<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ2000DAA.0400289101.case.xml"><NO.CASE>C-153/99 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61999J0153</NO.CELEX><NO.SEQ>0018.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>2905</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>2916</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>12</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="20000413">13.4.2000</DATE> — SAG C-153/99 P</LEFT><RIGHT>KOMMISSIONEN MOD GIANNINI</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Sjette Afdeling)</P><P><DATE ISO="20000413">13. april 2000</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-153/99 P,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved ledende juridisk konsulent G. Valsesi og juridisk konsulent J. Currall, som befuldmægtigede, bistået af advokat D. Waelbroeck, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos C. Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,</P><PARTY.STATUS>appellant,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><P>angående appel af dom afsagt den <DATE ISO="19990225">25. februar 1999</DATE> af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i de forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-282/97+T-57/98" YEAR="1999" PAGE.ECR="II-151" PAGE.SUM="I-A-33">T-282/97 og T-57/98, Giannini mod Kommissionen, Sml. Pers. I, s. 33, og II, s. 151</REF.DOC.ECR>, og hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom, eftersom den indeholder en retlig fejl for så vidt angår den magtfordrejning og tilsidesættelse af EF-trakta tens artikel 176 (nu artikel 233 EF), som skulle være begået af Kommissionen,</P><?PAGE NO="I-2906"?><AGAINST>den anden part i appelsagen:</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Antonio Giannini,</HT> tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Bruxelles, ved advokaterne M. Dallemagne og C. Locchi, Bruxelles, 85, rue du Prince royal, B-1050 Bruxelles,</P><PARTY.STATUS>sagsøger i første instans, har</PARTY.STATUS></DEFENDANTS></PARTIES><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, J.C. Moitinho de Almeida, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer), J.-P. Puissochet, G. Hirsch og F. Macken,</P><P>generaladvokat: F.G. Jacobs</P><P>justitssekretær: R. Grass,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den refererende dommers rapport,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="19991125">25. november 1999</DATE>,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="I-2907"?><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="19990423">23. april 1999</DATE> har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 49 i EF-statutten og de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-statutterne for Domstolen iværksat appel af dom afsagt den <DATE ISO="19990225">25. februar 1999</DATE> af Retten i Første Instans i de forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-282/97+T-57/98" YEAR="1999" PAGE.ECR="II-151" PAGE.SUM="I-A-33">T-282/97 og 57/98, Giannini mod Kommissionen, Sml. Pers. I, s. 33, og II, s. 151</REF.DOC.ECR> (herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>den appellerede dom<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), med påstand om ophævelse af dommen, eftersom den indeholder en retlig fejl for så vidt angår den magtfordrejning og tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 176 (nu artikel 233 EF), som skulle være begået af Kommissionen.</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>De relevante retsforskrifter og faktiske omstændigheder, som danner grundlag for appellen, er anført i den appellerede dom som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>1</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19941215">15. december 1994</DATE> offentliggjorde Kommissionen stillingsopslag KOM/151/94 (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="2019"/>stillingsopslag KOM/151/94<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="2019"/> eller <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="2019"/>det oprindelige stillingsopslag<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="2019"/>) med henblik på at besætte stillingen som chef for den administrative enhed 1 <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="2019"/>forhandlinger om og forvaltning af tekstilaftalerne; fodtøj; diverse<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="2019"/> i direktorat D <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="2019"/>Generelle økonomiske spørgsmål<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="2019"/> i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (GD I) (herefter <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="2019"/>den omtvistede stilling<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="2019"/>). Stillingsopslaget havde følgende overskrift:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="2"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="2019"/>KOM/151/94 A3/A4/A5 I/D/I Chef for en administrativ enhed med ansvar for forhandlinger om og forvaltning af tekstilaftalerne; fodtøj.<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="2019"/></P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-2908"?><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Ansøgerne skulle mindst opfylde nedennævnte krav for at kunne komme i betragtning med henblik på en forflyttelse eller forfremmelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="2"><LIST TYPE="DASH"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="2019"/>—</NO.P><TXT>tilhøre den samme kategori/tjenestegruppe/stillingsgruppe som den i stillingsopslaget angivne (forflyttelse)</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>tilhøre stillingsgruppen under den i stillingsopslaget angivne (forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45)</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>være i besiddelse af kundskaber og erfaring/evner, der er relevante for udførelsen af de pågældende opgaver</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>for så vidt angår stillinger, der kræver særlige kvalifikationer: være i besiddelse af indgående kundskaber og erfaring inden for/der er relevante for det pågældende arbejdsområde.<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="2019"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Sagsøgeren, der er tjenestemand i lønklasse A4, og seks andre personer ansøgte om den pågældende stilling. Ansættelsesmyndigheden ansatte X i stillingen. Ved notat af <DATE ISO="19950428">28. april 1995</DATE> modtog sagsøgeren meddelelse om, at hans ansøgning ikke var blevet antaget. Efter at hans klage af <DATE ISO="19950725">25. juli 1995</DATE> var blevet afvist, anlagde han den <DATE ISO="19960221">21. februar 1996</DATE> sag med påstand om annullation af afgørelserne om afslag på hans ansøgning og om ansættelse af X i den omtvistede stilling samt om erstatning for den økonomiske og ikkeøkonomiske skade, sagsøgeren angiveligt havde lidt ved de nævnte afgørelser. Ved dom af <DATE ISO="19970319">19. marts 1997</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-21/96" YEAR="1997" PAGE.ECR="II-211" PAGE.SUM="I-A-69">T-21/96, Giannini mod Kommissionen, Sml.<?PAGE NO="I-2909"?> Pers. I, s. 69, og II, s. 211</REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="2019"/>dommen af <DATE ISO="19970319">19. marts 1997</DATE><QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="2019"/>) tog Retten annullationspåstanden til følge, men frifandt Kommissionen for erstatningspåstanden.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>I denne dom erindrede Retten først om Domstolens praksis, hvorefter det skøn, ansættelsesmyndigheden har ved udnævnelser, forudsætter en nøje undersøgelse af sagsakterne og en omhyggelig iagttagelse af de i stillingsopslaget opstillede betingelser, og den skal derfor se bort fra enhver ansøger, der ikke opfylder disse betingelser. I den foreliggende sag var en af disse betingelser, at ansøgeren skulle være i besiddelse af <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="2019"/>kundskaber og erfaring/evner, der er relevante for udførelsen af de pågældende opgaver<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="2019"/> (tredje led i de almindelige betingelser), hvilken betingelse skal forstås på grundlag af beskrivelsen af stillingen, konkret <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="2019"/>chef for en administrativ enhed med ansvar for forhandlinger om og forvaltning af tekstilaftalerne; fodtøj<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="2019"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Retten fastslog herefter, at det var åbenbart, at X ikke opfyldte den nævnte betingelse, eftersom han på tidspunktet for sin ansøgning hverken havde nogen erfaring inden for tekstil- eller fodtøj sbranchen eller inden for det generelle område, stillingen henhører under, dvs. den fælles handelspolitik. Retten henviste endvidere til, at Kommissionen havde bekræftet, at sagsøgeren, som havde været forhandler og forvalter af Fællesskabets bilaterale og multilaterale tekstilaftaler i ca. ti år og havde været hovedforhandler vedrørende disse aftaler i en yderligere periode på fem år, havde gode kvalifikationer til stillingen.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Retten fastslog, at det henset til de sammenligninger, der kunne have haft betydning for Kommissionens vurdering, var åbenbart, at Kommissionen havde anvendt sine beføjelser fejlagtigt og ikke havde taget hensyn til tjenestens interesser i henhold til vedtægtens artikel 7 ved at ansætte X i den pågældende stilling på trods af, at han ikke opfyldte de minimumskrav, som<?PAGE NO="I-2910"?> var anført i stillingsopslaget, og ved at afslå sagsøgerens ansøgning. Som følge heraf annullerede Retten ansættelsesmyndighedens anfægtede afgørelser.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19970410">10. april 1997</DATE> offentliggjorde Kommissionen et nyt dokument, der både annullerede stillingsopslag KOM/151/94 og indeholdt et nyt opslag om, at den omtvistede stilling var ledig (herefter <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="2019"/>stillingsopslag KOM/062/97<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="2019"/> eller <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="2019"/>det nye stillingsopslag<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="2019"/>), og som havde følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="2"><P><QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="2019"/>KOM/062/97 A3 I/D/I Chef for en administrativ enhed med ansvar for forhandlinger om og forvaltning af tekstilaftalerne; fodtøj; diverse. Ved udvælgelsen af en ansøger anses en dokumenteret erfaring i internationale forhandlinger samt en dokumenteret erfaring i ledelse af en enhed for en fordel.<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="2019"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>KOM/062/97 foreskrev de samme minimumskvalifikationer, som blev krævet ved stillingsopslag KOM/151/94 (jf. præmis 2 ovenfor).</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19970507">7. maj 1997</DATE> indgav sagsøgeren dels en klage over annullati onen af stillingsopslag KOM/151/94 og over det nye stillingsopslag, dels et krav om erstatning.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="19970530">30. maj 1997</DATE> ansatte Kommissionen på ny X i den omtvistede stilling.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Den klage, som sagsøgeren indgav den <DATE ISO="19970507">7. maj 1997</DATE>, blev afvist ved en udtrykkelig afgørelse af <DATE ISO="19970724">24. juli 1997</DATE>, som blev forkyndt for sagsøgeren den <DATE ISO="19970730">30. juli 1997</DATE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2911"?><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19970821">21. august 1997</DATE> indgav sagsøgeren en klage over Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="19970530">30. maj 1997</DATE> om ansættelse af X i den omtvistede stilling. Denne klage blev ligeledes afvist ved Kommissionens udtrykkelige afgørelse af <DATE ISO="19971218">18. december 1997</DATE>, som blev forkyndt for sagsøgeren den <DATE ISO="19980106">6. januar 1998</DATE>.<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder anlagde Antonio Giannini to sager ved Retten med påstand om annullation af Kommissionens foranstaltninger til opfyldelse af dommen af <DATE ISO="19970319">19. marts 1997</DATE>, hvorved det oprindelige stillingsopslag blev erstattet af det nye stillingsopslag, og hvorved X på ny blev ansat i den omtvistede stilling (herefter <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>de omtvistede foranstaltninger<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>). Antonio Giannini anførte to anbringender til støtte for sine påstande, dels tilsidesættelse af traktatens artikel 176 og magtfordrejning, dels tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og grundsætningen om tjenestemænds adgang til at gøre karriere samt tilsidesættelse af tjenestens interesser.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Den appellerede dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Retten har i præmis 29 i den appellerede dom anført, at det er nødvendigt at undersøge, om Kommissionens foranstaltninger, hvorved det oprindelige stillingsopslag blev erstattet af det nye, og hvorved ansættelsesmyndigheden på grundlag af det nye opslag udnævnte den samme tjenestemand, som blev udnævnt på grundlag af det første — hvilke foranstaltninger angiveligt blev truffet til opfyldelse af dommen af <DATE ISO="19970319">19. marts 1997</DATE> — er udtryk for, at den sagsøgte institution havde et bevidst ønske om i strid med tjenestens interesser at begunstige én af ansøgerne til skade for de andre.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2912"?><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>I præmis 30-33 i den appellerede dom har Retten anført tre indicier, hvoraf det efter Rettens opfattelse fremgår, at Kommissionen har tilsidesat traktatens artikel 176 og har gjort sig skyldig i magtfordrejning. Der er tale om følgende indicier:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Kommissionens annullation af det oprindelige stillingsopslag og det deraf følgende bortfald af de oprindelige ansøgninger til trods for, at Retten, som ikke på nogen måde havde kritiseret dette stillingsopslag, havde fastslået, at X ikke opfyldte en af de minimumsbetingelser, som blev krævet i dette stillingsopslag, for at blive ansat i den omtvistede stilling</P></ITEM><ITEM><P>den omstændighed, at den eneste væsentlige forskel mellem det nye stillingsopslag og det oprindelige bestod i tilføjelsen af to betingelser, der betegnedes som <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>fordele<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/> ved udvælgelsen af en ansøger, og som svarede præcis til de kvalifikationer, Retten havde fastslået, at X var i besiddelse af</P></ITEM><ITEM><P>den nye udnævnelse af X på trods af, at syv andre tjenestemænd havde indgivet ansøgning om den omtvistede stilling.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Retten bemærkede i præmis 30 i den appellerede dom endvidere, at Kommissionen, der under den mundtlige forhandling blev udspurgt om de grunde, der kunne berettige, at det oprindelige stillingsopslag blev erstattet, i det væsentlige kun påberåbte sig sin vide skønsbeføjelse på området.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>På grundlag af disse betragtninger fastslog Retten, at det fremgik af objektive, relevante og samstemmende indicier, at de omtvistede foranstaltninger var blevet truffet med et andet formål end behørigt at opfylde dommen af <DATE ISO="19970319">19. marts 1997</DATE>, og at foranstaltningerne, der langt fra var egnet til at tjene det formål, som forfølges med traktatens artikel 176, havde skadet opfyldelsen af Rettens dom.<?PAGE NO="I-2913"?> Som følge heraf fastslog Retten, at Kommissionen havde tilsidesat traktatens artikel 176 og gjort sig skyldig i magtfordrejning ved at beslutte at erstatte det oprindelige stillingsopslag med det nye, som gav udtryk for præferencer, der var gunstige for X's ansøgning, samt ved at ansætte X i den omtvistede stilling.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Appellen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Kommissionen har for Domstolen nedlagt påstand om, at appellen antages til realitetsbehandling, at der gives Kommissionen medhold, at den appellerede dom ophæves, og at Antonio Giannini tilpligtes at betale sagens omkostninger.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Til støtte for appellen har Kommissionen alene gjort ét anbringende gældende, nemlig at Retten har foretaget en fejlagtig retsanvendelse ved at fastslå, at annullationen af det oprindelige stillingsopslag og indledningen af en ny ansættelsesprocedure som følge af dommen af <DATE ISO="19970319">19. marts 1997</DATE> var i strid med de forpligtelser, der påhviler den i medfør af traktatens artikel 176, og at Retten således ikke med rette kunne fastslå, at der forelå magtfordrejning.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Det er Kommissionens opfattelse, at den har haft beføjelse til at træffe sådanne foranstaltninger som følge af den delvise annullation af den oprindelige ansættelsesprocedure, idet den herved foretog en korrekt udøvelse af sin skønsbeføjelse, sådan som det fremgår af Rettens praksis, navnlig dommen af <DATE ISO="19961016">16. oktober 1996</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="CST" NO.CASE="T-56/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="II-1325" PAGE.SUM="I-A-473">T-56/94, De Santis mod Kommissionen, Sml. Pers. I, s. 473, og II, s. 1325</REF.DOC.ECR>). Det påhviler ansættelsesmyndigheden i stillingsopslaget nærmere at angive de betingelser, som henset til tjenestens behov forekommer nødvendige for, at en ansøger kan blive ansat i en stilling. Når henses til stillingsopslagets afgørende rolle, tilkommer det i tilfælde af, at ansættelsesmyndigheden senere konstaterer, at disse betingelser bør ændres på grundlag af tjenestens interesser, således også alene denne at beslutte at indlede en ny udnævnelsesprocedure ved at tilbagekalde det oprindelige stillingsopslag og at erstatte dette med et korrigeret opslag.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2914"?><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Den omstændighed, at de præferencer, der blev tilføjet som betingelser i det nye stillingsopslag, svarede til de kvalifikationer, som blev anerkendt for X's vedkommende i dommen af <DATE ISO="19970319">19. marts 1997</DATE>, udgør ifølge Kommissionen ikke et afgørende bevis for, at der var udøvet magtfordrejning med det formål at omgå virkningerne af denne dom. Hertil ville det kræves, at det blev fastslået, at de nævnte betingelser ikke havde nogen relevans for den pågældende stilling. Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at dommen ikke kunne indeholde nogen form for påbud om, hvorledes Kommissionens skulle handle, efter at de for Retten omtvistede afgørelser blev annulleret ved den nævnte dom. Ethvert påbud af denne art ville have tilsidesat den kompetencefordeling, som fremgår af traktatens artikel 176, og ville have hindret Kommissionen i at handle i tjenestens interesse.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Ifølge Kommissionen er den appellerede dom navnlig kritisabel, fordi Retten synes at have baseret sin afgørelse på den antagelse, at Kommissionen for at foretage en korrekt gennemførelse af dommen af <DATE ISO="19970319">19. marts 1997</DATE> i realiteten ikke havde nogen anden mulighed end at genoptage den oprindelige udnævnelsesprocedure på det stade, hvor de afgørelser, der blev annulleret ved dommen, blev truffet, således at proceduren kunne fortsætte på grundlag af det oprindelige stillingsopslag, og at Kommissionen ikke kunne indlede en ny ansættelsesprocedure på grundlag af et nyt opslag.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Dette anbringende om fejlagtig retsanvendelse er imidlertid baseret på en forkert analyse af den appellerede dom.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Det er korrekt, at inden for rammerne af den retlige kontrol, der bygger på traktatens artikel 173 (efter ændring nu artikel 230 EF), har Fællesskabets retsinstanser ikke kompetence til at meddele påbud, uanset om sådanne påbud vedrører den nærmere opfyldelse af afsagte domme (jf. bl.a. kendelse af <DATE ISO="19951026">26.10.1995</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-199/94 P+C-200/94 P" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-3709">C-199/94 P og C-200/94 P, Pevasa og Inpesca mod Kommissionen, Sml. I, s. 3709, præmis 24</REF.DOC.ECR>), og at det i et tilfælde som det foreliggende tilkommer Kommissionen — efter at have vurderet tjenestens interesser med hensyn til hver stilling, der skal besættes — at træffe passende foranstaltninger, hvilket bl.a. kan indebære, at der indledes en ny ansættelsesprocedure,<?PAGE NO="I-2915"?> eventuelt på grundlag af et ændret stillingsopslag (jf. punkt 30-45 i generaladvokatens forslag til afgørelse). Det må imidlertid fastslås, at Retten ikke har tilsidesat disse principper.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Retten har baseret konklusionen om, at de omtvistede foranstaltninger skal annulleres som følge af tilsidesættelse af traktatens artikel 176 og magtfordrejning, på bestemte indicier i de faktiske omstændigheder, angivet i denne doms præmis 5, som den har anset for at være objektive, relevante og samstemmende, og på grundlag af hvilke de nævnte foranstaltninger synes at være blevet truffet med et andet formål end behørigt at opfylde dommen af <DATE ISO="19970319">19. marts 1997</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>I det omfang Kommissionen med den argumentation, den har fremført til støtte for sit eneste anbringende, anfægter Rettens bedømmelse af de faktiske omstændigheder, er det tilstrækkeligt hertil at bemærke, at det ifølge Domstolens faste praksis følger af EF-traktatens artikel 168 A (nu artikel 225 EF), og af artikel 51, stk. 1, i EF-statutten for Domstolen, at en appel kun kan støttes på, at Retten har overtrådt visse retsregler, idet enhver bedømmelse af faktisk karakter er udelukket (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19980528">28.5.1998</DATE>, sag C-8/95 P<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-8/95 P" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-3175">, New Holland Ford mod Kommissionen, Sml. I, s. 3175, præmis 25</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Det følger af ovenstående, at appellen må forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, der i medfør af artikel 118 finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Antonio Giannini har nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Kommissionens eneste anbringende er blevet forkastet, pålægges det denne at betale sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-2916"?><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Appellen forkastes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Moitinho de Almeida</P><P>Gulmann</P><P>Puissochet</P><P>Hirsch</P><P>Macken</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20000413">13. april 2000</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R.Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>J.C. Moitinho de Almeida</P><P>Formand for Sjette Afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>