Afgørelse nr. 2/1999 truffet af associeringsrådet EU-Slovenien af 29. april 1999 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Sloveniens deltagelse i Fællesskabets programmer på områderne erhvervsuddannelse, ungdomsanliggender og uddannelse
EF-Tidende nr. L 256 af 01/10/1999 s. 0069 - 0072
AFGØRELSE Nr. 2/1999 TRUFFET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-SLOVENIEN af 29. april 1999 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Sloveniens deltagelse i Fællesskabets programmer på områderne erhvervsuddannelse, ungdomsanliggender og uddannelse (1999/648/EF) ASSOCIERINGSRÅDET HAR - under henvisning til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater, der optræder inden for rammerne af Den Europæiske Union, på den ene side og Republikken Slovenien på den anden side, særlig artikel 106(1), og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 106 i Europaaftalen og bilag XI dertil kan Slovenien deltage i Fællesskabets rammeprogrammer, særprogrammer, projekter eller andre foranstaltninger, bl.a. på områderne erhvervsuddannelse, ungdomsanliggender og uddannelse; (2) i henhold til samme artikel skal vilkårene og betingelserne for Sloveniens deltagelse i disse aktiviteter fastlægges af associeringsrådet - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Slovenien deltager i Det Europæiske Fællesskabs programmer "Leonardo da Vinci", "Ungdom for Europa" og "Socrates" på de vilkår og betingelser, der er fastlagt i bilag I og II, som udgør en integrerende del af denne afgørelse. Artikel 2 Denne afgørelse finder anvendelse for programmernes varighed. Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft på den første dag i måneden efter dens vedtagelse. Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 1999. På associeringsrådets vegne J. FISCHER Formand (1) EFT L 51 af 26.2.1999, s. 3. BILAG I VILKÅR OG BETINGELSER FOR SLOVENIENS DELTAGELSE I PROGRAMMERNE LEONARDO DA VINCI, UNGDOM FOR EUROPA OG SOCRATES 1. Slovenien deltager i alle aktiviteter under programmerne "Leonardo da Vinci", "Ungdom for Europa" og "Socrates" (i det følgende benævnt "programmerne"), medmindre andet er bestemt i denne afgørelse, i overensstemmelse med de mål, kriterier, procedurer og frister, der er fastlagt i Rådets afgørelse 94/819/EF af 6. december 1994 om et handlingsprogram for gennemførelse af en erhvervsuddannelsespolitik i Det Europæiske Fællesskab(1), i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 818/95/EF af 14. marts 1995 om vedtagelse af tredje fase af "Ungdom for Europa"-programmet(2) og i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 819/95/EF af 14. marts 1995 om iværksættelse af Det Europæiske Fællesskabs handlingsprogram Socrates(3). 2. Vilkårene og betingelserne for indgivelse, vurdering og udvælgelse af ansøgninger fra støtteberettigede institutioner, organisationer og enkeltpersoner i Slovenien er de samme som dem, der finder anvendelse for berettigede institutioner, organisationer og enkeltpersoner i Fællesskabet. Sproglige forberedelses- og uddannelsesaktiviteter vedrører Fællesskabets officielle sprog. Under ganske særlige omstændigheder kan andre sprog godkendes, hvis programmernes gennemførelse kræver det. 3. For at sikre programmernes fællesskabsdimension skal tværnationale projekter og aktiviteter, der foreslås af Slovenien, omfatte et mindsteantal partnere fra Fællesskabets medlemsstater. Dette mindsteantal fastlægges i forbindelse med programmernes gennemførelse, idet der tages hensyn til arten af de forskellige aktiviteter, antallet af partnere i et bestemt projekt og antallet af lande, der deltager i programmet. Projekter og aktiviteter, der udelukkende gennemføres af Slovenien og EFTA-EØS-lande eller andre tredjelande, herunder de, der har en associeringsaftale med Fællesskabet, og som har ret til at deltage i programmerne, er ikke berettigede til finansiel støtte fra Fællesskabet. 4. I overensstemmelse med betingelserne i de relevante bestemmelser i afgørelserne om Leonardo da Vinci, Ungdom for Europa og Socrates stiller Slovenien passende strukturer og mekanismer på nationalt plan til rådighed og tager alle andre nødvendige skridt for at sikre den nationale koordinering og tilrettelæggelse af programmernes gennemførelse. 5. Slovenien indbetaler hvert år et bidrag til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget til dækning af omkostningerne ved landets deltagelse i programmerne (se bilag II). Associeringsudvalget kan i fornødent omfang justere dette bidrag. 6. Fællesskabets medlemsstater og Slovenien vil inden for rammerne af de eksisterende bestemmelser gøre alt, hvad der står i deres magt, for at fremme den frie bevægelighed og opholdet for studerende, lærere, universitetsadministratorer, unge og andre personer, der er berettigede i henhold til programmet, og som rejser mellem Slovenien og Fællesskabets medlemsstater i forbindelse med deltagelse i aktiviteter, som er omfattet af denne afgørelse. 7. Uden at dette berører Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers og De Europæiske Fællesskabers Revisionsrets ansvar for overvågning og evaluering af programmerne i overensstemmelse med afgørelserne om Leonardo da Vinci, Ungdom for Europa og Socrates (henholdsvis artikel 10, 9 og 8), evalueres Sloveniens deltagelse i programmerne løbende på grundlag af et partnerskab mellem Slovenien og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Slovenien vil forelægge Kommissionen de relevante rapporter og medvirke ved andre særlige aktiviteter, som Fællesskabet tager initiativ til i denne sammenhæng. 8. Medmindre andet er fastsat i de procedurer, der henvises til i artikel 6 i afgørelsen om Leonardo da Vinci, artikel 6 i afgørelsen om Ungdom for Europa og artikel 4 i afgørelsen om Socrates, indbydes Slovenien til koordineringsmøder om ethvert spørgsmål, der vedrører gennemførelsen af denne afgørelse, forud for udvalgenes ordinære møder. Kommissionen informerer Slovenien om resultaterne af disse ordinære møder. 9. Det sprog, der anvendes i forbindelse med ansøgningsprocessen, kontrakter, rapporter, der skal indgives, og andre administrative arrangementer i forbindelse med programmerne, skal være et af Fællesskabets officielle sprog. (1) EFT L 340 af 29.12.1994, s. 8. (2) EFT L 87 af 20.4.1995, s. 1. (3) EFT L 87 af 20.4.1995, s. 10. BILAG II SLOVENIENS FINANSIELLE BIDRAG TIL LEONARDO DA VINCI, SOCRATES OG UNGDOM FOR EUROPA 1. Sloveniens finansielle bidrag omfatter: - tilskud og anden finansiel støtte via programmerne til slovenske deltagere - finansiel støtte fra programmerne til driften af nationale kontorer, hvis det bliver aktuelt - supplerende administrative udgifter i tilknytning til Kommissionens styring af programmerne, der hidrører fra Sloveniens deltagelse. 2. For hvert budgetår vil det samlede tilskudsbeløb eller enhver anden finansiel støtte, der modtages via programmerne af slovenske deltagere og af de nationale kontorer i Slovenien, ikke overstige det bidrag, der betales af Slovenien, efter fradrag af de supplerende administrative udgifter. Skulle det bidrag, der betales af Slovenien til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, efter fradrag af de supplerende administrative udgifter, være større end det samlede tilskudsbeløb eller enhver anden finansiel støtte, der modtages af de slovenske deltagere og af de nationale kontorer via programmerne, overfører Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber saldoen til det næste regnskabsår, og det overskydende beløb vil blive trukket fra det følgende års bidrag. Hvis der stadig består en sådan saldo, når programmerne slutter, vil det pågældende beløb blive tilbagebetalt til Slovenien. 3. LEONARDO DA VINCI Sloveniens årlige bidrag for 1999 er på 1006000 EUR. Af dette beløb dækker 66000 EUR de supplerende administrationsudgifter i forbindelse med Kommissionens forvaltning af programmet som følge af Sloveniens deltagelse. 4. SOCRATES Sloveniens årlige bidrag andrager 856000 EUR i 1999. Af dette beløb vil 56000 EUR dække de supplerende administrative udgifter i tilknytning til Kommissionens forvaltning af programmet, der skyldes Sloveniens deltagelse. 5. UNGDOM FOR EUROPA Sloveniens årlige bidrag andrager 321000 EUR i 1999 for deltagelse i alle programmets aktioner, undtagen aktion D. Af dette beløb vil et beløb på 21000 EUR i 1999 dække supplerende administrative udgifter i tilknytning til Kommissionens forvaltning af programmet, der hidrører fra Sloveniens deltagelse. 6. Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget finder anvendelse, bl.a. hvad angår forvaltningen af Sloveniens bidrag. Ved denne afgørelses ikrafttræden sender Kommissionen Slovenien en indkaldelse af midler svarende til landets bidrag til dækningen af udgifterne i henhold til denne afgørelse. Dette bidrag skal være udtrykt i euro og indbetales til en bankkonto lydende på euro, som Kommissionen opretter. Det årlige finansielle bidrag beregnes på grundlag af deltagelse i et komplet regnskabsår. Skulle associeringsrådets afgørelse træde i kraft i løbet af året, justeres bidraget for det pågældende år efter, hvor langt programmerne for det pågældende år er fremme. Slovenien indbetaler senest tre måneder efter, at indkaldelsen af midler er afsendt, sit bidrag til dækningen af de årlige udgifter i henhold til denne afgørelse i overensstemmelse med indkaldelsen af midler. Enhver forsinkelse ved betalingen af bidraget vil medføre, at Slovenien skal betale renter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen svarer til den rente, der anvendes af Den Europæiske Centralbank i den måned, der rummer forfaldsdagen, for operationer i euro(1) forhøjet med 1,5 procentpoint. 7. Slovenien betaler de supplerende administrative udgifter, der er omtalt under punkt 3, 4 og 5, over sit nationale budget. 8. Af det, der resterer af Sloveniens årlige bidrag til Leonardo da Vinci-programmet, som omtalt under punkt 3, betaler landet i 1999 470000 EUR over sit nationale budget. I henhold til den normale Phare-programmeringsprocedure betales 470000 EUR over Sloveniens årlige nationale Phare-program for 1999. Af det, der resterer af Sloveniens årlige bidrag til Socrates-programmet, som omtalt under punkt 4, betaler landet i 1999 400000 EUR over sit nationale budget. I henhold til den normale Phare-programmeringsprocedure betales 400000 EUR over Sloveniens årlige nationale Phare-program for 1999. Af det, der resterer af Sloveniens årlige bidrag til Ungdom for Europa-programmet, som omtalt under punkt 5, betaler landet i 1999 150000 EUR over sit nationale budget. I henhold til den normale Phare-programmeringsprocedure betales 150000 EUR over Sloveniens årlige nationale Phare-program for 1999. (1) Denne sats offentliggøres hver måned i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgaven.