31996D0492

96/492/EF: Kommissionens beslutning af 19. juli 1996 om EF's bidrag til finansiering af et program for bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter på Azorerne for 1996 (Kun den portugisiske udgave er autentisk)

EF-Tidende nr. L 202 af 10/08/1996 s. 0030 - 0036


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19. juli 1996 om EF's bidrag til finansiering af et program for bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter på Azorerne for 1996 (Kun den portugisiske udgave er autentisk) (96/492/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2537/95 (2), særlig artikel 33, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

I Kommissionens beslutning 93/522/EØF (3) er det fastlagt, hvilke foranstaltninger i forbindelse med programmerne for bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter i de franske oversøiske departementer og på Azorerne og Madeira EF kan finansiere;

de specifikke vilkår for landbrugsproduktion på Azorerne kræver særlig opmærksomhed; der bør iværksættes eller udbygges foranstaltninger i den vegetabilske produktion, herunder på plantesundhedsområdet, for denne region;

foranstaltningerne på plantesundhedsområdet vil medføre særligt store omkostninger;

de portugisiske myndigheder har forelagt Kommissionen programmet for disse foranstaltninger; i programmet fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, hvor længe de skal løbe, og hvor store udgifterne til dem bliver, så EF i givet fald kan bidrage til finansieringen;

EF's bidrag kan udgøre op til 75 % af de støtteberettigede udgifter, dog ikke udgifter til beskyttelse af bananer;

Den Stående Komité for Plantesundhed har på grundlag af de tekniske oplysninger, der er meddelt af Portugal, foretaget en korrekt og samlet teknisk analyse af situationen;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EF's bidrag til det officielle program for bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter på Azorerne, som er blevet forelagt for 1996 af de portugisiske myndigheder, godkendes.

Artikel 2

Det officielle program vedrører bekæmpelse af Popillia japonica New på øen Terceira for at undgå, at den spredes til andre dele af EF og for gradvis at forsøge at få den totalt udryddet på denne ø.

Artikel 3

Fællesskabets finansiering af programmet kan højst udgøre 75 % af de støtteberettigede udgifter, som fastlagt i beslutning 93/522/EØF, og fastsættes for 1996 til 500 000 ECU ud af de samlede udgifter på 667 246 ECU (ekskl. moms).

Programmets finansieringsplan, hvoraf udgifterne og finansieringen fremgår, er anført i bilag I. Hvis de samlede støtteberettigede udgifter for 1996, der anmeldes af Portugal, er lavere end 667 246 ECU, nedsættes EF's bidrag tilsvarende.

EF-godtgørelsen bliver på det beløb, der er anført i stk. 1, og til den regnskabsmæssige ecu-kurs pr. 1. marts 1996, dvs. 1 ECU = 196,329 esc.

Artikel 4

Der udbetales et forskud på 200 000 ECU til Portugal.

Artikel 5

EF-støtten vedrører udgifterne til støtteberettigede foranstaltninger under dette program, for hvilket der i Portugal er truffet dispositioner, til hvilke der specifikt er blevet afsat de fornødne midler i perioden fra den 1. august til den 31. december 1996. Portugals sidste frist for betaling af udgifter i forbindelse med disse foranstaltninger er den 31. juli 1997, og hvis fristen ikke overholdes, fortabes retten til EF-finansiering.

Såfremt det er nødvendigt at anmode om udsættelse af den sidste betalingsfrist, skal de ansvarlige myndigheder indgive denne anmodning inden fristens udløb sammen med en begrundelse herfor.

Artikel 6

Bestemmelserne om programmets finansielle gennemførelse, om overholdelse af EF-politikkerne og de oplysninger, medlemsstaten skal meddele Kommissionen, er anført i bilag II.

Artikel 7

Offentlige kontrakter i forbindelse med investeringer, der omfattes af denne beslutning, skal indgås under overholdelse af EF-bestemmelserne, herunder EF-direktiverne vedrørende samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, indkøb og EF-traktaten artikel 30, 52 og 59.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 173 af 27. 6. 1992, s. 1.

(2) EFT nr. L 260 af 31. 10. 1995, s. 10.

(3) EFT nr. L 251 af 8. 10. 1993, s. 35.

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

I. BESTEMMELSER FOR PROGRAMMETS ANVENDELSE

A. Finansielle gennemførelsesbestemmelser

1. Det er Kommissionens hensigt at etablere et reelt samarbejde med de myndigheder, som er ansvarlige for iværksættelsen af programmet. De ansvarlige myndigheder er anført nedenfor.

Forpligtelser og betalinger

2. For de foranstaltninger, der medfinansieres af EF, forpligter Portugal sig til at sikre, at alle offentlige og private organer, der medvirker i forvaltningen og gennemførelsen af foranstaltningerne, fører og opbevarer regnskab over alle relevante transaktioner, således at det bliver lettere for EF og de nationale kontrolmyndigheder at kontrollere udgifterne.

3. Den oprindelige budgetforpligtelse er baseret på en vejledende finansieringsplan; forpligtelsen indgås for ét år.

4. Forpligtelsen indgås, når beslutningen om godkendelse af støtten vedtages af Den Stående Komité for Plantesundhed efter proceduren i artikel 16a i Rådets direktiv 77/93/EØF (1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/14/EF (2).

5. Når forpligtelsen er indgået, udbetales der et første forskud på 200 000 ECU.

6. Det resterende beløb betales i to ens rater a 150 000 ECU. Den første rate af restløbet udbetales, når Kommissionen har fået forelagt en midtvejsrapport, og efter at Kommissionen har godkendt denne. Anden og sidste rate udbetales, når Kommissionen får forelagt samtlige afholdte udgifter og har godkendt disse.

Myndigheder, der er ansvarlige for programmets gennemførelse

- for centraladministrationen:

Instituto de Protecção da Produção Agro-Alimentar (IPPAA)

Centro Nacional de Protecção da Produção Agrícola (CNPPA)

Quinta do Marquês

P-2780 Oeiras

- for lokaladministrationen:

Região Autónoma dos Açõres

Secretaria Regional da Agricultura e Pescas

Direcção Regional do Desenvolvimento Agrário

Vinha Brava

P-9700 Angra do Heroísmo - ILHA Terceira

7. De faktisk afholdte udgifter forelægges Kommissionen opdelt efter aktionstype eller delprogram, således at sammenhængen mellem den vejledende finansieringsplan og de faktisk afholdte udgifter fremgår. Hvis Portugal fører et behørigt edb-regnskab, accepteres dette.

8. Al udbetaling af støtte fra EF under denne beslutning sker til den af Portugal udpegede myndighed, der ligeledes er ansvarlig for tilbagebetaling til EF af et eventuelt overskydende beløb.

9. Alle forpligtelser og betalinger sker i ecu.

EF-støtterammernes finansieringsplaner og EF-interventionerne udtrykkes i ecu efter den kurs, der er fastsat ved denne beslutning. Udbetaling sker til følgende konto:

Banco Comercial dos Açores

Rua da Sé - P-9700 Angra do Heroísmo

Nº de conta 6/312/3637875

NIB 001200060312363787541

Titular: Direcção Regional do Desenvolvimento Agrário

Finansiel kontrol

10. Kommissionen og Revisionsretten kan foretage kontrol på eget initiativ. Portugal og Kommissionen udveksler straks alle relevante kontrolresultater.

11. I en periode på tre år efter den sidste støtteudbetaling stiller den myndighed, der er ansvarlig for gennemførelsen, alle udgiftsbilag vedrørende aktionen til rådighed for Kommissionen.

12. Når Portugal indsender betalingsanmodninger, skal det stille alle relevante officielle kontrolrapporter vedrørende den pågældende aktion til rådighed for Kommissionen.

Nedsættelse, suspension og ophævelse af støtten

13. Portugal og støttemodtagerne skal bekræfte, at EF-finansiering anvendes til de planlagte formål. Hvis gennemførelsen af en aktion eller en foranstaltning kun berettiger en del af den bevilgede finansielle støtte, skal det overskydende beløb straks betales tilbage til Kommissionen. I tilfælde af uenighed foretager Kommissionen en passende undersøgelse af sagen inden for rammerne af partnerskabet og anmoder bl.a. Portugal eller de myndigheder, som landet har udpeget til iværksættelse af aktionen, om at fremsætte eventuelle bemærkninger inden for en frist på to måneder.

14. Efter en sådan undersøgelse kan Kommissionen nedsætte eller suspendere støtten for den pågældende aktion eller foranstaltninger, hvis undersøgelsen viser, at der er begået uregelmæssigheder eller foretaget en betydelig ændring, der berører aktionens eller foranstaltningens art eller gennemførelsesvilkår, og som ikke har været forelagt Kommissionen til godkendelse.

Inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb

15. Ethvert beløb, der inddrives som uretmæssigt udbetalt, skal tilbagebetales til EF af den i punkt 8 udpegede myndighed. På ikke-tilbagebetalte beløb kan der påløbe morarenter. Skulle den i punkt 8 udpegede myndighed af en eller anden grund ikke betale det uretmæssigt udbetalte beløb tilbage til EF, er det Portugal, der er ansvarlig for at foretage den fornødne tilbagebetaling til EF.

Forebyggelse og afsløring af uregelmæssigheder

16. Partnerne skal overholde en adfærdskodeks opstillet af Portugal, så enhver uregelmæssighed i støttetildelingen afsløres. Portugal sørger bl.a. for:

- at den aktion, der gennemføres, er relevant

- at beløb, der er uberettiget udbetalt som følge af en uregelmæssighed, betales tilbage

- at der iværksættes en aktion til forebyggelse af uregelmæssigheder.

B. Overvågning og evaluering

I. Overvågningsudvalg

1. Nedsættelse af udvalget

Portugal og Kommissionen nedsætter et overvågningsudvalg for programmet. Udvalget kontrollerer med regelmæssige mellemrum, hvorledes programmet gennemføres, og foreslår eventuelt nødvendige ændringer.

2. Kommissionen træffer senest en måned efter, at udvalget er nedsat, afgørelse om dets sammensætning, virksomhed og mødefrekvens.

3. Overvågningsudvalgets kompetence

Overvågningsudvalget:

- har det generelle ansvar for, at programmet gennemføres korrekt, så de fastsatte mål kan nås. Udvalgets kompetence omfatter foranstaltningerne i programmet inden for grænserne af den tildelte EF-støtte. Det sørger især for, at bestemmelserne overholdes, herunder bestemmelserne vedrørende aktionernes og projekternes støtteberettigelse

- tager stilling til anvendelsen af de udvælgelseskriterier, der er fastlagt i det operationelle program, ud fra oplysningerne om udvælgelse af allerede godkendte og gennemførte projekter

- foreslår eventuelle nødvendige foranstaltninger til fremskyndelse af programmets gennemførelse, hvis programmet udviser forsinkelse i forhold til de delresultater, der fremgår af overvågningsindikatorerne og midtvejsevalueringerne

- kan efter aftale med Kommissionens repræsentant eller repræsentanter justere finansieringsplanerne med højst 15 % af EF-bidraget til et delprogram eller en foranstaltning for hele perioden eller med højst 20 % for et regnskabsår, forudsat at det samlede beløb i programmet ikke overskrides. Det skal dog sikres, at de højt prioriterede mål i programmet ikke samtidig bringes i fare

- afgiver udtalelse om de ændringer, som Kommissionen modtager forslag om

- afgiver udtalelse om projekterne vedrørende faglig bistand, der er fastsat i programmet

- afgiver udtalelse om udkast til slutrapporten

- gør over for Den Stående Komité for Plantesundhed regelmæssigt, dvs. mindst to gange om året, status over arbejdet og udgifterne.

II. Overvågning og evaluering af programmet under iværksættelsen (løbende overvågning og evaluering)

1. Det påhviler det nationale organ, der er ansvarligt for gennemførelsen, at foretage løbende overvågning og evaluering af programmet.

2. Ved »løbende overvågning« forstås, at der skal etableres et informationssystem, hvor der kan hentes oplysninger om, hvordan det går med programmets gennemførelse. Den løbende overvågning omfatter de foranstaltninger, der indgår i programmet. Ved den løbende overvågning anvendes der fysiske og finansielle indikatorer, der er opstillet således, at det kan vurderes, hvordan udgifterne til de enkelte foranstaltninger svarer til forudfastlagte fysiske indikatorer, der viser, hvor langt man er fremme med foranstaltningens gennemførelse.

3. Den løbende evaluering af programmet omfatter en analyse af de kvantitative resultater af gennemførelsen ud fra operationelle, juridiske og proceduremæssige betragtninger. Formålet er at sørge for, at der er overensstemmelse mellem foranstaltningerne og målene i programmet.

Gennemførelsesrapport og kontrolprogrammet

4. Portugal giver senest en måned efter vedtagelsen af programmet Kommissionen meddelelse om navnet på den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen og fremlæggelsen af slutrapporten.

Slutrapporten skal indeholde en komplet status over programmet (hvor langt man er nået med gennemførelsen af de fysiske og kvalitative mål, og hvilke fremskridt der er gjort) og evaluering af de umiddelbare plantesundhedsmæssige og økonomiske virkninger.

De kompetente myndigheder skal senest den 31. oktober 1997 fremlægge slutrapporten vedrørende dette program for Kommissionen, og derefter skal den inden seks uger forelægges for Den Stående Komité for Plantesundhed.

5. Kommissionen kan sammen med Portugal gøre brug af et uafhængigt evalueringsorgan. Dette organ kan på grundlag af den løbende overvågning foretage løbende evaluering som fastsat i punkt 3 ovenfor. Organet kan bl.a. fremsætte forslag til justering af delprogrammer og/eller foranstaltninger, til ændring af udvælgelseskriterier for projekterne osv. alt efter, hvilke problemer der måtte være opstået under gennemførelsen. Det afgiver på grundlag af overvågningen af forvaltningen udtalelse om, hvilke administrative foranstaltninger der skal træffes. For at sikre evalueringsorganets uafhængighed betaler Kommissionen ikke alle udgifterne hertil.

C. Information og offentlig omtale

Som led i denne aktion sørger det organ, der er blevet udpeget som ansvarligt for gennemførelsen, for, at der bliver gjort passende reklame for den.

Organet skal bl.a.:

- bevidstgøre potentielle støttemodtagere og erhvervsorganisationer om de muligheder, aktionen giver

- bevidstgøre den offentlige opinion om EF's rolle i aktionen.

Portugal og det organ, der er ansvarligt for gennemførelsen, konsulterer Kommissionen om initiativer, som den påtænker at træffe på dette område, eventuelt gennem overvågningsudvalgene. De underretter med jævne mellemrum Kommissionen om, hvilke informations- og reklameforanstaltninger den har truffet, enten via slutrapporten eller via overvågningsudvalget.

II. OVERHOLDELSE AF EF-POLITIKKERNE

EF-politikkerne på dette område skal overholdes.

Programmet gennemføres under overholdelse af samordningsbestemmelserne og i overensstemmelse med EF-politikkerne. I den forbindelse skal Portugal give følgende oplysninger:

1. Indgåelse af offentlige kontrakter

Spørgeskemaet »offentlige kontrakter« (3) skal udfyldes for følgende kontrakter:

- offentlige kontrakter, hvis beløb overstiger de i direktiverne om indkøb og om bygge- og anlægsarbejder fastsatte grænser, indgået af den ordregivende myndighed efter nævnte direktiver, og som ikke falder ind under de deri fastsatte undtagelser

- offentlige kontrakter på beløb under disse grænser, når de udgør dele eller partier af henholdsvis et samlet arbejde eller en samlet levering til en værdi, der overstiger grænsen. Ved »arbejde« forstås det resultat af et samlet anlægs- eller ingeniørarbejde, der i sig selv udfylder en økonomisk eller teknisk funktion.

De omtalte grænser er dem, der gælder på det tidspunkt, hvor der gives meddelelse om denne beslutning.

2. Miljøbeskyttelse

a) Generelle oplysninger

- beskrivelse af de væsentligste miljøaspekter og -problemer i den pågældende region, herunder beskrivelse af områder, der er af stor bevaringsmæssig betydning (følsomme områder)

- en samlet beskrivelse af de positive og negative virkninger, som programmet som følge af de planlagte investeringer måtte få for miljøet

- beskrivelse af de foranstaltninger, som påtænkes truffet for at undgå, begrænse eller opveje eventuelle negative følger for miljøet

- en sammenfatning af resultatet af høringen af de myndigheder, der er ansvarlige for miljøet (udtalelse fra miljøministeriet eller et tilsvarende organ) og af høringen af de berørte befolkningsgrupper.

b) Beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger

Med hensyn til de foranstaltninger i programmet, der ville kunne få væsentlige negative virkninger for miljøet:

- de procedurer, der anvendes til evaluering af de individuelle projekter under programmets gennemførelse

- de mekanismer, der vil blive indført til kontrol af miljøvirkningerne under programmets gennemførelse, til evaluering af resultaterne og til eliminering, begrænsning eller udligning af de negative virkninger.

(1) EFT nr. L 26 af 31. 1. 1977, s. 20.

(2) EFT nr. L 68 af 19. 3. 1996, s. 24.

(3) Meddelelse K(88) 2510 fra Kommissionen til medlemsstaterne om kontrol med overholdelse af bestemmelserne om offentlige kontrakter (EFT nr. C 22 af 28. 1. 1989, s. 3).