|
27.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 173/12 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 945/2006
af 26. juni 2006
om ændring af forordning (EF) nr. 1342/2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (1), særlig artikel 10, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Artikel 11a og 11c i forordning (EF) nr. 1785/2003 fastsætter ordningen for beregning og periodisk fastsættelse af importtolden for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 og for delvis sleben og sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 . |
|
(2) |
For at undgå, at denne ordning forstyrres som følge af urimelige importlicensansøgninger, bør satsen i Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 (2) for sikkerhedsstillelsen vedrørende importlicenserne for afskallet ris, delvis sleben ris og sleben ris fastsættes på et tilstrækkeligt højt niveau. |
|
(3) |
Forordning (EF) nr. 1342/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I artikel 12 i forordning (EF) nr. 1342/2003 tilføjes følgende som litra aa):
|
»aa) |
30 EUR/ton, uanset litra a), for produkter henhørende under KN-kode 1006 20 og 1006 30 , hvis det drejer sig om importlicenser.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2006.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96. Ændret ved forordning (EF) nr. 797/2006 (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 1).
(2) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 830/2006 (EUT L 150 af 3.6.2006, s. 3).