Sag
Kommissionens beslutning af
Behandlingen af data, der findes i V55-blanketten, varetages af edb-serviceselskabet Systematics International Group of Companies Limited (herefter
New Holland har understreget, at der som følge af den administrative oprindelse af de oplysninger, der udsendes til deltagerne i aftalen, samt som følge af, at forhandlernes lagre er begrænsede, kan gå en længere periode mellem datoen for bestillingen af en traktor og datoen for dens levering, hvorved sidstnævnte tidspunkt ligger før ibrugtagningen af køretøjet på offentlig vej og følgelig før fremsendelsen af oplysningerne til deltagerne i aftalen. Der kan således gå en kortere eller længere periode mellem salgsdagen og indregistreringstidspunktet, og derfor findes der ikke et
I den anfægtede doms præmis 11-16 har Retten sammenfattet parternes holdning til oplysningerne i blanketterne og de af SIL videregivne informationer på grundlag af disse oplysninger således:
Fabrikat (fabrikant). Model-, serie- og chassisnummer, indregistreringsdato. Det fremgår af mødet mellem parterne og den refererende dommer den Den oprindelige og den sælgende forhandler (kodenummer, navn, adresse og postnummer); ifølge sagsøgerne registreres disse oplysninger ikke af SIL. Det fulde postnummer for køretøjets registrerede ejer. Ifølge sagsøgerne bliver kun de første fem cifre i den registrerede ejers postnummer noteret af SIL for at kunne fastslå postnummerområdet, og nummeret begrænses nogle gange til tre eller fire tal. På mødet med parterne den Navn og adresse på den registrerede ejer af køretøjet. På mødet med parterne den Branchedata: Disse omfatter aggregerede tal vedrørende indregistrering af traktorer solgt af branchen som helhed, opdelt efter perioder, antal hk, kraftoverførselsform og postnummerområde for køretøjets registrerede ejer. Identifikationsdata: Disse vedrører indregistreringer af traktorer, der er solgt af hver deltager i aftalen, inddelt efter salgsdatoen, traktormodellen og postnummerområdet for køretøjets registrerede ejer. Egne data, der kun meddeles vedkommende deltager i aftalen: Disse vedrører salget af indregistrerede traktorer fra hver enkelt af de forhandlere, som hører til den pågældende deltagers forhandlernet, data vedrørende de to foranstående kategorier med en geografisk opdeling, der svarer til salgsområderne inden for vedkommende deltagers forhandlernet, særlige undersøgelser, som en deltager anmoder om, samt indregistreringstal for traktorer, som virksomheden har solgt. Aggregerede oplysninger for branchen: Disse vedrører branchens samlede salg, eventuelt opdelt efter antal hk og kraftovcrførselsform; disse oplysninger meddeles for et tidsrum på et år, et kvartal, en måned eller en uge. Data vedrørende hver deltagers salg: Disse vedrører solgte enheder for hver enkelt fabrikant og dennes markedsandel på forskellige geografiske områder: Det Forenede Kongerige som helhed, en egn, et grevskab og et forhandlcrområde som fastlagt ved hjælp af de postnummcrområder, som hvert enkelt område omfatter. Disse oplysninger meddeles for tidsrum på en måned, et kvartal eller et år (og i sidstnævnte tilfælde for de sidste tolv måneder, for kalenderåret eller for løbende perioder). Data vedrørende salg gennem de forhandlere, der hører til den enkelte deltagers forhandlernet, navnlig deltagernes import og eksport inden for deres respektive områder. Det er dermed muligt at få oplysning om import og eksport mellem de forskellige forhandlerområdcr og at sammenligne disse salg med forhandlernes salg inden for deres egne områder. Som det især fremgår af betragtning 29, 30, 55 og 56 til beslutningen, ville en fabrikant, hvis han ønskede det, være i stand til at begrænse forhandlernes detailsalgsaktivitet uden for deres tildelte områder, såvel i som uden for Det Forenede Kongerige, idet de solgte produkters bestemmelsessted kan fastslås på den nævnte måde. På mødet med parterne den
fastslået, at aftalen om udveksling af oplysninger om indregistreringer af landbrugstraktorer er i strid med traktatens artikel 85, stk. 1, afslået ansøgningen om fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3 (artikel 2) pålagt AEA og parterne i aftalen at indstille overtrædelsen, dersom det ikke allerede er sket, og for fremtiden at undlade at indgå nogen aftale, der kan have det samme eller et lignende formål eller den samme eller en lignende virkning (artikel 3).
tilsidesættelse af forpligtelsen til på tilstrækkelig vis at begrunde den anfægtede dom tilsidesættelse af forpligtelsen til at behandle væsentlige faktiske fejl og disses indvirkning på lovligheden af den anfægtede beslutning. urigtig anvendelse af artikel 85, stk. 1 urigtig anvendelse af artikel 85, stk. 2, og det i dommen i sagen Consten og Grundig mod Kommissionen Dom af urigtig anvendelse af artikel 85, stk. 3.
For det første har Domstolen udarbejdet en fast praksis Jf. bl.a. kendelse af
For det andet har Domstolen fastslået, at en appel kun kan støttes på, at Retten har tilsidesat visse retsregler, idet enhver bedømmelse af faktisk karakter er udelukket. Den har derefter fastslået, at Rettens vurdering af det for denne forelagte bevismateriale ikke udgør et retligt spørgsmål, som er underlagt kontrol i forbindelse med appel, når bortses fra tilfælde, hvor dette bevismateriale er blevet fordrejet, eller hvor den indholdsmæssige urigtighed af Rettens bevisvurdering fremgår af akterne i den sag, den har behandlet. Domstolen har ikke kompetence til at undersøge de beviser, som Retten har lagt til grund ved fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder, når disse beviser er blevet forskriftsmæssigt tilvejebragt, og de almindelige retsgrundsætninger og de processuelle regler om bevisbyrde og bevisførelse er blevet overholdt. Det påhviler Domstolen at gennemføre en kontrol med den retlige vurdering af disse faktiske omstændigheder og de retlige konsekvenser, Retten har draget Dom af
Ovennævnte retspraksis fastlægger relativt stramme kriterier for formaliteten i appelsager for at sikre, at appellen ikke blot udgør en ny undersøgelse, og for at sikre, at Rettens bedømmelse af faktisk karakter ikke anfægtes.
Forslag til afgorelse fra generaladvokat Jacobs i sagen I lilti mod Kommissionen, nævnt ovenfor (punkt 8-12 og 46-49).
Denne restriktive logik skal, som Kommissionen har anført i svarskriftet, foranledige Domstolen til at anlægge en streng holdning, når den udtaler sig om, hvorvidt de til støtte for appellen anførte anbringender kan antages til realitetsbehandling. Med disse anbringender påberåber appellanterne sig, at Retten har fordrejet de faktiske omstændigheder, idet det påstås, at denne har begået et åbenbart urigtigt skøn, for dermed at få Domstolen til at undersøge tvistens faktiske omstændigheder på ny.
Det skal ikke desto mindre bemærkes, at appellantens holdning, hvorefter der foretages en gcnfortolkning af de af Retten i den anfægtede dom fastslåede faktiske omstændigheder, og hvorefter selskabet udtrykkeligt baserer de til støtte for appellen påberåbte anbringender herpå, ikke synes at stemme overens med Domstolens kriterier vedrørende appellens antagelse til realitetsbehandling.
Dom af
New Holland har navnlig gjort gældende, at Retten i den anfægtede dom hverken har taget hensyn til hele det bevismateriale, som blev fremført under den skriftlige og mundtlige forhandling, eller til det forhold, at Kommissionen ikke har accepteret sagsøgerne i hovedsagens og SIL's argumenter vedrørende visse aspekter af informationsudvekslingsordningen. Retten har heller ikke behandlet de af parterne under retsmødet fremførte juridiske og økonomiske argumenter, særligt professor Albach's analyse af det pågældende markeds struktur, kompleksiteten af landbrugstraktorer som produkt, udviklingen i virksomhedernes markedsandele og informationsudvekslingsaftalens indvirkning på prisen.
utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede beslutning uklart indhold i den anfægtede beslutning definition af produktet og det pågældende marked, og urigtig anvendelse af udtrykket
Ud over den åbenbare mangel på klarhed og præcision med hensyn til formuleringen af dette til støtte for appellen påberåbte anbringende anfægter New Holland efter min opfattelse blot Rettens vurdering af bevismateriale eller gentager for Domstolen de argumenter, som Retten i den anfægtede dom allerede har forkastet.
New Holland finder, at Domstolen i overensstemmelse med dommen i sagen Kommissionen mod Brazzelli Lualdi m.fl. Dom af
Traktorer skal anses for et differentieret produkt. De kendetegn ved informationudvekslingsaftalen, som ligger forud for anmeldelsen, er ikke relevante. Manglende aftale vedrørende organisationen af forhandlerområder. Manglende forståelse af de meddelte oplysninger hvad angår informationudvekslingsordningen og Data System. Manglende forståelse af Data Systems særegenhed.
Nævnte kendelse (præmis 39).
Nævnte dom (præmis 67).
Med dette appelanbringende anfægter appellanten kun den af Retten i den anfægtede doms præmis 58-78 indeholdte vurdering af de fremlagte beviser i henseende til visse faktiske omstændigheder i den anfægtede beslutning. New Holland tilkendegiver sin uenighed hvad angår den vægt, Retten tillægger de forskellige beviser, men påviser ingen væsentlig unøjagtighed i Rettens konklusioner, som kan henføres til de i sagen fremlagte dokumenter.
Dommen i sagen Kommissionen mod Brazzelli Lualdi m.fl., a.st. (prarmis 66). og kendelsen i sagen San Marco, a.st. (præmis 40).
Dom af
Jf. navnlig dom af
Jf. A. Frignani og M. Waelbroeck:
Dom af
Ifølge New Holland giver Domstolens praksis Dom af
Jf. særligt nævnte dom i sagen Société technique minière (s. 211), nævnte dom i sagen Consten og Grundig mod Kommissionen, dom af
Jf. punkt 15 og 16 i generaladvokat Tcsauro's forslag til afgøretse forud for dom af
Virkningerne af en aftale skal vurderes i lyset af den konkurrence, der ville have hersket på det pågældende marked, såfremt aftalen ikke havde eksisteret. Domstolen har følgelig fundet, at det skal undersøges Nævnte dom i sagen BAT og Reynolds mod Kommissionen (præmis 54), og dom af Dom af Dom af
Ud over konkurrencebegrænsningen udgør påvirkningen af samhandelen inden for Fællesskabet en anden nødvendig betingelse for, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 85, stk. 1. Disse to betingelser er snævert forbundet i Domstolens praksis Jf. C. Bellamy og G. Child:
Konstateringen af en aftales virkninger på konkurrencen udgør en kompliceret økonomisk overvejelse, og Domstolen har fastslået, at selv om den generelt udøver fuld kontrol med, om betingelserne for at anvende artikel 85, stk. 1, er opfyldt, må den kontrol, som den udøver vedrørende komplicerede økonomiske vurderinger, der er foretaget af Kommissionen, nødvendigvis begrænses til en efterprøvelse af, om formforskrifterne er overholdt, om begrundelsen er tilstrækkelig, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, samt om der foreligger en åbenbar vildfarelse eller magtfordrejning De nævnte domme i sagen Remia m.fl. mod Kommissionen (præmis 34) og i sagen BAT og Reynolds mod Kommissionen (præmis 62).
Rettens vurdering synes at stemme overens med Domstolens nævnte praksis. Kommissionen har i den anfægtede beslutning med rette fastslået, at informationsaftalen indeholder potentielle konkurrencebegrænsninger, henset til karakteren af det britiske marked for landbrugstraktorer (lukket oligopol med høje adgangsbarrierer) og til indholdet og hyppigheden af de oplysninger, der udveksles mellem de største erhvervsdrivende på markedet. Det drejer sig om en undersøgelse af en kompliceret økonomisk situation, og Retten har i den anfægtede dom udøvet den af Domstolen i dennes praksis fastsatte domstolskontrol.
Jeg mener ikke, at Retten skulle have krævet, at Kommissionen foretog en undersøgelse af aftalens faktiske konkurrencebegrænsninger på det britiske marked for landbrugstraktorer, hvori den skulle have fastsat priser og markedsandele for hver virksomhed, såfremt der ikke eksisterede en informationsudvekslingsaftale. Beviset for denne aftales faktiske konkurrencebegrænsende virkninger ville have været et krav, som var vanskeligt for Kommissionen at opfylde Vanskeligheden ved at bevise en konkurrencebegrænsende aftales faktiske virkninger på samhandelen inden for Fællesskabet er behandlet i dom af
Dom af
Nævnte dom i sagen Consten og Grundig mod Kommissionen, a.st. (s. 256).
New Holland finder, at Rettens ovennævnte argumentation er ubegrundet, og at Retten følgelig har anvendt artikel 85, stk. 3, urigtigt. For det første gentager appellanten, at den i informationsudvekslingsaftalen indeholdte tidsmæssige opdeling er nødvendig, for at fabrikanterne i rette tid kan få kendskab til ændringer i efterspørgslen med henblik på at tilpasse deres udbud til kundernes krav. For det andet gør appellanten gældende, at informationsudvekslingsaftalen gør det muligt for samtlige fabrikanter, såvel store som små virksomheder, at råde over de samme oplysninger, eftersom aftalen administreres af en uafhængig edb-virksomhed. Såfremt der ikke var nogen aftale, ville de store fabrikanter have bedre mulighed end de mindre fabrikanter for at kende markedet.
Jf. dom af