</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      N. EMILIOU
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 30. oktober 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-198/24
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      TQ
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Mr Green Limited
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-8" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien (den regionale domstol for civile sager i Wien, Østrig))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-9" title="page-2">
      »Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde på det civil- og handelsretlige område – grænseoverskridende gældsinddrivelse – procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender – forordning (EU) nr. 655/2014 – ikkekontradiktorisk karakter af proceduren for udstedelse af kontosikringskendelsen – artikel 11 – konsekvenserne af, at en anmodning om præjudiciel afgørelse indgives under denne procedure – betingelser for udstedelse af en kontosikringskendelse – artikel 7 – periculum in mora – reel risiko for, at den efterfølgende fuldbyrdelse af kreditors krav uden kontosikringskendelsen vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere – elementer, der kan tages i betragtning ved vurderingen af denne betingelse«<br/>
      
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-4">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">I.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse, der er indgivet af Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien (den regionale domstol for civile sager i Wien, Østrig), indgår i en række sager  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>) vedrørende onlinehasardspil, som udbydes af selskaber med hjemsted i Malta. Normalt er de websteder, de driver, ikke kun tilgængelige fra, men også rettet mod (gennem navnene på disse websteder, det sprog, der anvendes der, reklamer osv.) andre medlemsstater (her Østrig). Disse selskaber leverer deres tjenesteydelser på grundlag af spillelicenser udstedt af Maltas spillemyndighed i henhold til maltesisk ret. De har dog ofte ikke licens fra myndighederne i målmedlemsstaterne til at tilbyde sådanne spil på deres område, som det kræves i henhold til spillelovgivningen i disse stater.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Et betydeligt antal forbrugere i disse målmedlemsstater deltager i sådanne onlinehasardspil. Mange af dem taber betydelige beløb. I de senere år har sådanne spillere forsøgt at kræve erstatning for deres tab ved at anlægge civile søgsmål ved deres lokale domstole  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>) mod maltesiske hasardspilselskaber. Typisk er det blevet gjort gældende, at i) forbrugeren har satset og tabt indsatser i hasardspil inden for rammerne af en hasardspilkontrakt, der er indgået med et af disse selskaber, at ii) idet det pågældende selskab ikke havde en tilladelse fra myndighederne i målmedlemsstaten, var de udbudte hasardspil ulovlige, og følgelig var denne kontrakt ugyldig i henhold til den »lokale« aftaleret, og at iii) dette selskab derfor skal tilbagebetale disse indsatser i henhold til den »lokale« lovgivning om ugrundet berigelse. Tilsyneladende er tusindvis af sådanne krav blevet behandlet eller verserer i øjeblikket i Østrig og Tyskland. Det ser også ud til, at retsinstanserne i disse medlemsstater indtil videre har givet medhold i størstedelen af sagerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ikke overraskende bestrider de maltesiske hasardspilselskaber sådanne krav om tilbagebetaling. Tilsyneladende nægter de også at efterkomme domme afsagt mod dem af forbrugernes »lokale« domstole, idet de anser disse afgørelser for åbenbart fejlagtige. Disse selskaber gør gældende, at for så vidt som deres tjenesteydelser leveres i henhold til maltesiske spillelicenser – som ofte tillader udbud af hasardspil både i Malta og fra Malta – har de ret til at udbyde sådanne tjenesteydelser i hele Den Europæiske Union i overensstemmelse med den frihed, der er fastsat i artikel 56 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge disse selskaber begrænser disse stater, når de anvender deres spillelovgivning og licenskrav over for dem af hensyn til spillerbeskyttelse (såsom forebyggelse af bedrageri, afhængighed og dermed forbundne problemer), uberettiget og/eller uforholdsmæssigt selskabernes frihed til at levere tjenesteydelser. Disse samme selskaber gør gældende, at den maltesiske spillelovgivning og den maltesiske spillemyndigheds tilsyn giver spillerne en passende beskyttelse – en vigtig betragtning, som de »lokale« domstole ikke anerkender.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Maltesiske hasardspilselskaber har i denne henseende fået støtte fra den maltesiske lovgiver. Idet lovgiver var af den opfattelse, at målmedlemsstaterne hindrer disse selskaber i at udøve deres frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 56 TEUF, og at det har været »Maltas længerevarende politik [at] tilskynde til etablering af spilselskaber i Malta, der udbyder lokal og grænseoverskridende levering af deres tjenesteydelser på en måde, der opfylder den lokale lovgivning, som led i bestræbelserne på at fremme det private initiativ i overensstemmelse med artikel 18 i den maltesiske forfatning«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>), vedtog lovgiver den 12. juni 2023 loven benævnt »Bill 55«, som indførte en ny artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>). Denne artikel fastsætter i det væsentlige, at enhver sag, der anfægter lovligheden af de tjenesteydelser, der leveres af maltesiske selskaber i henhold til en maltesisk spillelicens, vil blive erklæret for uantagelige af de maltesiske retsinstanser. Den bestemmer endvidere, at en udenlandsk retsafgørelse, der giver medhold i et sådant søgsmål, hverken anerkendes eller fuldbyrdes i Malta.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund vedrører den foreliggende anmodning det specifikke spørgsmål om, hvorvidt en spiller, der gør et sådant tilbagebetalingskrav gældende over for et maltesisk hasardspilsselskab, kan sikre den fremtidige fuldbyrdelse heraf i henhold til den europæiske kontosikringskendelse (EAPO) (herefter »kontosikringskendelse« eller »kendelse«) i henhold til forordning (EU) nr. 655/2014  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>). Denne foreløbige foranstaltning har til formål at sikre de midler, som selskabet angiveligt har på bankkonti i flere medlemsstater.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende ønsker den forelæggende ret en afklaring af en af betingelserne for udstedelse af en kontosikringskendelse (fastsat i EAPO-forordningens artikel 7), nemlig rekvirentens forpligtelse til at godtgøre, at der er »akut behov« for en sådan foranstaltning (en betingelse, der almindeligvis betegnes som periculum in mora, og som Domstolen hidtil ikke har behandlet). Den forelæggende ret har rejst tvivl om, hvilken form for bevis en kreditor, der anmoder om en sådan foranstaltning, skal fremlægge i denne henseende. Den forelæggende ret ønsker bl.a. en afklaring af, om betingelserne for udstedelse af en kontosikringskendelse udelukkende skal begrænses til beviser, der godtgør debitors subjektive hensigt om at hindre fuldbyrdelsen af kravet, såsom handlinger, der indebærer, at aktiver formøbles, skjules eller afhændes, eller om objektive forhold, herunder indgreb fra den nationale lovgivers side, som illustreret i den foreliggende sag, også kan tages i betragtning ved denne vurdering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">II.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EAPO-forordningen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kontosikringskendelsen er en sikringsforanstaltning i form af »indefrysning«. Nærmere bestemt kan der i henhold til EAPO-forordningens artikel 2 og 5 anmodes om en sådan foranstaltning i »grænseoverskridende tilfælde« af en person (benævnt »kreditor« i EAPO-forordningen), som fremsætter et »pengekrav« på »det civil- og handelsretlige område« mod en anden person (benævnt deri som »debitor«), enten inden anlæggelsen af hovedsagen, under retssagen, eller efter at der er opnået en retsafgørelse (eller et retsforlig eller et officielt bekræftet dokument), der kræver, at debitor betaler. Kendelsen kan udstedes af den ret, der har kompetence med hensyn til sagens realitet, eller af den ret, der har truffet en realitetsafgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>). Ved udstedelse pålægger kontosikringskendelsen en bindende forpligtelse for de(n) relevante finansielle institution(er) til at »sikre« midlerne på en bankkonto eller flere bankkonti, der befinder sig på en anden medlemsstats område, hvorved det forbydes debitor – eller dennes befuldmægtigede – at skille sig af med, overføre eller på anden måde at belaste sådanne aktiver, med det formål at sikre deres tilgængelighed for kreditors fuldbyrdelse af det underliggende krav på et senere tidspunkt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>). For at sikre en hurtig gennemførelse er en kontosikringskendelse automatisk (og uden undtagelse) eksigibel i den medlemsstat, hvor den eller de berørte konto eller konti føres  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>). Dette EU-retsmiddel er udformet med henblik på at forbedre effektiviteten i den grænseoverskridende fuldbyrdelse af retsafgørelser og derved fremme det indre markeds funktion og sikre kreditorerne en »effektiv adgang til domstolene« i EU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EAPO-forordningen fastsætter ensartede regler, der regulerer en række spørgsmål vedrørende en sådan kontosikringskendelses »fødsel«, »livscyklus« og »død«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>). Navnlig fastsætter forordningens artikel 7 de materielle betingelser for udstedelse af en sådan kendelse. Det bestemmes i stk. 1, heri, at »[r]etten udsteder en kontosikringskendelse, når kreditor har forelagt tilstrækkelig dokumentation til, at retten kan fastslå, at der er akut behov for en beskyttelsesforanstaltning i form af en kontosikringskendelse, fordi der er reel risiko for, at den efterfølgende fuldbyrdelse af kreditors krav mod debitor uden en sådan foranstaltning vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">III.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Faktiske omstændigheder, retsforhandlingerne i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mr Green Limited (herefter »Mr Green«) tilbyder onlinespil via webstedet www.mrgreen.com i (bl.a.) Østrig fra selskabets registrerede hjemsted i Malta. Selskabet har en spillelicens udstedt af den maltesiske spillemyndighed i henhold til maltesisk lovgivning. Det har imidlertid ikke en licens i henhold til den østrigske Glücksspielgesetz (lov om hasardspil).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I perioden fra den 3. januar 2017 til den 25. april 2019 spillede en forbruger, TQ, der har sit sædvanlige opholdssted i Wien (Østrig), hasardspil på Mr Greens websted. I denne periode satsede og tabte han i sidste ende i alt 62 878 EUR.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efterfølgende rejste TQ et krav om tilbagebetaling mod Mr Green ved Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien (den regionale domstol for civile sager i Wien). TQ gjorde gældende, at idet Mr Green ikke havde en licens i henhold til lov om hasardspil, var den underliggende hasardspilkontrakt ugyldig, hvilket indebar en forpligtelse for dette selskab til at tilbagebetale de indsatser, han havde tabt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom af 2. december 2021 tog den østrigske domstol kravet til følge og pålagde følgelig Mr Green at tilbagebetale EUR 62 878 samt at betale renter og omkostninger. Ved dom af 21. februar 2022 forkastede Oberlandesgericht Wien (den øverste regionale domstol i Wien, Østrig) den af dette selskab iværksatte appel. Begge domme blev endelige og eksigible den 13. april 2022.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 13. februar 2024 indgav TQ en anmodning om en kontosikringskendelse til Bezirksgericht Innere Stadt Wien (distriktsdomstolen for Innere Stadt i Wien, Østrig) med hensyn til det krav, der blev taget til følge i disse domme, og som var rettet mod bankkonti, som Mr Green angiveligt havde i Irland, Luxembourg, Malta og Sverige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til kravet om periculum in mora, som er fastsat i EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1, gjorde TQ i det væsentlige gældende, at i) Mr Green havde forsøgt at forhindre tvangsfuldbyrdelse i Østrig ved at overføre aktiver ud af denne jurisdiktion, navnlig ved – på et ikke nærmere angivet tidspunkt før den 16. februar 2021 – at opsige det kontraktforhold, som selskabet havde med Dimoco Europe GmbH, som er en udbyder af betalingstjenester, hos hvilken Mr Green havde et tilgodehavende, og som i sin egenskab af medskyldner fortsat havde betalt krav mod Mr Green indtil begyndelsen af februar 2021, at der var en »reel risiko« (således som omhandlet i denne bestemmelse) for, at Mr Green ville tage lignende skridt i andre medlemsstater og overføre alle sine aktiver til Malta. Såfremt dette skete, ville fuldbyrdelsen af TQ’s krav »blive umulig eller væsentligt vanskeligere« som omhandlet i denne bestemmelse, idet ii) den nyligt indførte artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil gjorde det praktisk talt umuligt at inddrive sådanne krav mod et maltesisk spilleselskab i Malta.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved kendelse af 15. februar 2024 afviste Bezirksgericht Innere Stadt Wien (distriktsdomstolen for Innere Stadt i Wien) TQ’s anmodning med den begrundelse, at betingelsen om periculum in mora i EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1, ikke var opfyldt. Nærmere bestemt fandt denne retsinstans, at der ikke var »akut behov« for en sådan foranstaltning, idet TQ havde udskudt sin anmodning i en periode på to år fra det tidspunkt, hvor de domme, som han søgte fortsat at gøre gældende, var blevet eksigible; under alle omstændigheder i) var de handlinger, der var foretaget af Mr Green i 2021, ikke tilstrækkelige til at godtgøre, at der var en »reel risiko« for, at inddrivelsen af TQ’s krav – uden en sådan kendelse – ville blive »umulig eller væsentligt vanskeligere« i 2024, og ii) selv om Prim’Awla tal-Qorti Ċivili (domstol i civile sager (første afdeling), Malta) afviste at fuldbyrde de østrigske domme på grundlag af artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil, var det uklart, om de højere retsinstanser i Malta havde truffet eller ville træffe en tilsvarende afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">TQ kærede denne kendelse til Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien (den regionale domstol for civile sager i Wien). Da denne retsinstans har fundet, at sagens udfald afhænger af den korrekte fortolkning af EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1, har den besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-32" title="page-9">
      »Skal bestemmelsen i [EAPO-forordningens] artikel 7, stk. 1, [...] fortolkes således, at der ikke skal tages hensyn til handlinger fra debitors side, som ligger tre år eller længere tilbage i tiden, og/eller hindringer for fuldbyrdelsen af afgørelsen i debitors medlemsstat?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der er indgivet skriftlige indlæg af TQ, Mr Green, den belgiske og den maltesiske regering samt af Europa-Kommissionen. De samme procesdeltagere var repræsenteret i retsmødet, der fandt sted den 19. juni 2025.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">IV.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En anmodning om en kontosikringskendelse som den, TQ indgav til de østrigske retsinstanser, er klart antagelig. Navnlig er situationen omfattet af EAPO-forordningens anvendelsesområde. TQ søger nemlig med sin anmodning at sikre fuldbyrdelsen af et »pengekrav på det civil- og handelsretlige område«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>) i et »grænseoverskridende tilfælde«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har derimod rejst tvivl om, hvorvidt en sådan anmodning kan anses for begrundet under omstændigheder som de i sagen foreliggende. Som anført i indledningen afhænger dette af, om betingelserne for udstedelse af en kontosikringskendelse (som fastsat i EAPO-forordningens artikel 7) er opfyldt. Jeg vil i afsnit B behandle den forelæggende rets spørgsmål i denne henseende. Inden jeg går videre, vil jeg dog i afsnit A behandle et indledende spørgsmål, der er blevet drøftet for Domstolen, om, hvordan den præjudicielle procedure bedst kan forenes med EAPO-proceduren.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvorvidt den præjudicielle procedure og EAPO-proceduren kan forenes</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at foranstaltninger bestående i »indefrysning« skal være effektive, skal de indeholde et overraskelsesmoment. Pengemidler på bankkonti er meget volatile aktiver. En modvillig debitor ville – efter at have modtaget forudgående meddelelse om, at hans eller hendes konto er omfattet af en sådan foranstaltning – hurtigt kunne udtømme de omhandlede midler ved hjælp af en simpel elektronisk banktransaktion, inden foranstaltningen kan håndhæves.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at sikre dette overraskelsesmoment og dermed undgå, at den ovenfor beskrevne risiko bliver til virkelighed, anså EU-lovgiver det for afgørende, at anmodninger om en kontosikringskendelse afgøres (og i givet fald udstedes) af nationale domstole i ikkekontradiktoriske sager, udelukkende på grundlag af de oplysninger og beviser, som kreditor har fremlagt. Hvad angår dette første trin i proceduren for kontosikringskendelser (herefter »udstedelsesfasen«) bestemmer EAPO-forordningens artikel 11, at »[d]ebitor [ikke] underrettes [...] om anmodningen [...] og [heller ikke] høres [...] forud for udstedelsen af kendelsen«. I henhold til forordningens artikel 24, artikel 25 og artikel 28, stk. 1, finder underretningen af debitor nemlig først sted, når den pågældende bank har gennemført kendelsen. Debitor har derefter ret til i henhold til forordningens artikel 33 at anmode den udstedende ret om at tilbagekalde kendelsen og vil blive hørt i denne anden fase af EAPO-proceduren (»revisionsfasen«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ikke desto mindre opstår der udfordringer inden for denne ellers velfunderede ramme, når de nationale retsinstanser – såsom Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien (den regionale domstol for civile sager i Wien) – skal behandle en anmodning om en kontosikringskendelse, men fortsat er usikre på fortolkningen af kravene i EAPO-forordningen, herunder betingelserne i artikel 7 heri, og ønsker at få afklaret spørgsmålet fra Domstolen gennem den i artikel 267 TEUF fastsatte præjudicielle procedure.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forekommer kun logisk, at de nationale retsinstanser, ligesom den forelæggende ret i den foreliggende sag, ønsker at få en sådan afklaring i udstedelsesfasen, inden de træffer afgørelse om udstedelse af kontosikringskendelsen (navnlig da de i henhold til EAPO-forordningens artikel 17, stk. 1, har pligt til at undersøge, om disse krav er opfyldt på dette tidspunkt). Disse retter har desuden fuldt ud ret til at anmode om en anmodning om præjudiciel afgørelse på et sådant tidspunkt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>). Problemet er dog, at det forhold, at der indledes en præjudiciel sag på dette tidspunkt, kan underminere den nødvendige fortrolighed af den verserende anmodning om en kontosikringskendelse som en utilsigtet konsekvens af de processuelle regler, der regulerer den præjudicielle procedure ved Domstolen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg erindrer nærmere bestemt om, at det følger af artikel 23, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol (herefter »statutten«), at når en anmodning om præjudiciel afgørelse indgives af en national ret, giver Domstolens Justitskontor meddelelse om forelæggelsesafgørelsen til »hovedsagens parter«. I henhold til statuttens artikel 23, stk. 2, og artikel 96, stk. 1, litra a), i Domstolens procesreglement har de samme »parter« ret til at indgive indlæg for Domstolen. Med hensyn til nationale sager vedrørende kontosikringskendelsen i henhold til EAPO-forordningen omfatter udtrykket »hovedsagens parter« klart debitor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sidstnævnte henseende er jeg, med hensyn til sager på nationalt plan, klar over, at identiteten af »hovedsagens parter« sædvanligvis bestemmes på baggrund af de gældende nationale processuelle regler og, logisk set (idet det er et spørgsmål, der henhører under national ret), af den forelæggende ret (således som det er fastsat i procesreglementets artikel 97, stk. 1)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>). Sager vedrørende kontosikringskendelsen er ikke desto mindre karakteriseret ved den særegenhed, at de primært reguleres af de ensartede processuelle regler, der er fastsat i EU-lovgivningen ved EAPO-forordningen. Identifikationen af disse »parter« må følgelig bestemmes i henhold til de sidstnævnte regler. I betragtning af at disse regler er en del af EU-retten, påhviler det Domstolen at give en ensartet fortolkning for at sikre sammenhæng på tværs af medlemsstaterne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af en systematisk læsning af de pågældende regler, at debitor ganske enkelt er rekvisitus i en sådan sag, idet han eller hende, ifølge definitionen i EAPO-forordningens artikel 4, stk. 7, er den person, »mod hvem eller hvilken« kreditor søger at opnå en kontosikringskendelse. Den omstændighed, at debitor ikke skal underrettes (eller høres i løbet af) udstedelsesfasen, og at han eller hun først vil kunne forsvare sig i revisionsfasen, ændrer intet herved. Disse to faser skal således anses for at udgøre en integrerende del af en fælles processuel ramme, dvs. EAPO-proceduren, som grundlæggende indebærer et modsætningsforhold mellem kreditor og debitor for så vidt angår udstedelsen af en beskyttelsesforanstaltning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når en anmodning om præjudiciel afgørelse indgives af en national retsinstans i udstedelsesfasen, underretter Domstolen kort sagt sædvanligvis debitor om denne anmodning, og denne har ret til at deltage i den præjudicielle procedure. Dette indebærer nødvendigvis, at debitor i utide får kendskab til den anmodning om en kontosikringskendelse, som er rettet mod hans eller hendes konto eller konti, og som bliver behandlet ved den nationale retsinstans. Det er faktisk det, der er sket i den foreliggende sag for så vidt angår Mr Green.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette udgør efter min opfattelse en uheldig situation, da det genindfører selve den risiko, som lovgiver har forsøgt at mindske med EAPO-forordningens artikel 11, nemlig risikoen for, at debitor skjuler eller formøbler målaktiverne, inden kendelsen fuldbyrdes. Den kreditor, der indgav anmodningen, ville som følge heraf kunne lide uoprettelig skade i strid med hans eller hendes ret til effektive retsmidler i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Effektiviteten af den ordning, der er indført ved artikel 267 TEUF, svækkes også  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>). Domstolens præjudicielle afgørelse kan nemlig i sidste ende vise sig at være af begrænset nytte for den nationale retsinstans i den pågældende sag, navnlig hvis udstedelsen af en kontosikringskendelse anses for at være lovlig i forhold til denne afgørelse, men debitor i mellemtiden har skjult eller fjernet sine formuegoder og dermed frataget anmodningen sin effektive virkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan situation bør ikke gentage sig i fremtidige sager. Der må findes en pragmatisk løsning, der i) sikrer de nationale retsinstansers ret til at anmode om en præjudiciel afgørelse om kravene i EAPO-forordningen (hvilket også er afgørende for at sikre en ensartet anvendelse af dette instrument i hele Den Europæiske Union), og som samtidig ii) bevarer den effektive virkning af EAPO-forordningen og kreditors interesser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En mulig løsning kunne indebære, at Domstolen (gen)fortolker statuttens artikel 23 og procesreglementets artikel 96, stk. 1, litra a), således, at når en national retsinstans i udstedelsesfasen indgiver en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende EAPO-forordningen, skal debitor – selv om denne formelt er en »part i hovedsagen« – hverken underrettes om denne anmodning eller, a fortiori, have ret til at fremsætte bemærkninger til Domstolen. Denne tilgang har en »symmetrisk« logik, som er tiltalende ved første øjekast: »Parter« (såsom debitor) kan deltage i den præjudicielle sag, hvis og i det omfang de har ret hertil i hovedsagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er ganske enkelt i strid med ordlyden af statuttens artikel 23 og procesreglementets artikel 96, stk. 1, litra a), som giver alle parter i den nationale sag ret til at blive underrettet om en anmodning om præjudiciel afgørelse under sagens behandling og til at indgive bemærkninger for Domstolen. Der er ikke fastsat nogen undtagelse for dem, der ikke er underrettet om hovedsagen og/eller ikke har ret til at give møde for den forelæggende ret  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg erindrer endvidere om, at ophavsmændene til statuttens artikel 23 og procesreglementets artikel 96, stk. 1, litra a), tillod »hovedsagens parter« at deltage i den præjudicielle sag for at sikre deres ret til at blive hørt som en del af deres grundlæggende ret til en retfærdig rettergang (som er beskyttet ved chartrets artikel 47). Den fortolkning af EU-retten, som Domstolen foretager som svar på en anmodning om præjudiciel afgørelse, har nemlig generelt en væsentlig eller endog afgørende betydning for udfaldet af den nationale sag. En undtagelse for »parter« i debitors stilling i udstedelsesfasen ville være tvivlsom i lyset af dette mål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mere specifikt er debitors ret til at blive hørt i en sag på nationalt plan vedrørende kontosikringskendelsen kun udskudt (indtil efter fuldbyrdelsen heraf). Debitor vil i sidste ende (i revisionsfasen) få lejlighed til at overbevise den nationale ret om, at betingelserne for at udstede kendelsen reelt ikke var opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis en national retsinstans derimod fremsætter en anmodning om præjudiciel afgørelse i udstedelsesfasen, og debitor hverken er underrettet om denne anmodning eller har tilladelse til at indgive indlæg for Domstolen, vil Domstolen give en bindende fortolkning af EAPO-forordningen, som sandsynligvis vil afgøre lovligheden af den ønskede kontosikringskendelse én gang for alle, uden at debitor har mulighed for at fremsætte sine bemærkninger hertil. Denne fortolkning vil være bindende for den nationale ret for den resterende del af EAPO-proceduren. Hvis denne fortolkning er til skade for debitors interesser, vil debitor reelt ikke have mulighed for at argumentere for en anden fortolkning for den nationale retsinstans eller for Domstolen i revisionsfasen (bortset fra det usandsynlige tilfælde, hvor debitor overbeviser den nationale retsinstans om at foretage en ny forelæggelse på det samme eller de samme punkter i EU-lovgivningen). I denne henseende vil debitors ret til at blive hørt blive nægtet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter min opfattelse ville en bedre tilgang for de nationale retsinstanser være at afholde sig fra at indgive anmodninger om præjudiciel afgørelse i udstedelsesfasen og i stedet først gøre det, hvis det er nødvendigt, efter den eventuelle fuldbyrdelse af kontosikringskendelsen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I udstedelsesfasen er en national retsinstans ikke forpligtet til at have absolut sikkerhed for, at betingelserne i EAPO-forordningen for udstedelse af en kontosikringskendelse er opfyldt fuldt ud. Med hensyn til f.eks. betingelsen i artikel 7, stk. 1, heri, bør den nationale retsinstans, således som det vil blive uddybet i det følgende afsnit, udstede kendelsen, når kreditor har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der foreligger en reel risiko for fuldbyrdelsen af sit krav. Der kræves ikke fuldt bevis på dette tidspunkt, og der kan fortsat være en vis grad af usikkerhed. Det samme princip gælder for fortolkningen af den betingelse: Hvis den fortolkning, som kreditor har foreslået, i lyset af Domstolens praksis vedrørende artikel 7, stk. 1, synes at være begrundet, og betingelsen samlet set er opfyldt, bør enhver resterende tvivl hos den nationale retsinstans om dens præcise betydning forbeholdes til senere behandling, og kontosikringskendelsen bør udstedes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den afgørelse, som den nationale retsinstans træffer i udstedelsesfasen, er således kun »foreløbig«. Faktisk vil lovligheden af den udstedte kontosikringskendelse blive taget op til fornyet overvejelse af den samme nationale retsinstans i revisionsfasen. På dette tidspunkt vil der finde en indgående og kontradiktorisk drøftelse sted om disse krav. Hvis denne drøftelse bekræfter de tvivl, som den nationale retsinstans måtte have, vil den have mulighed for at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse om dette spørgsmål med henblik på at opnå en endelig fortolkning af disse krav. Først derefter vil den nationale retsinstans træffe en endelig og fuldstændig afgørelse om lovligheden af kontosikringskendelsen, i givet fald i lyset af Domstolens fortolkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Et modargument kunne være, at kontosikringskendelsens revisionsfase ikke er automatisk, men kun finder sted, hvis debitor anmoder om tilbagekaldelse af denne foranstaltning i henhold til EAPO-forordningens artikel 33. En national retsinstans – navnlig en retsinstans, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 267, stk. 3, TEUF, og som derfor er forpligtet til at forelægge EU-retlige spørgsmål – kan med rette være bekymret for, at den ved at undlade at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse i udstedelsesfasen risikerer at blive frataget en efterfølgende mulighed for at gøre dette, hvis debitor ikke anfægter kontosikringskendelsen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ikke desto mindre skal det først påpeges, at sandsynligheden for, at en debitor undlader at søge om tilbagekaldelse af kendelsen, er relativt lav. Indefrysning af ens bankkonto er som regel ikke en foranstaltning, som debitorer har tendens til at ignorere. Når en kontosikringskendelse er udstedt, gøres debitor desuden i den afgørelse, der meddeles denne, udtrykkeligt opmærksom på, at han eller hun kan søge om tilbagekaldelse. Endvidere gør dette instrument det særlig let for debitor at gøre dette. Der kan anmodes om tilbagekaldelse på et hvilket som helst tidspunkt ved brug af en simpel standardformular  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dernæst kan en forsigtig og kreativ anvendelse af bestemmelserne i EAPO-forordningen i det usandsynlige tilfælde, hvor en national retsinstans nærer reel bekymring med hensyn til debitors potentielle passivitet, være en adgang til effektive processuelle retsmidler. Denne forordnings artikel 35, stk. 2, gør det navnlig muligt for den udstedende ret, når dens nationale procesret tillader det, af egen drift at tilbagekalde kontosikringskendelsen på grundlag af »ændrede omstændigheder«. Dette begreb er hverken defineret eller begrænset i EAPO-forordningen og er efter min opfattelse tilstrækkeligt bredt til at omfatte situationer, hvor Domstolen efter afsigelsen af kontosikringskendelsen foretager en fortolkning af denne forordning, som har betydning for lovligheden af den trufne foranstaltning. Følgelig ville den nationale retsinstans kunne i) udstede en kontosikringskendelse og dernæst ii) indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse med henblik på en prøvelse af egen drift af kendelsen i henhold til artikel 35, stk. 2, og iii) tilbagekalde eller stadfæste denne foranstaltning i lyset af Domstolens besvarelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den løsning, som jeg foreslår, kan ganske vist have til følge, at debitor skal have en længere periode svarende til varigheden af den præjudicielle sag, hvor hans eller hendes konto forbliver indefrosset på grundlag af en kontosikringskendelse, som kan være baseret på en fortolkning af EU-retten, der i sidste ende anses for at være fejlagtig. Domstolen kan imidlertid tage hensyn til debitors usikre situation og prioritere anmodninger om præjudiciel afgørelse, der vedrører EAPO-forordningen. I særlige tilfælde, hvor en kontosikringskendelse i alvorlig grad bringer debitors evne til at opfylde basale subsistensbehov i fare, kan Domstolen desuden anvende den præjudicielle hasteprocedure (PPU) eller i det mindste den fremskyndede præjudicielle procedure (PPA), som med forskellige midler reducerer sagsbehandlingstiden ved Domstolen til blot nogle få uger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EAPO-forordningens artikel 7 indeholder materielle betingelser for udstedelse af en kontosikringskendelse. Disse varierer, alt efter om kreditor på tidspunktet for indgivelsen af sin anmodning havde opnået et fuldbyrdelsesgrundlag, der forpligtede debitor til at indfri det underliggende krav.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvor kreditor, som det var tilfældet med TQ, allerede havde opnået et sådant grundlag, er det kun artikel 7, stk. 1, der finder anvendelse. I henhold til denne bestemmelse »udsteder« den ret, som har fået forelagt en anmodning, kontosikringskendelsen, såfremt »kreditor har forelagt tilstrækkelig dokumentation til, at retten kan fastslå, at der er akut behov for en [sådan] beskyttelsesforanstaltning [...], fordi der er reel risiko for, at den efterfølgende fuldbyrdelse af kreditors krav mod debitor uden en sådan foranstaltning vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om der i denne sammenhæng kan tages hensyn til »handlinger fra debitors side, som ligger tre år eller længere tilbage i tiden«, og »hindringer for fuldbyrdelsen af afgørelsen i debitors medlemsstat«. Denne noget specifikke forespørgsel afspejler de omstændigheder, som TQ har påberåbt sig til støtte for sin anmodning om en kontosikringskendelse, som sammenfattet i punkt 15 ovenfor, nemlig: i) Mr Greens opsigelse i 2021 af en kontrakt med en østrigsk betalingstjenesteudbyder (Dimoco Europe) og ii) den maltesiske lovgivers vedtagelse af artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I stedet for at give et tilpasset svar på et sådant specifikt sæt faktiske omstændigheder er det min opfattelse, at Domstolen bør behandle det foreliggende spørgsmål mere generelt, så meget desto mere som den endnu ikke har fortolket EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1. Som anført i de følgende afsnit mener jeg, at Domstolen derfor bør give en generel præcisering (1) af betydningen af den betingelse, der er fastsat i denne bestemmelse, og (2) af de former for dokumentation, som kreditor kan fremlægge for at godtgøre, at denne betingelse er opfyldt. I denne sammenhæng skal der ligeledes tages stilling til den potentielle relevans af de omstændigheder, som den forelæggende ret har henvist til i sit spørgsmål. En sådan besvarelse ville ikke kun hjælpe den forelæggende ret, men også i fremtidige sager mindske sandsynligheden for, at andre retter indgiver anmodninger om præjudiciel afgørelse vedrørende artikel 7, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det »akut[te] behov« for en kontosikringskendelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg vil starte med det indlysende. Eftersom EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1, ikke henviser til medlemsstaternes nationale lovgivninger, skal denne bestemmelse undergives en selvstændig fortolkning, der sikrer dens ensartede anvendelse i hele Den Europæiske Union.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er sagt, er det min opfattelse, at der i lyset af de forklaringer, der er givet i forelæggelsesafgørelsen, og drøftelserne for Domstolen skal tages stilling til to indbyrdes forbundne spørgsmål – som er afgørende for, at den ordning, der er indført ved EAPO-forordningen, fungerer effektivt – for så vidt angår fortolkningen af dette instruments artikel 7, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første, og i modsætning til hvad den forelæggende ret har antaget, og til hvad Mr Green og den maltesiske regering har gjort gældende, opstiller artikel 7, stk. 1, ikke to særskilte krav, nemlig et »akut behov« for en kontosikringskendelse og en »reel risiko« for, at den efterfølgende fuldbyrdelse af kreditors krav uden en sådan foranstaltning vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere. Snarere følger det klart af ordlyden af denne bestemmelse, at disse begreber udgør uadskillelige aspekter af én og samme betingelse, nemlig at kreditor skal godtgøre, at der er »akut behov« for foranstaltningen, »fordi« (dvs. som en konsekvens heraf) der er »reel risiko« for den efterfølgende fuldbyrdelse af deres krav. Dette afspejler i det væsentlige kravet om periculum in mora (»fare ved at opsætte« eller »uopsættelighed«), som er fælles for mange retsmidler  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som den forelæggende ret med rette har lagt til grund her, og som de procesdeltagere, der har afgivet indlæg for Domstolen (med undtagelse af den belgiske regering), ligeledes har gjort gældende, skal den »reelle risiko«, som er omhandlet i EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1, for det andet forstås således, at denne bestemmelse i det væsentlige vedrører risikoen for, at debitor træffer foranstaltninger – såsom at aktiver formøbles, skjules eller tilintetgøres, eller at de er til rådighed med en for lav værdiansættelse – med henblik på at unddrage sig betaling af gælden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ordlyden af EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1, er ganske vist tvetydig på dette punkt. Som anført ovenfor henviser bestemmelsen udelukkende til en »reel risiko« for, at den efterfølgende fuldbyrdelse af kreditors krav »vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere«. Isoleret set kan disse vage udtryk ikke blot dække risikoen for, at en (modvillig) debitor træffer foranstaltninger for at unddrage sig betalingen, men også (som den belgiske regering har gjort gældende) enhver anden »reel« trussel mod inddrivelsen af kravet, såsom risikoen for, at en (velvillig) debitor bliver insolvent inden fuldbyrdelsestidspunktet på grund af dårlige eller forværrede økonomiske forhold ved normal forretningsdrift, eller fordi debitor har flere kreditorer, der søger fyldestgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ikke desto mindre anføres det i 14. betragtning til EAPO-forordningen, at den snævrere fortolkning, der er beskrevet i punkt 50 ovenfor, afspejler lovgivers hensigt. Nærmere bestemt er det i tredje afsnit i denne betragtning anført, at en kontosikringskendelse kun er berettiget, hvor den efterfølgende fuldbyrdelse eller inddrivelse af kreditors krav, uden en sådan foranstaltning, kan blive umulig eller væsentligt vanskeligere, »fordi der består en reel risiko for, at debitor, inden kreditor er i stand til at få den eksisterende eller fremtidige retsafgørelse fuldbyrdet, kan have formøblet, skjult eller tilintetgjort sine aktiver eller have skilt sig af med dem til under værdien, i et usædvanligt omfang eller ved en usædvanlig handling«. Det fjerde afsnit bestyrker denne tilgang ved at præcisere, at »[d]et forhold, at debitor [...] har mere end en kreditor«, eller »[d]et forhold, at debitors økonomiske forhold er dårlige eller forværres«, ikke i sig selv er tilstrækkelige grunde til at udstede en kontosikringskendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forarbejderne til EAPO-forordningen bekræfter lovgivers hensigt i denne henseende. Oprindeligt fastsatte den daværende artikel 7, stk. 1, litra b), i Kommissionens forslag til EAPO-forordningen betingelsen om periculum in mora meget bredt, idet det heri var anført, at »den efterfølgende fuldbyrdelse [...] sandsynligvis vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risiko for, at sagsøgte vil flytte, hæve eller skjule indeståender på den eller de bankkonti, der skal sikres, hvis ikke der udstedes en kontosikringskendelse«. Under forhandlingerne i Rådet udtrykte nogle delegationer støtte til at opretholde denne brede tilgang. Et flertal af delegationerne var imidlertid af den opfattelse, at der i betragtning af en kontosikringskendelses potentielt »drakoniske« virkninger for en debitor – idet den alvorligt begrænser debitors grundlæggende ejendomsret og endda kan lamme dennes økonomiske virksomhed – bør findes en »passende balance« mellem kreditors og debitors interesser. Det blev følgelig besluttet, at sådan en foranstaltning kun skulle træffes, hvor der består en »reel risiko« for, at debitor ville kunne forsøge at unddrage sig betaling  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>). Betingelsen om periculum in mora skulle udformes i overensstemmelse hermed. Efter flere ændringer af artikel 7, stk. 1, blev det i sidste ende besluttet, at i) selve bestemmelsen skulle forblive kortfattet, idet den udelukkende henviste til eksistensen af en »reel risiko« for fuldbyrdelsen, mens ii) »nærmere forklaringer« vedrørende arten af denne risiko skulle indsættes i en betragtning, som i sidste ende blev til 14. betragtning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af ovenstående betragtninger må det konkluderes, at EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1, opstiller en enkelt betingelse, som svarer til det traditionelle begreb periculum in mora. Læst i lyset af 14. betragtning hertil skal denne bestemmelse forstås således, at den pågældende betingelse er opfyldt, når kreditor har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at overbevise den ret, som har fået forelagt en anmodning, om, at der er akut behov for en kontosikringskendelse, for så vidt som der er en reel risiko for, at debitor, såfremt en sådan foranstaltning ikke træffes, kan have formøblet, skjult eller tilintetgjort sine aktiver eller have skilt sig af med dem til under værdien, inden kreditor er i stand til at få den eksisterende eller fremtidige retsafgørelse fuldbyrdet, hvorved inddrivelsen af kreditors krav bliver umulig eller i det mindste væsentligt vanskeligere.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad kan påvise et sådant »akut behov«?</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som fremhævet i EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1, påhviler det kreditor at fremlægge »tilstrækkelig dokumentation« til at godtgøre, at der i den pågældende sag består en »reel risiko« for, at debitor, såfremt den kontosikringskendelse, der anmodes om, ikke udstedes, kan have formøblet, skjult eller tilintetgjort sine aktiver eller have skilt sig af med dem til under værdien, inden kreditor er i stand til at få den eksisterende eller fremtidige retsafgørelse fuldbyrdet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kreditors bevisbyrde bør imidlertid respektere den »passende balance«, der er omhandlet i punkt 53 ovenfor. På den ene side, og i modsætning til hvad den maltesiske regering har gjort gældende, kan det ikke kræves af kreditor, at denne fører udførligt bevis for, debitor har til hensigt at unddrage sig betaling, eller at debitor i øjeblikket forsøger at gøre dette. Et sådant krav ville i praksis ofte være umuligt at opfylde og ville væsentligt underminere EAPO-forordningens tilsigtede virkning. For på den anden side at undgå, at der udstedes en kontosikringskendelse over for en debitor, som ikke har til hensigt at unddrage sig betalingen, kan kreditors anmodning heller ikke hvile på rene formodninger eller generelle udsagn. Efter min opfattelse består den »afpassede« tilgang i at kræve, at kreditor fremlægger konkrete oplysninger, der giver anledning til en rimelig sandsynlighed for, at debitor, hvis kendelsen ikke udstedes, kan have formøblet, skjult eller tilintetgjort sine aktiver eller have skilt sig af med dem til under værdien på det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsen måtte finde sted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Fjerde afsnit i 14. betragtning til EAPO-forordningen indeholder en liste over omstændigheder, der kan udgøre sådanne indicier. Logisk set henviser denne liste navnlig til debitors handlinger vedrørende dennes aktiver, som forekommer »usædvanlige«, dvs. uden økonomisk eller forretningsmæssig begrundelse, f.eks. debitors »hævninger på konti og tilfælde af udgifter«, som ikke synes nødvendige for »normal forretningsførelse eller [for] at dække familiens løbende udgifter«. En sådan adfærd kan give anledning til en rimelig mistanke om, at debitor faktisk tager skridt til at skjule eller udtømme sine aktiver. Denne liste vil blive gennemgået nærmere nedenfor. Det er på dette sted tilstrækkeligt at anføre, at som udtrykket »f.eks.«, der er anvendt i dette afsnit, indikerer, er den pågældende liste ikke udtømmende, men blot illustrativ. Som Kommissionen med rette har anført, kan ethvert element, der hver for sig eller sammen med andre kan indikere en sådan »reel risiko« for, at debitor måtte forsøge at unddrage sig betaling, udgøre relevant dokumentation. Som det endvidere præciseres i samme afsnit i denne betragtning, er de nationale retsinstanser forpligtet til fra sag til sag at foretage en »samlet vurdering« af alle de omstændigheder, som kreditorerne har påberåbt sig i denne henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I hovedsagen tilkommer det ikke Domstolen, men den forelæggende ret at foretage en sådan »samlet vurdering« på grundlag af de beviser, som TQ har fremlagt til støtte for sin anmodning. Da den foreliggende sag imidlertid er den første, der vedrører EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1, skal den forelæggende ret forsynes med alle de elementer vedrørende fortolkningen af EU-retten, som kan være nyttige ved denne vurdering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg vil begynde med den mest slående omstændighed, som TQ har påberåbt sig, nemlig den maltesiske lovgivers vedtagelse af artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil, hvilket den forelæggende ret i sit spørgsmål kalder »hindringer for fuldbyrdelsen af afgørelsen i debitors medlemsstat«. I modsætning til hvad Mr Green og den maltesiske regering har gjort gældende, er dette forhold efter min opfattelse åbenbart relevant i forbindelse med den »samlede vurdering«, som det påhviler den forelæggende ret at foretage.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som hovedregel er den blotte omstændighed, at debitor kun har aktiver i en anden medlemsstat end den, hvor den ret, der har udstedt kreditors grundlag, er beliggende, eller at debitor har overført – eller er i færd med at overføre – sine aktiver fra én medlemsstat til en anden, ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der foreligger en »reel risiko« for inddrivelsen af kreditors krav. Uanset debitors hensigter i denne henseende kan han eller hun ganske vist ikke normalt unddrage sig betaling af sin gæld på denne måde. Ganske vist kan kreditor principielt have et fuldbyrdelsesgrundlag i denne anden medlemsstat, næsten lige så selvfølgeligt som i den udstedende medlemsstat i kraft af Bruxelles Ia-forordningen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>). I henhold til de regler, der er fastsat i denne forordning, og i overensstemmelse med princippet om gensidig tillid, som de bygger på, er en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument, som er truffet eller udstedt i en medlemsstat, automatisk eksigibel i alle andre medlemsstater.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som den belgiske regering og Kommissionen har gjort gældende, forholder det sig imidlertid anderledes, når en medlemsstat vedtager en lovgivningsmæssig retsakt (i den foreliggende sag artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil), der forpligter dens retsinstanser til på sit område at afvise eksigibiliteten af udenlandske afgørelser såsom den, der giver kreditor medhold i sit krav.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvorvidt artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil er forenelig med Bruxelles Ia-forordningen – som er et spørgsmål, der har givet anledning til betydelige drøftelser for Domstolen – er uden betydning med henblik på den foreliggende bedømmelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>). Det, der er relevant, er, at på nuværende tidspunkt synes Prim’Awla tal-Qorti Ċivili (domstol i civile sager (første afdeling)) at støtte sig på denne bestemmelse. Efter det oplyste verserer der appelsager til prøvelse af denne retsinstans’ afgørelser ved Qorti tal-Appell (appeldomstol, Malta), der senere kan få et andet udfald. Ikke desto mindre forholder det sig således, at der i henhold til denne lov består en rimelig sandsynlighed for i det mindste, at fuldbyrdelsen af TQ’s krav kunne vise sig at være umulig i Malta.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da der ikke kan træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger over for debitor på den pågældende medlemsstats område, er debitors aktiver, der befinder sig her (hvilket i forhold til hasardspilselskaber, der er etableret og opererer fra denne medlemsstat, sandsynligvis betyder de fleste af dem), faktisk »skjult« for kreditor. Selv om en lovgivningsmæssig retsakt såsom artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil, således som den maltesiske regering har gjort gældende, ikke påvirker kreditors mulighed for at få sin retsafgørelse fuldbyrdet i andre medlemsstater, skaber den endvidere også, således som TQ har gjort gældende, et incitament for debitor til at overføre de eventuelle aktiver, som denne måtte have i disse andre medlemsstater, til den pågældende medlemsstat og dermed fuldstændigt »skjule« sin formue fra kreditor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til hvad Mr Green og den maltesiske regering har gjort gældende, rejser en hensyntagen til et sådant forhold ikke tvivl om den »passende balance« mellem kreditors og debitors interesser, som lovgiver har søgt at opnå. Selv om EAPO-forordningen, som nævnt ovenfor, ikke blot har til formål at beskytte kreditor mod enhver risiko i forbindelse med inddrivelsen af sit krav, men mod risikoen for, at debitor unddrager sig betaling, følger det ikke heraf, at det kun er debitors tidligere eller aktuelle handlinger, der kan tages i betragtning ved vurderingen af denne risiko. Selv om de elementer, der er anført i fjerde afsnit i 14. betragtning til EAPO-forordningen, for størstedelens vedkommende  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>) logisk set er baseret på debitors adfærd, er de kun illustrative som nævnt ovenfor. For at kontosikringskendelsen kan opfylde sit formål, skal risikoen for, at debitor unddrager sig betaling, vurderes på en realistisk måde. Alle indikatorer, der viser en sådan risiko, skal følgelig tages i betragtning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Kommissionen har anført, er en sådan omstændighed imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til at godtgøre, at betingelsen om periculum in mora i EAPO-forordningens artikel 7, stk. 1, er opfyldt. Det kan ganske vist ikke her med rimelighed abstrakt lægges til grund, at hvert og et maltesisk hasardspilselskab vil udnytte den mulighed, der er givet i artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil, og »skjule« alle sine aktiver i Malta for at unddrage sig betaling af spilleres »tilbagebetalingskrav« såsom det, TQ har. Efter min opfattelse afhænger dette af en »samle[t] vurdering« fra sag til sag af elementer, der indikerer en rimelig sandsynlighed for, at såfremt der ikke udstedes en kontosikringskendelse, vil det pågældende selskab gøre dette (hvilket igen ville berettige »indefrysning« af potentielle midler, som dette selskab har i andre medlemsstater for at imødegå en sådan risiko). Denne betragtning bringer mig videre til de øvrige omstændigheder, som TQ har påberåbt sig i hovedsagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første fremgår det af fjerde afsnit i 14. betragtning til EAPO-forordningen, at »debitors adfærd i forbindelse med kreditors krav« er relevant i denne henseende. På dette punkt afviser Mr Green udtrykkeligt at efterkomme de endelige domme, som de østrigske domstole har afsagt til fordel for TQ, og der er – navnlig fordi Mr Green for Domstolen har oplyst dette – al mulig grund til at tro, at dette selskab vil støtte sig på artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil for at modsætte sig fuldbyrdelsen af disse retsafgørelser i Malta. Som den belgiske regering med rette har fremhævet, kan sådanne forhold inden for rammerne af den »samlede vurdering« bidrage til at godtgøre, at der foreligger den krævede »reel[le] risiko«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet kan »arten af debitors aktiver« og »debitors eventuelle nylige foranstaltninger, der er truffet med hensyn til sine aktiver«, som det fremgår af fjerde afsnit i denne 14. betragtning, også være relevante. Selskaber, der f.eks. ejer fast ejendom i en række andre medlemsstater, vil ikke nødvendigvis være i stand til let at disponere herover og dermed til fuldt ud at »skjule« deres aktiver i den medlemsstat, hvor de er etableret. Der er derimod større sandsynlighed for, at dette sker, hvor kreditors krav vedrører et selskab, der opererer online fra den pågældende medlemsstat med begrænsede eller ingen aktiver andre steder. I denne sammenhæng kan skridt, der tages af dette selskab med hensyn til disse potentielle aktiver, såsom overførsel af midler fra bankkonti, som selskabet måtte have i andre medlemsstater, eller lukningen af sådanne bankkonti, være indikatorer for sådan en risiko for, at midler »skjules«, i det omfang disse skridt synes at være »usædvanlige«, dvs. uden nogen økonomisk eller forretningsmæssig begrundelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På samme måde er Mr Greens opsigelse af sit forretningsforhold med en betalingstjenesteudbyder (Dimoco Europe) i Østrig, hvilket resulterede i overførslen af det tilgodehavende, som dette selskab havde ved denne tjenesteudbyder, på dette punkt også relevant. Navnlig med hensyn til selskaber, der opererer online med begrænsede eller ingen aktiver i målmedlemsstaterne, kan et tilgodehavende hos sådan en betalingsudbyder være ét af de få aktiver, de har uden for deres etableringsmedlemsstat. I det omfang det forekommer »usædvanligt«, således som Kommissionen har gjort gældende, kan sådan en opsigelse indikere en bredere strategi fra debitors side for at »skjule« alle sine aktiver i Malta. Ikke desto mindre skal der være en tidsmæssig sammenhæng mellem disse to. Dette er grunden til, at der i 14. betragtning til EAPO-forordningen henvises til debitors »eventuelle nylige foranstaltninger« med hensyn til dennes aktiver. En foranstaltning, der ligger for langt tilbage i tid, kan ikke længere være et tegn på, at risikoen består på det tidspunkt, hvor anmodningen om en kontosikringskendelse behandles. Dette skal ikke desto mindre vurderes i lyset af de øvrige omstændigheder, der tages i betragtning i forbindelse med den »samlede vurdering«. På dette punkt tilkommer det den forelæggende ret at efterprøve dette.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden jeg afslutter, vil jeg behandle et sidste punkt, som har givet anledning til talrige drøftelser for Domstolen, nemlig spørgsmålet om det tidspunkt, hvor TQ anmoder om en kontosikringskendelse. TQ’s krav opstod formentlig i 2019 (da han deltog i de hasardspil, som Mr Green udbudte). Mr Green opsagde kontrakten med Dimoco Europe i februar 2021, retsafgørelserne fra de østrigske retsinstanser, hvorved TQ’s krav blev taget til følge, blev endelige og eksigible den 13. april 2022, og artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil blev vedtaget den 12. juni 2023. TQ indgav imidlertid anmodningen den 13. februar 2024. Mr Green og den maltesiske regering har gjort gældende, at denne forsinkelse i sig selv begrunder, at den ønskede kontosikringskendelse ikke udstedes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der er imidlertid intet i EAPO-forordningen, der pålægger en kreditor en forpligtelse til at indgive sin anmodning netop på det tidspunkt, hvor der opstår en »reel risiko« for fuldbyrdelsen af dennes krav. Den eneste relevante betragtning er, hvorvidt denne »risiko« fortsat består på det tidspunkt, hvor kreditor gør dette. Hvorvidt kreditor kunne have indgivet sin anmodning tidligere er ikke per se af betydning. Som nævnt ovenfor kan den omstændighed, at der er visse forhold, der går flere år tilbage, alt efter omstændighederne, ganske vist indikere, at den relevante risiko ikke længere eksisterer, enten fordi intet tyder på, at debitor fortsat vil træffe foranstaltninger for at unddrage sig fuldbyrdelse, eller fordi debitor allerede har truffet sådanne foranstaltninger, og det nu er for sent for en kontosikringskendelse at være effektiv. Ikke desto mindre tilkommer det den forelæggende ret at afgøre dette i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">V.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det af Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien (den regionale domstol for civile sager i Wien, Østrig) forelagte præjudicielle spørgsmål som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-93" title="page-24">
      »Artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15. maj 2014 om indførelse af en procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-94" title="page-24">
      skal fortolkes således, at den betingelse, der er fastsat i denne bestemmelse, er opfyldt, når kreditor har fremlagt tilstrækkelig dokumentation til, at den ret, som har fået forelagt en anmodning, kan fastslå, at der er akut behov for en kontosikringskendelse, for så vidt som der består en reel risiko for, at debitor, inden kreditor er i stand til at få den eksisterende eller fremtidige retsafgørelse fuldbyrdet, og såfremt der ikke træffes en sådan foranstaltning, kan have formøblet, skjult eller tilintetgjort sine aktiver eller have skilt sig af med dem til under værdien, hvorved inddrivelsen af kreditors krav gøres umulig eller i det mindste væsentligt vanskeligere.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: engelsk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – Jf. allerede mit forslag til afgørelse Wunner (C-77/24, EU:C:2025:432) og European Lotto and Betting and Deutsche Lotto- und Sportwetten (C-440/23, EU:C:2025:668). Jeg skal her gengive noget af den kontekstuelle baggrund, som afspejler de indlæg, som procesdeltagerne afgav i disse sager.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – Disse retters kompetence følger af reglen om forum actoris, der er fastsat til fordel for forbrugerne i henhold til artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1) (herefter »Bruxelles Ia-forordningen«).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – Jf. https://parlament.mt/14th-leg/acts/act-xxi-of-2023/ (senest tilgået den 7.9.2025).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – Jf. L-Att tal-2023 li jemenda l-Att dwar il-Logħob (ændringslov om hasardspil, 2023) (tillæg til Malta Government Gazette, nr. 21,071 af 16.6.2023 – Section A, s. 473). L-Att dwar il-Logħob (Lov om hasardspil) (tillæg til Malta Government Gazette, nr. 19,991 af 15.5.2018 – Section A, s. 509) (herefter »den maltesiske lov om hasardspil«).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 15.5.2014 om indførelse af en procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område (EUT 2014, L 189, s. 59) (herefter »EAPO-forordningen«).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Jf. EAPO-forordningens artikel 6.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Jf. 4., 5., 7. og 47. betragtning til og artikel 1, stk. 1, i EAPO-forordningen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Jf. EAPO-forordningens artikel 22.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Jf. første til femte betragtning til EAPO-forordningen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Jf. EAPO-forordningens artikel 1, stk. 1. Processuelle spørgsmål, som ikke er behandlet i denne forordning, reguleres af den nationale lovgivning, hvor den ret, der behandler anmodningen, er beliggende (jf. artikel 46, stk. 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – For det første er TQ’s krav et »pengekrav«, da det vedrører »betaling af et bestemt pengebeløb« (jf. EAPO-forordningens artikel 4, stk. 5). For det andet vedrører dette krav »det civil- og handelsretlige område«, da det er indbragt af en privat part mod en anden privat part i henhold til de almindelige privatretlige regler. For det tredje finder ingen af de undtagelser, der er opregnet i forordningens artikel 2, stk. 2-4, anvendelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Fordi de bankkonti, der skal sikres med den ønskede kontosikringskendelse, føres i andre medlemsstater end den, hvor den ret, der behandler anmodningen, er beliggende [jf. EAPO-forordningens artikel 3, stk. 1, litra a)].</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 21.12.2023, European Superleague Company (C-333/21, EU:C:2023:1011, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Domstolens Justitskontor har indtil videre fulgt denne tilgang. I dom af 7.11.2019, K.H.K. (Sikring af bankindeståender) (C-555/18, EU:C:2019:937), blev debitor anset for at være en »part i hovedsagen«. I dom af 20.4.2023, Starkinvest (C-291/21, EU:C:2023:299), var debitor derimod ikke. Dette skete som følge af divergerende oplysninger fra de forelæggende retter i hver af disse sager.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Hvis dette spørgsmål blev henvist til nationale processuelle regler i henhold til EAPO-forordningens artikel 46, stk. 1, ville det medføre, at debitors ret til at blive hørt for Domstolen ville variere, alt efter den medlemsstat, hvor den forelæggende ret måtte være beliggende.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – Flere bestemmelser i EAPO-forordningen beskriver både »kreditor« og »debitor« som »parter« i EAPO-proceduren (jf. artikel 36, stk. 2 og 3, samt artikel 37). Interessant nok blev udtrykkene »sagsøger« og »sagsøgte« brugt sammen med udtrykkene »kreditor« og »debitor« i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område (KOM/2011/0445 endelig, herefter »forslaget til EAPO-forordningen«). I Rådet for Den Europæiske Union blev det foretrukket at bibeholde et enkelt sæt udtryk, og udtrykkene »kreditor« og »debitor« blev foretrukket, blot fordi de forekommer bredere, jf. bl.a. »Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål (kendelse til sikring af bankindeståender)«, Dok. 16427/11, 7.11.2011, s. 4. Jf. også G. Cuniberti og S. Migliorini, The European Account Preservation Order Regulation: A Commentary, Cambridge University Press, Cambridge – New York, 2018, s. 32 og 278.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Jf. dom af 21.2.1991, Zuckerfabrik Süderdithmarschen og Zuckerfabrik Soest (C-143/88 og C-92/89, herefter »Zuckerfabrik-dommen«, EU:C:1991:65, præmis 17-19).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – I alle tilfælde, hvor Domstolen modtager en anmodning om præjudiciel afgørelse, der er indgivet i forbindelse med en småsags- og ikkekontradiktorisk national procedure (f.eks. vedrørende udstedelse af betalingspåkrav), har sagsøgte eller rekvisitus nemlig ret til at deltage i den præjudicielle procedure (jf. f.eks. dom af 14.12.1971, Politi, 43/71, EU:C:1971:122, s. 319-321, af 18.6.1998, Corsica Ferries France, C-266/96, EU:C:1998:306, præmis 17, og af 21.12.2023, European Superleague Company, C-333/21, EU:C:2023:1011, præmis 53 og 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Jeg bebrejder ikke den forelæggende ret dens beslutning i dette tilfælde, da den hverken vidste eller med rimelighed kunne have forudset, at en forelæggelse uundgåeligt ville føre til, at debitor blev underrettet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Hvor kreditors anmodning derimod er grundløs, bør den forelæggende ret ganske enkelt afvise den, i hvilket tilfælde der ikke synes at være noget behov for en anmodning om præjudiciel afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Jf. henholdsvis EAPO-forordningens artikel 19, stk. 3, litra f), og artikel 36, stk. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Jf. dom af 7.11.2019, K.H.K. (Sikring af bankindeståender) (C-555/18, EU:C:2019:937, præmis 40), og E. Silverstri, »Article 7: Conditions for issuing a Preservation Order«, i F. Gascón Inchausti og E. D’Alessandro (red.), The European Account Preservation Order – A Commentary on Regulation (EU) No 655/2014, Edward Elgar Publishing, 2022, s. 81 og 82, §§ 7.05 og 7.06. Jf. analogt Zuckerfabrik-dommen (præmis 28). Det fremgår ganske vist af 14. betragtning til EAPO-forordningen, at kreditor bør godtgøre, at »der er akut behov for retlig beskyttelse af dennes krav, og at fuldbyrdelse af en eksisterende eller fremtidig retsafgørelse uden en kendelse kan blive umulig eller væsentligt vanskeligere« (min fremhævelse). Ikke desto mindre er dette efter min mening blot udtryk for en upræcis formulering fra lovgivers side (jf. præmis 28 og 33 i Zuckerfabrik-dommen). Jeg erindrer i øvrigt om, at betragtningerne til et EU-instrument, selv om de kan belyse tvetydige dele af dets konkrete bestemmelser (jf. f.eks. punkt 52 nedenfor), ikke er retligt bindende og ikke gyldigt kan påberåbes med henblik på at fortolke disse bestemmelser i strid med deres ordlyd (jf. dom af 2.4.2009, Tyson Parketthandel (C-134/08, EU:C:2009:229, præmis 16 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Jf. Rådet for Den Europæiske Union, Det Forenede Kongeriges delegation til »Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål (kendelse til sikring af bankindeståender)«, Dok. 13140/12, 13.8.2012, s. 5 og 6; Sveriges delegation til »Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål (kendelse til sikring af bankindeståender)«, Dok. 13140/12, 27.8.2012, s. 2; Tysklands delegation til »Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål (kendelse til sikring af bankindeståender)«, Dok. 13140/12, 28.8.2012, s. 8; Irlands delegation til »Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål (kendelse til sikring af bankindeståender)«, Dok. 13140/12, 5.9.2012, s. 4; Finlands delegation til »Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål (kendelse til sikring af bankindeståender)«, Dok. 13140/12, ADD 11, 7.9.2012.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Jf. formandskabet til »Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål (kendelse til sikring af bankindeståender)«, Dok. 8806/13 LIMITE, 26.4.2013, s. 2-4; Generalsekretariatet for Rådet, 6.2.2014, dok. 6215/14, s. 7 og 21. Jf. også Europa- Parlamentet, Holdning vedtaget ved førstebehandling den 15.4.2014 med henblik på vedtagelse af [EAPO-forordningen] (EP-PE_TC1-COD(2011)0204), s. 8 og 35.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 10.2.1994, Mund &amp; Fester (C-398/92, EU:C:1994:52, præmis 18-22).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – Domstolen skal derfor ikke fremkommer med retningslinjer herom i den foreliggende sag.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – 14. betragtning henviser således til »arten af debitors aktiver«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Hvorvidt artikel 56A i den maltesiske lov om hasardspil er forenelig med Bruxelles Ia-forordningen, og dermed hvorvidt maltesiske hasardspilselskaber i henhold til EU-retten har ret til at modsætte sig fuldbyrdelse af spilleres tilbagebetalingskrav i Malta – således som Mr Green og den maltesiske regering har gjort gældende – er, igen, uden betydning i denne sammenhæng. Selv om dette måtte være tilfældet, ville et sådant selskab ikke være berettiget til at unddrage sig betaling af sådanne krav i hele Den Europæiske Union gennem flytning af aktiver i den pågældende medlemsstat. En kontosikringskendelse vil kunne udstedes for at imødegå denne risiko.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Jf. samme synspunkt i punkt 16 ovenfor.</p>
</body>
</html>
