<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?><SUMMARY.JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.SUMMARY><REF.CASE FILE="ECRCJ1970DAA.0100004501.case.xml"><NO.CASE>65/69</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61969J0065</NO.CELEX><NO.SEQ>0014.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>45</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>45</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>1</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.SUMMARY><CURR.TITLE><LEFT><IE/></LEFT><RIGHT><IE/></RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.SUMMARY.JUDGMENT><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT></P><P><HT TYPE="UC">af <DATE ISO="19700416">16. april 1970</DATE></HT></P><P><HT TYPE="BOLD">La Compagnie d'approvisionnement, de transport et de crédit, SA</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">mod Kommissionen for De europæiske Fællesskaber</HT></P></TI><STI><P>Sag 65/69</P><P>Processprog: Fransk</P></STI></TITLE><PARTIES><P><IE/></P></PARTIES><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Angående:</P></TI></TITLE><P>Et krav om annullation af den fastsættelse til 58, 49 ffr. pr. ton af tilskudet til blød hvede og blandsæd (artikel 10.01 A i toldtariffen), der findes i det bilag, som omhandles i artikel 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1670/69 af <DATE ISO="19690822">22. august 1969</DATE> om visse forholdsregler, der skal træffes på korn- og risområdet som følge af devalueringen af den franske franc.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Domskonklusion:</P></TI></TITLE><P>Sagen afvises.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Generaladvokatens forslag til afgørelse:</P></TI></TITLE><P>Kommissionens begæring i henhold til procesreglementets artikel 91 bør imødekommes, og sagen bør uden realitetsbehandling afvises.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Sammendrag</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><P>En institutions retsakter — forordning — begreb</P><P>(EØF-traktaten, artikel 189)</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><P>Den omstændighed, at en generel bestemmelse berører de forskellige retsundergivne på ulige vis, kan ikke i sig selv berøve den dens lovgivningskarakter. Det er tværtimod kendetegnende for en generel bestemmelse, at dens ensartede anvendelse kan ramme de pågældende på forskellig måde alt efter de særlige omstændigheder ved deres situation eller adfærd.</P></GR.SEQ></GR.SEQ></CONTENTS.SUMMARY.JUDGMENT></SUMMARY.JUDGMENT>