13Retten frifandt Kommissionen i det hele. Hvad nærmere angår det andet anbringende, som er det eneste appellanten har fastholdt i forbindelse med appelsagen, omtales det i den appellerede dom som følger:60Sagsøgeren har anført, at Kommissionen har anvendt erklæring nr. 31 på en klart urigtig måde dels, idet den har fastsat som forudgående betingelse, at støtten ikke kan tillades, såfremt den omhandlede investering har til formål at forøge kapaciteten, dels idet den har undladt at afveje de fordele, som Fællesskabet drager af Republikken Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union, uden overgangsperiode, over for de ulemper, der følger af den omhandlede betaling af støtte.61I den forbindelse bør det straks nævnes, at erklæring nr. 31 ikke efter sin ordlyd indeholder begrænsninger vedrørende produktionskapaciteten [...]. Det følger heraf, at Kommissionen ikke på forhånd kan udelukke alle tilfælde, hvor en investering fra en potentiel støttemodtager har til formål at udvide produktionskapaciteten, fra erklæringens anvendelsesområde. Kommissionen er ikke berettiget til at tilføje en generel begrænsning til anvendelsesområdet for erklæring nr. 31, når en sådan ikke fremgår af bestemmelsens tekst.62Kommissionen har ganske vist, i hvert fald i henhold til betragtning 53 til den anfægtede beslutning med henvisning til den i retningslinjerne erklærede politik vedrørende støtte til redning og omstrukturering, kunnet give det indtryk, at den under ingen omstændigheder ville acceptere en støtte, der har til formål at forøge kapaciteten, men efter en mere fuldstændig gennemlæsning af den anfægtede beslutning står det dog fast, at Kommissionen har undersøgt, om det var muligt at godkende den omhandlede støtte på grundlag af erklæring nr. 31 under hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag.[...]
65Kommissionen har herefter anført, at den omtvistede støtteforanstaltning fremmer en udvidelse af produktionskapaciteten i en sektor, der ikke er reguleret gennem en kvoteordning, og som er præget af strukturel overkapacitet (betragtning 46 til den anfægtede beslutning). Efter Kommissionens opfattelse kan kapacitetsudvidelsen hos Agrana af denne grund påvirke stivelsesproducerende virksomheder i andre medlemsstater i deres konkurrencemæssige stilling på det østrigske marked eller udsætte dem for forstærket konkurrence på andre markeder (betragtning 52 til den anfægtede beslutning). Kommissionen har endelig anført, at den omtvistede støtte ændrer [...] samhandelsvilkårene på en måde, som strider mod den fælles interesse, idet den på et marked, som er præget af begrænset efterspørgsel, bidrager til at forøge udbuddet og dermed fordrejer konkurrencen (betragtning 54 til den anfægtede beslutning).66Støtten kan derfor efter Kommissionens opfattelse heller ikke under hensyntagen til smidighedsklausulen i erklæring nr. 31 anses for forenelig med fællesmarkedet efter [EF]traktatens artikel 92, stk. 3, litra c) [efter ændring nu artikel 87, stk. 3, litra c), EF] (betragtning 56 til den anfægtede beslutning).67Set i lyset af de grunde, som Kommissionen har anført i den anfægtede beslutning, kan det ikke tiltrædes, at den har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at antage, at det omtvistede støtteprojekt ikke kunne godkendes alene på grundlag af erklæring nr. 31.68Kommissionen kan ikke bebrejdes for at have antaget, at tildelingen af denne støtte ville kunne skade den politik, som den følger i den omhandlede sektor, alvorligt. Det forhold, at Kommissionen i vidt omfang lægger vægt på den strukturelle situation i denne sektor i fællesskabssammenhæng, er ikke ensbetydende med, at den ikke har vurderet den foreliggende sag individuelt.69Hvad angår den manglende afvejning af de fordele, som er forbundet med Republikken Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union uden overgangsperiode, over for de ulemper, der følger af betalingen af den omhandlede støtte, må det fastslås, at Kommissionen ikke var forpligtet til at tage dette forhold i betragtning. Kommissionen burde i vurderingen af den omtvistede støttes forenelighed, hvori også erklæring nr. 31 skulle indgå, have overvejet, som det er nævnt i betragtning 49 til den anfægtede beslutning, om støtten ville kunne fremme udviklingen i en erhvervsgren eller en økonomisk region, uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, som strider mod den fælles interesse. De fordele, Fællesskabet har opnået som følge af Republikken Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union, er ikke relevante i forbindelse med den konkrete vurdering af en støtteforanstaltning.70Det fremgår af det ovenfor anførte, at Kommissionen ikke har anlagt et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med vurderingen af den omtvistede støttes forenelighed med fællesmarkedet. Det følger endvidere heraf, at den ikke har tilsidesat tiltrædelsesaktens artikel 151, stk. 1, sammenholdt med erklæring nr. 31 og artikel 87, stk. 3, litra c), EF.71Det andet anbringende må herefter afvises.